Zurüch zum Inhalt. |
Tilbage til indhold. |
Aus den "Deutschen Nachrichten" |
Fra den tyske avis |
Einzelne Lager |
Om de enkelte lejre |
Deutsche Nachrichten 1946 Nr 8
vom 25. Februar 1946 |
Deutsche Nachrichten 1946 nr 8
fra 25. februar 1946 |
Wochenschwatz #1.
Kasperlepuppen af Edith Wegner, geb. Lingk. Flüchtlingslager
Strib 1 (32-06) #14.
Freie Religionsunterricht wird gefordert #17.
Brief einer Hilfslehrerin af Lager Y. #18.
Flüchtlingslied Frau E. Lemke, Lager Hasselö, Falster#26 |
Ugens passiar.
Mester Jakel-dukker.
Fri religionsundervisning kræves
Brev fra en hjælpelærerinde
Flygtningesang. |
1 Wochenschwatz von Jochen
Spatz |
Ugens passiar af Jochen Spatz |
2
Liebe Landsleute. Die Sonne ist zwar noch ein bisschen bleich um die Nase.
Und von linden Lüften kann wahrhaftig noch keine Rede sein. Im Gegenteil.
Vorläufig kneift uns der Wind noch in Nase und Ohren und fegt uns
durch Mark und Bein. Aber trotzdem. Wenn man ganz genau nachfühlt,
spürt man schon so ein gewisses Etwas in der Natur. Über Himmel
und Erde, Nähe und Weite, über die Wipfel der Bäume und
Augen der Menschen huscht schon zuweilen ein Schimmer hin, als ob -- ja
freilich -- als ob es bald Frühling werden sollte. Überall im
Verborgenen treiben Säfte und Kräfte. Und Knospen beginnen zu
schwellen, wohin man schaut. |
Kære landsmænd! Solen er
ganske vist endnu en smule bleg om næsen. Og der kan i sandhed endnu
ikke være tale om blide briser. Foreløbig kniber vinden os
stadig i næse og ører og går os til marv og ben. Men
alligevel. Hvis man ganske nøje føler efter, mærker
man allerede et vist "noget" i naturen. Over himmel og jord, nær
og fjern, over træernes toppe og i menneskenes øjne smutter
der af og til et skær ind, som om -- javel kun som om det snart skal
til at være forår. Overalt i det skjulte arbejder saft og kraft.
Og knopper begynder at svulme, hvorhen man end ser. |
3 In
dieser Zeit muss ich viel an euch Frauen und Mädchen denken. Nur keine
Sorge. Ich will euch nicht lyrisch oder elegisch kommen, und schon garnicht
naturwissenschaftlich. Und doch möchte ich euch gerne sagen, wie sehr
ich begreife, was euch bewegt, was euch drückt und wonach ihr euch
sehnt. |
I denne tid må jeg tænke
meget på jer kvinder og piger. Nu bare rolig! Jeg skal nok lade være
med at blive lyrisk eller elegisk, og da slet ikke naturvidenskabelig.
Og alligevel ville jeg gerne sige jer, hvor meget jeg begriber af, hvad
der bevæger jer, hvad der trykker jer og hvad I længes efter. |
4
Wenn ich mich überlege, wie wenig euer heutiges Dasein dem kommenden
Frühling angepasst ist, dann packt mich eine heilige Wut gegen jene,
die es euch eingebrockt haben. Was ist das doch für ein Wahnsinn,
lebende Geschöpfe, Menschen von Fleisch und Blut, die gar keine Anlage
und kein Bedürfnis in sich verspüren, wie Mönche und Nonnen
zu leben, die arbeiten, lieben, Früchte tragen und sich ihres Lebens
freuen wollen, um irgendwelcher finsteren Machtpläne willen von ihrer
angestammten Scholle und voneinander zu reissen. Die Männer für
sich: in Kasernen, auf Schlachtfelder, in Gefangenenlager und Massengräber.
