Zurüch zum Inhalt. |
Tilbage til indhold. |
Aus den "Deutschen Nachrichten" |
Fra den tyske avis |
Einzelne Lager |
Om de enkelte lejre |
Deutsche Nachrichten 1946 Nr 13
vom 1. April 1946 |
Deutsche Nachrichten 1946 nr 13
fra 1. april 1946 |
Ein Danziger über Danzig af Anton Plenikowski, Enskede
#1.
Arbeitsmarkt#15.
"Denkt an Bromberg" #16.
Wochenschwatz #29.
Haben wir ein Recht auf Arbeit? af A. Scholz, Lager Korsør
#48.
Das Wort ist frei #54.
Ostpreusse und Däne auf 32 ha af Gustav Schwiderski. Flüchtlingslager,
Tondern.
#57. Svar: #67.
Ein Boxtrainer spricht af Karl Eisenblätter, Flüchtlingslager,
Oksböl. #76.
Zwei Zustimmungen 1) Willy Gross, Hillerød.
#82.
2) Hildegard Materna, St. Josefs Hospital. #85.
Eine Ablehnung af J. Sp. #86.
Eine standhafte Frau af Hermine Koschmieder. Lohals, Langeland.
#87.
Hannemann, geh du voran .. af Dr. R. v. Kehler Flüchtlingslager,
Flugplatz, Aalborg West. #93. Svar:
#97.
Indvending af Gertrud Baschka, Flüchtlingslager, Hjørring.
#101. |
En danziger om Danzig
Arbejdsmarked
"Tænk på Bromberg"
Ugens passiar
Har vi en ret til arbejde?
Ordet er frit
Østprøjser og dansker på 32 ha
En boksetræner har ordet
To tilslutninger
En afvisning
En standhaftig kvinde
Hansemand, gå du foran
Indvending |
1 Ein Danziger über Danzig |
En danziger om Danzig |
2
Zu den Millionen Deutscher, die, aus ihrer bisherigen engeren Heimat ausgesiedelt,
sich eine neue Heimat irgendwo im neuen Deutschland werden schaffen müssen,
gehören auch einige Hunderttausende Danziger. Als alter Danziger möchte
ich deshalb zur Umsiedlung etwas sagen. |
Til de millioner af tyskere, som
der må skaffes et nyt hjem til i det nye Tyskland, efter af de er
blevet flyttet fra deres hidtidige ret snævre hjemstavn, hører
også nogle hundrede tusinde danzigere. Som gammel danziger vil jeg
derfor gerne sige noget om omflytning. |
3
Man geht an dem eigentlichen Kern der Umsiedlungsfrage vorbei, wenn man
darüber den Streit führt, ob "Danziger" oder "Reichdeutsche"
für den Terror gegenüber dem polnischen Volk verantwortlich sind,
oder ob Danzig oder Polen Ursache der danzig-polnischen Konflikte zwischen
der Zeit der Gründung des Freistaates und dem Beginn des 2. Weltkrieges
waren. |
Man går uden om den egentlige
kerne i spørgsmålet om omflytning, hvis man begynder at strides
om, hvorvidt det er "danzigerne" eller "rigstyskerne", der er ansvarlige
for den terror, der er udøvet mod det polske folk, eller om Danzig
eller Polen er årsag til den danzig-polskke konflikt i tiden mellem
grundlæggelsen af fristaden og begyndelsen af Anden Verdenskrig. |
4 Der Sachen viel näher kommt
eine katholische Danzigerin, wenn sie sagt: "Die Polen haben unter der
SS, Gestapo und dem Naziregime zu leiden gehabt, nicht unter den Danzigern".
Das
ist eine richtige Feststellung. Wir müssen aber auch als Danziger
noch einen Schritt weitergehen, den Schritt zur Erkenntnis: Dass das geschehen
konnte, dass SS, Gestapo und Naziregime ein so unsägliches Leid schaffen,
ein so ungeheuerliches Verbrechen verüben konnte, daran tragen wir
als Deutsche insgesamt -- "Reichdeutsche" und als "Danziger Deutsche" --
die Mitschuld und damit die Mitverantwortung. |
En katolsk danzigsk kvinde kommer sagen meget nærmere, når
hun siger: "Polakkerne har måttet lide under SS, Gestapo og naziregimet,
ikke under danzigerne". Det er en rigtig påstand. Men vi må
som danzigere også gå et skridt videre, skridtet frem mod den
erkendelse: At det kunne ske, at SS, Gestapo og naziregimet kunne skabe
en så usigelig lidelse, kunne forøve en så uhyrlig forbrydelse,
derfor bærer vi som tyskere i det hele taget -- "rigstyskere" og
"danzigske tyskere" -- medskyld og dermed medansvar. |
5
Wenn ich das Danziger Umsiedlungsproblem als Sonderproblem hinstellte,
dann vor allem deshalb, weil nicht geleugnet werden kann und darf, dass
breite Teile der Danziger deutschen Bevölkerung gerade in den Jahren
von 1933 bis zum Kriegsausbruch gegen die Naziregierung in Danzig und die
Gleichschaltung Danzigs mit Nazideutschland kämpften. |
Når jeg fremstiuller det
danzigske omflytningsproblem som et særligt problem, så skyldes
det fremfor alt, at man ikke kan eller må nægte, at den store
del af den danzig-tyske befolkning netop i årene fra 1933 frem til
krigsudbruddet kæmpede imod naziregeringen i Danzig og mod Danzigs
retten ind efter Nazityskland. |
6 Dem Hitlerfaschismus wurde durch
die historisch gewordene Volkstagswahl 1935 in Danzig (wenige Monate nach
der Saarabstimmung) ein sehr böser Schlag versetzt. Das konnte nur
geschehen, weil der antifascistische Kampf in Danzig sich auf eine breite
Massenfront der gemeinsam kämpfenden Opposition von Deutschnationalen
bis Kommunisten stützte. |
Der blev rettet et meget alvorligt slag mod hitlerfascismen gennem
det historiske folketingsvalg i 1935 i Danzig (få måneder efter
Saarafstemningen). Det kunne kun ske, fordi den antifascistiske kamp i
Danzig støttede sig til en bred massefront af en opposition af fra
tysknationale til kommunister, en opposition, der kæmpede i fællesskab. |
7
Klammert man sich nun blind an diese Tatsachen, trennt sie vom Gesamtgeschehen,
so ist von der Beteuerung: "wir Danziger Hitlergegner waren gegen die Gleichschaltung"
bis zur Behauptung: "wir Danziger sind unschuldig, die Polen sind schuld"
nur ein kleiner Schritt. |
Hvis mam bare blindt klynger
sig til disse kendsgerninger, og skiller dem ud fra det, der i det hele
taget skete, så er der kun et kort skridt fra den bedyrelse "vi danzigske
hitlermodstandere var imod ensretningen" frem til den påstand "vi
danzigere er uskyldige, det er polakkernes skyld". |
8 Es
gab in Wirklichkeit neben den Antifaschisten in Danzig aber auch eine breite
Nazifront, und die Vergiftung durch den Nazigeist ist sicher nicht weniger
stark in Danzig als im Reich gewesen. Es ist nicht anzunehmen, dass Hitlers
Kriegserfolge zur Entgiftung beitrugen. Es war erschütternd für
mich zu hören, wie selbst Danziger, polnischer Abstammung, deren Muttersprache
erst in dieser Generation deutsch wurde, ihre polnischen Namen umtauschten
und in einem Brief in Bezug auf die Aussiedlung klagend betonten: "Wir
müssen fort, wir Deutsche haben jetzt keine Rechte mehr." |
Men der var i virkeligheden ved
siden af antifascisterne i Danzig også en bred front af nazister,
og forgiftningen gennem naziånden var sikkert ikke mindre stærk
i Danzig end i riget. Man kan ikke antage, at Hitlers krigssucces bidrig
til nogen afgiftning. Det var forfærdeligt for mig at høre,
hvordan selv danzigere af polsk afstamning, hvis modersmål først
i denne generation blev tysk, udskiftede deres polske navne og i et brev
med henblik på omflytningen beklagende skrev: "Vi må bort,
vi tyskere har nu ikke mere nogen ret". |
9 Ein Verbleiben in der Heimat wäre
denkbar gewesen. Die wesentlichste Voraussetzung dafür wäre aber
ein aktiver Einsatz der Danziger Bevölkerung nicht nur gegen die Gleichschaltung,
sondern gegen den Hitlerkrieg gewesen. Von wirklichen rühmlichen Ausnahmen
abgesehen war dieser Einsatz der Gesamtbevölkerung nicht da, und genau
so fehlte die Bereitschaft, im Kampf um die Erhaltung der Heimat sich voll
und ganz als Danziger zu fühlen. |
At de kunne være blevet i hjemstavnen ville have været
tænkeligt. Den væsentligste forudsætning for det ville
imidlertid have været en aktiv indsats fra Danzigs befolknings side,
ikke blot mod ensretningen, men mod Hitlers krig. Denne indsats fra den
samlede befolkning var der ikke, bortset fra nogle berømmelige undtagelser,
og netop på den måde manglede beredvilligheden til i kampen
om opretholdelsen af hjemstavnen at føle sig helt og holdent som
danziger. |
10
Wir Danziger haben nicht verhindern können, dass die Nazis Danzig
zu einem der Ausfallstore ausbauen konnten, von denen aus sie den räuberischen
Überfall auf Polen und dann weiter auf die Sowjetunion ausführten.
Dieser Überfall kostete die Sowjetunion, ganz abgesehen von den furchtbaren
materiellen Verlusten, der beispiellosen Verwüstung der okkupierten
Landgebiete, an Gefallenen und Ermordeten weit über 20 Millionen Menschen,
die Polen weit über 7 Millionen. |
Vi danzigere kunne ikke forhindre,
at nazisterne kunne udbygge Danzig til en udfaldsport, hvorfra de udførte
det røveriske overfald på Polen og senere på Sovjetunionen.
Dette overfald kostede Sovjetunionen, ganske bortset fra de frygtelige
materielle tab, den uhørte ødelæggelse af de besatte
landområder, mere end 20 mill mennesker i faldne og myrdede, polakkerne
langt over 7 mill. |
11 Kann man es diesen Völkern verdenken,
wenn sie jetzt darauf bedacht sind, alles zu tun, um die Wiederholung solcher
Greuel zu verhindern? Und die Polen wissen genau wie wir, wie tief das
nazistische Gift noch im Volkskörper steckt, wie eng doch die Verbundenheit
war zwischen "Reichdeutschen" und "Danziger-Deutschen". |
Kan man fortænke disse folk i det, når de nu er betænkt
på at gøre alt for at forhindre gentagelsen af en sådan
uhyrlighed? Og polakkerne véd nøjagtig lige så godt
som vi, hvor dybt den nazistiske gift endnu sidder i folkelegemet, hvor
tæt forbindelsen var mellem "rigstyskere" og "Danzig-tyskere". |
12 Schon
Jahre vor dem Kriege waren Danziger Antifaschisten gezwungen, aus der Heimat
zu flüchten, wenn sie nicht das Los des sozialdemokratischen Genossen,
Abg. Hans Wickmann, teilen wollten: Ermordet und in die Nogat geworfen
zu werden. Sie mussten in die Landflucht gehen, weil sie gegen den Hitlerfaschismus
kämpften. Uns allen ist jetzt die engere Heimat verloren gegangen.
Danzig ist heute genau so wie Berlin und Warschau ein Trümmerhaufen,
weil wir uns als unfähig erwiesen, Hitlers Machtübernahme zu
verhindern, den Krieg zu verhindern. |
Allerede i årene før
krigen var de danzigske antifascister tvunget til at flygte fra deres hjemstavn,
hvis de ikke ville dele skæbne med den socialdemokratiske kammerat,
folketingsmedlem Hans Wickmann: at blive myrdet og smidt i Nogat. De måtte
gå i landflygtighed, fordi de kæmpede mod hitlerfascismen.
Og vi har nu alle mistet hjemstavnen i snævrere betydning. Danzig
er i dag, nøjagtig som Berlin og Warszawa, en ruindynge, fordi vi
viste os uegnede til at forhindre Hitlers magtovertagelse, til at forhindre
krigen. |
13 Die Lehren der Geschichte sind hart.
Für uns haben sie konkrete Gestalt angenommen in den Potsdamer Beschlüssen.
