Zurüch zum Inhalt. |
Tilbage til indhold. |
Aus den "Deutschen Nachrichten" |
Fra den tyske avis |
Einzelne Lager |
Om de enkelte lejre |
Deutsche Nachrichten 1946 Nr 15
vom 15. April 1946 |
Deutsche Nachrichten 1946 nr 15
fra 15. april 1946 |
Wochenschwatz #1.
Wissen Sie einen anderen Weg? af Liselotte Stantschus. #14.
Svar: #24.
Ein Flüchtlingsfreund af Wilhelm Hansen, Kopenhagen.
#36.
Wozu Militär? af Gerhard Steenberg, Flüchtlingslager
Esbjerg #46.
Antworten auf eine Lebensfrage af Herbert Martin, Lager 62-06,
Strellev per Ølgod. #51.
Zur Erziehung der Flüchtlingskinder af Bertha Oehlenschläger,
Danzig.
#60.
An die Mutter af Frau Irmgard Brausewetter, Endlager Hornbæk
II. #66.
Fra Red. #70. |
Ugens passiar
Kender De en anden vej?
En flygtningsvej
Hvad skal vi med militæret?
Svar på et livsspørgsmål
Angående opdragelsen af flygtningebørnene
Til mødrene
Fra redaktionen |
1 Wochenschwatz von Jochen Spatz |
Ugens passiar af Jochen Spatz |
2 Liebe
Landsleute. Als Jesus, der Nazarener, nach seiner aufrührerischen
Bergpredigt gefangen neben dem Mörder Barrabas stand, geriet der Landpfleger
Pontius Pilatus in Not. Er fürchtete sich vor dem seltsamen Manne
in Bettlerkleide, der sich inmitten einer Horde von waffenstarrenden Häschern,
umlautert von Trug und Hass, allein auf die Waffe des Wortes stützte,
und dessen Macht allein aus dem Glauben an seine göttliche Sendung
kam. Der Landpfleger ahnte, von bösen Träunem geplagt, dass es
ein gefährliches Unrecht sei, den Freund der Armen und Unterdrückten,
den Künder der Nächstenliebe, zu richten. |
Kære landsmænd! Da Jesus, Nazaræeren, efter
sin oprøreriske bjergprædiken stod tilfangetagen ved siden
af morderen Barrabas, kom landhøvding Pontius Pilatus i klemme.
Han var bange for denne mærkelige mand i tiggerklæder, der,
midt i en horde af sværtbevæbnede forfølgere, omgivet
af bedrag og had, alene støttede sig til ordets våben, og
hvis magt alene kom af troen på hans guddommelige sendelse. Landshøvdingen
anede, plaget af onde drømme, at det ville være en farlig
uret at dømme de fattiges og undertryktes ven, forkynderen af næstekærlighed. |
3 Der
alte Brauch, dem Volke zum Passahfest einen Gefangenen freizugeben, sollte
dem Landpfleger davor bewahren, Hand an des Menschen Sohn zu legen, den
das Volk bei seinem Einzuge in die hochgebaute Stadt als Heiland umjubelt
hatte. Liess Pontius Pilatus das Volk entscheiden, ob Barrabas, der Mörder
oder Jesus, der Aufrührer und Erlöser am Kreuz sterben sollte,
so war er der Verantwortung seines Richteramts ledig. Sowohl vor dem mächtigen
Rom wie vor dem unruhigen Jerusalem konnte er seine Hände in Unschuld
waschen. |
Den gamle skik at
frigive folket en fange ved påskefesten skulle sikre landshøvdingen
imod at lægge hånd på menneskesønnen, ham, som
folket, da han drog ind i den ophøjede by, havde tiljublet som frelser.
Hvis Pontius Pilatus lod folket afgøre, om det var Barrabas, morderen,
eller Jesus, oprøreren og forløseren, der skulle dø
på korset, så ville han slippe for ansvaret i sit dommerembede.
Han kunne vaske sine hænder i uskyld, både overfor det mægtige
Rom og overfor det urolige Jerusalem. |
4
"Ich finde keine Schuld an ihm." |
"Jeg finder ingen skyld hos ham". |
5 "Kreuzige,
kreuzige!" rief das Volk, das gestern noch "Hosianna" gerufen hatte; denn
es war inzwischen von seinen Gewalthabern und Beamten, von Schriftgelehrten
und Pharisäern verleitet worden. "Gib und Barrabas frei, den Mörder!" |
"Korsfæst, korsfæst!"
råbte det folk, der i går havde råbt "Hosianna"; for
det var i mellemtiden blevet forført af sine magthavere og embedsmænd,
af de skriftkloge og farisæerne. "Giv os Barrabas fri, morderen!" |
6
So durfte der Mörder weiter unter dem Volke wandeln. Aber der Freund
der Armen, der Künder der Nächstenliebe, wurde gegeisselt. Verlassen
von denen, für die er gestritten hatte, bespien und verspottet, ward
er ans Kreuz genagelt. Was nützte es, dass sich die Sonne verfinsterte,
dass die Erde bebte und der Vorhang des Tempels zerriss? Im Gewissen des
Volkes, dessen Kreuz er auf sich genommen hatte, regte sich nichts. Es
hatte den Mörder aus seinen Fesseln gelöst und sich mit ihm gemein
gemacht. |
Sådan fik morderen
lov til igen at gå frit om blandt folket. Men de fattiges ven, forkynderen
af næstekærlighed, han blev lagt i lænker. Forladt af
dem, han havde kæmpet for, overspyttet og overspottet blev han naglet
til korset. Hvad nyttede det, at solen formørkedes, at jorden rystede
og sønderrev templets forhæng? Det rørte ikke samvittigheden
hos det folk, hvis kors han havde taget på sig. Det folk havde løsnet
morderen af hans lænker og gjort sig til ét med ham. |
7 Der
Nazarener verhauchte am Kreuz. Doch das grosse Wunder geschah: die Auferstehung.
Sein Geist, der Geist der Bergpredigt lebte weiter. Seine Lehre der Nächstenliebe,
des Friedens auf Erden ist heute, zweitausend Jahre nach dem Tode ihres
Verkünders, für viele hundert Millionen Menschen das leuchtende
Ziel der Sehnsucht. Ein Ziel, dessen Formen und Farben wechseln, ein Ziel,
zu dem die Menschheit auf vielerlei voneinander weichenden Pfaden zu streben
vermeint, getrieben von einer Sehnsucht, deren Inhalt sich immer gleich
bleibt. |
Nazaræeren udåndede
på korset. Dog, det største under skete: opstandelsen. Hans
ånd, bjergprædikenens ånd, levede videre. Hans lære
om næstekærlighed, om fred på jorden er i dag, to tusind
år efter forkynderens død, for mange hundrede millioner mennesker
det lysende mål for deres længsel. Et mål, hvis former
og farver veksler, et mål, som menneskeheden mener at stræbe
efter ad mange fra hinanden afvigende stier, drevet af en længsel,
hvis indhold dog altid er det samme. |
8 Mag dieses
Ziel auch durch die Jahrtausende unerreichbar geblieben sein. Es ist die
einzige Wegmarke, die den leidenden Menschen Trost, Kraft und Zuversicht
geben kann. |
Er så end dette mål
gennem årtusinderne forblevet uopnåeligt, det er den eneste
vejviser, som kan give de lidende mennesker trøst, kraft og tro
på fremtiden. |
9 Mögen
auch viele kleinmütig zweifeln: was nützt uns ein Ziel, das wir
niemals erreichen. Hat nicht seit unvordenklichen Zeiten der Seefahrer
seinen Kurs in unbekannten Gewässern nach irgendeinem strahlenden
Stern gerichtet? Kein Seemann hat sich jemals dem Gestirne genähert,
nach dem er sein Schiff gesteuert hat. Und doch hat er auf seinem gefahrvollen
Wege ins Unbekannte manch rettendes Eiland erreicht, manch schöne
und reiche Küste gefunden und mit ihrem Reichtum Segen über die
Menschheit gebracht. |
Lad så bare os lidettroende
tvivle: Hvad nytter et mål os, som vi aldrig kan nå? Har ikke
søfareren i umindelige tider sat sin kurs ud i de ukendte farvande
efter en eller anden strålende stjerne? Ingen sømand har nogensinde
nærmet sig den stjerne, han styrede sit skib efter. Og dog er han
på sin farefulde færd ind i det ubekendte nået frem til
mangen en reddende ø, har fundet mangen en skøn og rig kyst
og har med dens rigdom bragt velsignelse over menneskeheden. |
10 "Christ
ist erstanden", singen die Buchstabengläubigen in den Kirchen. |
"Kristus er opstået", synger de
bogstavtroende i kirkerne. |
11 "Er ist
überhaupt nicht gestorben", sagen andere Leute, die vielleicht einmal
nicht weniger fromm sind als die eifrigen Kirchengänger, selbst wenn
sie ihren Glauben mit so fremden Worten, wie Demokratie und Sozialismus
bezeichnen. Gestorben ist nur sein Leib. Der Geist, die uralte Sehnsucht
nach Frieden, Freiheit und Recht, nach Menschenwürde und Nächstenliebe,
nach Güte und Menschenglück ist unsterblich. |
"Han er overhovedet ikke
død", siger andre mennesker, som måske i virkeligheden ikke
er mindre fromme end de ivrige kirkegængere, selv om de beskriver
deres tro med så fremmede ord som demokrati og socialisme. Det er
kun hans krop, der er død. Ånden, den urgamle længsel
efter fred, frihed og ret, efter menneskeværdighed og næstekærlighed,
efter det gode, efter menneskelig lykke, er udødelig. |
12
Der Glaube an das Gute und Edle, der Glaube an das Göttliche im Menschen
ist nicht zu töten, weil es so ewig ist wie die Schöpfung. Mögen
die Wege, auf denen er uns vorwärts treibe, abweichen von einander.