Die Frauen für sich: in Munitionsfabriken, in Luftschutzkeller, in
fremde Länder, in Flüchtlingslager. |
Når jeg tænker på,
hvor lidt jeres nuværende situation passer på det kommende
forår, så gribes jeg af et helligt raseri imod dem, som har
rodet jer ind i det. Hvad er det dog for et vanvid at rive levende væsener,
mennesker af kød og blod, som slet ikke har noget anlæg og
slet ikke har noget behov for at leve som munke og nonner, mennesker, der
vil arbejde, elske, bære frugt og glæde sig over deres liv,
hvad er det for et vanvid af én eller anden dunkel magtplan at rive
dem op med rode og skille dem ad. Mændene for sig: i kaserne, på
slagmarker, i fangelejre og massegrave. Kvinderne for sig: i ammunitionsfabrikker,
i beskyttelsesrum, i fremmede lande, i flygtningelejre. |
5 Ihr
wisst, wem ihr das verdankt. Dem Führer, dem Abgesandten der übelste
Unterwelt und seinen Paladinen. Sie haben die ganze Welt in Krieg und Schrecken
gestürzt, haben vor euch ungezählten Millionen von Menschen das
gleiche und ein schlimmeres Schicksal bereitet als jenes, das ihr heute
tragt. |
I véd, hvem I kan takke
for det: Føreren, udsendingen fra den mest onde underverden, og
hans hirdmænd. De har styrtet hele verden ned i krig og forfærdelse,
de har før jer beredt talløse millioner af mennesker den
samme, ja en værre skæbne, end den, som I i dag må bære. |
6 Europa, Afrika, Asien wimmeln von
entwurzelten Frauen und Mädchen und Männern. Ruhelos, hungernd
und frierend streifen sie herum. In zahllosen Flüchtlingslagern warten
sie gleich euch auf ihre Erlösung und ihren Frühling. Fürwahr,
es ist eine herrliche Welt, die uns der Nationalsozialismus mit seinen
Verbündeten bei seinem schmählichen Untergange als Erbschaft
hinterliess. |
Europa, Afrika, Asien vrimler med kvinder og piger og mænd, der
er rykket op med rode. Hvileløse, sultende og frysende strejfer
de omkring. I talløse flygtningelejre venter de ligesom I på
deres forløsning, på deres forår. I sandhed, det er
en herlig verden, som nationalsocialismen og dens forbundsfæller
efterlod os som arv, da den så forsmædeligt gik til grunde. |
7
Und doch, es gibt einen Trost und eine Hoffnung, vor allem für uns,
die wir nahe der Heimat, notdürftig vor Hunger und Kälte geschützt,
auf unsere Rückkehr warten. So wie im Frühling überall die
verborgenen Kräfte und Säfte steigen, so regen sie sich daheim
in Deutschland, wohin wir zurückkehren werden, sobald dort Platz für
uns ist. Unsere Landsleute schaffen und schuften tagaus und tagein, um
die Trümmer der schändlichen Hitlermacht fortzuräumen. Sie
teilen das Land auf, pflügen und ackern, setzen Strassen und Häuser
wieder instand. |
Og dog, der er trøst, der
er håb, i hvert fald for os, som nær ved hjemstavnen, nødtørftigt
beskyttet mod sult og kulde, venter på at blive ført tilbage.
Ligesom i foråret overalt de skjulte kræfter og safter stiger,
således rører disse kræfter sig derhjemme i det Tyskland,
som vi skal vende tilbage til, så snart der er plads til os. Vore
landsmænd slider og slæber i det dag ud og dag ind, for at
fjerne murbrokkerne fra den skadelige hitlermagt. De opdeler landet, pløjer
og harver, sætter igen veje og huse i stand. |
8 Und sobald nur die Eingänge
freigemacht sind, werden sie uns mit Freuden willkommen heissen. Und dann
wird es für alle heissen: Nun ist der Frühling gekommen. Nun
wird zugepackt und gearbeitet und gelebt und geliebt. Und wehe, wenn uns
wieder ein Führer kommt, der uns aufs neue aus unserm natürlichen
Dasein reissen will. Wir werden ihn ohne Zögern jagen, wohin er gehört:
zum Teufel! |
Og så snart adgangen for os blot bliver givet fri, vil de med
glæde byde os velkommen. Og så vil det hedde for os allesammen:
Nu er foråret kommet. Nu bliver der taget fat, arbejdet, levet og