Diese Beschlüsse in der Frage der Regulierung der Ostgrenze nicht
anerkennen, bedeutet erneut den Weg der Revanchepolitik gehen, bedeutet
den Hass konservieren, den der Krieg zwischen den Völkern erneut gesät. |
Læren af historien er hård. For os har den taget konkret
skikkelse i Potsdam beslutningerne. At undlade at anerkende disse beslutninger
i spørgsmålet om regulering af østgrænsen betyder
påny at gå revanchepolitikkens vej, betyder at fastholde det
had, som krigen påny har sået mellem folkene. |
14 Einige von uns hat Hitler schon vor
dem Krieg zu Flüchtlingen gemacht, Zehntausende hat er während
des Krieges durch Kriegsdienst oder Zwangsevakuierung aus der Heimat vertrieben,
Hunderttausende sind dann als Folgen seiner verbrecherischen Kriegspolitik
den Zehntausenden gefolgt, sind "ausgesiedelt" worden. Diesen und den Millionen
anderen Flüchtlingen muss eine neue Heimat und ein neues Heim bereitet
werden. Unermüdlich sehen wir bereits in unserer Heimat Deutschland
die Kräfte am Werk, uns Beides zu geben: Heimat und Heim! An uns und
unsere Einstellung liegt es mit, ob es gelingen wird.
Anton Plenikowski, Enskede |
Nogle af os gjorde Hitler allerede før krigen til flygtninge,
titusinder har han under krigen fordrevet fra hjemstavnen gennem krigstjeneste
eller tvangsevakuering, hundredetusinder har derpå som følge
af hans forbryderiske krig måttet slå følge med de titusinder,
er blevet "omflyttet". Disse og millioner af andre flygtninge må
der skaffes en ny hjemstavn og et nyt hjem til. Vi ser allerede i vor hjemstavn
utrættelige kræfter i arbejde for at give os begge dele. Hjemstavn
og hjem! Det er op til os og vores indstilling, om det vil lykkes.
Anton Plenikowski, Enskede |
15 Arbeitsmarkt
Ausgebildete Glasbläser
werden gesucht. Bewerbungen unter genauer Angabe des Arbeitsfaches und
der bisherigen Arbeitsplätze sind einzusenden an den Verlag der "Deutschen
Nachrichten". |
Arbejdsmarked
Uddannede glasblæsere søges.
Ansøgning med nøje angivelse af arbejdsfaget og de hidtidige
arbejdspladser indsendes til forlaget "Deutsche Nachrichten". |
16 "Denkt an Bromberg" (n16) |
"Tænk på Bromberg" |
17 Diese
Worte sind wohl jedem Danziger bekannt, da sie als Plakat in jeder amtlichen
Stelle und in den Fenstern dieser Stellen nach der Strasse zu, sowie auf
allen Bahnhöfen zu lesen waren. Dem Volke war durch den Rundfunk eingeimpft
worden, dass die Polen 60 000 Deutsche massakriet hätten. Ursachen
und Hintergründe wurden nicht genannt, und so wurden diese Worte Symbol
für eine barbarische und rücksichtslose Ausrottung des polnischen
Volkes. |
Disse ord er vel enhver
danziger bekendt, eftersom de kunne læses som plakat på hvert
offentligt kontor og i vinduerne på disse kontorer fra gaden såvel
som på banegårdene. Folket havde gennem radioen fået
ørerne blæst fulde af den påstand, at polakkerne havde
massakreret 60.000 tyskere. Årsagen og baggrunden blev ikke nævnt,
og således blev disse ord symbolet på det polske folks barbariske
og hensynsløse udryddelse. |
18
Im Nürnberger Prozess ist bereits festgestellt, wie Hitler mit seinem
Generalstab Gründe für die Vernichtung Polens suchte und seine
SS in Polen-Uniformen steckte, um eine Handhabe für den Beginn des
Krieges zu haben. |
I Nürnberg-processen er det
allerede blevet fastslået, hvordan Hitler med sin generalstab søgte
efter grunde til at tilintetgøre Polen og gav sine SS-folk polske
uniformer på for at få et påskud til at begynde krigen. |
19
Wie lag denn die Frage in der Bromberger Angelegenheit. Jedem Ostdeutschen
ist bekannt, dass die Deutschen in Polen weitmöglichste Freiheit in
Bezug auf Religion, Vereinsfreiheit, Berufsausübung usw. gehabt haben.
Einschränkungen fanden erst in den Jahren statt, als der Hitlerismus
auch die sog. Volksdeutschen ansteckte und durch eine weitverzweigte Spionage
im Lande die Sicherheit des Staates bedrohte. Es sind Fälle bekannt,
wo Leute jahrelang beim polnischen Militär dienten und im Dienste
der deutschen Spionage standen. |
Hvordan var det da med denne
Bromberg-begivenhed? Det er bekendt for enhver tysker i de østllige
områder, at tyskerne i Polen havde størst mulig frihed med
hensyn til religion, foreningsfrihed, erhvervsudøvelse, osv. Indskrænkninger
fandt først sted i de år, hvor hitlerismen også antændte
de såkaldte etniske tyskere og truede statens sikkerhed gennem en
omfattende spionage i landet. Man kender tilfælde, hvor mennesker
år igennem gjorde tjeneste ved det polske militær og stod i
den tyske spionages tjeneste. |
20
Diese Dinge waren den polnischen Abwehrstellen bekannt, konnten aber durch
das starke Anwachsen der Hitler-Bewegung in Polen nicht verhindert werden,
so dass für die deutschen militärischen Stellen bei Beginn des
Krieges Polen kein Geheimnis mehr darstellt und planmässig überrannt
wurde. Bromberg musste von den polnischen Regimentern aufgegeben werden.
Der Abzug der polnischen Soldaten gestaltete sich insoferm dramatisch,
als auf sie in den Strassen von Bromberg aus vielen Häusern Feuer
eröffnet wurde. |
Disse ting vidste den polske kontraspionage
godt, men de kunne ikke forhindres i Polen, fordi hitlerbevægelsen
voksede sig så stærk, så at Polen for de tyske militærmyndigheder
ikke havde nogen hemmeligheder og planmæssigt blev løbet over
ende. Bromberg måtte opgives af de polske regimenter. De polske soldaters
tilbagetog var for så vidt dramatisk, som der i Brombergs gader fra
mange huse blev åbnet ild mod dem. |
21 Noch heute sieht man die Spuren dieser
Häuserkämpfe. In Voraussicht dieser Möglichkeit war vom
polnischen Generalstab ein Dekret vorgesehen, nach dem alle männlichen
Deutschen sofort bei Beginn des Einfalles interniert werden sollten. |
Endnu i dag kan man se spor af disse kampe fra hus til hus. For at
tage højde for denne mulighed var der af den polske generalstab
udstedt et dekret, hvorefter alle mandlige tyskere straks ved begyndelsen
af det tyske angreb skulle interneres. |
22 Die Ereignisse von Bromberg sowie das
schnelle Ablaufen der kriegerischen Ereignisse zwangen zu schnellen Handeln.
Ehe die polnischen Sicherheitsorgane zu einem Internieren der Deutschen
schreiten konnten, hatten Hitleranhänger, im Glauben an das Vorrücken
der deutschen Truppen, das Feuer eröffnet und nach Art der Nazis die
Initiative ergriffen. Deutsche waren die Angreifer, die Polen in der
Verteidigung. |
Begivenhederne i Bromberg såvelsom det forhold, at krigens begivenheder
forløb så hurtigt, tvang til hurtig handlen. Før de
polske sikkerhedsorganer kunne skride til en internering af tyskerne, havde
hitlertilhængere, i tillid til de tyske troppers fremrykken, åbnet
ild og, som nazisterne plejede at gøre, grebet initiativet. Tyskerne
var angriberne, polakkerne forsvarede sig. |
23
Hundert Jahre hatten die Polen um ihren Staat gekämpft, der ihnen
zu Beginn des 18. Jahrhunderts geraubt wurde. Was Wunder wenn das Volk
zur Verteidigung seiner Heimat von heiligem Hass ergriffen war. Verzweifelt
haben die Polen gegen die modernen deutschen Heere gekämpft. Die in
Bromberg in den Kampf gegangenen Zivildeutschen hatten einen schweren Kampf
bei ihrem Überfall gegen die abziehenden Truppen zu bestehen, und
nach Angaben der massgebenden deutschen Stellen sind fast 300 Volksdeutsche
in Bromberg selbst diesem Kampfe zum Opfer gefallen, während im weiteren
Lande tausende ihr Leben lassen mussten auf Konto einer kleinen Klique
von Verblendeten. |
I hundrede år
havde polakkerne kæmpet for deres stat, den, der blev røvet
fra dem i begyndelsen af det 18. århundrede. Hvad mærkeligt
er der så i, at folket var grebet af helligt had ved forsvaret af
deres hjemstavn. Fortvivlet kæmpede polakkerne imod den moderne tyske
hær. De civile tyskere, der i Bromberg gik i kamp, havde en vanske
kamp at udstå ved deres overfald på de bortdragende tropper,
og efter opgivelse fra autoritative tyske myndigheder er næsten 300
etniske tyskere faldet som offer for denne kamp i selve Bromberg, mens
i området omkring byen tusinder måtte lade livet på grund
af en lille klike af forblændede. |
24 Die nachkommenden Verfügungstruppen
der Waffen-SS haben dann in Bromberg eine blutige Periode anbrechen lassen.
In einem Gemetzel ohne gleichen sind etwa 16 500 Polen abgeschlachtet worden,
alles im Sinne "Ostraum". Ältere Leute kennen das Kloster, das im
Zentrum der Stand stand. Die Mauer des Klosters ist rotgetränkt worden
vom Blute der Märtyrer für ihr Volkstum. Es sind Fälle bekannt,
wo SS-Leute nicht mehr geschossen haben, sondern zuletzt im Wahne den Leuten
nur noch die Hälse durchschnitten, alles für "Grossdeutschland". |
De dispositions-tropper fra Waffen-SS, som ankom, lod derefter en blodig
periode bryde løs i Bromberg. I et blodbad uden lige blev cirka
16.500 polakker slagtet, altsammen med begrundelse i "østrummet".
Gamle folk kender det kloster, der lå i centrum af byen. Dette klosters
mure blev farvet røde af blodet fra dem, der blev martyrer fordi
de var polakker. Der berettes om tilfælde, hvor SS-folkene ikke mere
skød, men til sidst i deres forblændethed blot skar halsen
over på folk, altsammen til bedste for "Stortyskland". |
25
Wer die Jahre im Ostraum gelebt hat, kennt die folgenden Jahre der Ausplünderung.
Ausweisung der Bevölkerung erfolgte im strengsten Winter und immer
um 2 Uhr nachts, wobei die Leute nur etwa 20 Pfd. Gepäck mitnehmen
durften. So ist bekannt geworden, dass Bromberger Kinder in zwei Waggons
auf dem Bahnhof einfach erfroren, da man das Abfahren "vergessen" hatte.
Der
Wald von Brahnau wird im Laufe der Zeit tausende Skelette zutage fördern
als Andenken an eine Zeit des Wahnsinns. |
Den, der har levet sine
år i østrummet, kender de følgende års udplyndring.
Udvisning af befolkningen fulgte i den strengeste vinter og altid klokken
to om natten, hvorved folk kun måtte medtage tyve pund bagage. Således
er det blevet kendt, at børnene fra Bromberg simpelthen frøs
ihjel i to vogne på banegården, da man havde "glemt", at der
var nogen på vej bort. Skoven i Brahnau vil i tidens løb få
tusinde skeletter draget frem som minde om en vanviddets tid. |
26 Das Kloster im Zentrum Brombergs wurde
abgerissen, der Platz eingeebnet und mit dem Denkmal des "grossen Königs"
geschmückt. Somit erhielt das Gemetzel unter der Bevölkerung
am Ende noch einen nationalen Anstrich. Der Druck aber auf die Bevölkerung
von Bromberg hat erst aufgehört als die Rote Armee längs der
Brahe vorstiess und die Befreiung brachte. |
Klostret i centrum af Bromberg blev nedrevet, pladsen jævnet
og smykket med et mindesmærke om den "store konge". Således
fik blodbadet blandt befolkningen i sidste ende dog et nationalt anstrøg.