Mögen viele auf halber Strecke verzagen. Mögen die Schwachen,
die gestern noch "Hosianna" riefen, von Gewalthabern, von Schriftgelehrten
und Pharisäern verführt, die Freunde des Friedens bespeien und
"Kreuzige, kreuzige!" über sie rufen. Mögen die unbeugsamen Träger
des Glaubens an eine bessere Zeit von Judas verraten, vom Volke verhöhnt
und von Pontius Pilatus gekreuzigt werden: der Geist ersteht wieder auf,
beseelt die Auserwählten immer aufs neue und will den Menschen Erlösung
bringen. In dieser Gewissheit feiern wir unser Osterfest. |
Troen på det gode og ædle,
troen på det guddommelige i mennesket kan ikke slås ihjel,
fordi den er lige så evig som skabningen. Lad bare de veje, af hvilke
den driver os fremad, afvige fra hinanden. Lad bare mange give op på
halvvejen. Lad bare de svage, der endnu i går råbte "Hosianna",
forført af magthavere, af skriftkloge og farisæere, overspytte
fredens venner og råbe "korsfæst, korsfæst!" over dem.
Lad bare de ubøjelige bærere af troen på en bedre tid
blive forrådt af Judas, forhånet af folket og korsfæstet
af Pontius Pilatus: ånden står op igen, besjæler altid
igen de udvalgte og vil bringe menneskene forløsning. I denne vished
fejrer vi vor påskefest. |
13Schlägt Hass uns auch die Welt
zuschanden.
Noch ist aus jedem Trümmerplatz
ein neuer Friede auferstanden.
In diesem Sinne Jochen Spatz. |
Omend verden med sit had gør os til skamme,
altid er der af hver ruindynge
opstået en ny fred.
Se det var meningen: Jochen Spatz. |
14 Wissen Sie einen anderen Weg?
Sehr geehrter Herr Jochen Spatz!
Die beiden Briefe aus den Lagern
an Sie, einmal der des von Ihnen so liebenswürdig betitelten "ollen
ehrlichen Germanen" (46-09#1) und der Brief
des Herrn Gerhard Bialke, (46-09#15) die Sie
in den "Deutschen Nachrichten" veröffentlichten, brachten mich
auf die Idee, Ihnen ebenfalls einmal zu schreiben. Auf Ihre Antwort haben
sich die beiden Herren anscheinend nicht mehr gemeldet; denn Sie haben
weitere Briefe nicht bekanntgegeben. Schade! Ihre Artikel wären dann
in eine andere Bahn gelenkt und es lägen ihnen nicht nur die Nazioten
und ihr Regime zugrunde. |
Kender De en anden vej?
Meget ærede hr Jochen Spatz!
De to breve fra lejrene til Dem,
det ene fra én, der meget elskværdig af Dem blev betitlet:
"en gammel ærlig germaner", det andet brevet fra hr Gerhard Bialke,
som De offentliggjorde i "Deutsche Nachrichten", bragte mig på den
idé, at jeg jo også engang kunne tage og skrive til Dem. Efter
at De har svaret, har de to herrer tilsyneladende ikke meldt sig mere;
for De har ikke offentliggjort flere breve. Det er en skam. Deres artikler
ville jo så være blevet rettet ind mod en anden bane, og det
ville ikke blot være nazi-idioter og deres regime, der lå til
grund for dem. |
15 Wie Sie selbst
behaupten, liegt dieses hinter uns und wir wollen ein neues Leben beginnen.
Ist es daher erforderlich, diese Dinge immer wieder zu erörtern oder
sollen sie dadurch getilgt werden und als ungeschehen gelten? Genügt
es nicht, dass sich die Mitglieder der ehemaligen Reichregierung im Nürnberger
Prozess zu verantworten haben, und ausserdem am laufenden Band Verhaftungen
von Deutschen vorgenommen werden, denen man Kriegverbrechen nachweist oder
vorwirft? |
Som De selv hævder,
ligger dette bag os, og vi vil påbegynde et nyt liv. Er det derfor
nødvendigt igen og igen at omtale disse ting eller skulle de derved
gemmes af vejen og gælde for uskete? Kan det ikke være tilstrækkeligt,
at medlemmerne af den daværende rigsregering holdes ansvarlig i Nürnberg-processen,
og at der desuden foretages arrestationer på samlebånd af tyskere,
som man påviser har deltaget i krigsforbrydelser, eller som man bebrejder
det samme? |
16 Wie wäre
es, Hr. Spatz, wenn Sie uns einmal einen anderen Bericht verfassten, z.
B. über Leistung von Zwangsarbeit durch 70jährige Greise, ihre
Unterbringung in ehemaligen Judenlagern, Vergewaltigung deutscher Frauen
und Kinder, bestialische Verübung anderer Grausamkeiten an Deutschen,
die sich genau so unschuldig an den Verbrechen und dem Elend des früheren
Systems fühlen wie Sie. |
Hr. Spatz, hvad med, om De engang
forfattede en anden beretning for os, f. eks. om det, at halvfjerdsårige
oldinge bliver sat til tvangsarbejde, at de bliver indkvarteret i tidligere
jødelejre, at tyske kvinder og børn bliver voldtaget, at
der bliver udøvet andre bestialske grusomheder imod tyskere, som
føler sig lige så uskyldige i det tidligere systems forbrydelser
som De. |
17 Ist es human, (Humanität soll
uns Deutschen ja völlig abgehen) dass man deutsche Menschen mitten
im angestrebten Weltfrieden aus Gebieten, in denen Jahrhunderte hindurch
deutsche Menschen angesiedelt waren, von Haus und Hof vertreibt unter Zurücklassung
ihres gesamten Eigentums, und sie tagelang ohne jede Wegzehrung in einen
total übervölkerten Westen schickt, der krampfhaft bemüht
ist, eine Hungersnot zu vermeiden. Und nach
welchen Paragraphen des
Freiheitsrechts und der Demokratie dürfen Nationen, die ihren
Schilderungen zufolge besser sind als deutsche, jugendliche Zwangsarbeiter
zurückbehalten und nur alte, gebrechliche, kranke Deutsche ausweisen,
welche Tatsache angeblich im Gegensatz zu den Vereinbarungen der Alliierten
steht? |
Er det humant (humanitet skal jo fuldstændig frakendes os tyskere),
at man midt i, at man tilstræber fred i verden, fører tyskere
bort fra områder, hvor der igennem århundreder har boet tyskere,
fordriver dem fra hus og gård, så de må efterlade hele
deres ejendom, og sender dem på en dagslang rejse uden nogen medbragt
mad hen til et totalt overbefolket vest, som krampagtigt arbejder på
at undgå hungersnød? Og efter hvilke paragraffer i frihedens
og demokratiets retsbog har nationer, der efter deres egne skildringer
er bedre end den tyske, lov til at tilbageholde unge tvangsarbejdere og
kun udvise gamle, svagelige, syge tyskere, når disse kendsgerninger
dog angiveligt står i modsætning til de allieredes vedtagelser? |
18
Ich glaube nicht, dass diese Deutschen nur den Stein im Auge des Nächsten
sehen und sich in Beschimpfung derer ergehen, die sie in diese Lage gebracht
haben. Kennen Sie, Herr Spatz, trotz Ihres Aufenhaltes im Ausland und
ohne Mitglied einer Regierung gewesen zu sein, die Elemente, die zum Kriege
getrieben haben, so genau? |
Jeg tror ikke, at disse tyskere
nu ser stenen i øjet på næsten og bare bliver ved med
at skælde ud på dem, der har bragt dem i denne situation. Kender
De, hr Spatz, trods Deres ophold i udlandet og uden at have været
medlem af en regering, de elementer, der har drevet til krig, så
nøje? |
19
Abschliessend möchte ich noch folgende Frage an Sie richten: Wie stellen
Sie sich den Aufbau Deutschlands im Sinne einer Demokratie vor? Auch hierüber
wäre ein aufschlussreicher Artikel sehr interessant. Deutschland
ist eine kleine Provinz seines früheren Staates geworden, seine Ostgebiete
sind abgetrennt, die grössten und wichtigsten Industrieanlagen für
Reparationen fremden Ländern einverleibt, das Saar- und Ruhrgebiet,
sowie sämtliche Kohlenindustrien des Rheingebietes sollen von Deutschland
abgetrennt und Freistaaten werden, das restliche Deutschland in Zonen
eingeteilt, deren Besatzungen zwar einen Zusammenschluss bilden, politisch
gesehen jedoch sehr abweichende Ziele verfolgen. |
Afslutningsvis vil jeg gerne stille
yderligere dette spørgsmål til Dem: Hvordan forestiller De
Dem, at Tyskland kan opbygges til et demokrati? Også herom
kunne det være interessant med en oplysende artikel. Tyskland er
blevet en lille provins af sin tidligere stat, dets østområder
er skilt fra, de største og vigtigste industrianlæg indlemmet
til erstatninger til fremmede lande, Saar- og Ruhrområderne, såvel
som samtlige kulindustrier i Rhin-området skal skilles ud fra Tyskland
og blive til fristater, resten af Tyskland inddeles i zoner, hvis besættelser
ganske vist danner en sammenslutning, men politisk set forfølger
meget afvigende mål. |
20 Ich glaube,
Herr Spatz, dass die Lage Deutschlands und seines demokratischen Wiederaufbaus
von in Dänemark lebenden Deutschen, die in warmen Räumen untergebracht
sind und kein Hungergefühl kennen, wohl kaum beurteilt werden kann.