elsket. Og vé os, hvis der igen kommer en fører til os, som
påny vil rive os ud af vores naturlige tilværelse. Vi vil uden
tøven jage ham derhen, hvor han hører hjemme: til djævelen! |
9 Bereiten
wir uns auf die Stunde vor. Doch nicht wie es jene Frau tat, mit der ich
neulich über die Heimkehr sprach. Voll Ungeguld schrie sie mich an:
"Wenn noch immer kein Platz für uns in Deutschland ist, dann nur,
weil die Männer zu schlappschwänzig sind. Schickt nur uns Frauen
heim. Wir werden schon aufräumen und solange um uns hauen, bis wir
wieder Raum zum Leben haben". |
Lad os forberede os
på den time. Dog ikke som den kone gjorde, som jeg fornylig talte
med om at komme hjem. Fuld af utålmodighed skreg hun til mig: "Hvis
der stadigvæk ikke er plads til os i Tyskland, så er det kun,
fordi mændene er nogle slapsvanse. Send bare os kvinder hjem. Vi
skal nok skaffe rum og hugge sålænge om os, til vi igen får
plads at leve på". |
10
Die Ärmste. Sie hat vermutlich überhaupt nicht begriffen, was
sie mir sagte. Gerade ihr Frauen und Mädchen habt ja bisher immer
darunter zu leiden gehabt, dass die Männer mit ihrem grobfäustigen
Umsichhauen die Länder und Heime verwüstet und sich gegenseitig
zerfleischt und getötet haben. Wenn ihr euer Leiden beenden wollt,
dann müsst ihr die Männer zwingen, vor jedem Streit, den sie
mit Nachbarn suchen, vorerst eure Stimme zu hören und euern Rat einzuholen.
Und wenn ihr dann recht versteht, worin euer einziges Heil liegt, dann
werdet ihr sie immer zum Frieden mahnen, zum Ausgleich und zur Verständigung.
Nur dann entgeht ihr in Zukunft dem Schicksal, das ihr heute erleidet. |
Stakkels kone! Hun har formodentlig
slet ikke begrebet, hvad hun sagde til mig. Netop I kvinder og piger har
jo indtil nu altid måttet lide under, at mændene med deres
store næver har hugget omkring sig og ødelagt lande og hjem
og slagtet og dræbt hinanden. Hvis I vil gøre en ende på
jeres lidelser, så må I tvinge mændene til, førend
de igen søger strid med naboen, først at høre jeres
stemme og indhente jeres råd. Og når I så ret forstår,
hvori jeres eneste frelse ligger, så vil I formane dem til fred,
til forsoning og forståelse. Kun på den måde kan I undgå
den skæbne, som I i dag lider under. |
11 So ähnlich
antwortete ich der Frau. Sie hat mich wahrscheinlich nicht verstanden,
als ich ihr sagte, sie sei ja gerade deshalb hier, weil wir Deutschen in
der Vergangenheit allzu oft um uns geschlagen haben, anstatt den Verstand
zu gebrauchen. Und dass wir erst damit rechnen können, unsern heimatlichen
Frühling wieder in Ruhe und Frieden zu erleben, wenn wir gelernt haben,
dass Friede und Freiheit für alle Völker die köstlichsten
Güter sind. Und dass man sich seiner Lieben und seines Brotes nur
dann in Sicherheit freuen darf, wenn auch die Nachbarn es dürfen. |
Sådan noget lignende
sagde jeg til denne kone. Sandsynligvis forstod hun mig ikke, da jeg sagde
til hende, at hun jo netop var her, fordi vi tyskere tidligere altfor ofte
bare slog om os, istedet for at bruge vor forstand. Og at vi først
kunne regne med, at kunne opleve vores hjemlige forår i ro og fred,
når vi havde lært, at fred og frihed for alle folk er de mest
kostbare gaver. Og at man kun må glæde sig over at kunne have
sine kære og sit daglige brød i sikkerhed, når naboen
kan glæde sig over det samme. |
12 Nein.
Sie begriff mich sicher nicht. Aber die Frauen und Mädchen, die uns
umstanden und unserm Gespräche folgten, verstanden mich gut und gaben
mir recht. Sie sagten, sie wollten den Kopf nicht hängen lassen und
den Mut nicht verlieren. Und sei es solange gegangen, so könnte man
auch noch ein wenig Geduld haben und versuchen, sich geistig und seelich
und körperlich frisch zu erhalten, damit man noch recht viel leisten
und vom Leben bekommen könne, wenn dasAbfahrtsignal gezogen würde.
