Zurüch zum Inhalt Tilbage til indhold.  Aus den "Deutschen Nachrichten" Fra den tyske avis Einzelne Lager Om de enkelte lejre

 

Deutsche Nachrichten 1946 Nr 15

 vom 15. April 1946

Deutsche Nachrichten 1946 nr 15 

 fra 15. april 1946

 
  •  Wochenschwatz #1.
  • Wissen Sie einen anderen Weg? af Liselotte Stantschus. #14. Svar: #24.
  • Ein Flüchtlingsfreund af Wilhelm Hansen, Kopenhagen. #36.
  • Wozu Militär? af Gerhard Steenberg, Flüchtlingslager Esbjerg #46.
  • Antworten auf eine Lebensfrage af Herbert Martin, Lager 62-06, Strellev per Ølgod. #51.
  • Zur Erziehung der Flüchtlingskinder af Bertha Oehlenschläger, Danzig. #60.
  • An die Mutter af Frau Irmgard Brausewetter, Endlager Hornbæk II. #66.

  • Fra Red. #70.
  • Ugens passiar
  • Kender De en anden vej?
  • En flygtningsvej
  • Hvad skal vi med militæret?
  • Svar på et livsspørgsmål
  • Angående opdragelsen af flygtningebørnene
  • Til mødrene

  • Fra redaktionen
     1 Wochenschwatz von Jochen Spatz Ugens passiar af Jochen Spatz
          Liebe Landsleute. Als Jesus, der Nazarener, nach seiner aufrührerischen Bergpredigt gefangen neben dem Mörder Barrabas stand, geriet der Landpfleger Pontius Pilatus in Not. Er fürchtete sich vor dem seltsamen Manne in Bettlerkleide, der sich inmitten einer Horde von waffenstarrenden Häschern, umlautert von Trug und Hass, allein auf die Waffe des Wortes stützte, und dessen Macht allein aus dem Glauben an seine göttliche Sendung kam. Der Landpfleger ahnte, von bösen Träunem geplagt, dass es ein gefährliches Unrecht sei, den Freund der Armen und Unterdrückten, den Künder der Nächstenliebe, zu richten.    Kære landsmænd! Da Jesus, Nazaræeren, efter sin oprøreriske bjergprædiken stod tilfangetagen ved siden af morderen Barrabas, kom landhøvding Pontius Pilatus i klemme. Han var bange for denne mærkelige mand i tiggerklæder, der, midt i en horde af sværtbevæbnede forfølgere, omgivet af bedrag og had, alene støttede sig til ordets våben, og hvis magt alene kom af troen på hans guddommelige sendelse. Landshøvdingen anede, plaget af onde drømme, at det ville være en farlig uret at dømme de fattiges og undertryktes ven, forkynderen af næstekærlighed. 
    3       Der alte Brauch, dem Volke zum Passahfest einen Gefangenen freizugeben, sollte dem Landpfleger davor bewahren, Hand an des Menschen Sohn zu legen, den das Volk bei seinem Einzuge in die hochgebaute Stadt als Heiland umjubelt hatte. Liess Pontius Pilatus das Volk entscheiden, ob Barrabas, der Mörder oder Jesus, der Aufrührer und Erlöser am Kreuz sterben sollte, so war er der Verantwortung seines Richteramts ledig. Sowohl vor dem mächtigen Rom wie vor dem unruhigen Jerusalem konnte er seine Hände in Unschuld waschen.           Den gamle skik at frigive folket en fange ved påskefesten skulle sikre landshøvdingen imod at lægge hånd på menneskesønnen, ham, som folket, da han drog ind i den ophøjede by, havde tiljublet som frelser. Hvis Pontius Pilatus lod folket afgøre, om det var Barrabas, morderen, eller Jesus, oprøreren og forløseren, der skulle dø på korset, så ville han slippe for ansvaret i sit dommerembede. Han kunne vaske sine hænder i uskyld, både overfor det mægtige Rom og overfor det urolige Jerusalem. 
    4        "Ich finde keine Schuld an ihm."        "Jeg finder ingen skyld hos ham". 
    5       "Kreuzige, kreuzige!" rief das Volk, das gestern noch "Hosianna" gerufen hatte; denn es war inzwischen von seinen Gewalthabern und Beamten, von Schriftgelehrten und Pharisäern verleitet worden. "Gib und Barrabas frei, den Mörder!"         "Korsfæst, korsfæst!" råbte det folk, der i går havde råbt "Hosianna"; for det var i mellemtiden blevet forført af sine magthavere og embedsmænd, af de skriftkloge og farisæerne. "Giv os Barrabas fri, morderen!"