Men trykket på befolkningen i Bromberg ophørte først,
da den røde arme stødte frem langs Brahe og bragte befrielsen. |
27 Als letzte Tat hängte Hitler noch
zum Andenken "für treue Dienste" den Polizeipräsidenten von Bromberg
an einem Baum auf, und damit endigte für die Polen eine langjährige
Zwangsherrschaft, die unvergessen in ihrer Grausamkeit in die polnische
Geschichte eingegangen ist. Wir aber haben Grund, den Blitzkrieg von 1939
nicht als grosse Tat zu bewundern, sondern nach obenstehender Klarstellung
der
geschichtlichen Dinge diese Zeit als den Niedergang deutscher Kultur
und Zivilisation zu beweinen. |
Som sin sidste gerning ophængte Hitler som tak for "tro tjeneste"
politipræsidenten i Bromberg i et træ, og dermed endte det
langvarige tvangsherredømme for polakkerne, som uden at man har
glemt grusomheden er gået ind i den polske historie. Men vi ingen
grund til at beundre lynkrigen i 1939 som en stor død, men ifølge
ovenstående redegørelse af de historiske forhold kun grund
til at begræde denne tid som en nedgangstid for tysk kultur og civilisation. |
28 In diesem
Sinne: Denkt an Bromberg! |
I den betydning: Tænk på Bromberg! |
29 Wochenschwatz von Jochen Spatz |
Ugens passiar af Jochen Spatz |
30 Liebe
Landsleute. Die Unbedachtsamkeit ist ein Kobold und Plagegeist. Den Menschen,
der scheinen will, was er nicht ist, setzt diese putzige Käuzin bisweilen
in arge Verlegenheit. Lauernd schleicht sie uns durchs Gehirn, spielt neugierig
an allen möglichen Klappen, öffnet Zellen, schiebt Kulissen,
späht kleine und grosse Geheimnisse aus, stösst Falltüren
auf, gleitet an hochgespannten Nervensträngen blitzschnell hinab in
unsere Sprechwerkzeuge und versetzt sie in Tätigkeit. Ehe wir noch
auf den Gedanken kommen, die Zunge im Zaume zu halten, haben wir uns schon
verplappert. |
Kære landsmænd!
Ubetænksomheden er en nisse
og en plageånd. Det menneske, der vil se ud af noget, han ikke er,
sætter denne pudsige særling af og til i en slem forlegenhed.
Lurende sniger den sig rundt i hjernen på os, spiller nysgerrigt
på alle mulige klapper, udforsker små og store hemmeligheder,
støder til faldlemme, glider lynhurtigt forbi højspændte
nervestrenge ned til vore taleværktøjer og stiller dem forkert,
mens vi taler. Før vi endnu kommer på den tanke, at holde
vor tunge i tømme, har vi allerede plapret over os. |
31
Dabei kann man nicht einmal sagen, die Schelmin sei eine Feindin des Menschengeschlechtes.
Die Blössen, die sie uns bereitet, sind meist dazu angetan, die Wahrheit
zu fördern. Das Böse verbirgt sich gern und führt die Arglosigkeit
hinters Licht, bis es durch das Eingreifen der Unbedachtsamkeit selber
erschreckt im Lichte blinzelt. |
Men man kan ikke engang
sige, at den lille skælm er en fjende af menneskeslægten. De
flove situationer, den bringer os i, er for det meste egnet til at fremme
sandheden. Det onde skjuler sig gerne og fører troskyldigheden bag
lyset, indtil den selv forskrækket blinker i lyset, fordi ubetænksomheden
greb ind. |
32
Ich habe es neulich blinken sehen, in der Schreibstube eines Lagers. Wobei
ich jedoch gleich bemerken möchte, dass der Mensch, dem die Unbedachtsamkeit
einen lustigen Streich spielte, durchaus nichts Böses beabsichtigt
hatte. Ich lauschte einem Gespräch zwischen drei Flüchtlingsfrauen
und ihrem dänischen Lagerleiter. Der Däne war ein freundlicher
Mann. |
Jeg har fornylig
set det blinke i en lejrs skrivestue. Men her må jeg allerede med
det samme bemærke, at det menneske, som ubetænksomheden spillede
et lystigt puds, overhovedet ikke havde noget ondt i sinde. Jeg lyttede
til en samtale mellem tre flygtningekvinder og deres danske lejrleder.
Danskeren var en venlig mand. |
33 Die deutschen Frauen bewegten sich ungezwungen
und nett, beinahe fröhlich. Sie waren anscheinend fest davon überzeugt,
ehrliche Hitlergegnerinnen zu sein, zumindest geworden zu sein. Doch plötzlich
sagte die eine Frau: "Na, mein lieber Herr X., es kann ja nicht immer so
bleiben. Wenn wir erst wieder daheim sind und bei uns zu Hause ist alles
in Ordnung, kommen wir und besuchen Sie. Wir bringen einen Blumenstrauss
mit. Und dann gibt es Kaffee und Kuchen." |
De tyske kvinder førte sig utvungent og pænt frem, de
var næsten glade. De var tilsyneladende fast overbevist om, at de
da var ærlige hitlermodstandere, eller at de i det mindste havde
været det. Dog pludselig sagde den ene af kvinderne: "Nå, kære
hr X, dette kan jo ikke blive ved med at gå. Når vi først
igen er hjemme og alt er i orden hos os, så kommer vi og besøger
Dem. Så har vi en buket blomster med. Og så skal vi have kaffe
og kage." |
34 Der dänische
Lagerleiter brummte behaglich: "Das lässt sich hören." |
Den danske lejrleder brummede
veltilfreds: "Det lader sig høre". |
35
Aber die zweite Frau seufzte. Und die dritte sagte ein wenig bekümmert:
"Aber Martha, daraus wird wohl nie etwas werden. Du weisst ja, wie arm
wir geworden sind. Solche Auslandsreise wird viel zu teuer." |
Men den anden kvinde sukkede.
Og den tredie sagde en smule bekymret: "Men Martha, det bliver der nok
ikke noget af. Du véd jo, hvor fattige vi er. Sådan en udlandsrejse
bliver altfor dyr". |
36 "Ach was,"
meinte Martha. "Das geht schon in Ordnung. Das wird organisiert. Wir fahre
mit Kraft durch Freude, dann wird die Reise billig und schön". |
"Åh, hvad!" mente
Martha. "Det skal nok ordne sig. Det bliver organiseret. Vi rejser med
"Kraft durch Freude", så bliver rejsen billig og god". |
37 Pardauz.
Die Unbedachtsamkeit hatte die Falltür geöffnet. |
Bums. Ubetænksomheden
havde åbnet faldlemmen. |
38
Inzwischen war ein Landsmann hinzu gekommen, den ich ein wenig kenne. Er
mischte sich ins Gespräch. |
I mellemtiden var en landsmand
dukket op, én, som jeg kendet lidt til. Han blandede sig i samtalen. |
39 "Nein,
liebe Frau. Der Kraft-durch-Freude-Zauber ist aus. Die Reisen mit Kraft
durch Freude waren erstens nicht billig; denn der deutsche Arbeiter musste
sie mit seinem Gewerkschaftsvermögen, seinen Wochenbeiträgen
und seiner Freiheit bezahlen. Ein sehr hoher Preis für den Rummel,
nicht
wahr? |
"Nej, kære frue.
"Kraft durch Freude" trylleriet er omme. Rejserne med Kraft durch Freude
var for det første ikke billige; for den tyske arbejder måtte
betale dem med sin fagforeningsformue, med sine ugentlige bidrag og med
sin frihed. Og det var en meget høj pris for den ståhej, ikke
sandt? |
40 Zweitens
waren die Fahrten nicht schön. Mit alter deutscher Wanderlust hatten
sie soviel zu tun wie ein Schützenfest mit einer Andachtsstunde. In
den frohen, deutschen Wanderliedern, die dabei gegröhlt wurden, ist
immer nur vom Wandererlebnis des Einzelmenschen die Rede. Abschied, Naturfreude,
Himmelsschau, Einkehr, Begegnung und Wiederkunft, das alles rührt
nur den Einzelnen und singt in ihm, zuweilen fröhlich und laut, zumeist
aber leise und sinnig und machmal gar völlig stumm. |
For det andet var rejserne
ikke gode. De havde lige så meget at gøre med gammel tysk
vandrerlyst, som en fugleskydning med en andagtsstund. I de glade tyske
vandrerviser, som i den anledning blev frembrølet, er der altid
kun tale om enkeltmenneskets vandreoplevelse. Afsked, naturglæde,
himmelbetragtning, ankomst, møde og gensyn, alt det rører
kun den enkelte og synger i ham, af og til glad og højt, men mest
sagte og eftertænksomt og mange gange endog helt tavst. |
41 Der Einzelmensch wandert, die Kraft-durch-Freude-Masse
marschiert oder trottet, hungrig, durstig, verschwitzt und verstaubt. Und
darum sind solche Reisen so wenig schön wie sie billig sind. |
Enkeltmennesket vandrer, "Kraft durch Freude"-massen marcherer eller
traver, sulten, tørstig, svedig og støvet. Og derfor er sådanne
rejser i lige så ringe grad gode som de er billige. |
42
Drittens haben die Kraft-durch-Freudefahrer unserm Ansehen bei den Nachbarvölkern
einigen Schaden zugefügt. Da wurden ihnen von ihrer Reiseleitung gnädig
fünf oder zehn Mark in die Hand gedrückt. Und mit diesem Almosen
sollten sie sich dann tageland an den Köstlichkeiten des Auslandes
ergötzen. Was Wunder, dass Ladeninhaber und Schankwirte sich sträubten,
ihnen die Tür zu öffnen, wenn sie polternd und trampelnd, halb
bettelnd, halb fordernd, auf ihren schwachen Geldbeutel zeigten und trotzdem
alles mögliche und unmögliche kaufen wollten." |
For det tredje har
vore "Kraft durch Freude"-rejsende tilføjet vores anseelse hos vore
nabofolk ikke så lidt skade. Nådigt fik de trykket fem eller
ti mark i hånden af deres rejseledelse. Og med denne almisse skulle
de så en hel dag igennem fornøje sig med udlandets kostbarheder.
Det var ikke underligt, at butiksindehavere og restauratører vægrede
sig ved at åbne deres døre for dem, når de buldrende
og trampende, halvt tiggende, halvt krævende, fremviste deres halvtomme
pengepung og alligevel ville købe alt muligt og umuligt". |
43
So sprach der Mann. Da wurde Martha böse. |
Det sagde manden. Men da
blev Martha vred: |
44 "Muss
denn nun durchaus alles schlecht sein, nur weil es von den Nationalsozialisten
stammt? Für viele Leute war dies doch die einzige Möglichkeit,
fremde Länder zu sehen, nicht wahr?" |
"Skal det absolut
være sådan, at alt er dårligt, bare fordi det stemmer
fra nationalsocialosterne? For mange mennesker var det dog den eneste mulighed
for at se fremmede lande, ikke!" |
45 Ganz recht.
Und das Ausland bekam zum erstenmale den schlechten Eindruck, den die gleichgeschaltete
Arbeitsfront machte, frei Haus geliefert. Übrigens habe ich einmal
eine Geschichte von verirrten Seelen gelesen, die frierend durch das kalte
Universum huschten, weil sie den Himmel nicht finden konnten, und vom Teufel
in den Vorhof zur Hölle gelockt wurden. |
Ganske rigtigt. Og
udlandet fik for første gang frit udsyn til det dårlige indtryk,
som den ensrettede arbejdsfront udgjorde. Forøvrigt læste
jeg engang en historie om nogle forvirrede sjæle, der tumlede frysende
om i det kolde universe, fordi de ikke kunne finde himlen og af djævelen
blev lokket ind i Helvedes forgård. |
46 Dort bekamen sie das erstemal Gelegenheit
sich zu wärmen. Kaum waren sie aufgetaut, erführen sie zu ihrem
Schrecken, dass es aus diesen Vorhof keine Rückkehr mehr gab. Wer
dem Teufel den kleinen Finger reicht, den frisst er mit Haut und
Haar. |
Dèr fik de en førsteklasses lejlighed til at varme sig.
Men næppe var de tøet op, før de til deres skræk
erfarede, at man ikke kunne komme tilbage fra denne forgård. Den
der rækker fanden en lillefinger, ham æder han med hud og hår. |
47 Nein, nein. Die ganze "Kraft durch
Freude"
war nur ein Volksverdummungsschwatz,
ein Trugbild und ein Luftgebäude.
In diesem Sinne Jochen Spatz. (Reaktionen: 46-17#1;
#8 und #19). |
Nej, nej. Alt dette "Kraft durch Freude"
var kun en folkefordummelsesspøg,
et fantasifoster og et luftkastel.