Ich war sehr froh über die Worte. Denn in ihnen lebt unsere Hoffnung
auf einen neuen Frühling, der uns allen Erfüllung und Glück
bringen soll. |
Nej, hun forstod mig sikkert ikke.
Men de kvinder og piger, som stod omkring os og hørte vores samtale,
forstod mig godt og gav mig ret. De sagde, at de ikke ville hænge
med hovedet og tabe modet. Og at, når det var gået indtil nu,
så kunne man nok have en smule tålmodighed og forsøge
at holde sig i live, åndeligt, og sjæleligt og legemligt, for
at man kunne yde virkelig meget og få virkelig meget ud af livet,
når afgangssignalet lød. Jeg var meget glad over de ord. For
i dem levet vort håb på et nyt forår, som skal bringe
os alle opfyldelse og glæde. |
13 Herrscht Friedlichkeit im Erdgebäude,
bekommt die Jungmaid Schatz und Schmatz,
die Hausfrau Mann und Mutterfreude.
In diesem Sinne Jochen Spatz. |
Hvis der hersker fredelighed i stuen,
så får ungmøen en skat og et smækkys,
og den unge kvinde får mand og moderglæde,
Se det var, hvad jeg mente: Jochen Spatz. |
14 Kasperlepuppen
Da ich in Nr. 1 Ihrer Zeitung über
die Herstellung eines Kasperletheaters gelesen habe, möchte ich Ihnen
hiermit über eine andere Anfertigungsart, wie wir sie in unserem Lager
zu Weihnachten vernahmen, berichten. |
Mester-Jakel-dukker
Da jeg i nr 1 af Deres avis
har læst om fremstilling af et mester-Jakel-teater, vil jeg gerne
hermed fortælle Dem om en anden fremstillingsmåde, som vi brugte
i julen i vores lejr. |
15
Zeitungspapier wird ganz klein zerrissen und mit Kartoffelmehlkleister
verarbeitet, so dass ein dicker Teig entsteht. Diesen knetet man so lange,
bis sich die Papierstücken ganz aufgelöst haben. Von dieser Masse
formt man dann die verschiedene Köpfe und steckt sie auf den Zeigefinger,
damit sie die Vertiefung bekommen. Die fertig modellierte Köpfe lasse
man an einem warmen Ort trocknen, jedoch nicht auf einem Ofen, da sie sonst
brückig werden. |
Avispapir bliver revet i ganske
små stykker og forarbejdet med kartoffelmelsklister, så der
fremstår en tyk dejg. Denne ælter man så længe,
til papirstykkerne helt er blevet opløst. Af denne masse former
man de forskellige hoveder og stikker dem på pegefingeren, for at
de kan få deres fordybning. De færdig modellerede hoveder lader
man tørre på et varmt sted, dog ikke i en ovn, da de i så
fald bliver skøre. |
16 Die getrockneten Köpfe beklebt
man nochmals mit einer dünnen Schicht von Seiden- oder Toiletpapier,
welches gleichfalls vorher zerrissen wird. Nach nochmaligem Trochnen werden
die Köpfe mit Wasserfarbe angepinselt; wenn es geht, auch noch lackiert.
Diese Kasperlepuppen sind sehr haltbar
und für das Spiel gut geeignet.
Frau Edith Wegner.
Flüchtlingslager Strib 1 (32-06) |
De tørrede hoveder overklæber man derefter med et tyndt
lag silkepapir eller toiletpapir, der ligeledes i forvejen rives i stykker.
Efter endnu en tørring bliver hovederne malet med vandfarve, og
derefter lakeret.
Disse mester Jakel dukker er meget
holdbare og velegnede til spillet.
Fru Edith Wegner, geb. Lingk.
Flygtningelejren i Strib. |
17 Freier Religionsunterricht wird gefordert
"Es muss eine Schule geschaffen
werden, in der christlicher Religionsunterricht in voller Freiheit erteilt
werden kann". Diese Forderung wurde auf einer Tagung in Detmold formuliert,
an der neben den Schulbehörden, Geistliche der evangelischen Kirche
aus der britischen Zone und auch aus Berlin teilnahmen. |
Der kræves fri religionsundervisning
"Der må skabes en skole,
hvori der kan meddeles en kristen religionsundervisning i fuld frihed".