    6        So durfte der Mörder weiter unter dem Volke wandeln. Aber der Freund der Armen, der Künder der Nächstenliebe, wurde gegeisselt. Verlassen von denen, für die er gestritten hatte, bespien und verspottet, ward er ans Kreuz genagelt. Was nützte es, dass sich die Sonne verfinsterte, dass die Erde bebte und der Vorhang des Tempels zerriss? Im Gewissen des Volkes, dessen Kreuz er auf sich genommen hatte, regte sich nichts. Es hatte den Mörder aus seinen Fesseln gelöst und sich mit ihm gemein gemacht.          Sådan fik morderen lov til igen at gå frit om blandt folket. Men de fattiges ven, forkynderen af næstekærlighed, han blev lagt i lænker. Forladt af dem, han havde kæmpet for, overspyttet og overspottet blev han naglet til korset. Hvad nyttede det, at solen formørkedes, at jorden rystede og sønderrev templets forhæng? Det rørte ikke samvittigheden hos det folk, hvis kors han havde taget på sig. Det folk havde løsnet morderen af hans lænker og gjort sig til ét med ham. 
    7       Der Nazarener verhauchte am Kreuz. Doch das grosse Wunder geschah: die Auferstehung. Sein Geist, der Geist der Bergpredigt lebte weiter. Seine Lehre der Nächstenliebe, des Friedens auf Erden ist heute, zweitausend Jahre nach dem Tode ihres Verkünders, für viele hundert Millionen Menschen das leuchtende Ziel der Sehnsucht. Ein Ziel, dessen Formen und Farben wechseln, ein Ziel, zu dem die Menschheit auf vielerlei voneinander weichenden Pfaden zu streben vermeint, getrieben von einer Sehnsucht, deren Inhalt sich immer gleich bleibt.           Nazaræeren udåndede på korset. Dog, det største under skete: opstandelsen. Hans ånd, bjergprædikenens ånd, levede videre. Hans lære om næstekærlighed, om fred på jorden er i dag, to tusind år efter forkynderens død, for mange hundrede millioner mennesker det lysende mål for deres længsel. Et mål, hvis former og farver veksler, et mål, som menneskeheden mener at stræbe efter ad mange fra hinanden afvigende stier, drevet af en længsel, hvis indhold dog altid er det samme. 
    8      Mag dieses Ziel auch durch die Jahrtausende unerreichbar geblieben sein. Es ist die einzige Wegmarke, die den leidenden Menschen Trost, Kraft und Zuversicht geben kann.          Er så end dette mål gennem årtusinderne forblevet uopnåeligt, det er den eneste vejviser, som kan give de lidende mennesker trøst, kraft og tro på fremtiden. 
    9      Mögen auch viele kleinmütig zweifeln: was nützt uns ein Ziel, das wir niemals erreichen. Hat nicht seit unvordenklichen Zeiten der Seefahrer seinen Kurs in unbekannten Gewässern nach irgendeinem strahlenden Stern gerichtet? Kein Seemann hat sich jemals dem Gestirne genähert, nach dem er sein Schiff gesteuert hat. Und doch hat er auf seinem gefahrvollen Wege ins Unbekannte manch rettendes Eiland erreicht, manch schöne und reiche Küste gefunden und mit ihrem Reichtum Segen über die Menschheit gebracht.         Lad så bare os lidettroende tvivle: Hvad nytter et mål os, som vi aldrig kan nå? Har ikke søfareren i umindelige tider sat sin kurs ud i de ukendte farvande efter en eller anden strålende stjerne? Ingen sømand har nogensinde nærmet sig den stjerne, han styrede sit skib efter. Og dog er han på sin farefulde færd ind i det ubekendte nået frem til mangen en reddende ø, har fundet mangen en skøn og rig kyst og har med dens rigdom bragt velsignelse over menneskeheden. 
    10      "Christ ist erstanden", singen die Buchstabengläubigen in den Kirchen.        "Kristus er opstået", synger de bogstavtroende i kirkerne. 
    11      "Er ist überhaupt nicht gestorben", sagen andere Leute, die vielleicht einmal nicht weniger fromm sind als die eifrigen Kirchengänger, selbst wenn sie ihren Glauben mit so fremden Worten, wie Demokratie und Sozialismus bezeichnen. Gestorben ist nur sein Leib. Der Geist, die uralte Sehnsucht nach Frieden, Freiheit und Recht, nach Menschenwürde und Nächstenliebe, nach Güte und Menschenglück ist unsterblich.          "Han er overhovedet ikke død", siger andre mennesker, som måske i virkeligheden ikke er mindre fromme end de ivrige kirkegængere, selv om de beskriver deres tro med så fremmede ord som demokrati og socialisme. Det er kun hans krop, der er død. Ånden, den urgamle længsel efter fred, frihed og ret, efter menneskeværdighed og næstekærlighed, efter det gode, efter menneskelig lykke, er udødelig. 