Es
wird Ihnen bekannt sein, dass das Schicksal derer, die in Dänemark
leben, das beste aller Deutschen ist. |
Jeg tror, hr Spatz, at Tysklands situation
og dets demokratiske genopbygning næsten ikke kan bedømmes
af tyskere, der lever i Danmark, indkvarteret i opvarmede rum og uden at
kende nogen følelse af sult. Det vil være Dem bekendt, at
de tyskere, der lever i Danmark, har den bedste skæbne af alle tyskere. |
21 Warum müssen
Deutsche immer ihr eigenes Vaterland und ihre Landsleute beschimpfen? Ein
alter Spruch sagt: "Ein schöner Vogel, der sein eigenes Nest beschmutz!" |
Hvorfor skal tyskere altid skælde
ud på deres eget fædreland og deres landmænd? Et gammelt
ordsprog siger: "Det er en køn fugl, der beskider sin egen rede!" |
22 Und nun
zu Ihrem angeführten Streitgesang. Hans Baumann schreibt in seinem
Lied! "Es zittern die morschen Knochen ... denn heute da hört
uns Deutschland zum Unterschied von ge-hört uns D ...", welches falsch
ist. (46-11#15) |
Og nu til den af Dem anførte
stridssang. Hans Baumann skriver i sin sang: "De skøre knogler sitrer
... for i dag hører Tyskland os", til forskel fra "i dag tilhører
Tyskland os", hvilket er forkert. |
23 In der
Hoffnung, eine Stellungnahme in Ihrem nächsten Artikel zu finden,
schliesse ich
Frau Liselotte Stantschus. |
I håb om at finde en stillingtagen
i Deres næste artikel slutter jeg
Fru Liselotte Stantschus. |
24 Sehr verehrte Briefschreiberin!
Natürlich werden durch die wiederholte
Erörterung der Hitlerschen Schändlichkeiten die Untaten nicht
getilgt. Doch der Versuch, die Ursachen unseres heutigen Elends totzuschweigen,
erscheint uns als leichtfertig, weil er uns schadet. |
Meget ærede brevskriver!
Naturligvis bliver de forfærdelige
gerninger ikke skjult, når man stadig omtaler de Hitlerske skændigheder.
Men forsøget på at tie årsagerne til vor nuværende
elendighed ihjel forekommer os letfærdigt, fordi det skader os. |
25
Dass im Zuge der Kampfhandlungen und der Besetzung Deutschlands Grausamkeiten
in der von Ihnen geschilderten Art geschehen sind, wird niemand bestreiten
wollen, vor allen niemand, der den Krieg aus eigener Erfahrung kennt. Glauben
Sie nur ja nicht, wir hiessen Gewalttaten gut, nur weil sie an Deutschen
begangen würden. Aber unsere eigene Verantwortung wird durch den Hinweis
auf andere Völker nicht kleiner. |
At der i forbindelse med
kamphandlingerne og besættelsen af Tyskland er forekommet grusomheder
af den art, De beskriver, er der ingen, der vil bestride, fremfor alt ingen,
der kender til krig af egen erfaring. De må endelig ikke tro, at
vi godkender voldshandlinger, bare fordi de bliver begået imod tyskere.
Men det ansvar, vi har for tingene, bliver ikke mindre, selv om man henviser
til andre folk. |
26 Wir halten
es weiterhin durchaus nicht für human, Menschen aus ihren angestammten
Gebieten zu vertreiben und ihres rechtsmässig erworbenen Eigentums
zu berauben. Doch Ihr Appell an Freiheit und Demokratie kommt entweder
reichlich spät oder reichlich früh. Sie stellen Ansprüche
an Ideale, die Sie wahrscheinlich gestern verachtet haben, heute verachten
und morgen verachten werden. Halten Sie Freiheit und Demokratie für
eine Art Rückversicherung zum Schutze gescheiterter Welteroberer,
werden Sie freilich enttäuscht. |
Vi anser det endvidere slet ikke
for humant at fordrive mennesker fra de områder, de stammer fra,
og berøve dem deres retmæssigt erhvervede ejendom. Dog, Deres
appel til frihed og demokrati komme enten lidt for sent eller lidt for
tidligt. De stiller krav til idealer, som De sandsynligvis foragtede i
går, også foragter i dag og vil foragte i morgen. Hvis De regner
frihed og demokrati for en slags forsikring for mislykkede verdenserobrere,
så vil De i hvert fald bliver skuffet. |
27 Denn unser Vaterland leidet nicht, weil
Demokratie und Freiheit versagen, sondern weil es nichts für diese
Ideale geopfert hat, weil es sich statt dessen von seiner Führung
zum Kriege verleiten liess. Krieg ist Faustrecht, Appell an die rohe Gewalt.