Dette krav blev formuleret på en konference i Detmold, hvori der
udover skolemyndigheder også deltog gejstlige fra den evangeliske
kirke fra den britiske zone og fra Berlin. |
18 Brief einer Hilfslehrerin
In der letzten Nummer der "Deutschen
Nachrichten" bitten Sie um Stellungnahme zu dem Erziehungsproblem unserer
deutschen Flüchtlingskinder in den einzelnen Lagern. |
Brev fra en hjælpelærerinde
I det sidste nummer af Deutsche
Nachrichten beder De os om at tage stilling til opdragelsesproblemerne
af vore tyske flygtningebørn i de enkelte lejre. |
19 Da ich
Hilfslehrkraft bin und seit einem Jahr unsere Schulkinder mitunterrichte,
habe ich einen grösseren Einblick in die erzieherische Entwicklung
der Kinder durch die Eltern und Schulen bekommen. Wie es mir auch viele
Lehrkräfte aus anderen Lagern bestätigten, ist leider allgemein
ein gewisser Rückstand in der aktiven Erziehungsarbeit aufzuweisen.
Hierfür sind verschiedene Gründe vorhanden. -- Zum Teil liegt
die Ursache darin, dass der Unterricht in den letzen zwei Jahren fast ganz
ausfiel oder nur ganz unregelmässig durchgeführt werden konnte.
-- |
Da jeg er hjælpelærerinde
og igennem et år har været med til at undervise vore skolebørn,
har jeg fået et ret stort indblik i, hvordan det har sig med børnenes
opdragelse gennem forældre og skole. Hvad også mange lærere
fra de andre lejre bekræfter, kan der desværre påvises
en vis tilbagegang i det aktive opdragelsesarbejde. Det er der forskellige
grunde til. -- Tildels ligger det deri, at undervisningen i de sidste to
år næsten helt er bortfaldet eller kun kunne gennemføres
ganske uregelmæssigt. |
20 Die vorhandenen Lehrkräfte tun
jetzt ihr Bestes, um die Lücken auszufüllen und den müde
gewordenen Müttern die Last abzunehmen. Oft jedoch stossen die Lehrkräfte
auf gewisse Widerstände, die von den Eltern, bzw. den Müttern
ausgehen. Viele Mütter stehen auf dem Standpunkt, ihre Kinder hätten
genügend durchgemacht und seien somit weit über ihr Alter hinaus
reifer und verständiger geworden. Ein tatkräftiges Eingreifen
sei also fürderhin nicht mehr nötig! Das gleiche gilt bei ihnen
auch in der Bildungsarbeit. -- |
De forhåndenværende lærerkræfter gør
for øjeblikket deres bedste for at udfylde hullerne og tage en byrde
fra de mødre, der er blevet trætte. Men ofte støder
lærerkræfterne på en vis modstand, som udgår fra
forældrene eller fra mødrene. Mange mødre har det standpunkt,
at deres børn har været nok igennem og derfor er blevet modnet
og har fået forstand langt ud over deres alder. En særlig indgriben
skulle altså fremover ikke mere være nødvendig! Det
samme gælder hos dem for dannelsesarbejdet. -- |
21 Die Mütter,
die diesen Standpunkt vertreten, haben wohl in gewisser Hinsicht recht;
vergessen
aber jedoch, dass eine vorgeschrittene seelische Reife keinen Einfluss
auf die geistige Bildungslücke hat. So bleiben die Kinder sich
selbst oder anderen überlassen und der mütterliche Antrieb fehlt
ihnen ganz und gar. |
De mødre, der ser
sådan på det, har jo på en vis måde ret, men de
glemmer dog, at en fremskreden sjælelig modenhed ikke har nogen indflydelse
på den åndelige uddannelsesmangel. Således forbliver
børnene overladt til sig selv eller andre og den moderlige tilskyndelse
mangler helt og holdent for dem. |
22
Andere Mütter wieder fühlen sich nicht mehr stark genug, sich
dem Ungehorsam der Kinder, besonders der Knaben, zu widersetzen und lassen
ihnen somit den freien Willen, der nicht immer idealer Art ist. -- Sie
denken zuviel an Vergangenes, an die Zukunft und an die Angehörigen,
von denen sie immer noch nicht wissen, ob sie leben und ob sie sie jemals