    12       Der Glaube an das Gute und Edle, der Glaube an das Göttliche im Menschen ist nicht zu töten, weil es so ewig ist wie die Schöpfung. Mögen die Wege, auf denen er uns vorwärts treibe, abweichen von einander. Mögen viele auf halber Strecke verzagen. Mögen die Schwachen, die gestern noch "Hosianna" riefen, von Gewalthabern, von Schriftgelehrten und Pharisäern verführt, die Freunde des Friedens bespeien und "Kreuzige, kreuzige!" über sie rufen. Mögen die unbeugsamen Träger des Glaubens an eine bessere Zeit von Judas verraten, vom Volke verhöhnt und von Pontius Pilatus gekreuzigt werden: der Geist ersteht wieder auf, beseelt die Auserwählten immer aufs neue und will den Menschen Erlösung bringen. In dieser Gewissheit feiern wir unser Osterfest.         Troen på det gode og ædle, troen på det guddommelige i mennesket kan ikke slås ihjel, fordi den er lige så evig som skabningen. Lad bare de veje, af hvilke den driver os fremad, afvige fra hinanden. Lad bare mange give op på halvvejen. Lad bare de svage, der endnu i går råbte "Hosianna", forført af magthavere, af skriftkloge og farisæere, overspytte fredens venner og råbe "korsfæst, korsfæst!" over dem. Lad bare de ubøjelige bærere af troen på en bedre tid blive forrådt af Judas, forhånet af folket og korsfæstet af Pontius Pilatus: ånden står op igen, besjæler altid igen de udvalgte og vil bringe menneskene forløsning. I denne vished fejrer vi vor påskefest. 
    13Schlägt Hass uns auch die Welt zuschanden.
    Noch ist aus jedem Trümmerplatz
    ein neuer Friede auferstanden.
    In diesem Sinne Jochen Spatz. 
    Omend verden med sit had gør os til skamme,
    altid er der af hver ruindynge
    opstået en ny fred.
    Se det var meningen: Jochen Spatz. 
    14 Wissen Sie einen anderen Weg?
    Sehr geehrter Herr Jochen Spatz!
           Die beiden Briefe aus den Lagern an Sie, einmal der des von Ihnen so liebenswürdig betitelten "ollen ehrlichen Germanen" (46-09#1) und der Brief des Herrn Gerhard Bialke, (46-09#15) die Sie in den "Deutschen Nachrichten"  veröffentlichten, brachten mich auf die Idee, Ihnen ebenfalls einmal zu schreiben. Auf Ihre Antwort haben sich die beiden Herren anscheinend nicht mehr gemeldet; denn Sie haben weitere Briefe nicht bekanntgegeben. Schade! Ihre Artikel wären dann in eine andere Bahn gelenkt und es lägen ihnen nicht nur die Nazioten und ihr Regime zugrunde. 
    Kender De en anden vej?
    Meget ærede hr Jochen Spatz!
           De to breve fra lejrene til Dem, det ene fra én, der meget elskværdig af Dem blev betitlet: "en gammel ærlig germaner", det andet brevet fra hr Gerhard Bialke, som De offentliggjorde i "Deutsche Nachrichten", bragte mig på den idé, at jeg jo også engang kunne tage og skrive til Dem. Efter at De har svaret, har de to herrer tilsyneladende ikke meldt sig mere; for De har ikke offentliggjort flere breve. Det er en skam. Deres artikler ville jo så være blevet rettet ind mod en anden bane, og det ville ikke blot være nazi-idioter og deres regime, der lå til grund for dem. 
    15     Wie Sie selbst behaupten, liegt dieses hinter uns und wir wollen ein neues Leben beginnen. Ist es daher erforderlich, diese Dinge immer wieder zu erörtern oder sollen sie dadurch getilgt werden und als ungeschehen gelten? Genügt es nicht, dass sich die Mitglieder der ehemaligen Reichregierung im Nürnberger Prozess zu verantworten haben, und ausserdem am laufenden Band Verhaftungen von Deutschen vorgenommen werden, denen man Kriegverbrechen nachweist oder vorwirft?          Som De selv hævder, ligger dette bag os, og vi vil påbegynde et nyt liv. Er det derfor nødvendigt igen og igen at omtale disse ting eller skulle de derved gemmes af vejen og gælde for uskete? Kan det ikke være tilstrækkeligt, at medlemmerne af den daværende rigsregering holdes ansvarlig i Nürnberg-processen, og at der desuden foretages arrestationer på samlebånd af tyskere, som man påviser har deltaget i krigsforbrydelser, eller som man bebrejder det samme? 
    16      Wie wäre es, Hr. Spatz, wenn Sie uns einmal einen anderen Bericht verfassten, z. B. über Leistung von Zwangsarbeit durch 70jährige Greise, ihre Unterbringung in ehemaligen Judenlagern, Vergewaltigung deutscher Frauen und Kinder, bestialische Verübung anderer Grausamkeiten an Deutschen, die sich genau so unschuldig an den Verbrechen und dem Elend des früheren Systems fühlen wie Sie.         Hr. Spatz, hvad med, om De engang forfattede en anden beretning for os, f. eks. om det, at halvfjerdsårige oldinge bliver sat til tvangsarbejde, at de bliver indkvarteret i tidligere jødelejre, at tyske kvinder og børn bliver voldtaget, at der bliver udøvet andre bestialske grusomheder imod tyskere, som føler sig lige så uskyldige i det tidligere systems forbrydelser som De. 