Ein Volk, das einen Krieg beginnt, muss wissen, in welche Gefahr es sicht
stürzt. Wo die Gesetze des Friedens verstummen, gilt das Gesetz des
Krieges, der fürwahr kein humaner Gesetzgeber ist. Darum geht es ja
eben. Man muss den Anfängen wehren. |
For vort fædreland lider ikke, fordi demokrati og frihed ikke
slår til, men fordi det ikke har ofret noget for disse idealer, fordi
det i stedet for at lade sig lede af dem lod sig forlede af sin ledelse
til krig. Krige er magtens ret, appel til den rå vold. Et folk, der
påbegynder en krig, må vide, hvilken fare det styrter sig ud
i. Når fredens love tier stille, gælder krigens love, og krigen
er så sandelig ikke en mere human lovgiver. Det er jo det, det handler
om. Man må undgå at begynde en krig. |
28
Wer hat Ihnen denn gesagt, andere Völker oder Nationen seien besser
als wir Deutschen? Wir haben nie etwas anderes behauptet, als dass die
demokratisch eingestellten Nationen politisch klüger und geschulter
gehandelt haben als wir, eine Behauptung, die von der Geschichte der jüngsten
Jahre blutig und grauenhaft unter Beweis gestellt worden ist. |
Og hvem har så sagt Dem,
at andre folk eller nationer er bedre end vi tyskere? Vi har aldrig hævdet
andet, end at de demokratisk indstillede nationer politisk set har handlet
mere klogt og mere skolet end vi, en påstand, som der af historien
i de senere år er blevet ført et blodigt og grusomt bevis
for. |
29 Wer hat
behauptet, uns Deutschen ginge die Humanität völlig ab? Den Nationalsozialisten
war und ist dieser Begriff ein Greuel. Machen Sie immer noch keinen Unterschied
zwischen Nationalsozialisten und Deutschtum? Ich meine, wir Deutschen alle
verlangen dies von den siegreichen Alliierten? |
Hvem har hævdet, at man
fuldstændig fraskriver os tyskere humanitet? For nationalsocialisterne
var og er dette begreb en gru. Gør De stadig ikke skel mellem nationalsocialister
og tyskhed? Jeg mener, det er jo netop, hvad alle vi tyskere forlanger
af de sejrende allierede? |
30
Sie fragen mich nach den Elementen, die zum Kriege getrieben haben? Muss
man Mitglied einer Regierung sein, um die Kriegstreibereien Hitlers und
der Alldeutschen bis in die innersten Einzelheiten zu kennen? Im Dritten
Reich vielleicht. Im freien Ausland nicht. |
De spørger mig om de elementer,
der har ført til krig? Skal man være medlem af en regering
for at kende Hitlers og altyskernes krigstilskyndelser til inderste enkelhed?
Nå ja, måske i det tredie rige. Men ikke i det frie udland. |
31
Wie ich mir den Aufbau Deutschlands im Sinne der Demokratie vorstelle?
Nun, erstens merzen wir Hitlers Gedankengut aus, säubern Verwaltung,
Wirtschaft, Politik und Kultur von offenen und heimlichen Anhängern
der Herrenvolkslehre und der Eroberungsgelüste. Wir bauen unsere Heimat
wieder auf und versuchen, im Rahmen des uns Möglichen die Verbrechen
und Schäden wieder gutzumachen, die vom dritten Reich angerichtet
wurden. Dazu sind wir verpflichtet; denn wir sind Deutschland und damit
die Erben der Schuld und der Schulden des Dritten Reiches. Das ist der
einzig gangbare Weg, den ich sehe. Leicht ist er nicht. Wissen Sie einen
besseren? |
Hvordan jeg forestiller mig Tysklands
opbygning i demokratisk betydning! Nuvel, først udrenser vi Hitlers
tankegods, renser forvaltning, erhvervsliv, politik og kultur fra de åbne
og skjulte tilhængere af herrefolkslæren og erobringslysterne.
Vi opbygger igen vores hjemstavn og forsøger på indenfor rammerne
af det mulige at give erstatning for de forbrydelser og skader, som blev
anrettet af det tredie rige. Det er vi forpligtede på. For vi er
Tyskland, og dermed arvtagere til det tredie riges skyld og gæld.
Det er den eneste farbare vej, som jeg kan se. Let er den ikke. Kender
De nogen bedre? |
32
Was Sie über Deutschlands Zukunft schreiben, ist vorläufig reines
Rätselraten. Die Friedensverhandlung, die sich mit Deutschlands künftiger
Gestalt beschäftigen soll, ist ja vorläufig nicht einmal eröffnet.
Meinen Sie, diese Verhandlungen werden günstig beeinflusst, wenn wir
von vornherein zeigen, dass wir nichts gelernt haben aus der Katastrophe
und auch nichts lernen wollen? |
Hvad De skriver om Tysklands
fremtid, er foreløbig det rene gætteri. Fredsforhandlingerne,
som skal beskæftige sig med Tysklands fremtidige skikkelse, er jo
foreløbig ikke engang åbnet. Mener De, at disse forhandlinger
vil blive influeret på gunstig måde, hvis vi på forhånd
viser, at vi intet har lært af katastrofen og heller ikke vil lære
noget? |
33
Sie fragen: Warum müssen Deutsche immer ihr eigenes Vaterland und
ihre Landsleute beschimpfen? Ich frage dagegen: Wer tut es denn? Haben
Sie einmal englische, amerikanische, französische oder skandinavische
Zeitungen gelesen und dort gesehen, wie lebhaft und eindeutig dort die
Politik der eigenen Nation kritisiert wird? Fällt uns Deutschen ein
Stein aus der Krone, wenn wir vor unserer eigenen Tür kehren? |
De spørger: Hvorfor skal
tyskere altid skælde ud på deres eget fædreland og deres
landsmænd? Jeg spørger modsat: Hvem gør da egentlig
det? Har De nogensinde har læst engelske, amerikanske, franske eller
skandinaviske aviser og dèr set, hvor levende og éntydigt
ens egen nations politik bliver kritiseret? Går der noget fra os
tyskere, hvis vi fejer for vor egen dør? |
34
Sie berichtigen mein Zitat aus dem Baumannschen Streitgesang. Ich weiss
sehr wohl, dass es im Liederbuch heisst, wie Sie schreiben. Gesungen wurde
es aber wie ich es zitiert habe. Was bedeutet Ihr Vorbehalt aber, wenn
ich nach dem gleichen Parteiliederbuch fortfahren kann:
"Und liegt vom Kampf im Trümmern
die ganze Welt zuhauf,
Das soll uns den Teufel kümmern,
wir baun sie wieder auf". |
De korrigerer mit citat fra den
baumannske stridssang. Jeg véd meget godt, at der i sangbogen står,
sådan som De har skrevet. Men der blev sunget, sådan som jeg
citerede. Men hvad betyder Deres forbehold, hvis jeg ifølge den
samme partisangbog kan gå videre:
"Og ligger hele verden tilhobe i ruiner efter kampen, det skal ikke
bekymre os en døjt, vi bygger den op igen". |
35 Das soll
uns den Teufel kümmern, verehrte Leidensgefährtin. Da haben wir
es. Und uns, also Sie und mich und alle übriggebliebenen Deutschen,
die keine Nationalsozialisten sind, uns kümmert es heute sehr.
Jochen Spatz. |
Jo, det skal bekymre os
en døjt, kære lidelsesfælle. Dèr har vi det.
Og os, altså De og jeg og alle de overlevende tyskere, der ikke er
nationalsocialister, os bekymrer det særdeles meget i dag.
Jochen Spatz. |
36 Ein Flüchtlingsfreund
An alle Flüchtlinge im Allgemeinen und im Besonderen an die
Verfasserin des Briefes aus dem Oxböllager, die an "alle Verantwortlichen
dieser nichtswürdigen Zeitung" schrieb. (46-12#14) |
En flygtningeven
Til alle flygtninge i almindelighed og i særdeleshed til forfatteren
af brevet fra Oksbøllejren, som skrev til "alle, der har ansvar
for denne uværdige avis". |
37 Ich, ein
vierzigjähriger deutsch-dänischer Abonnent der "Deutsche Nachrichten",
habe mit Interesse Ihren Aufsatz gelesen, in welchem Sie die Zeitung als
nichtswürdig bezeichnen und Ihrer Hochachtung für Hitler Ausdruck
geben. Meine Ansichten über diese Dinge sind völlig entgegengesetzt
den Ihrigen, trotzdem fühle ich nicht die geringste Spur von Groll
gegen Sie; denn Sie schreiben natürlich so, wie Ihre ehrliche Überzeugung
es Ihnen diktiert. Weil aber Ihr Hitlerglaube, falls er auch bei anderen
Volksgenossen Lebensbedingungen hat, eine tödliche Gefahr für
die Zukunft Deutschlands bedeutet, ergreife ich die Feder, um Ihnen kurzgefasst
zu widersprechen. |
Jeg, en fyrreårig tysk-dansk
abonnent på "Deutsche Nachrichten", har med interesse læst
Deres artikel, hvori De betegner avisen som uværdig og giver udtryk
for Deres højagtelse for Hitler. Mine anskuelser over disse ting
er fuldstændig modsatrettede Deres, alligevel føler jeg ikke
den mindste smule forbitrelse imod Dem; for De skriver naturligvis sådan
som Deres ærlige overbevisning dikterer Dem det. Men fordi Deres
Hitler-tro, ifald den også har livsbetingelser hos andre folkefæller,
betyder en dødelig fare for Tysklands fremtid, derfor griber jeg
pennen, for i korthed at sige Dem imod. |
38
Es ist notwendig, zu verstehen und die notwendigen Folgerungen daraus zu
ziehen, dass Deutschland völlig in der Gewalt der Alliierten ist und
dass die Alliierten Hitler als den Urheber des Krieges betrachten. Hitlertreue
seitens der Deutschen wird also nur entsprechende grössere Knechtung
des Volkes nach sich tragen. Es ist also leicht, zu sehen, dass schöne
Träumereien über das, was Hitler wollte, sinnlos und schädlich
sind. |
Det er nødvendigt at forstå
og at drage de nødvendige følger af, at Tyskland er fuldstændig
i de allieredes magt, og at de allierede betragter Hitler som ophavsmand
til krigen. Hitlertroskab fra tyskernes side vil altså kun drage
en tilsvarende større knægtelse af det tyske folk med sig.