Se, det er meningen: Jochen Spatz. |
48 Haben wir ein Recht auf Arbeit? |
Har vi ret til arbejde? |
49 Wir Flüchtlinge
in Dänemark, die wir ungewollt in einem fremden Lande auf unbestimmte
Zeit unser Asyl haben, machen uns Gedanken darüber, wann unsere Rückkehr
nach Deutschland erfolgt. Durch den Äther erfahren wir aus Deutschland,
dass die Aufbauarbeit in allen Zonen gut vorwärtsschreitet, Schulen
und Universitäten ihre Pforten öffnen, eine Fabrik nach der anderen
ihre Produktion aufnimmt und dass auch sonst in unserer Heimat geordnete
Verhältnisse herrschen. |
Vi flygtninge i Danmark,
som uden at ville det på ubestemt tid har vort asyl i et fremmed
land, gør os tanker om, hvornår vi kan vende tilbage til Tyskland.
Gennem æteren erfarer vi fra Tyskland, at opbygningsarbejdet skrider
godt fremad i alle zoner, at skoler og universiteter åbner deres
porte, at den ene fabrik efter den anden optager produktionen og at der
også ellers hersker ordnede forhold i vor hjemstavn. |
50 Ab Februar d. Js. ist durch Gesetz die
Arbeitspflicht für jeden Deutschen eingeführt; Männer bis
zum 65., Frauen bis zum 50. Lebensjahre. Wir Deutschen galten ja schon
immer als ein arbeitsames Volk, was durch unsere hochentwickelte Industrie
von jeher dokumentiert war. In den letzten 12 Jahren sind wir leider
-- zum Teil durch eigene Schuld -- von einer Regierung geführt worden,
die
uns durch ihre Politik in ein namenloses Unglück gestürzt hat. |
Fra februar i år er der ved lov indført arbejdspligt for
enhver tysker, for mænd indtil 65 år, for kvinder indtil 50
år. Vi tyskere gjaldt jo altid for at være et arbejdsomt folk,
hvilket fra gammel tid er blevet dokumenteret gennem vor højtudviklede
industri. I de sidste 12 år er vi desværre -- til dels ved
vor egen skyld -- blev ført af en regering, som gennem sin politik
har styrtet os ud i en navnløs ulykke. |
51 Der deutsche Arbeiter war vor 1933 fast
in seiner Gesamtheit in Berufsverbänden straff organisiert. Der grösste
Teil der Arbeiterschaft hatte seine Interessenvertretung in den freien
Gewerkschaften, ein kleinere Teil suchte in christlichen Verbänden
seine Vertretung. Die Gewerkschaft war für ihn ein Instrument zur
Sicherstellung seiner Lebensinteressen. Er konnte auch streng solidarisch
sein, wenn es um eigene Interessen -- Tarif und Lohnfragen -- ging. Für
die grossen parteipolitischen Ziele war aber bei vielen nicht das nötige
Verständnis vorhanden. |
Den tyske arbejder var før 1933 næsten helt og holdent
stramt organiseret i erhvervsforeninger. Den største del af arbejderne
fik sine interesser tilgodeset gennem frie fagforbund, en mindre del søgte
deres repræsentation i kristelige foreninger. Fagforeningerne var
for arbejderen et instrument til sikring af hans livsinteresser. Han kunne
også være strengt solidarisk, når det kom an på
hans egne interesser -- tariffer og lønspørgsmål. Men
for de store partipolitiske mål fandtes der hos mange ikke den nødvendige
forståelse. |
52 Eine Mitgliedschaft zur Kommunistischen
oder Sozialdemokratischen Partei war für den grössten Teil der
Gewerkschaftler gegenstandslos. Sie wollten als "ruhige Bürger" leben
und überliessen politische Angelegenheiten den "Kampfnaturen". Ihre
Ruhe war ihnen lieber als aktive Betätigung in irgendeine Partei.
Diese Kampfmüdigkeit und Lauheit gerade dieser "solidarischen Arbeiter"
brachte den Nationalsozialismus zur Macht. |
Et medlemsskab af det kommunistiske eller det socialdemokratiske parti
var for største delen af fagforeningsmedlemmerne uden genstand.
De ville leve som "rolige borgere" og overlod de politiske anliggender
til "kampnaturerne". Deres ro var dem kærere end aktiv deltagelse
i et eller andet parti. Denne kamptræthed og dovenskab fra netop
de "solidariske arbejderes" side bragte nationalsocialismen til magten. |
53 Heute sitzen wir nun hier in Dänemark
und haben Zeit genug, die Fehler der Vergangenheit zu überprüfen.
Jeder muss sich heute die Frage stellen: "Hast Du damals richtig gehandelt?"
"Hast Du deine Stimme damals der richtigen Partei gegeben?" Ich glaube,
dass mancher bekennen muss: "An meiner heutigen Lage trage ich zum Teil
selbst die Schuld!"
A. Scholz, Lager Korsør. |
I dag sidder vi nu her i Danmark og har god tid til at gennem fortidens
fejltagelser. Enhver må i dag stille sig selv det spørgsmål:
"Handlede du rigtigt dengang?" "Gav du dengang din stemme til det rette
parti?" Jeg tror, at mange må bekende: "I nogen grad bærer
jeg selv skylden for min situation i dag!"
A. Scholz.
Korsør |
54 Das Wort ist frei |
Ordet er frit |
55 Liebe Landsleute.
Endlich ist das Eis gebrochen. Wir bekommen
soviele Zuschriften aus den Lagern, dass wir eine besondere Rubrik für
die freie Aussprache einrichten müssen. Abdrucken wollen wir nach
Möglichkeit jede sachliche Äusserung, ganz gleich, von welcher
Seite sie kommt und welche Frage in ihr behandelt wird. Allerdings müssen
wir unsere Leser bitten, uns dabei zu helfen, indem sie sich sehr kurz
fassen, damit soviele Landsleute wie nur immer möglich zu Worte kommen
können. |
Kære landsmænd!
Endelig er isen brudt.
Vi får såmange læserbreve fra lejrene, at vi må
oprette en særlig rubrik for den fri meningsudveksling. Så
vidt vi kan, vil vi optrykke enhver saglig ytring, ganske ligegyldigt,
fra hvilken side den kommer og hvilket spørgsmål den behandler.
Blot må vi bede vore læsere hjælpe os på den måde,
at de fatter sig i stor korthed, for at så mange landsmænd
som muligt kan komme til orde. |
56 Auch müssen wir uns das Recht vorbehalten,
eingegangene Schreiben zu kürzen und nur das Wesentliche zu veröffentlichen,
ohne den Sinn der Schreiben und die Absicht des Einsenders zu entstellen.
Natürlich sollen alls Zuschriften den Namen und die Lagernummer des
Absenders tragen. Anonyme Briefe und Schimpfereien wandern in den Papierkorb.
Also bitte. Das Wort ist frei!
Die Redaktion. |
Vi må også forbeholde os ret til at forkorte de indgåede
læserbreve og kun offentliggøre det væsentligste uden
at forandre i læserbrevets mening eller indsenderens hensigt. Naturligvis
skal alle læserbreve bære afsenderens navn og lejrnummer. Anonyme
breve og udskældninger går lige i papirkurven. Men kom nu:
Ordet er frit!
Redaktionen. |
57 Ostpreusse und Däne auf 32 ha |
Østprøjser og dansker på 32 ha |
58 An die Redaktion der Deutschen Nachrichten,
z. H. Herrn J. Spatz!
Werter Herr Spatz!
Die "Deutsche Nachrichten" haben
uns eine Rubrik überlassen, worin die Lager sprechen. Ich bin dem
dänischen Staat dankbar, dass er uns Heimatlosen noch eine Zeitung
drucken lässt, und es wird alles, was Deutsch geschrieben ist, mit
Heisshunger verschlungen. Ich übe sonst nicht gerne Kritik, aber in
Ihrer Antwort an Herrn Bialke sind doch zwei Punkte,die mich furchbar gekitzelt
haben. |
Til redaktionen af Deutsche Nachrichten, c/o hr J. Spatz!
Ærede hr Spatz!
Deutsche Nachrichten har overladt
os en rubrik, hvori lejrene får ordet. Jeg er den danske stat taknemlig,
fordi den endog lader trykke en avis for os hjemløse, og alt, hvad
der er skrevet på tysk, bliver slugt med glubende appetit. Jeg kommer
ellers sjældent med kritik, men i Deres svar til hr Bialke er der
dog to punkter, som har irriteret mig meget. |
59 Sie schreiben: Wenn ich an unsere gute
Reichsverfassung denke, die wir nach 1918 bekommen haben usw. (46-09#43)
Werter Herr Spatz! Haben Sie die Not und das Elend des deutschen Bauern
gesehen, das Ihre gute Reichsverfassung dem deutschen Bauern brachte? ... |
De skriver: Når jeg tænker på vores gode rigsforfatning,
som vi fiik efter 1918, osv. Kære hr Spatz! Har De set den tyske
bondes nød og elendighed, som Deres gode rigsforfatning bragte den
tyske bonde? ... |
60 Als ich
im November 1918 aus Frankreich zurückkam, kaufte ich mir eine kleine
Landwirtschaft mit einer Handstrichziegelei. Mit Entzetzen musste ich sehen,
wie alte Bauern, deren Vorfahren jahrhundertelang auf ihrer Scholle gewirkt
haben, jetzt mit einen weissen Stab von ihren blühenden Höfen
gehen mussten. Als dann Hitler als Politiker auf der Bildfläche erschien,
da hat Ihre gute Verfassung 90% der Bauern, um dem Kolchos oder der Zwangsversteigerung
zu entgehen, dem Hitler in die Arme getrieben. |
Da jeg i november 1918 kom tilbage
fra Frankrig, købte jeg mig en lille landbrugsejendom med et teglværk.
Med forfærdelse måtte jeg se på, hvordan gamle bønder,
hvis forfædre gennem århundreder havde virket på deres
stump jord, nu måtte gå fra deres blomstrende gårde med
en hvis stav. Da så Hitler som politiker viste sig på arenaen,
da havde Deres gode forfatning drevet 90% af bønderne i armene på
Hitler, for at de kunne undgå kolkhos'en eller tvangsauktionen. |
61 Und nun
Punkt zwei: Sie heben den dänischen Bauern in den siebenten Himmel,
und nach Ihrer Meinung sollten auch die deutschen Bauern von ihm lernen.
(46-09#40). Dass nun Amerikaner, Engländer,
Franzosen und andere tüchtige Völker Studienkommissionen nach
Dänemark entsenden, liegt wohl daran, weil diese Völker sich
die dänische Butter auf ihre Stullen streichen. Die Hüter und
Verfechter Ihrer guten Verfassung haben es fertig gebracht, dass die deutsche
Butter 0,90 RMk, und die dänische 2,40 RMk. das Kilogramm gekostet
hat. |
Og nu til punkt 2:
De hæver den danske bonde op i den syvende himmel, og efter Deres
mening skulle også de tyske bønder kunne lære noget
af ham. At nu amerikanere, englændere, franskmænd og andre
dygtige folk sender studiekommissioner til Danmark, ligger vel i, at disse
folk smører dansk smør på deres smørrebrød.
De, der beskyttede og gik ind for Deres gode forfatning, har bevirket,
at det tyske smør kostede 0,90 RM, og det danske 2,40 RM pr kilo. |
62
Ich bin am 5. Mai 1945 als Flüchtling nach Dänemark gekommen,
um meine Familie zu suchen, kam aber nur bis Tondern und wurde hinter Mauern
gesperrt. Es war mir bis jetzt nicht möglich, mit einem dänischen
Bauern zu sprechen, viel weniger einen dänischen Bauernhof zu besichtigen. |
Jeg kom den 5. maj
1945 som flygtning til Danmark for at søge efter min familie, men
jeg kom kun til Tønder og blev så spærret inde bag mure.