    17 Ist es human, (Humanität soll uns Deutschen ja völlig abgehen) dass man deutsche Menschen mitten im angestrebten Weltfrieden aus Gebieten, in denen Jahrhunderte hindurch deutsche Menschen angesiedelt waren, von Haus und Hof vertreibt unter Zurücklassung ihres gesamten Eigentums, und sie tagelang ohne jede Wegzehrung in einen total übervölkerten Westen schickt, der krampfhaft bemüht ist, eine Hungersnot zu vermeiden. Und nach welchen Paragraphen des Freiheitsrechts und der Demokratie dürfen Nationen, die ihren Schilderungen zufolge besser sind als deutsche, jugendliche Zwangsarbeiter zurückbehalten und nur alte, gebrechliche, kranke Deutsche ausweisen, welche Tatsache angeblich im Gegensatz zu den Vereinbarungen der Alliierten steht?  Er det humant (humanitet skal jo fuldstændig frakendes os tyskere), at man midt i, at man tilstræber fred i verden, fører tyskere bort fra områder, hvor der igennem århundreder har boet tyskere, fordriver dem fra hus og gård, så de må efterlade hele deres ejendom, og sender dem på en dagslang rejse uden nogen medbragt mad hen til et totalt overbefolket vest, som krampagtigt arbejder på at undgå hungersnød? Og efter hvilke paragraffer i frihedens og demokratiets retsbog har nationer, der efter deres egne skildringer er bedre end den tyske, lov til at tilbageholde unge tvangsarbejdere og kun udvise gamle, svagelige, syge tyskere, når disse kendsgerninger dog angiveligt står i modsætning til de allieredes vedtagelser? 
    18       Ich glaube nicht, dass diese Deutschen nur den Stein im Auge des Nächsten sehen und sich in Beschimpfung derer ergehen, die sie in diese Lage gebracht haben. Kennen Sie, Herr Spatz, trotz Ihres Aufenhaltes im Ausland und ohne Mitglied einer Regierung gewesen zu sein, die Elemente, die zum Kriege getrieben haben, so genau?        Jeg tror ikke, at disse tyskere nu ser stenen i øjet på næsten og bare bliver ved med at skælde ud på dem, der har bragt dem i denne situation. Kender De, hr Spatz, trods Deres ophold i udlandet og uden at have været medlem af en regering, de elementer, der har drevet til krig, så nøje? 
    19       Abschliessend möchte ich noch folgende Frage an Sie richten: Wie stellen Sie sich den Aufbau Deutschlands im Sinne einer Demokratie vor? Auch hierüber wäre ein aufschlussreicher Artikel sehr interessant. Deutschland ist eine kleine Provinz seines früheren Staates geworden, seine Ostgebiete sind abgetrennt, die grössten und wichtigsten Industrieanlagen für Reparationen fremden Ländern einverleibt, das Saar- und Ruhrgebiet, sowie sämtliche Kohlenindustrien des Rheingebietes sollen von Deutschland abgetrennt und Freistaaten werden, das restliche Deutschland in Zonen eingeteilt, deren Besatzungen zwar einen Zusammenschluss bilden, politisch gesehen jedoch sehr abweichende Ziele verfolgen.         Afslutningsvis vil jeg gerne stille yderligere dette spørgsmål til Dem: Hvordan forestiller De Dem, at  Tyskland kan opbygges til et demokrati? Også herom kunne det være interessant med en oplysende artikel. Tyskland er blevet en lille provins af sin tidligere stat, dets østområder er skilt fra, de største og vigtigste industrianlæg indlemmet til erstatninger til fremmede lande, Saar- og Ruhrområderne, såvel som samtlige kulindustrier i Rhin-området skal skilles ud fra Tyskland og blive til fristater, resten af Tyskland inddeles i zoner, hvis besættelser ganske vist danner en sammenslutning, men politisk set forfølger meget afvigende mål. 
    20     Ich glaube, Herr Spatz, dass die Lage Deutschlands und seines demokratischen Wiederaufbaus von in Dänemark lebenden Deutschen, die in warmen Räumen untergebracht sind und kein Hungergefühl kennen, wohl kaum beurteilt werden kann. Es wird Ihnen bekannt sein, dass das Schicksal derer, die in Dänemark leben, das beste aller Deutschen ist.       Jeg tror, hr Spatz, at Tysklands situation og dets demokratiske genopbygning næsten ikke kan bedømmes af tyskere, der lever i Danmark, indkvarteret i opvarmede rum og uden at kende nogen følelse af sult. Det vil være Dem bekendt, at de tyskere, der lever i Danmark, har den bedste skæbne af alle tyskere. 