Det er altså let at se, at skønne drømmerier om, hvad
Hitler ville, er meningsløse og skadelige. |
39 Es ist ein unbedingtes Erfordernis,
Hitler nach aussen hin zu verdammen. Aber nicht nur nach Aussen, sondern
auch nach Innen. Ein solches Verlangen wird Ihnen vielleicht schwer vorkommen;
denn was in der Jugend durch jahrelange Beeinflussung tief verwurzelt ist,
ist schwer aufzureissen. Aber es muss getan werden. Die Achtung vor Hitler
kann durch Vieles vernichtet werden, falls man gewillt ist, die Sache ohne
Voreingenommenheit zu beurteilen. |
Det er et ubetinget krav at fordømme Hitler udefra. Men ikke
blot udefra, også indefra. Et sådant krav vil måske forekomme
Dem vanskeligt; for hvad der har slået rod i ungdommen gennem årelang
indflydelse, er vanskeligt at rive op. Men det må gøres. Agtelsen
for Hitler kan tilintetgøres gennem meget, hvis man er til sinds
at bedømme sagen uden forudindtagenhed. |
40 Er war der Führer, aber wie hat
er geführt? Er hat Deutschland in die grösste Katastrophe geführt,
die es jemals ertragen musste. Sein Starrsinn, unbeugsamer Idealismus,
die den Forderungen elastischen Zusammenlebens mit anderen Nationen widersprachen,
schufen ihm überalle Feinde. Er litt an Verfolgungswahnsinn insofern,
dass er schon in Friedenszeiten überall Feinde sah und sie in kränklicher
Weise ins Groteske überschätzte, (z. B. die Russen und die Juden
in aller Welt). |
Han var føreren, men hvordan har han ført? Han har ført
Tyskland ind i den største katastrofe, som det nogensinde har måttet
bære. Hans stivsind, ubøjelige idealisme, som modsagde fordringerne
om et elastisk samliv med andre nationer, skabte ham fjender overalt. Han
led af forfølgelsesvanvid i den grad, at han allerede i fredstid
så fjender overalt og på sygelig måde overdrev dem til
det groteske (eksempel: Russerne og jøderne i hele verden). |
41 Ist es merkwürdig, dass die Welt
gleichzeitig mit dem Zunehmen der deutschen Kriegsmacht sich bedroht fühlte
und entsprechende Gegenmassnahmen traf? Sind Sie nicht vollständig
davon überzeugt, dass allein Hitler es in der Macht gehabt
hätte, den Krieg abzukehren und also das Volk vor dem ungeheuren Elend
zu schützen? Ob der Anlass zum Kriege, die Frage mit Polen, gerecht
oder nicht gerecht war, ist in dieser Beziehung völlig ohne Bedeutung.
Von alleiniger Bedeutung nur sind die Folgen seines Handelns für Deutschland
und für die Welt. |
Er det mærkværdigt, at verden samtidig med, at den tyske
krigsmagt voksede, følte sig truet og traf tilsvarende modforholdsregler?
Er De ikke fuldstændig overbevist om, at alene Hitler havde det i
sin magt, at afværge krigen og altså beskytte folket mod den
uhyre elendighed? Om foranledningen til krig, spørgsmålet
om Polen, var retfærdigt eller ej, er i denne henseende fuldstændig
uden betydning. Det eneste, der betyder noget, er følgerne af hans
handlen for Tyskland og for verden. |
42
Vielleicht fühlen Sie sich aber unsicher wie ein Schiff ohne Steuerung
im Sturm, wenn Sie den Glauben an Hitler aufgeben müssen, den Sie
als den zentralen Mittelpunkt des Daseins gewohnt geworden sind zu betrachten,
und ich gebe Ihnen Recht, wenn es Ihnen schwer fällt, in der jetzigen
Welt ein anderes Ideal zu finden; denn auch die Anderen haben Fehler, wenn
auch nicht annähernd so gefährlicher Art wie Hitlers. Aber ich
schlage vor, dass das Hauptverlangen des Volkes an eine Regierung sein
muss: Friede. |
Men måske føler De Dem
usikker, som et skib uden ror i storm, når De må opgive troen
på Hitler, ham De er blevet vant til at betragte som det centrale
midtpunkt i Deres liv, og jeg giver Dem ret, når det falder Dem svært
i den nuværende verden at finde et andet ideal; for også de
andre har fejl, om end ikke af tilnærmelsesvis så farlig art
som Hitlers. Men jeg foreslår, at et hovedforlangende fra et folk
til dets regering må være: Fred. |
43 Denn Krieg ist der schädlichste
Faktor, der die Menschheit je belastet hat. Ein anderes Verlangen muss
sein: Demokratie, d. h. Möglichkeit fürs Volk, selber seine Regierung
zu wählen und sie verabschieden zu können, falls sie dem Volke
nicht mehr gefällt. Wie schön hätte es Deutschland heute
nicht haben können, wenn eine solche Regierung 1939 in Deutschland
am Ruder gewesen wäre. |
For krig er den skadeligste faktor, der nogensinde har belastet menneskeheden.
Et andet forlangende må være: Demokrati, det vil sige, folkets
mulighed for selv at vælge sin regering og for at kunne afskedige
den, hvis den ikke mere behager folket. Hvor skønt kunne Tyskland
ikke have haft det, hvis en sådan regering havde stået ved
roret i Tyskland i 1939! |
44
Während der Besetzung war in einem hier nahegelegenen Kasernenhof
mit grossen Buchstaben zu lesen: "Deutscher sein, heisst Kämpfer sein".
Dieser Satz drückt einfach und typisch den ganzen Grund des Unglücks
für das deutsche Volk aus, nämlich das Fehlen der Verachtung
des Krieges. Der Kampfgeist und Kriegswille und Militarismus müssen
mit allen Mitteln in Deutschland ausgerottet werden und der unbeugsame
Wille zu friedlicher Zusammenarbeit mit anderen Völkern an deren Stelle
treten. Nur so wird es möglich sein, für Deutschland wieder Wohlstand
und andauernden Wohlstand zu erarbeiten. Dann wird die Welt mit Vertrauen
zum gegenseitigen Segen mit Deutschland zusammenarbeiten können. Dieses
braucht Zeit, aber das Ziel muss klar sein. |
Under besættelsen stod der
i en nærliggende kasernegård at læse med store bogstaver:
"At være tysker betyder at være i kamp". Denne sætning
udtrykker simpelt og typisk hele grunden til ulykke for det tyske folk,
idet vi nemlig mangler foragt for krigen. Kampgejsten og krigsviljen og
militarismen må med alle midler udryddes i Tyskland og en ubøjelig
vilje til fredeligt samarbejde med andre folk træde i stedet. Kun
sådan vil det være muligt igen at oparbejde velstand, altså
vedvarende velstand for Tyskland. Så vil verden kunne arbejde sammen
med Tyskland til gensidig velsignelse. Dette behøver tid, men målet
må være klart. |
45 Auch hier
in Dänemark würden Sie lauter Freunde bekommen. Jetzt sind hier
grosse Teile der Bevölkering, die aus verständlichen Gründen
feindselig gegen Deutschland und auch gegen die Flüchtlinge eingestellt
sind und Ihre Anschauung ist geeignet, die Feindseligkeit zu bewahren.
Aber in dem Glauben, dass das deutsche Volk nur gezwungen dem Nazismus
folgen musste, sind hier auch sehr viel Menschen, die Sympathie für
die Flüchtlinge haben ...
Einen Gruss an alle Flüchtlinge sendet
Wilhelm Hansen,
Kopenhagen. |
Også her i Danmark ville
De kunne få lutter venner. I dag er her store dele af befolkningen,
som af forståelige grunde er fjendtligt indstillet imod Tyskland
og også imod flygtningene, og Deres anskuelse er velegnet til at
bevare fjendtligheden. Men i troen på, at det tyske folk kun nødtvungent
måtte følge nazismen, er der også her mange mennesker,
der har sympati for flygtningene.