Det har indtil nu ikke været mig muligt at tale med en dansk bonde,
endsige besigtige en dansk bondegård. |
63
Ich wäre Ihnen dankbar, wenn Sie mir darüber einige Aufklärung
geben könnten. Zu Ihrer Information will ich Ihnen folgendes über
die Leistung meiner Landwirtschaft geben: Als Hitler an die Macht kam und
unter anderm auch die berühmte Preiskommission eingesetzt war, wurde
auch mir der Verkaufspreis für Ziegel auf 32.- RMk. pro 1000 Stück
vorgeschrieben. Mir hat die Herstellung der Ziegel 35.- RMk. pro 1000 Stück
gekostet und habe sie ab Platz mit 40.- RMk. verkauft. War demnach ein
guter Nebenverdient. Bei 32.- RMk. trat ein Verlust von 3.- RMk. pro 1000
Stück ein, und ich stellte sofort die Fabrikation der Ziegel ein und
kaufte mir für das Betriebskapital einige Hektar Acker, sodass ich
eine Wirtschaft von 31,75 ha hatte. |
Jeg vill være
Dem taknemlig, om De kunne give mig nogen oplysning derom. Til Deres information
vil jeg give Dem følgende om mit landbrugs ydelse: Da Hitler kom
til magten og der blandt andet blev nedsat den berømte priskommission,
blev der også foreskrevet mig en salgspris for tegl på 32 RM
pr 1000 stk. Fremstillingen af tegl havde kostet mig 35 RM pr 1000 stk,
og jeg havde solgt dem fra stedet for 40 RM. Der var derfor god fortjeneste
på det. Ved 32 RM indtrådte et tab på 3 RM pr 1000 stk,
og jeg indstillede straks fabrikationen af tegl og købte mig for
det, jeg fik ind, nogle hektar mark, sådan at jeg havde en bedrift
på 37,75 ha. |
64 In den nun folgenden Jahren habe ich
folgendes aus meiner Wirtschaft der Allgemeinheit zur Ernährung zuführen
können. Pro ha und täglich 4 Kg Vollmilsch an die Molkerei geliefert,
pro ha und jährlich 150 Kg Schweine, 100 Kg Zucht- und Schlachtvieh
ohne Zukauf von Futtermitteln an die Viehverwertungsgenossenschaft geliefert,
pro ha und jährlich 350 kr Brotgetreide (Roggen und Weizen) an die
landwirtschaftliche Genossenschaft geliefert. Wenn der dänische Bauer
diese Mengen pro ha auch der Allgemeinheit zuführt, so nehme ich den
Hut vor ihm ab und will auch gerne Lehren von ihm annehmen. |
I de efterfølgende år kunne jeg fra min bedrift tilføre
almenheden til ernæring følgende: pr ha dagligt 4 kg sødmælk,
leveret til mejeriet, pr ha årligt 150 kg svin, 100 kg opdræts-
og slagtekvæg uden ekstra indkøb af foder, leveret til kvægbedømmelsesudvalget,
pr ha og årligt 350 kg brødkorn (rug og hvede) leveret til
det landøkonomiske andelsselskab. Hvis den danske bonde også
han tilføre almenheden disse mængder, så tager jeg hatten
af for ham og vil også gerne modtage lærdom fra ham. |
65 Nun werden
Sie, Herr Spatz, sagen: dann muss doch Ihr Betrieb als Musterbetrieb gekrönt
sein; dem ist nicht so; denn dieses Diplom wurde nur dem verliehen, der
das Hakenkreuz auf der Brust, auf dem Arm und auf der Stirn trug. Wenn
nun Ihre gute Reichsverfassung, die doch auf demokratischer Grundlage aufgebaut
wurde, ein Allheilmittel ist, weshalb wird dann das Elend immer noch grösser?
Hitler ist doch schon bald ein Jahr tot und seine Helfershelfer sitzen
hinter Schloss und Riegel. Wenn die Demokratie so voll Christenliebe ist,
weshalb gibt man uns nicht unsere Scholle wieder? Wir wollen von vorne
anfangen zu arbeiten und keiner braucht mehr hungern, ob es unter Demokratie
oder unter Monarchie ist. |
Nu vil De, hr Spatz, nok sige:
så må dog Deres bedrift have fået præmie som mønsterbedrift;
nej, sådan er det ikke; for dette diplom blev kun givet til dem,
der havde hagekors på brystet, på armen og i panden. Hvis nu
Deres gode rigsforfatning, som dog er opbygget på demokratisk grundlag,
var et universalmiddel, hvorfor bliver så elendigheden kun større
og større? Hitler har dog allerede været død i et år
og hans hjælpere sidder bag lås og slå. Hvis demokratiet
er så fuldt af kristenkærlighed, hvorfor giver man os så
ikke vor smule jord tilbage? Vi vil begynde forfra med at arbejde, og ingen
behøver sulte mere, om det er under demokrati eller monarki. |
66
Sie werden beim Lesen meiner Zeilen den Kopf schütteln, aber "wes
das Herz voll ist, fliesst der Mund über". Wir wollen doch Demokraten
werden, und jeder soll seine Meinung äussern.
Schönen Gruss!
Gustav Schwiderski.
Flüchtlingslager, Tondern. |
De ryster nok på hovedet,
når De læser disse linier, men "hvad hjertet er fuldt af, løber
munden over med". Vi vil dog blive demokrater, og enhver skal ytre
sin mening.
Venlig hilsen
Gustav Schwiderski,
Tønder. |
67 Werter Hr. Schwiderski!
vorläufig reden wir noch
aneinander vorbei. Ich sage: Verfassung. Sie antworten: Butterpreis" --
-- warum wird denn das Elend noch immer grösser? Hitler ist doch schon
bald ein Jahr tot -- -- ", fragen Sie. Glauben Sie wirklich, das furchtbare
Unglück kann mit dem Tode dessen, der es verursacht hat, ungeschehen
gemacht werden? Ach nein, Hr. Schwiderski. Unser Volk wird noch Jahrzehnte,
ja ganze Menschenalter zu büssen haben, was der Nationalsozialismus
verbrochen hat. Uns ist nicht länger damit gedient, zu tun, als seien
wir erstens darüber erstaunt, dass Deutschland Kriege verlieren kann
und dass der Verlierer bezahlen muss. Ein Volk wird um so härter getroffen,
je mehr Schulden seine Regierung für einen verlorenen Krieg gemacht
hat. |
Kære Hr Schwiderski!
Foreløbig taler vi nok
forbi hinanden. Jeg siger: forfatning. De svarer: "smørpris -- hvorfor
bliver elendigheden større og større? Hitler har dog allerede
været død i et år -- -- " spørger De. Tror De
virkelig, at den frygtelige ulykke kan gøres usket, bare fordi den,
der har forårsaget den, dør? Ak nej, hr Schwiderski. Vort
folk skal bøde for det årtier fremover, ja, en helt menneskealder,
for det, nationalsocialismen har forbrudt. Vi er ikke længere tjent
med at handle, som om vi bliver forbavset over, at Tyskland kan tabe krige
og at den, der taber, må betale. Et folk rammes så meget hårdere,
jo mere gæld dets regering har optaget til en tabt krig. |
68
Darum ist es der deutschen Landwirtschaft in der Weimarer Republik nicht
schlecht ergangen, weil die Verfassung schlecht war, sondern weil Deutschland
den ersten Weltkrieg verloren hatte. Die Krise wurde verschärft durch
das Auftauchen des amerikanischen Mähdreschers und durch das Wiedererscheinen
des Getreideproduzenten Russland auf dem Weltmarkt. Sie können für
all diese Tatsachen doch nicht die Reichsverfassung verantwortlich machen,
nicht wahr? Sie hat uns die Handhaben gegeben, uns in unserm Staate ordentlich
einzurichten. Dass wir das nicht verstanden haben, ist unsere eigene Schuld. |
Det var ikke, fordi forfatningen
var dårlig, at det gik det tyske landbrug dårligt under Weimar
republikken, men fordi Tyskland tabte den Første Verdenskrig. Krisen
blev skærpet, da den amerikanske mejetærsker dukkede op og
da kornproducenten Rusland igen dukkede op på verdensmarkedet. De
kan dog ikke gøre rigsforfatningen ansvarlig for alle disse kendsgerninger,
vel! Den gav os mulighed for at indrette os ordentligt i vores stat. Det
er vores egen skyld, at vi ikke forstod det. |
69 Doch nun
zu den Fragen, die Sie sicherlich mehr interessieren. Die Leistungen Ihres
Hofes liegen weit über dem deutschen Durchschnitt. Verglichen mit
der Durchschnittsleistung des dänischen Kleinbauern ergibt sich bei
Ihrer Betriebsgrösse von 32 ha ungefähr folgendes Bild:
Aufteilung des Bodens:
13 ha Getreide
5 ha Kartoffeln und Futterrüben
9 ha Gras und Grünfutter
3 ha Handelsfrucht etc.
2 ha Sämereien, ev Brache etc.
32 ha |
Dog nu til det spørgsmål,
som sikkert interesserer Dem mere. Deres gårds ydelser ligger langt
over det tyske gennemsnit. Sammenlignet med den danske husmands gennemsnitsydelse
fremstår der ved en bedriftsstørrelse på 32 ha nogenlunde
følgende billede:
Opdeling af jorden:
13 ha korn
5 ha kartofler og foderroer
9 ha græs og grøntfoder
3 ha handelsfrugt, osv.
2 ha udsæd, eventuelt braklægning
32 ha |
70 Durchschnittliche Viehhaltung auf
32 ha:
8 Pferde, davon
4 Kleinpferde,
44 Rinder, davon
23 Milchkühe,
45 Schweine, davon
6 Zuchttiere,
290 Hühner etc. |
Gennemsnitligt kvæghold på 32 ha:
8 heste, deraf
4 småheste,
44 stykker kvæg, deraf
23 malkekøer,
45 svin, deraf
6 søer,
290 høns, osv. |
71 Getreideertrag der dänischen
Kleinbauernwirtschaften per ha im Jahresdurchschnitt 3217 kg. (Deutscher
Reichsdurchschnitt für Gross- und Kleinbetriebe 1917-1939: 1500 kg.
Deutsche Spitzenleistungen: 3500-4000 kg, also nur wenig mehr als
der dänische Durchschnitt).
Milchleistung per Kuh,
errechnet auf Grund der Buchführung des Kontrollvereins für die
dänische Landwirtschaft: 3743 kr per Jahr.
Bruttoeinnahmen des dänischen
Kleinbauern per ha in Kronen berechtnet: |
Kornydelse hos de danske husmandbrug pr ha i årsgennemsnit: 3217
kg (Tysk rigsgennemsnit for store og små bedrifter 1917-1939: 1500
kg. Tysk spidsydelse: 3500-4000 kg, altså kun lidt mere end det danske
gennemsnit).
Mælkeydelse pr ko, udregnet på
baggrund af dansk landbrugs kontrolforenings bogføring: 3743 kr
pr år.
Bruttoindkomst for den danske husmand
beregnet pr ha. |
72 Aus dem Bodenertrag:
Getreide 18,00
Sämereien 3,00
Handelsfrucht 13,00
Kartoffeln 12,00
Sonstiges 15,00
61,00 |
Fra jordbruget:
korn 18,00
udsæd 3,00
handelsfrugt 13,00
kartofler 12,00
andet 15,00
61,00 |
73 Aus der Viehhaltung:
Milch 397,00
Sonstiges aus der Rinderhaltung 86,00
Schweine 313,00
Pferde
8,00
Geflügel 154,00
Sonstiges 1,00
959,00
Andere Einnahmen
Hausmieten 43,00
Arbeitslohn 12,00
Sonstiges 3,00
58,00
1078,00 |
Fra kvægholdet:
mælk 397,00
Andet fra kvægholdet: 86,00
svin 313,00
heste 8,00
fjerkræ 154,00
andet 1,00
959,00
anden indkomst
husleje 43,00
arbejdsløn 12,00
andet 3,00
58,00
1078,00 |
74 Betriebskosten pr. ha und Jahr:
Fremde Arbeitsleistung 69,00
Arbeitsleistung der Familie einschl. Hofbesitzer 334,00
403,00
Kraftfutter 216,00
Magermilch 68,00
Andere Futtermittel 9,00
Aussaat 17,00
Düngemittel 29,00
339,00
Gebäude, Inventar, Kraft, Licht etc. 138,00
Steuern 32,00
Versicherungen etc. 19,00
189,00
931,00 |
Bedriftsomkostninger pr ha og år:
fremmed arbejdskraft 69,00
familiens arbejdskraft, inklusive ejeren 334,00
403,00
Kraftfoder 216,00
skummetmælk 68,00
andre fodermidler 9,00
udsæd 17,00
gødning 29,99
339,
bygninger, inventar, kraft, lys, osv 138,00
skat 32,00
forsikringer osv. 19,00
189,00
931,00 |
75
Mit diesen Zahlen, die ich vom dem verantwortlichen Leiter einer hiesigen
Kleinbauernorganisation bekommen habe, hoffe ich, Ihnen einge Anhaltspunkte
gegeben zu haben für Ihre Entscheidung, ob man vom dänischen
Bauern lernen könne oder nicht. Ob Sie den Hut vor ihm abnehmen oder
nicht, muss Ihnen selbst überlassen bleiben. Wir selber tun es, nicht
nur aus Anerkennung und Höflichkeit, sondern weil er ohne viele Worte
sein Teil dazu beiträgt, 225.000 Flüchtlinge zu ernähren
und über Wasser zu halten. Ihren schönen Gruss erwidere ich herzlich.