    21     Warum müssen Deutsche immer ihr eigenes Vaterland und ihre Landsleute beschimpfen? Ein alter Spruch sagt: "Ein schöner Vogel, der sein eigenes Nest beschmutz!"        Hvorfor skal tyskere altid skælde ud på deres eget fædreland og deres landmænd? Et gammelt ordsprog siger: "Det er en køn fugl, der beskider sin egen rede!"
    22      Und nun zu Ihrem angeführten Streitgesang. Hans Baumann schreibt in seinem Lied! "Es zittern die morschen Knochen  ... denn heute da hört uns Deutschland zum Unterschied von ge-hört uns D ...", welches falsch ist. (46-11#15        Og nu til den af Dem anførte stridssang. Hans Baumann skriver i sin sang: "De skøre knogler sitrer ... for i dag hører Tyskland os", til forskel fra "i dag tilhører Tyskland os", hvilket er forkert. 
    23      In der Hoffnung, eine Stellungnahme in Ihrem nächsten Artikel zu finden, schliesse ich
    Frau Liselotte Stantschus. 
          I håb om at finde en stillingtagen i Deres næste artikel slutter jeg
    Fru Liselotte Stantschus.
    24 Sehr verehrte Briefschreiberin!
          Natürlich werden durch die wiederholte Erörterung der Hitlerschen Schändlichkeiten die Untaten nicht getilgt. Doch der Versuch, die Ursachen unseres heutigen Elends totzuschweigen, erscheint uns als leichtfertig, weil er uns schadet. 
    Meget ærede brevskriver!
          Naturligvis bliver de forfærdelige gerninger ikke skjult, når man stadig omtaler de Hitlerske skændigheder. Men forsøget på at tie årsagerne til vor nuværende elendighed ihjel forekommer os letfærdigt, fordi det skader os.
    25        Dass im Zuge der Kampfhandlungen und der Besetzung Deutschlands Grausamkeiten in der von Ihnen geschilderten Art geschehen sind, wird niemand bestreiten wollen, vor allen niemand, der den Krieg aus eigener Erfahrung kennt. Glauben Sie nur ja nicht, wir hiessen Gewalttaten gut, nur weil sie an Deutschen begangen würden. Aber unsere eigene Verantwortung wird durch den Hinweis auf andere Völker nicht kleiner.         At der i forbindelse med kamphandlingerne og besættelsen af Tyskland er forekommet grusomheder af den art, De beskriver, er der ingen, der vil bestride, fremfor alt ingen, der kender til krig af egen erfaring. De må endelig ikke tro, at vi godkender voldshandlinger, bare fordi de bliver begået imod tyskere. Men det ansvar, vi har for tingene, bliver ikke mindre, selv om man henviser til andre folk. 
    26      Wir halten es weiterhin durchaus nicht für human, Menschen aus ihren angestammten Gebieten zu vertreiben und ihres rechtsmässig erworbenen Eigentums zu berauben. Doch Ihr Appell an Freiheit und Demokratie kommt entweder reichlich spät oder reichlich früh. Sie stellen Ansprüche an Ideale, die Sie wahrscheinlich gestern verachtet haben, heute verachten und morgen verachten werden. Halten Sie Freiheit und Demokratie für eine Art Rückversicherung zum Schutze gescheiterter Welteroberer, werden Sie freilich enttäuscht.         Vi anser det endvidere slet ikke for humant at fordrive mennesker fra de områder, de stammer fra, og berøve dem deres retmæssigt erhvervede ejendom. Dog, Deres appel til frihed og demokrati komme enten lidt for sent eller lidt for tidligt. De stiller krav til idealer, som De sandsynligvis foragtede i går, også foragter i dag og vil foragte i morgen. Hvis De regner frihed og demokrati for en slags forsikring for mislykkede verdenserobrere, så vil De i hvert fald bliver skuffet. 
    27 Denn unser Vaterland leidet nicht, weil Demokratie und Freiheit versagen, sondern weil es nichts für diese Ideale geopfert hat, weil es sich statt dessen von seiner Führung zum Kriege verleiten liess. Krieg ist Faustrecht, Appell an die rohe Gewalt. Ein Volk, das einen Krieg beginnt, muss wissen, in welche Gefahr es sicht stürzt. Wo die Gesetze des Friedens verstummen, gilt das Gesetz des Krieges, der fürwahr kein humaner Gesetzgeber ist. Darum geht es ja eben. Man muss den Anfängen wehren.  For vort fædreland lider ikke, fordi demokrati og frihed ikke slår til, men fordi det ikke har ofret noget for disse idealer, fordi det i stedet for at lade sig lede af dem lod sig forlede af sin ledelse til krig. Krige er magtens ret, appel til den rå vold. Et folk, der påbegynder en krig, må vide, hvilken fare det styrter sig ud i. Når fredens love tier stille, gælder krigens love, og krigen er så sandelig ikke en mere human lovgiver. Det er jo det, det handler om. Man må undgå at begynde en krig. 