En hilsen til alle flygtninge sender
Wilhelm Hansen,
København. |
46 Wozu Militär?
Gerhard Steenberg,
Flüchtlingslager Esbjerg
Block Boelcke 6411
Esbjerg, den 20.3. 1946
An die
"Deutsche Nachrichten",
Wenn ich als einfacher Bautechniker auf einzelne
Fragen eingehen will, so deshalb, weil ich annehme, dass wohl viele dieselbe
Meinung haben wie ich und ich für sie darauf antworten will. Es interessieren
mich besonders die Fragen: "Ist es nötig, Militär zu haben?"
2. "Soll es eine Polizeigewalt im Staate geben?" |
Hvad skal vi med militæret?
Gerhard Steenberg,
Flygtningelejren i Esbjerg
Block Boelcke 6411
Esbjerg, den 20.3. 1946
Til
"Deutsche Nachrichten",
Når jeg som simpel byggetekniker
vil gå ind på enkelte spørgsmål, så skyldes
det, at jeg antager, at mange nok kan have den samme medning som jeg, og
at jeg vil besvare dem på deres vegne. Der er især to spørgsmål,
der interesserer mig: 1. "Er det nødvendigt at have et militær?"
og 2. "Skal der findes en politimagt i staten?" |
47
Ich bin der Meinung, dass es nicht nötig ist, Militär zu haben.
Natürlich braucht kein Land darin eine Ausnahme machen. Wenn alle
Länder das Militär abschaffen würden, wäre damit die
Kriegsgefahr und die Angst vor einem Kriege beseitigt. Das Geld, was dabei
gespart wird, könne für friedliche Zwecke mehr Nutzen bringen.
Wieviel Elend könnte dann beseitigt werden und was könnte dem
Arbeiter dafür geboten werden? Die Elendsquartiere könnten gegen
bessere Wohnungen vertauscht werden. |
Jeg er af den opfattelse,
at det ikke er nødvendigt at have et militær. Naturligvis
er der intet land, der behøver at udgøre nogen undtagelse
fra den regel. Hvis alle lande ville afskaffe militæret, ville dermed
krigsfaren og angsten for en krig være afskaffet. De penge, som derved
ville kunne spares, kunne gøre mere nytte til fredelige formål.
Hvor megen elendighed kunne ikke fjernes på den måde, og hvor
meget kunne man ikke tilbyde arbejderen til gengæld? Hans elendige
boligkvarterer kunne udskiftes med bedre boliger. |
48 Allerdings wäre es nötig,
dass alle Länder, wenn sie wirklich Interesse an dem ewigen Frieden
haben, ihr Militär restlos abschafften und damit auch alles, was für
den Krieg bestimmt ist. Das Material, Stahl, Eisen, Benzin, Gummi, Leder
usw. nur für den Frieden verwendet, bringt mehr Nutzen als Panzer
und Kriegsschiffe. Auf die Frage: "Wenn nicht, was will man dann an seine
Stelle setzen?" |
I hvert fald ville det være nødvendigt, at alle lande,
hvis de virkelighed var interesserede i den evige fred, fuldstændig
skulle afskaffe deres militær, og dermed også alt, hvad der
er bestemt til krigen. Og at anvende dette materiale, stål, jern,
benzin, gummi, læder osv, til udelukkende fredelige formål,
bringer mere nytte end panser og krigsskibe. Hvis man spørger: "Hvis
man ikke har noget militær, hvad vil man så sætte i stedet?" |
49 Nach meiner
Meinung genügt in allen Ländern die Polizeitruppe, die für
die öffentliche Ordnung sorgt. Somit wäre die Frage: "Soll es
eine Polizeigewalt im Staate geben?" beantwortet. Polizei muss es geben;
denn das Verbrechertum würde wohl ohne die Polizei überhand nehmen.
Ausserdem ist es aber auch nötig, in den Städten für Ruhe
und Ordnung zu sorgen. Es ist aber ein Unterschied, wie die Polizei aufzutreten
hat. So wie es war als Hitler und Konsorten sie einsetzte, darf es nicht
sein. Die Polizeibeamten müssen vorbildlich höflich und im wahrsten
Sinne Volkspolizei sein und nicht Werkzeug einer Diktatur. |
Her er det min opfattelse,
at det i alle lande er nok med en politistyrke, der kan sørge for
den offentlige orden. Og dermed skulle spørgsmålet: "Skal
der findes en politimagt i staten?" være besvaret. Der må findes
politi, for forbrydelserne ville tage overhånd uden politi. Men desuden
er det også nødvendigt at sørge for ro og orden i byerne.
Men der er forskel på, hvordan politiet skal optræde. Sådan
som det foregik, da Hitler og kumpaner satte politiet ind, må det
ikke være. Politifolkene må på forbilledlig vis være
høflige og i den sande betydning af ordet være et folkepoliti
og ikke redskab for en diktator. |
50 Zur Sicherung
eines wahren Friedens muss in allen Ländern das Militär verschwinden.
Eine auf das Mindeste eingeschränkte Polizeitruppe ist ausreichend,
um die Ordnung aufrecht zu erhalten und genügt zur Sicherung des Grenzverkehrs.
Gerhard Steenberg. |
Til sikring af en
sand fred må i alle lande militæret forsvinde. En minimal politistyrke
er tilstrækkelig til at opretholde ordenen og til at sikre grænsetrafikken.
Gerhard Steenberg |
51 Antworten auf eine Lebensfrage
An die "Deutschen Nachrichten".
Betrifft den Artikel von Hal Koch "Was ist Demokratie"
in Nr. 9 der "Deutschen Nachrichten".
Im hiesigen Lager erteile ich
Fortbildungsunterricht, der 15- bis 18-jährige Jugendliche umfasst.
Ich habe ihnen den Artikel vorgelesen, und dann haben wir die 8 Fragen
gemeinsam wie folgt beantwortet: |
Svar på et livsspørgsmål
Til "Deutsche Nachrichten":
Med hensyn til artiklen af Hal Koch
"Hvad er demokrati" i nr 9 af "Deutsche Nachrichten".
I nærværende lejr
er det mig, der står for den videregående uddannelse, som omfatter
de 15-18 årige. Jeg læste artiklen for dem, og så har
vi i fællesskab besvaret de 8 spørgsmål som følger. |
52 1. Frage: Wie entschied
man in den ältesten Zeiten politische oder nationale Konflikte?
Antwort: Durch das Schwert oder die Macht
der Stärkeren.
2. Frage: Ist es richtig, wenn man zu Entscheidungen
kommen will, sich zu schlagen?
Antwort: Nein, denn eine gütliche
Einigung durch Aussprache (Diskussion) ist entschieden vorzuziehen. |
1. spørgsmål: Hvordan
afgjorde man i gamle dage politiske eller nationale konflikter?
Svar: Med sværdet eller
med den stærkeres magt.
2. spørgsmål: Er
det rigtigt at bruge magt, når man vil nå frem til en afgørelse?
Svar: Nej, for frivilligt at blive enige
gennem diskussion er bestemt at foretrække. |
53 3. Frage:
Hat der Stärkere immer Recht?
Antwort: Nein, denn es ist in der Geschichte oft
vorgekommen, dass der Unterlegene im Recht war.
4. Frage: Kann man politische Konflikte
ohne Blutvergiessen lösen?
Antwort: Ja, durch Aussprache und gegenseitige
Zugeständnisse.
5. Frage: Wie entschied man in der demokratischen
Zeit Konflikte auf dem Forum (Marktplatz) von Athen?
Antwort: Durch Aussprache in Massenversammlungen,
vielleicht auch durch Stimmenabgabe. |
3. spørgsmål: Har
den stærkeste altid ret?
Svar: Nej, for det er ofte i historien
forekommet, at den underlegne havde ret.
4. spørgsmål: Kan
man løse politiske konflikter uden blodsudgydelse?
Svar: Ja, gennem diskussion og
gensidige indrømmelser.
5. spørgsmål: Hvordan
afgjorde man i den demokratiske tid konflikter på Athens forum?
Svar: Gennem diskussion i masseforsamlinger,
måske også gennem afstemning. |
54 6. Frage:
Ist Propaganda berechtigt?
Antwort: Nein und ja, denn laut Artikel wäre
Propaganda in einem alten demokratischen Staat nicht erforderlich. Da wir
aber in Bezug auf Demokratie viel zu lernen haben, ist Propaganda und Aufklärung
durch sie unbedingt notwendig.