wiedersehen werden. Das ist sehr natürlich und gut zu verstehen. |
Andre mødre igen
føler sig ikke mere stærke nok til at modsætte sig børnenes,
især drengenes ulydighed, og overlader dem derfor til deres egen
viljesafgørelse, der ikke altid er den mest ideelle slags. -- De
tænker for meget på fortiden, på fremtiden og på
de pårørende, som de stadigvæk ikke véd noget
om, om de lever eller om de nogensinde mere får dem at se. Det er
meget naturligt, og man kan godt forstå det. |
23 Aber gerade deshalb, weil sie jetzt
noch nicht wissen, ob ihnen der Vater ihrer Kinder noch einmal zur Seite
stehen wird, um sie in der grossen Erziehungsaufgabe zu unterstützen,
müssen sich alle Mütter ihrer ungeheuer wichtigen Aufgaben bewusst
sein, die sie an ihren Kindern und ihrem Volke zu erfüllen haben,
nämlich, ihre Kinder zu guten und wertvollen Menschen zu erziehen,
um in dem neuen Deutschland, das auf sie wartet, ein nützliches Glied
in der Gemeinschaft zu bilden. -- |
Men netop derfor, fordi de for øjeblikke ikke véd om,
børnenes far engang i fremtiden vil stå ved deres side for
at hjælpe dem i den store opdragelsesopgave, må alle mødre
være sig deres uhyre vigtige opgave bevidst, som de må udføre
for deres børn og deres folk, nemlig den opgave, at opdrage deres
børn til gode og værdifulde mennesker, for at de kan være
et nyttigt medlem i fællesskabet i det nye Tyskland, der venter på
dem. -- |
24 Darum
sollte gerade jetzt jede Mutter daran denken, sich etwas mehr der aktiven
Erziehungsarbeit ihrer Kinder zu widmen und die Lehrkräfte, die aus
ihren Kindern das Beste herausholen wollen, in jeder Weise zu unterstützen!
Lager Y. (Reaktion: 46-15#60) |
Derfor skulle netop nu enhver
mor tænke på, at hengive sig noget mere aktivt til opdragelsesarbejdet
overfor deres børn og på enhver måde understøtte
de lærerkræfter, der vil hente det bedste ud af deres børn.
Lejr Y. |
25 (Wir wurden von der jungen Hilfslehrerin
gebeten, den Namen und die Lagernummer nicht zu veröffentlichen.
Die
Red. ) |
(Vi er blevet bedt om ikke at offentliggøre navnet og lejrnummeret
på den unge hjælpelærerinde. Redaktionen). |
26 Flüchtlingslied
Melodie: Weisst du, wieviel Sternlein stehen. |
Flygtningssang
Melodi: Weisst du, wieviel Sternlein stehen. |
27 Weisst du, wieviel deutsche Menschen
Warten hinter Stacheldraht,
Dass Befreiung endlich nahe
Aus dem fremden Inselstaat?
Alle möchten gerne wissen,
Wie die Heimat, die zerrissen,
:;: Aus den Trümmern neu ersteht. :;: |
Véd du, hvor mange tyskere
der bag pigtråd venter på,
at befrielsen endelig nærmer sig
på det fremmede ørige?
Alle ville gerne vide,
hvordan hjemlandet, det sønderbombede,
igen opstår af ruinerne. |
28 Weisst du, wieviel deutsche Menschen
Warten auf die Wiederkehr
All' der Lieben, die geflüchtet
Weit hinüber übers Meer?
Sind sie drüben gut gelandet,
Oder unterwegs gestrandet
:;: Bei der grossen Überfahrt. :;: |
Véd du, hvor mange tyskere
der venter på at vende tilbage
til de kære, som er flygtet
langt bort over havet?
Er de landet i god behold derovre
eller er de strandet undervejs
ved den store overfart? |
29 Weisst du, wieviel tausend Tränen
Sind geflossen in der Nacht?
Weisst du, wie das heisse Sehnen
Alle trüb und elend macht?
Gott im Himmel, hab' Erbarmen,
Bring zur Heimat all' die Armen,
:;: Die hierher geflüchtet sind. :;:
(Frau E. Lemke, Lager Hasselö, Falster). |
Véd du, hvor mange tusind tårer
der er udgydt i natten?
Véd du, hvordan det at længes
gør alle bedrøvede og elendigt?
Gud i himlen, have medlidenhed,
bring alle de elendige tilbage til hjemmet
alle dem, der er flygtet hertil.
Fru E. Lemke, Hasselø. |
|