Jochen Spatz. |
Med disse tal, som jeg har fået
fra den ansvarlige leder af husmandsorganisationen, håber jeg at
have givet Dem nogle holdepunkter, når De skal afgøre, om
man kan lære noget af danske bønder eller ej. Om De vil tage
hatten af for ham eller ej, må overlades til Dem selv. Vi her på
stedet gør det, ikke kun som anerkendelse og høflighed, men
fordi han uden mange ord bidrager til at ernære 225.000 flygtninge
og holde dem oven vande. Deres smukke hilsen gengælder jeg hjerteligst
Jochen Spatz. |
76 Ein Boxtrainer spricht
Lieber Karl Eisenblätter,
aus Deinen beiden inhaltsreichen Briefen drucken wir folgendes ab:
Lieber Jochen!
In der Nummer 8 und 9 der "Deutschen
Nachrichten" hast Du unsere ehemaligen Kaiser, Könige und Fürsten
glossiert und an ihnen kein gutes Haar gelassen. (46-09#7)
Dass diese Angriffe auf die durchlauchten Fürsten von Gottes Gnaden
nicht ungestraft geschehen konnten, wirst Du schon gemerkt haben. Was die
hohen Herren für Deutschland und das Volk getan haben, war niemals
als gut zu bezeichnen. Der Schlussakt unter diesen Panoptikumfiguren wurde
gezogen mit der Fürsten-Abfindung. Die damalige Volksabstimmung wurde
nur von den Arbeiterparteien geführt. Es waren sämtliche anderen
Parteien dagegen, demnach musste die Abstimmung scheitern. |
En boksetræner har ordet
Kære Karl Eisenblätter!
af dine to indholdsrige brevet aftrykker
vi følgende:
Kære Jochen!
I nummer 8 og 9 af Deutsche Nachrichten har
du drevet spot med vore tidligere kejsere, konger og fyrster og ikke ladet
dem få et ben til jorden. At disse angreb på det højædle
fyrster af Guds nåde ikke kunne ske ustraffet, vil du nok have bemærket.
Hvad de høje herrer har gjort for Tyskland og for folket, kunne
aldrig betegnes som godt. Slutakten med disse panoptikonfigurer blev afspillet
med fyrsteerstatningen. Den daværende folkeafstemning blev kun gennemført
af arbejderpartierne. Alle andre partier var imod, derfor måtte afstemningen
slå fejl. |
77 Lieber
Jochen, du weisst ja, dass durch diesen Volksbetrug und die Inflation die
Arbeiterklasse (und der kleine Mann) ihre ersparte Groschen auf ewig verloren
haben. Ich habe dieses angeführt, um der deutschen Jugend diese gemachten
Fehler vor Augen zu führen.
Wie konntest Du, gewöhnlicher
Sterblicher, es wagen, irdische sowie himmlische Helden und Götter
aus dem Walhall anzugreifen! Lasse Dich nicht einschüchtern, denn
Du stehst nicht allein da. |
Kære Jochen, du véd
jo godt, at gennem dette folkebedrag og gennem inflationen har arbejderklassen
(og den lille mand) for evigt tabt deres opsparede skilling. Jeg anfører
dette for at stille disse begåede fejl op for øjnene af den
tyske ungdom.
Hvordan kunne du, en almindelig dødelig,
vove at angribe jordiske såvelsom himmelske helte og guder fra Valhal!
Lad dig ikke kyse, for du står der ikke alene. |
78 Ich verlasse
dieses Thema der Vergangenheit und wende mich der Zukunft zu. Alle Tagungen
der Welt -- Sicherheits-Konferenzen in der Vergangenheit und Zukunft werden
sich immer in der Hauptsache mit Gebietsfragen befassen, die noch der Lösung
harren. Hast Du die Rede von Churchill im amerikanischen Radio gehört?
Eine dunkle Wand ist im Herzen von Europa gezogen. Hiermit schneide ich
ein heikles Thema an, worüber im Lager überall diskutiert wird.
Dass der Osten eine andere Politik wie der Westen verfolgt, liegt für
alle alten Politiker klar auf der Hand. |
Jeg forlader dette tema
fra fortiden og vender mig mod fremtiden. Alle konferencer i verden --
sikkerhedskonferencer i fortid og fremtid vil i hovedsagen altid befatte
sig med spørgsmål om territorium, som endnu venter på
ders løsning. Har du hørt Churchills tale i den amerikanske
radio? Et mørkt tæppe er trukket ned gennem Europas hjerte.
Hermed tager jeg hul på et kildent teme, der diskuteres overalt i
lejren. At østen forfølger en anden politik end vesten, er
ganske åbenlyst for alle gamle politikere. |
79
Wie Du sehen kannst, ist dieses Thema ein heisses Eisen, wo man sich die
Finger verbrennen kann. Wenn man alle diese Dinge betrachtet, so sieht
die Zukunft der Flüchtlinge nicht sehr rosig aus. Von der Nazi-Partei
aus der Heimat mit Gewalt herausgetrieben und mit wenigen Habseligkeiten
und Besitz sind wir in Dänemark angekommen. Wir sind schon ein Jahr
hier, und ich muss Dir sagen, dass es an allem fehlt. Die Kleider und Schuhe,
sowie Wäsche sind kaputt, und in diesem Zustand sehen wir der Zukunft
entgegen. Es nützt nichts, diese Fragen als nebensächlich zu
betrachten, es muss Abhilfe geschaffen werden. Immer wieder bekommt man
zu hören, man predigt uns Demokratie auf der einen Seite, und auf
der anderen Seite gehen Millionen Menschen in Lumpen gekleidet und haben
nichts an den Füssen. Wenn wir die Menschen für die demokratische
Idee gewinnen wollen, muss unbedingt geholfen werden, sonst ist alles vergebens. |
Som du kan se, er
dette tema en varm kartoffel, som man nok kan brænde fingrene på.
Hvis man betragter alle disse ting, så ser flygtningenes fremtid
ikke særlig rosenrød ud. Med magt drevet ud af hjemstavnen
af nazi-partiet er vi ankommet her til Danmark med vore få pakkenelliker
og ejendele. Vi har allerede været her et år, og jeg må
sige dig, at der er mangel på alt. Klæder og sko, såvelsom
undertøj og sengetøj er gået istykker, og i denne tilstand
ser vi ind i fremtiden. Det nytter intet at betragte disse spørgsmål
som bispørgsmål, man må afhjælpe dem. Igen og
igen får man at høre, man prædiker demokrati for os
på den ene side, og på den anden side går millioner af
mennesker klædt i pjalter og har intet på fødderne.
Hvis vi vil vinde menneskene for den demokratiske ide, så må
de ubetinget hjælpes, ellers er alt forgæves. |
80 Über
die neue Landkarte von Europa habe ich noch etwas zu sagen. Es ist Tatsache,
dass man nicht allein in Deutschland, sondern auch im übrigen Europa
zusammenhängende Wirtschaftsgebiete auseinandergerissen und kaum lebensfähige
Staaten geschaffen hat. Alle Weltpolitiker von Format sollen sich aber
sagen lassen, dass sie so die Dinge nicht meistern werden. Immer und ewig
wird Politik am grünen Tisch gemacht. |
Jeg har endnu
noget at sige, nemlig om Europas nye landkort. Det er en kendsgerning,
at man ikke alene i Tyskland, men også i det øvrige Europa
har revet sammenhængende økonomiske områder fra hinanden
og skabt stater, der knap nok er livsduelige. Men alle verdenspolitikere
af format skal lade sig sige, at de ikke kan mestre tingene således.
Igen og igen bliver der lavet politik ved det grønne bord. |
81 Die Achsemächte haben den Krieg
verloren. Diese Tatsache konnte jeder denkende Mensch voraussehen. Wir
ostdeutsche Flüchtlinge haben durch diesen angezettelten Krieg unsere
Heimat verloren. Wo wird unsere neue Heimat liegen? Werden wir unsere Frauen
und Kinder wiedersehen? Kommen wir zurück nach unserem schönen
Ostpreussen? Ja, diese und viele andere persönliche Fragen herrschen
im Lager vor. Die grosse Masse der Flüchtlinge hat im Augenblick kein
Interesse für Politik, und so ist es schwer, für die demokratische
Idee Boden zu gewinnen.
Mit freundlichem Gruss!
Karl Eisenblätter,
Flüchtlingslager, Oksböl. |
Aksemagterne har tabt krigen. Denne kendsgerning kunne ethvert tænkende
menneske forudse. Vi flygtninge fra de østlige områder har
mistet vor hjemstavn ved denne anstiftede krig. Hvor kommer vores nye hjemstavn
til at ligge? Får vi vore koner og vore børn at se igen? Kommer
vi tilbage til vort skønne Østprøjsen? Ja, disse og
mange andre personlige spørgsmål er fremherskende i lejren.
Den store masse af flygtninge har for øjeblikket ingen interesse
i politik, og så er det svært at vinde fodfæste for den
demokratiske ide.
Med venlig hilsen!
Karl Eisenblätter |
82 Zwei Zustimmungen
Willy Gross,
Flüchtlingslager Hillerød,
Schlosspavillion.
Mit Interesse habe ich den Brief
des Herrn Bialke gelesen, der am 4. 3. 1946 in den "Deutschen Nachrichten"
veröffentlicht war, der etwas nach Wanzen roch. (46-09#15)
Ich war so benommen davon, dass ich erst wieder beim "Wochenschwatz" von
Jochen Spatz (der auch Wochen-Spatz heissen könnte) etwas zu mir kam.
(46-09#1) Inzwischen war mir eine Geschichte
eingefallen, die sich 1935 in Königsberg am Pregel zugetragen hat. |
To tilslutninger
Willy Gross,
Flygtningelejren i Hillerød,
slotspavillionen.
Med interesse har jeg læst
hr Bialkes brev, som var offentliggjort i Deutsche Nachrichten den 4-3
1946, der lugtede noget af væggelus. Jeg var så betaget af
det, at jeg først kom noget til mig selv igen ved Ugens passiar
af Jochen Spatz (som også kunne hedde Uge-Spatz). I mellemtiden var
der faldet mig en historie ind, som tildrog sig i 1935 i Kønigsberg
ved Pregel. |
83
Ein Möbelkaufmann hatte in ein und derselben Strasse zwei Verkaufsgeschäfte
eingerichtet, welche nur acht Häuser weit voneinander entfernt lagen.
Über jeden Laden war eine grosse Firma angemalt, die jedesmal anders
lautete. Auch die Farben waren verschieden. Bei einem Laden war die Firma
rot, beim anderen schwarz. Nur der Inhabernamen war bei beiden der gleiche
und bescheiden klein in der Tür angebracht. Nun liefen die Kunden
bald in den roten, bald in den schwarzen Laden und behaupteten, bald im
roten und bald im schwarzen Laden besser gekauft zu haben. Die Leser der
Flüchtlingszeitung "Deutsche Nachrichten" gleichen manchmal diesen
Kunden. Als sie den Brief von Bialke lasen, riefen viele begeistert: "Na,
endlich mal ein Mann, der richtig ist." |
En møbelhandler
havde i én og samme gade indrettet to butikker, som kun lå
otte huse fra hinanden. Oven over hver butik var der malet navnet på
et stort firma, der de to steder var forskellige. Også farverne var
forskellige. Ved den ene butik var firmaet rødt, ved den anden sort.
Kun indehaverens navn var det samme ved de to butikker og beskedens anbragt
med småt på døren. Nu løb kunderne snart ind
i den røde butik, snart ind i den sorte og påstod, at de havde
gjort et bedre køb i henholdsvis den røde og den sorte butik.
Læserne af Deutsche Nachrichten kan ofte sammenlignes med disse kunder.
Da de læste hr Bialkes brev, råbte mange begejstret: "Nå,
endelig en mand, der siger det rigtige!". |
84
Gleich sah ich im Geiste den schwarzen Laden und erschrak; denn das freundlich
Rot habe ich als Maler lieber. Aber der Brief Bialkes hat auch sein
Gutes, er hat gezeigt, dass wir wirklich Pressefreiheit haben und jeder
Flüchtling einmal Spatz sein kann und seinen Schnabel auftun darf.