7. Frage: Sollen auch die demokratischen
Staaten Propagandaministerien errichten?
Antwort: Nein, denn es wäre ein zu grosser
Aufwand, um der Wahrheit die Ehre zu geben. |
6. spørgsmål: Er
propaganda berettiget?
Svar: Nej og ja, for ifølge
artiklen skulle det ikke være nødvendigt med propaganda i
en gammel demokratisk stat. Men da vi med hensyn til demokrati har meget
at lære, er propaganda og oplysning gennem demokrati ubetinget nødvendig.
7. spørgsmål: Skal også
demokratiske stater oprettet et propagandaministerium?
Svar: Nej, det ville være en for
stor anstrengelse for at give sandheden ære. |
55 8. Frage:
Was ist der Unterschied zwischen Tyrannei, Herrschaft der Wenigen und Demokratie?
Antwort: Tyrannei: Macht und Herrschaft einer
oft kleinen Gruppe zur Unterdrückung des Volkes.
Demokratie: Gleiches Recht für
alle.
Es hat wirklich Freude gemacht, mit
welchen Eifer die Jugendlichen bei der Sache waren. Ob die Beantwortungen
richtig ausgefallen sind, wird uns wohl die nächste Zeitung verraten.
Wir alle haben ja noch viel zu lernen, um demokratisches Wesen in uns aufzunehmen.
Wenn aber der gute Wille dazu vorhanden ist, so ist schon viel gewonnen. |
8. spørgsmål: Hvad
er forskellen mellem tyranni, herredømme af de få og demokrati?
Svar: Tyranni er magt og herredømme
fra en ofte lille gruppe til folkets undertrykkelse.
Demokrati: Lige ret for alle.
Det har virkelig været en
glæde at se, med hvor stor iver de unge gik til sagen. Om besvarelserne
er faldet rigtigt ud, vil vel den næste avis fortælle os. Vi
har jo alle endnu meget at lære, for at optage det demokratiske væsen
i os. Men hvis den gode vilje er forhånden, så er allerede
meget nået. |
56
Diese Zeilen sollen eine Anregung für andre Lager sein, in denen vielleicht
kein Fortbildungsschulunterricht erteilt wird. Gerade die Jugendlichen
müssen zusammengefasst werden. Man kann dann solche oder auch andre
Artikel zur Vorlesung bringen und eine Aussprache anschliessen.
Mit bestem Gruss
Herbert Martin,,
Lager 62-06, Strellev per Ølgod. |
Disse linier skal være en opmuntring
til andre lejre, hvor der måske ikke gives videregående uddannelse.
Netop de unge må blive sikre i troen. Man kan derfor bruge den slags
artikler eller andre artikler, som man læser op og diskuterer bagefter.
Med de bedste hilsener
Herbert Martin, |
57 Der Brief
ist das erfreuliche Zeichen einer geistigen Aktivität in den Lagern.
Und der Versuch ist schon begrüssenswert. Die Antworten leiden etwas
unter zu grosser Kürze, die es schwer macht, das zu sagen, was man
meint. Die Antwort zur Frage 7 scheint aber gründlich verunglückt
zu sein. Es ist sogar zweifelhaft, was die Antwort besagen will. |
Brevet er et glædeligt tegn på
åndelige aktivitet i lejrene. Og forsøget må hilses
velkommen. Svarene lider noget på grund af, at de er korte; det gør
det vanskeligt at sige, hvad man mener. Men svaret på spørgsmål
7 synes at være meget uheldigt. Det er endog tvivlsomt, hvad svaret
vil give udtryk for. |
58
Wir nehmen an, dass der Sinn der Antwort eigentlich sein soll, Nein, denn
die Wahrheit setzt sich in einer demokratischen Gesellschaft besser ohne
Propagandaministerium mit Hilfe des freien Meinungsaustausches durch. Dieser
grossen Aufwand, den ein Ministerium verlangen würde, ist also garnicht
notwendig. |
Vi antager, at svarets mening egentlig skal
være "nej", for sandheden sætter sig bedre igennem i et demokratisk
samfund uden propagandaministerium, blot ved hjælp af den frie meningsudveksling.
Den store anstrengelse, som et ministerium ville koste, er altså
slet ikke nødvendig. |
59 Zur Frage
8 ist noch zu sagen, dass Demokratie wohl gleiches Recht für alle
bedeutet, aber auch gleiche Pflicht für alle.
Wir hoffen, dass dieser Brief als Anregung
dient, auch die Fragen der anderen Artikel zu beantworten.
Die Redaktion. |
Til spørgsmål 8 må
man også sige, at demokrati vel betyder samme ret for alle, men også
samme pligt for alle.
Vi håber, at dette brev
tjener som opmuntring til også at besvare spørgsmålene
i de andre artikler.
Redaktionen. |
60 Zur Erziehung der Flüchtlingskinder
Der Brief der Hilfslehrerin in
Nr. 8 (46-08#18) ist mit einer ganzen Reihe
von Zuschriften aus den Lagern beantwortet worden. Jetzt brauchen wir auch
einige praktische Beispiele. Wie aus dem heutigen Brief von Fr. Bertha
Oehlenschläger hervorgeht, ist es sehr schwer, die Kinder vom Soldatenspielen
abzubringen. Sollte jemand auf diesen Gebiet gute Erfolge gehabt haben,
bitten wir um einen schlichen Bericht, nicht in Versform. In einem solchen
Bericht können vorteilhaft Gespräche eingeflochten werden. |
Om opdragelse af flygtningebørnene
Brevet fra hjælpelærerinden
i nr 8 er blevet besvaret af en hel række af læserbreve. Nu
har vi også brug for nogle praktiske eksempler. Som det fremgår
af brevet idag fra fr. Bertha Oehlenschläger, er det meget svært
af holde børn borte fra at lege soldater. Hvis nogen på det
område skulle have gode erfaringer, beder vi om en ligefrem beretning,
ikke i versform. I en sådan beretning kunne man med fordel indflette
nogle samtaler. |
61
Als ich die Anfrage las, ob in der Kindererziehung alles stimme, hörte
ich in Gedanken noch einmal alle die Klagen der Flüchtlinge über
die Verwahrlosung der Jugend. Freilich, viele Kinder stehlen wie die Raben
und sind den Erwachsenen gegenüber erschreckend frech. Doch ist es
wirklich nur die lange Kriegszeit, der Arbeitseinsatz der Mutter und das
Fehlen des Vaters und Lehrers, dass die Kinder so geworden sind? |
Da jeg læste
spørgsmålet om, hvorvidt alt er i orden i børneopdragelsen,
hørte jeg i tankerne endnu engang alle de klager, som flygtningene
har over, hvordan ungdommen bliver forsømt. Ganske vist stjæler
mange børn som ravne og er forfærdelig frække overfor
de voksne. Dog er det virkelig kun den lange krigstid, mødrenes
væren-på-arbejde og dette, at faderen og læreren ikke
er der, der er skyld i, at børnene er blevet sådan? |
62 Ist es nicht leider auch das schlechte
Beispiel der Erwachsenen, von denen viele ebenfalls nichts liegen lassen
können und undankbar über alles meckern. Und wie ist es denn
in den Jahren schon vor dem Krieg gewesen? So dumm, alles, was geredet
wurde, zu glauben, ist doch wohl kaum ein erwachsener Mensch in Deutschland
gewesen. Wir alle taten doch so, als ob wir alles für bare Münze
nahmen, und die meisten von uns haben dann im Familienkreise darüber
gespottet oder unserm Ärger Luft gemacht. |
Er det ikke også desværre de voksnes dårlige eksempel,
for der er jo mange af de voksne, der ligesådan ikke kan lade noget
ligge og utaknemligt brokker sig over alt. Og hvordan var det forresten
i årene før krigen? Der var vel intet voksent menneske i Tyskland,
der var så dum, at han troede på alt, hvad der blev sagt. Vi
gjorde alle bare det, at vi lod som om vi tog alt for pålydende,
og de fleste at os har i familien drevet spot med det eller givet luft
for vores vrede. |
63 12 Jahre lang haben wir gelogen. Dürfen
wir nun verlangen, dass die Kinder und Jugendlichen sehr ehrlich und wahrheitsliebend
sind? Nun zu der oft betonten Gefühlsrohheit der Kinder. Gewiss, sie
spielen dauernd Krieg und Luftangriff, doch ist das nicht für die
Kinder der Normalzustand gewesen? Trotz meines Einspruchs spielt meine
7-jährige Jüngste mit Begeisterung Krieg. Doch als ich ihr das
Märchen, "So endete Buratinos erster Schultag", vorlas, war sie über
den Schluss entsetzt. Das hölzerne Männlein durfte nicht verbrannt
werden, es sollte Prügel für das Schuleschwänzen haben,
dann versprechen, artig zu sein, dann mit den anderen Puppen Theater spielen
dürfen und zuletzt die Puppenprinzessin heiraten. Das war der gewünschte
Schluss, und offen gestanden, für Schuleschwänzen und Vorstellung
stören gleich lebendig verbrannt werden, -- das erinnert doch zu sehr
an K. Z. Wir wollen doch abrüsten, auch seelisch, und besonders in
den Märchen, der geistigen Nahrung der jungen Generation.