    28       Wer hat Ihnen denn gesagt, andere Völker oder Nationen seien besser als wir Deutschen? Wir haben nie etwas anderes behauptet, als dass die demokratisch eingestellten Nationen politisch klüger und geschulter gehandelt haben als wir, eine Behauptung, die von der Geschichte der jüngsten Jahre blutig und grauenhaft unter Beweis gestellt worden ist.         Og hvem har så sagt Dem, at andre folk eller nationer er bedre end vi tyskere? Vi har aldrig hævdet andet, end at de demokratisk indstillede nationer politisk set har handlet mere klogt og mere skolet end vi, en påstand, som der af historien i de senere år er blevet ført et blodigt og grusomt bevis for. 
    29      Wer hat behauptet, uns Deutschen ginge die Humanität völlig ab? Den Nationalsozialisten war und ist dieser Begriff ein Greuel. Machen Sie immer noch keinen Unterschied zwischen Nationalsozialisten und Deutschtum? Ich meine, wir Deutschen alle verlangen dies von den siegreichen Alliierten?         Hvem har hævdet, at man fuldstændig fraskriver os tyskere humanitet? For nationalsocialisterne var og er dette begreb en gru. Gør De stadig ikke skel mellem nationalsocialister og tyskhed? Jeg mener, det er jo netop, hvad alle vi tyskere forlanger af de sejrende allierede? 
    30        Sie fragen mich nach den Elementen, die zum Kriege getrieben haben? Muss man Mitglied einer Regierung sein, um die Kriegstreibereien Hitlers und der Alldeutschen bis in die innersten Einzelheiten zu kennen? Im Dritten Reich vielleicht. Im freien Ausland nicht.         De spørger mig om de elementer, der har ført til krig? Skal man være medlem af en regering for at kende Hitlers og altyskernes krigstilskyndelser til inderste enkelhed? Nå ja, måske i det tredie rige. Men ikke i det frie udland. 
    31       Wie ich mir den Aufbau Deutschlands im Sinne der Demokratie vorstelle? Nun, erstens merzen wir Hitlers Gedankengut aus, säubern Verwaltung, Wirtschaft, Politik und Kultur von offenen und heimlichen Anhängern der Herrenvolkslehre und der Eroberungsgelüste. Wir bauen unsere Heimat wieder auf und versuchen, im Rahmen des uns Möglichen die Verbrechen und Schäden wieder gutzumachen, die vom dritten Reich angerichtet wurden. Dazu sind wir verpflichtet; denn wir sind Deutschland und damit die Erben der Schuld und der Schulden des Dritten Reiches. Das ist der einzig gangbare Weg, den ich sehe. Leicht ist er nicht. Wissen Sie einen besseren?        Hvordan jeg forestiller mig Tysklands opbygning i demokratisk betydning! Nuvel, først udrenser vi Hitlers tankegods, renser forvaltning, erhvervsliv, politik og kultur fra de åbne og skjulte tilhængere af herrefolkslæren og erobringslysterne. Vi opbygger igen vores hjemstavn og forsøger på indenfor rammerne af det mulige at give erstatning for de forbrydelser og skader, som blev anrettet af det tredie rige. Det er vi forpligtede på. For vi er Tyskland, og dermed arvtagere til det tredie riges skyld og gæld. Det er den eneste farbare vej, som jeg kan se. Let er den ikke. Kender De nogen bedre? 
    32       Was Sie über Deutschlands Zukunft schreiben, ist vorläufig reines Rätselraten. Die Friedensverhandlung, die sich mit Deutschlands künftiger Gestalt beschäftigen soll, ist ja vorläufig nicht einmal eröffnet. Meinen Sie, diese Verhandlungen werden günstig beeinflusst, wenn wir von vornherein zeigen, dass wir nichts gelernt haben aus der Katastrophe und auch nichts lernen wollen?          Hvad De skriver om Tysklands fremtid, er foreløbig det rene gætteri. Fredsforhandlingerne, som skal beskæftige sig med Tysklands fremtidige skikkelse, er jo foreløbig ikke engang åbnet. Mener De, at disse forhandlinger vil blive influeret på gunstig måde, hvis vi på forhånd viser, at vi intet har lært af katastrofen og heller ikke vil lære noget? 