In diesen Sinne!
Willy Gross. |
Straks så jeg i ånden den
sorte butik og blev bange; for som maler kan jeg bedre lide det venligt
røde. Men hr Biallkes brev er der også noget godt ved, han
har vist, at vi virkelig har pressefrihed og at enhver flygtning en gang
imellem kan være spurv og lukke sit næb op.
I denne betydning!
Willy Gross |
85 Fredericia, den 16.
3. 1946
Liebe Redaktion!
Ihr Briefwechsel in den "Deutschen Nachrichten"
vom 4. 3.1946 mit Herrn Bialke aus Grove bei Karup, hat mir sehr gefallen.
(46-09#15) Es war etwas ganz anderes und was
neues. Bitte bringen Sie uns bald wieder so etwas.
Es grüsst!
Frau Hildegard Materna, St. Josefs Hospital. |
Fredericia den 16.3. 1946.
Kære Redaktion!
Deres brevveksling i "Deutsche
Nachrichten" af 4, 3, 1946 med hr Bialke fra Grove ved Karup, sætter
jeg megen pris på. Det var noget ganske andet og noget nyt. Bring
os snart den slags igen.
Hilsen
Fru Hildegard Materna, |
86 Eine Ablehnung
Herrn I. Nolte, offz. Baracke 11/18
Für Schimpfbolde und Wirrköpfe
ist unser Platz zu schade.
J. Sp. |
En afvisning
Hr I. Nolte, logi. Barak 11/18.
For brokhoveder og forvirrede
hoveder er vores plads for god.
J. Sp. |
87 Eine standhafte Frau
Liebe Frau Hermine Koschmieder.
Ihr freundliches Schreiben ist
leider zu lang und zu persönlich, um es ganz zum Abdruck zu bringen.
Wir beglückwünschen Sie zu Ihrer Standhaftigkeit und wünschen
Ihnen alles Gute.
Freundlichen Gruss!
J. Sp. |
En urokkelig kvinde
Kære Fru Hermine Koschmieder!
Deres venlige brev er desværre
for langt og for personligt til at vi kan trykke det hele. Vi lykønsker
Dem med Deres urokkelighed og ønsker Dem alt godt.
Venlig hilsen
J. Sp. |
88 Lieber Herr Spatz!
In den 2-3 Ausgaben der "Deutschen
Nachrichten", die ich nun schon oder erst gelesen habe, fiel mein besonderes
Augenmerk auf "Jochen Spatzens" Artikel. (46-02#1)
Mit welchem eigenen zustimmden Gedanken ich sie aufnahm, sollen sie gleich
verstehen lernen, doch die Lust, diesen Brief zu schreiben, bekam ich erst,
als ich in der Ausgabe vom 4. März etwas aus Ihrem eigenen Leben erfuhr.
(46-09#26) Wie sie mit einigen Worten nur die
Jahre des Gehetztseins streiften, wusste ich, was in diesen Worten lag;
denn nur der kann es verstehen, der selbst das Gleiche erlebt hat oder
Menschen, liebe Freunde, gekannt hatte, die wie das Wild gejagt wurden,
weil sie ihr Gewissen nicht zur Mördergrube machten ... |
Kære Hr Spatz!
I de to-tre udgaver af Deutsche Nachrichten,
som jeg allerede eller først nu har læst, lagde jeg især
mærke til Jochen Spatz' artikel. De skal straks få at høre,
hvorfor jeg ud fra mine egne overvejelser var positiv overfor den, men
når jeg fik lyst til at skrive dette brev, var det først,
efter at jeg i avisen for 4. marts erfarede noget om Deres eget liv. Selv
om De kun med få ord strejfede de år, hvor der blev hetzet
imod Dem, vidste jeg, hvad der lå i disse ord; for det kan kun den
forstå, der har oplevet noget lignende, eller som har kendt mennesker,
kære venner, der blev jaget som vildt, fordi de ikke gjorde deres
samvittighed til en røverkule. |
89
Von meinen eigenen 2 Jährchen Gefangenschaft und meinen Erlebnissen
im KZ will ich hier nicht reden -- nur stolz bin ich, diese meine schönsten
Jugendjahre in dem grossen heroischen Kampf eingesetzt zu haben -- denn
ich denke an alle die Vielen, die ihre Treue mit dem Lebensblut besiegelten
und nicht das 5. Gebot übertraten, die sehe ich als Helden an; ich
erinnere mich meiner Brüder im K. Z., denen die Freude und der Herzensfriede
aus den Augen strahlten (sie sind heute arbeitsfreudig in Deutschland,
und ich freue mich unsagbar aufs Wiedersehen), die nicht den Mut verloren
in 10jähriger Gefangenschaft mit grössten Strapazen; sie wollten
lieber Unrecht leiden, wie Unrecht tun. (1. Petri 2, 19). .... |
Om mine egne knap
to år i fangenskab og om mine oplevelser i koncentrationslejr vil
jeg ikke tale her -- jeg er kun stolt over at have sat disse mine skønneste
ungdomsår ind i den store heroiske kamp -- for jeg tænker på
alle de mange, der har beseglet deres troskab med deres blod og ikke overtrådt
det femte bud, dem anser jeg for helte; jeg husker på mine brødre
i koncentrationslejren, glæden og hjertefreden lyste ud af deres
øjne (de er idag i fuld gang med arbejdet i Tyskland, og jeg glæder
mig usigeligt til at se dem igen), de mistede ikke modet, skønt
de var 10 år i fangenskab under mange strabadser; de ville hellere
lide uret end øve uret (1 Pet 2,19). |
90
Ausländer und Deutsche haben die "lila Winkel" als Kameraden und Kämpfer
für eine gerechte Sache lieben und schätzen gelernt. Vielen ist
durch ihren Heldenmut und der Erkenntnis, dass diese Kraft nicht aus ihnen
selbst kommt, ein Licht aufgegangen. Sogar SS-Männer gab es, die eine
Sinnesänderung vornahmen und schamvoll ihre Uniform ablegten. Sie
wurden selbst Häftlinge und wussten die Ehre zu schätzen, den
lila Winkel zu tragen. Ach, da gibt es viel zu ersählen ...
So gilt unsere Sehnsucht und unser Kampf der
Aufrichtung des Reiches Gottes, um das wir im "Vaterunser" beten. |
Udlændinge og
tyskere lærte at elske og holde af den "lilla vinkel", fordi de var
kammerater og kæmpede for en retfærdig sag. Der var mange,
som der gik et lys op for, da de så deres heltemod og blev klar over,
at denne kraft ikke kom fra dem selv. Endog SS-mænd var der, som
foretog en sindsændring og skamfulde aflagde deres uniformer. De
blev selv koncentrationslejrfanger og lærte at skønne på
den ære, at bære den lilla vinkel.
På den måde
længes vi efter og kæmper vi for den oprettelse af Guds rige,
som vi beder om i "Fadervor". |
91
Wir kennen kein Hass- und Rachegefühl, nicht einmal gegen die Gestapobestien,
viel weniger noch gegen das deutsche Volk -- obwohl es sich allein durch
den Kadavergehorsam und das Schweigen mitschuldig an grossem Unrecht gemacht
hat. "Wir wussten nichts von K. Z.", hört man noch heute manchmal
sagen. Anders ist es, wenn man hört: "Das ist doch alles nur Propaganda,
war es wirklich so?" Ich mag nicht antworten. Ich bemühe mich, um
nicht wieder den Geruch von Bergen der verbrannten Leichen, die das Krematorium
zu verbrennen nicht schaffte, in der Nase zu haben, die Krüppelkolonnen
vor Augen und das Geschrei der zur Gaskammer geführten in den Ohren.
Nein, nicht denken an die Tausende Juden und ihr Schicksal. Doch möchte
ich keine meiner Erfahrungen missen, die mich reif und fest gemacht haben.
Polnische Lehrer und Rechtsanwälte und Doktoren wurden mir liebe Freunde,
hier war alles eins. |
Vi kender ikke noget til nogen hadfølelse eller hævnfølelse,
ikke engang overfor gestapo-udyrene, meget mindre overfor det tyske folk
-- selv om det bare i kraft af kadaverlydigheden og tavsheden gjorde sig
medskyldig i den store uret. "Vi kendte intet til koncentrationslejrene",
hører man i dag ofte nogen sige. Det er noget andet, når man
hører: "Det er dog altsammen kun propaganda, var det virkelig sådan?"
Det gider jeg ikke svare på. Jeg må gøre mig anstrengelse
for ikke mere i næsen at have lugten af de bjerge af forbrændte
lig, som krematoriet ikke magtede at brænde, og for ikke for mine
øjne at se kolonnerne af krøblinge, og for ørerne
at høre skrigene fra dem, der blev ført til gaskamrene. Nej,
jeg tør ikke tænke på de tusinde jøder og deres
skæbne. Dog vil jeg ikke være nogen af mine erfaringer foruden.
De har gjort mig moden og stærk. Polske lærere og advokater
og læger blev mine kære venner, her stod alle lige. |
92
Hier in Dänemark haben wir unsere goldene Freiheit wieder aufgegeben,
um unter deutschsprechenden Menschen zu sein, um denen, die nach Trost
verlangen, denselben aus Gottes Wort zu geben. Dass wir da auch auf Widerstand
stossen, ist uns absolut nicht befremdend. Dass man sich jedoch nicht scheut
(hier will ich aber gleich einflechten, dass unser Vertrauensmann ein lieber
Mensch und bemüht ist, jedem gerecht zu werden) den Menschen, die
unsere Freundschaft suchen, zu drohen und Schimpfworte wie "Verbrecher
aus K. Z. und Gefängnissen" zu gebrauchen, ist weniger erfreulich,
wenn man sich vor Augen hält, dass dieses aus dem Munde des hiesigen
Jugenderziehers, des Lehrers, kommt. Wir gehen darüber hinweg, zeigt
er doch die ganze Minderwertigkeit seines Charakters auch in anderen Aussprüchen
....
Freundliche Grüsse!
Frau Hermine Koschmieder.
Lohals, Langeland. |
Her i Danmark har
vi igen opgivet vor gyldne frihed for at være blandt tysktalende
mennesker, for at give dem, der beder om trøst, trøst ud
fra Guds ord. At vi så også støder på modstand,
er os på ingen måde fremmed. At man endog ikke viger tilbage
for (men her må jeg straks indskyde, at vor tillidsmand er et dejligt
menneske, der anstrenger sig for, at hver får sin ret) at true de
mennesker, der søger vort venskab og bruge skældsord imod
os, såsom "forbrydere fra koncentrationslejrene og fængslerne",
det er ikke så glædeligt, især ikke, når man bliver
klar over, at den slags kommer fra de hidtidige ungdomsopdrageres mund,
fra læreren. Det går vi let hen over, han viser dog hele sin
mindreværdige karakter ikke bare i denne, men også i andre
udtalelser.
Med venlig hilsner
Fru Hermine Koschmieder,
Lohals, Langeland. |
93 Hannemann, geh du voran ...
Lieber Herr Spatz!
Wenn ich eins bedauere, dann ist es
die Tatsache, dass ein anderer vor mir den Mut gehabt hat, Kritik an Ihren
Artikeln und an den "Deutschen Nachrichten" zu üben ....
1) Hindenburg wurde auf demokratische
Weise nach den Bestimmungen der Weimarer Reichsverfassung gewählt
... Er wurde nach Ablauf seiner Amtszeit wiedergewählt als Kandidat
der Mittel- und Linksparteien einschliesslich Sozialdemokraten. Die von
ihm ernannten Reichskanzler gehörten den verschiedenen Parteien von
den Sozialdemokraten bis zu den Rechtsparteien an. Schliesslich ernannte
Hindenburg am 30. 1. 1933 den Führer der stärksten Partei zum
Reichkanzler. Auch dies war demokratisch gehandelt. Ein "Zuspielen der
Macht an die Nazis" ist etwas anderes! (46-09#29). |
Hannemann, gå du foran...
Kære hr Spatz!
Hvis jeg skal fortryde noget,
så er det det, at en anden før mig har haft mod til at kritisere
Deres artikler og Deutsche Nachrichten ....