Fr. Bertha Oehlenschläger,
Danzig. |
Igennem 12 år løj vi. Kan vi nu forlange, at børnene
og de unge skal være ærlige og sandhedskærlige? Så
til den ofte betonede følelsesråhed hos børnene. Sandt
nok, de bliver ved med at lege krig og luftangreb, men var det ikke normaltilstanden
for børnene? Trods mine protester leger min 7-årige yngste
pige krig med begejsting. Men da jeg læste eventyret "sådan
endte Buratinos første skoledag" for hende, var hun oprørt
over slutningen. Den lille træmand skulle ikke brændes, han
skulle have prygl fordi han skulkede fra skole, og love at være artig,
så skulle han have lov til at lege teater med de andre dukker og
tilsidst giftes med dukkeprinsessen. Det var den slutning, hun ønskede
sig, og vi må da åbent indrømme, at dette straks af
blive brændt levende fordi man har skulket fra skole og forstyrret
forestillingen, -- der minder dog for meget om koncentrationslejrene. Vi
vil dog afruste, også sjæleligt, og især i eventyrene,
som er den unge generations åndelige næring.
Fr. Bertha Oehlenschläger,
Danzig. |
64 Ich bin
der Meinung, dass Buratino von dem verabscheuungswürdigen Puppenbesitzer,
der wirklich einige verwandte Züge mit Verbrechern aus der Naziklique
aufweist, hätte geprügelt werden dürfen. Wenn Sie die Erzählung
Tolstois genau verfolgen, werden Sie erkennen, dass Buratino überhaupt
nicht geprügelt wird. Die Erfahrung lehrt ihn, was er zu tun hat,
wenn er einem guten Rat nicht gefolgt ist, hat er sich nämlich in
dumme Gefahren gebracht. Ein Kind hat nun einmal nicht die Gabe, richtig
zu handeln, bei der Geburt bekommen; Erfahrung und Erziehung müssen
das Kind zum richtigen Handeln bringen. |
Det er min opfattelse,
at Buratino skulle have haft prygl af den afskyelige dukkeejer, som virkelig
fremviser nogle træk, der ligner forbryderne fra nazikliken. Hvis
De kikker nøje efter i Tolstois fortælling, vil De opdage,
at Buratino overhovedet ikke får prygl. Erfaringen lærer ham,
hvad han skal gøre, når han ikke fulgte et godt råd,
bragte han sig nemlig på dum måde i fare. Et barn har nu engang
ved fødslen fået den gave, at kunne handle rigtigt; erfaring
og opdragelse må bringe barnet frem til den rigtige handling. |
65 Kinder erfassen
in Märchen nicht das Grausige der Handlung. Sie finden eine Sache
gerecht oder ungerecht. Das Böse soll bestraft, das, was sie lieben,
belohnt werden. Im Buratino ist es richtig, den brutalen Menschen Karabas-Barabas
aus ganzer Seele zu hassen. Eine andere Frage ist es, ob man dem Kinde
alle Märchen entziehen soll, weil darin Grausamkeiten vorkommen. Das
wäre eine prinzipielle Stellungnahne, die schon hier und da diskutiert
worden ist.
Die Red. |
Børn fatter
i eventyrerne ikke det grusomme i handlingen. De finder en sag retfærdig
eller uretfærdig. Det onde skal straffes, det, som de elsker, belønnes.
I Buratino er det rigtigt at hade det brutale menneske Karabas-Barabas
af sin ganske sjæl. Men det er et andet spørgsmål, om
man skal undlade at fortælle eventyr for børnene, fordi der
foregår grusomheder deri. Det ville være en principiel stillingtagen,
der her og der diskuteres.
Red. |
66 An die Mutter!
Mutter, denke daran,
was aus deinem Kind noch werden kann!
Bist du müd' und fass't nicht Mut,
das tut deinem Kinde gar nicht gut.
Frage nicht nach vergangenen Zeiten,
dein Kind lebt, will vorwärts schreiten. |
Til moderen!
Moder, tænke på,
hvad der mon kan blive af dit barn! Er du træt og tager ikke mod
til dig, det gør slet ikke dit barn godt. Spørg ikke efter
fortiden, dit barn lever, vil gå fremad. |
67Rufe nie in deinem Kind das Böse wach.
Denke nur an die Lieben,
die wir wiedersehn,
an eine neue Zeit,
sie wird erstehn.
Halte dich selbst gerad und recht,
nur so bleibt dein Kind wahr und echt.
Immer vorwärts sollst du streben,
mit deinem Kind froh und sonnig leben,
das Gute sehn in allem!
Nicht nur das Böse, das muss fallen! |
Kald aldrig på det onde i dit
barn. Tænk kun på de kære, som vi får at se igen,
på den nye tid, den skal nok komme. Hold dig selv rank og ret, kun
således bliver dit barn sandt og ægte. Altid fremad skal du
stræbe, leve glad og solrigt med dit barn, se det gode i alt! Ikke
kun det onde, det må forgå! |
68Mutter, nimm dein Herz fest in die Hand.
Sieh, dein Kind, es lebt mit dir im fremden Land.
Der Wald, das Meer, die Sonne ist wie zu Haus,
die Sterne funkeln tagein, tagaus.
Ein lieber Gott regiert für uns alle droben.
Mutter, du musst danken und loben.
Der bittern Zeit bist du entronnen.
Mit deinem Kind sollst du leben,
ihm Frohsinn und Heiterkeit geben,
nur so geht es weiter. |
Moder, tag fast vare på dit hjerte!, Se, dit barn,
det lever sammen med dig i et fremmed land. Skoven, havet, solen er som
derhjemme, stjernerne funkler dag ud og dag ind. En kærlig Gud regerer
over os alle der oppe. Moder, du må takke og love. Du undslap den
bitre tid. Med dit barn skal du leve, give det godt humør og munterhed,
kun på den måde går det fremad. |
69Eine neue Zukunft soll dein Kind erbaun,
stärk dazu dein Selbstvertraun.
Immer vorwärts leben für dein Kind,
nur so kann Deutschland neu und schön erstehn
und einer guten Zeit entgegensehn.
Beachtest du, liebe Mutter, all diese Sachen,
wird dein Kind dir Freude machen.
Dem ganzen Volk wird es zum Guten sein,
befreit von Trug und Schein.
Der Wahrheit wollen wie leben,
danach sollen wir alle streben
und recht von Herzen fröhlich sein
und dankbar uns des Lebens freun.
Frau Irmgard Brausewetter,
Endlager Hornbæk II. |
En ny fremtid skal dit barn
opbygge, styrke din selvtillid dertil. Stadig leve fremadrettet for dit
barn, kun sådan kan Tyskland fremstå nyt og smukt og se en
god tid imøde. Hvis du, kære moder, tager alt dette i agt,
vil dit barn gøre dig glæde. Det vil blive til gode for hele
folket, der bliver befriet for bedrag og skin. Sandheden vil vi leve for,
den vil vi alle stræbe efter og ret af hjertet være glad og
taknemligt glæde os over livet.
Fr. Irmgard Brausewetter |
70 G. Nyköping.
Ihren an sich interessanten Brief können wir leider nicht bringen,
da er zum Teil sexuell anstössig ist.
D. Red. |
G. Nykøbing!
Deres i og for sig interessante brev kan vi desværre ikke bringe,
da det er delvis seksuelt anstødeligt.
Red. |
71 F. Aabenraa.
Ehe wir uns mit Ihrem Schreiben befassen, müssen Sie und Ihre
nähere Anschrift mitteilen.
D. Red. |
F. Aabenraa.
Før vi gør mere ud af deres skrivelse, må De meddele
os deres nøjagtige adresse.
Red. |
|