    33       Sie fragen: Warum müssen Deutsche immer ihr eigenes Vaterland und ihre Landsleute beschimpfen? Ich frage dagegen: Wer tut es denn? Haben Sie einmal englische, amerikanische, französische oder skandinavische Zeitungen gelesen und dort gesehen, wie lebhaft und eindeutig dort die Politik der eigenen Nation kritisiert wird? Fällt uns Deutschen ein Stein aus der Krone, wenn wir vor unserer eigenen Tür kehren?         De spørger: Hvorfor skal tyskere altid skælde ud på deres eget fædreland og deres landsmænd? Jeg spørger modsat: Hvem gør da egentlig det? Har De nogensinde har læst engelske, amerikanske, franske eller skandinaviske aviser og dèr set, hvor levende og éntydigt ens egen nations politik bliver kritiseret? Går der noget fra os tyskere, hvis vi fejer for vor egen dør? 
    34        Sie berichtigen mein Zitat aus dem Baumannschen Streitgesang. Ich weiss sehr wohl, dass es im Liederbuch heisst, wie Sie schreiben. Gesungen wurde es aber wie ich es zitiert habe. Was bedeutet Ihr Vorbehalt aber, wenn ich nach dem gleichen Parteiliederbuch fortfahren kann: 
    "Und liegt vom Kampf im Trümmern
    die ganze Welt zuhauf, 
    Das soll uns den Teufel kümmern,
    wir baun sie wieder auf". 
           De korrigerer mit citat fra den baumannske stridssang. Jeg véd meget godt, at der i sangbogen står, sådan som De har skrevet. Men der blev sunget, sådan som jeg citerede. Men hvad betyder Deres forbehold, hvis jeg ifølge den samme partisangbog kan gå videre: 
    "Og ligger hele verden tilhobe i ruiner efter kampen, det skal ikke bekymre os en døjt, vi bygger den op igen". 
    35      Das soll uns den Teufel kümmern, verehrte Leidensgefährtin. Da haben wir es. Und uns, also Sie und mich und alle übriggebliebenen Deutschen, die keine Nationalsozialisten sind, uns kümmert es heute sehr. 
    Jochen Spatz. 
            Jo, det skal bekymre os en døjt, kære lidelsesfælle. Dèr har vi det. Og os, altså De og jeg og alle de overlevende tyskere, der ikke er nationalsocialister, os bekymrer det særdeles meget i dag. 
    Jochen Spatz. 
    36 Ein Flüchtlingsfreund
    An alle Flüchtlinge im Allgemeinen und im Besonderen an die Verfasserin des Briefes aus dem Oxböllager, die an "alle Verantwortlichen dieser nichtswürdigen Zeitung" schrieb. (46-12#14
    En flygtningeven
    Til alle flygtninge i almindelighed og i særdeleshed til forfatteren af brevet fra Oksbøllejren, som skrev til "alle, der har ansvar for denne uværdige avis". 
    37      Ich, ein vierzigjähriger deutsch-dänischer Abonnent der "Deutsche Nachrichten", habe mit Interesse Ihren Aufsatz gelesen, in welchem Sie die Zeitung als nichtswürdig bezeichnen und Ihrer Hochachtung für Hitler Ausdruck geben. Meine Ansichten über diese Dinge sind völlig entgegengesetzt den Ihrigen, trotzdem fühle ich nicht die geringste Spur von Groll gegen Sie; denn Sie schreiben natürlich so, wie Ihre ehrliche Überzeugung es Ihnen diktiert. Weil aber Ihr Hitlerglaube, falls er auch bei anderen Volksgenossen Lebensbedingungen hat, eine tödliche Gefahr für die Zukunft Deutschlands bedeutet, ergreife ich die Feder, um Ihnen kurzgefasst zu widersprechen.         Jeg, en fyrreårig tysk-dansk abonnent på "Deutsche Nachrichten", har med interesse læst Deres artikel, hvori De betegner avisen som uværdig og giver udtryk for Deres højagtelse for Hitler. Mine anskuelser over disse ting er fuldstændig modsatrettede Deres, alligevel føler jeg ikke den mindste smule forbitrelse imod Dem; for De skriver naturligvis sådan som Deres ærlige overbevisning dikterer Dem det. Men fordi Deres Hitler-tro, ifald den også har livsbetingelser hos andre folkefæller, betyder en dødelig fare for Tysklands fremtid, derfor griber jeg pennen, for i korthed at sige Dem imod. 
    38       Es ist notwendig, zu verstehen und die notwendigen Folgerungen daraus zu ziehen, dass Deutschland völlig in der Gewalt der Alliierten ist und dass die Alliierten Hitler als den Urheber des Krieges betrachten. Hitlertreue seitens der Deutschen wird also nur entsprechende grössere Knechtung des Volkes nach sich tragen. Es ist also leicht, zu sehen, dass schöne Träumereien über das, was Hitler wollte, sinnlos und schädlich sind.         Det er nødvendigt at forstå og at drage de nødvendige følger af, at Tyskland er fuldstændig i de allieredes magt, og at de allierede betragter Hitler som ophavsmand til krigen. Hitlertroskab fra tyskernes side vil altså kun drage en tilsvarende større knægtelse af det tyske folk med sig. Det er altså let at se, at skønne drømmerier om, hvad Hitler ville, er meningsløse og skadelige. 