1) Hindenburg blev valgt
på demokratisk måde efter bestemmelserne i Weimar-forfatningen
... Efter at hans embedstid var udløbet, blev han valgt igen af
midter- og venstrepartierne, inklusive socialdemokraterne. De rigskanslere,
der blev udnævnt af ham, tilhørte forskellige partier, fra
socialdemokrater til højrepartierne. Til sidst udnævnte Hindenburg
den 30. 1. 33 føreren af det stærkeste parti til rigskansler.
Også her handlede han demokratisk. At "spille magten i hænderne
på Hitler" er noget andet. |
94 2) Herr
Bialke lehnt ein "In den Schmutzziehen" mit Recht ab und behauptet, dass
kein Engländer Wellington in den Schmutz ziehen würde. (46-09#18)
Ihre Antwort, dass Wellington als Politiker zwei Stürze erlebt hat,
ist unsachlich ... (46-09#30)
3) Sie halten dem von Herrn Bialke
angeführten Bombenterror unsern totalen Krieg gegenüber. (46-09#38)
Halten Sie die 1914-1918 gegen uns angewandte Hungerblockade für ein
schönes Mittel der Kriegführung? Sie wurde 1939 wieder als eine
der ersten feindlichen Massnahmen versucht. Alles andere kam erst später.
Es bleibt also die alte Frage: "Wer hat mit Grausamkeiten angefangen?" |
2) Hr
Bialke afviser med rette, at man skal trække sit folk ned i skidtet,
og påstår, at ingen englænder ville drage Wellington
ned i skidtet. Deres svar: at Wellington som politiker to gange er blevet
styrtet, er usagligt ....
3) Op imod den bombeterror, som hr Bialke
anfører, stiller De vores totale krig. Regner de den hungerblokade,
som blev anvendt imod os fra 1914-1918 for et smukt middel til krigsførelse?
Det blev forsøgt igen i 1939 som ét af de første fjendtlige
tiltag. Alt andet kom først senere. Det spørgsmål står
altså stadig åbent: Hvem begyndte med grusomhederne? |
95
4) Herr Bialke hat auch sicher nicht gemeint, dass wir es nicht nötig
haben, von anderen Ländern zu lernen, sondern er hat sich an den Ton
des Artikel gestossen, (46-09#21) was Sie anscheinend
nicht verstehen wollen.
Ich will nicht behaupten, dass
Sie mit Ihrer Antwort auf das Schreiben des Herrn Bialke um den Brei herumgeredet
haben, aber Ihre Antwort ist durch eine starke Einseitigkeit erheblich
entwertet worden. |
4) Hr Bialke har sikkert heller ikke
ment, at det ikke er nødvendigt for os at lære af andre lande,
men han er blevet stødt over tonen i artiklen, hvad De tilsyneladende
ikke vil forstå.
Jeg skal ikke påstå,
at De med Deres svar på hr Bialke's brev er veget udenom, men Deres
svar er blevet meget mindre værd i kraft af en stærk énsidighed. |
96
Gerade das Sachlich vermisse ich oft bei Ihnen. Ein kleines Beispiel: Sie
schilderten einmal, wie der Gutsbesitzer auf dem Gute, wo Ihr Vater arbeitete,
seine Leute vor einer Reichstagswahl versammelte und ihnen Freibier und
Schnaps versprach, wenn kein "roter" Zettel in der Urne sei. Das glaube
ich gerne, dass das geschehen ist. Aber dass der Graf dann selbst einen
sozialdemokratischen Zettel in die Urne geworfen hat, (46-07#9)
um sich vor dem Freibier und Schnaps zu drücken, das glaube ich Ihnen
nicht ...
Dr. R. v. Kehler.
Flüchtlingslager, Flugplatz, Aalborg West. |
Netop det saglige
mangler jeg ofte hos Dem. Et lille Eksempel: De skildrede engang, hvordan
godsejeren på det gods, hvor Deres far arbejdede, holdt møde
med sine folk før et rigsdagsvalg og lovede dem frit øl og
en snaps, hvis der ikke var nogen "rød" stemmeseddel i valgurnen.
Det vil jeg nok tro er sket. Men at greven derefter selv smed en socialdemokratisk
seddel ned i urnen for at slippe for at betale frit øl og snaps,
det tror jeg ikke på.
Dr. R. v. Kehler,
flygtningelejren, flyvepladsen, Aalborg vest. |
97 Werter Herr Doktor,
gehört denn wahrhaftig Mut dazu, in
einem freien, demokratisch regierten Lande seine Meinung zu sagen?
Hindenburg hat Herrn Hitler die Macht zugespielt,
indem er auf Druck der ostelbischen Junker den Reichkanzler Brüning
ohne vorherige Verhandlung in die Wüste schickte, weil dieser mit
Unterstützung der Linksparteien im Osten eine gegen die Grossgrundbesitzer
gerichtete Siedlungspolitik durchführen wollte. Der damalige Reichspräsident
hat gemeinsam mit Herrn von Papen das letzte Bollwerk der Demokratie, die
gesetzlich zu Recht bestehende Preussenregierung, mit Waffengewalt an der
Ausübung ihrer Amtspflichten verhindert und sie unter Verletzung seines
Eides auf die Verfassung aus dem Amte entfernt. |
Kære hr doktor!
Er det da virkelig sådan,
at der hører mod til at sige sin mening i et frit, demokratisk regeret
land?
Hindenburg har spillet Hitler
magten i hænde, idet han efter pres fra de østelbiske junkere
uden forudgående forhandling sendte rigskansler Brüning ud i
ørkenen, fordi denne med støtte fra venstrepartierne
ville gennemføre en bosættelsespolitik imod storgodsejerne
i de østlige regioner. Den daværende rigspræsident forhindrede
med våbenmagt sammen med hr von Papen det sidste bolværk for
demokratiet, den retligt bestående prøjsiske regering, i at
udføre dens embedsforpligtelser og fjernede den fra embedet imod
den ed, han havde aflagt på forfatningen. |
98 Er hat wider besseres Wissen den Mann,
dem er nach seiner eigenen Aussage nicht einmal das Amt eines Postministers
überantworten mochte, zum Reichkanzler gemacht, obgleich er wusste,
dass dieser Mann die Herrschaft seiner Partei über Deutschland aufrichten
wollte. |
Han gjorde imod bedre vidende den mand til rigskansler, som han ifølge
sit eget udsagn ikke engang ville overdrage hvervet som postminister, selv
om han vidste, at denne mand ville oprette sit partis herskab over Tyskland. |
99
Sie schreiben: "Es bleibt also die alte Frage: Wer hat mit Grausamkeiten
angefangen?" Richtig, Herr v. Kehler. Vermutlich wohl derjenige, der den
Krieg angefangen hat. Also, wer wohl?
Bei Ihrer Frage nach dem Namen des Gutsbesitzers,
der sich um die Bezahlung des Wahlbiers gedrückt hat, führen
Sie sich auf wie ein Staatsanwalt, der einen armen Sünder beim Schwindeln
ertappt hat und ihn ins Kreuzverhör nimmt. Das ist doch unangemessen.
Finden Sie nicht? |
Så skriver De:
"Det spørgsmål står altså stadig åbent:
Hvem begyndte med grusomhederne?" Rigtigt, hr v. Kehler. Og det har vel
formodentlig den, der begyndte krigen. Altså hvem mon?
Når De spørger efter navnet
på den godsejer, der ville undgå at betale for valgøllet,
fører De Dem frem som en statsanklager, der har grebet en stakkels
synder i svindel og nu tager ham i krydsforhør. Det passer sig dog
ikke. Synes De vel? |
100 Ihren sehr geglückten
und witzigen Abschlussvers lasse ich ungern fort; doch ich darf mich mit
Rücksicht auf unsere übrigen Leser nicht auf eine privaten Singerkrieg
mit Ihnen einlassen.
Jochen Spatz. |
Deres meget vellykkede og vittige
vers til sidste, udelader jeg, men ikke med glæde, blot fordi jeg
af hensyn til vore øvrige læsere ikke vil indlade mig med
Dem i en privat sangerkrig.
Jochen Spatz. |
101 Betrifft "Am Glaubensquell deutscher
Kraft".
Unter obigem Titel bringen Sie in Nummer
8 Ihrer Zeitung einen kurzen Artikel, der verschiedene Unrichtigkeiten
enthält, die in Folgendem berichtigt werden sollen.
Die Überschrift scheint eine Abänderung
des Namens von Ludendorffs Halbmonatsschrift "Am heiligen Quell deutscher
Kraft" zu sein. |
Angående "Ved den tyske krafts troskilde".
Under ovenstående titel bringer De i
nr 8 af Deres avis en kort artikel, som indeholder forskellige urigtigheder,
som i det følgende berigtiges:
Overskriften synes at være
en ændring af navnet på Ludendorffs 14-dages skrift "Ved den
tyske krafts hellige kilde". |
102
Der "Bund für deutsche Gotterkenntnis" (Ludendorff) ist keine heidnische
Sekte und suchte nicht die christliche Religion durch die alte heidnische
Religion der deutschen Stämme zu ersetzen. Er treibt weder einen "Ludendorff-Kult"
noch einen anderen Kultus. Er ist ein freier und loser Zusammenschluss
von Menschen, welche die christliche Religion ablehnen. Sie erkennen die
Religions-Philosophie von Frau Dr. Mathilde Ludendorff, der zweiten Gattin
von General Ludendorff, als die ihnen wesensgemässe Weltanschauung
an. |
"Forbundet for tyske
gudserkendelse" (Ludendorff) er ikke nogen hedensk sekt og søgte
ikke at erstatte den kristne religion med den gamle hedenske religion hos
den tyske stamme. Det driver hverken en "Ludendorff-kult" eller nogen anden
kult. Det er en fri og løs sammenslutning af mennesker, som afviser
den kristne religion. De anerkender fru dr. Mathilde Ludendorffs religionsfilosofi,
hun, der var general Ludendorffs anden hustru, som deres væsentlige
verdensanskuelse. |
103 Der
Bund erhebt keine Pflichtbeiträge von seinen Angehörigen und
übt keine politische Tätigkeit aus.
Er war kein Zweig der "Deutschen Glaubensbewegung"
oder wie die Notitz unrichtig behauptet "Altdeutschen Glaubensbewegung"
und darf mit dieser nazistischen Gründung nicht verwechselt werden. |
Forbundet opkræver
ikke noget pligtbidrag af sine tilhænger og udøver ingen politisk
virksomhed.
Det var ikke en gren af
den "Tyske Trosbevægelse" eller som notitsen urigtigt påstår
den "Gammeltyske Trosbevægelse" og må ikke forveksles med denne
nazistiske grundlæggelse. |
104
Er wurde nicht von den Nazisten verboten, sondern im Frühjahr 1936
von Adolf Hitler als dritte staatlich anerkannte Religionsgemeinschaft
neben den beiden christlichen Konfessionen für Deutschland zugelassen.
So weit die Tatsachen.
Gertrud Baschka,
Flüchtlingslager, Hjørring. (Reaktion: 46-17#43) |
Det blev ikke forbudt af nazisterne,
men i foråret 1936 af Adolf Hitler tilladt som det tredie statsligt
anerkende religionsfællesskab ved siden af de to kristelige konfessioner
for Tyskland.
Så vidt kendsgerningerne.
Gertrud Baschka.
Hjørring flygtningelejr |
Anmerkungen |
Noter |
n16: Von die Ereignissen in Bromberg, siehe
z. B. http://de.wikipedia.org/wiki/Bydgoszcz
: "Zu Anfang des Zweiten Weltkriegs kam es zu Übergriffen gegen Volksdeutsche,
bei denen vom 3. bis 8. September 1939 wohl zwischen 358 und 5437 deutsche
Zivilisten ums Leben kamen. Der Bromberger Blutsonntag spielte in der nationalsozialistischen
Propaganda eine wichtige Rolle, unter anderem wurde die Opferzahl bewusst
vervielfacht. Bis heute sind die damaligen Ereignisse Gegenstand von scharfen
Diskussionen geblieben." |
Om begivenhederne i Bromberg, se f. eks. hosstående internetsite:
"I begyndelsen af den Anden Verdenskrig kom til til overgreb imod etniske
tyskere, blandt hvilke der fra den 3. til den 8. september 1939 omkom mellem
358 og 5437 tyske civile. Blodsøndagen i Bromberg spillede en vigtig
rolle i den nationalsocialistiske propaganda, blandt andet blev tallet
på ofre bevidst mangedoblet. Indtil i dag er de datidige begivenheder
blevet ved at være genstand for skarpe diskussioner. |
|
|
|
|
|
|
|