    39 Es ist ein unbedingtes Erfordernis, Hitler nach aussen hin zu verdammen. Aber nicht nur nach Aussen, sondern auch nach Innen. Ein solches Verlangen wird Ihnen vielleicht schwer vorkommen; denn was in der Jugend durch jahrelange Beeinflussung tief verwurzelt ist, ist schwer aufzureissen. Aber es muss getan werden. Die Achtung vor Hitler kann durch Vieles vernichtet werden, falls man gewillt ist, die Sache ohne Voreingenommenheit zu beurteilen.  Det er et ubetinget krav at fordømme Hitler udefra. Men ikke blot udefra, også indefra. Et sådant krav vil måske forekomme Dem vanskeligt; for hvad der har slået rod i ungdommen gennem årelang indflydelse, er vanskeligt at rive op. Men det må gøres. Agtelsen for Hitler kan tilintetgøres gennem meget, hvis man er til sinds at bedømme sagen uden forudindtagenhed. 
    40 Er war der Führer, aber wie hat er geführt? Er hat Deutschland in die grösste Katastrophe geführt, die es jemals ertragen musste. Sein Starrsinn, unbeugsamer Idealismus, die den Forderungen elastischen Zusammenlebens mit anderen Nationen widersprachen, schufen ihm überalle Feinde. Er litt an Verfolgungswahnsinn insofern, dass er schon in Friedenszeiten überall Feinde sah und sie in kränklicher Weise ins Groteske überschätzte, (z. B. die Russen und die Juden in aller Welt).  Han var føreren, men hvordan har han ført? Han har ført Tyskland ind i den største katastrofe, som det nogensinde har måttet bære. Hans stivsind, ubøjelige idealisme, som modsagde fordringerne om et elastisk samliv med andre nationer, skabte ham fjender overalt. Han led af forfølgelsesvanvid i den grad, at han allerede i fredstid så fjender overalt og på sygelig måde overdrev dem til det groteske (eksempel: Russerne og jøderne i hele verden). 
    41 Ist es merkwürdig, dass die Welt gleichzeitig mit dem Zunehmen der deutschen Kriegsmacht sich bedroht fühlte und entsprechende Gegenmassnahmen traf? Sind Sie nicht vollständig davon überzeugt, dass allein Hitler es in der Macht gehabt hätte, den Krieg abzukehren und also das Volk vor dem ungeheuren Elend zu schützen? Ob der Anlass zum Kriege, die Frage mit Polen, gerecht oder nicht gerecht war, ist in dieser Beziehung völlig ohne Bedeutung. Von alleiniger Bedeutung nur sind die Folgen seines Handelns für Deutschland und für die Welt.  Er det mærkværdigt, at verden samtidig med, at den tyske krigsmagt voksede, følte sig truet og traf tilsvarende modforholdsregler? Er De ikke fuldstændig overbevist om, at alene Hitler havde det i sin magt, at afværge krigen og altså beskytte folket mod den uhyre elendighed? Om foranledningen til krig, spørgsmålet om Polen, var retfærdigt eller ej, er i denne henseende fuldstændig uden betydning. Det eneste, der betyder noget, er følgerne af hans handlen for Tyskland og for verden. 
    42         Vielleicht fühlen Sie sich aber unsicher wie ein Schiff ohne Steuerung im Sturm, wenn Sie den Glauben an Hitler aufgeben müssen, den Sie als den zentralen Mittelpunkt des Daseins gewohnt geworden sind zu betrachten, und ich gebe Ihnen Recht, wenn es Ihnen schwer fällt, in der jetzigen Welt ein anderes Ideal zu finden; denn auch die Anderen haben Fehler, wenn auch nicht annähernd so gefährlicher Art wie Hitlers. Aber ich schlage vor, dass das Hauptverlangen des Volkes an eine Regierung sein muss: Friede.        Men måske føler De Dem usikker, som et skib uden ror i storm, når De må opgive troen på Hitler, ham De er blevet vant til at betragte som det centrale midtpunkt i Deres liv, og jeg giver Dem ret, når det falder Dem svært i den nuværende verden at finde et andet ideal; for også de andre har fejl, om end ikke af tilnærmelsesvis så farlig art som Hitlers. Men jeg foreslår, at et hovedforlangende fra et folk til dets regering må være: Fred. 
    43 Denn Krieg ist der schädlichste Faktor, der die Menschheit je belastet hat. Ein anderes Verlangen muss sein: Demokratie, d. h. Möglichkeit fürs Volk, selber seine Regierung zu wählen und sie verabschieden zu können, falls sie dem Volke nicht mehr gefällt. Wie schön hätte es Deutschland heute nicht haben können, wenn eine solche Regierung 1939 in Deutschland am Ruder gewesen wäre.  For krig er den skadeligste faktor, der nogensinde har belastet menneskeheden. Et andet forlangende må være: Demokrati, det vil sige, folkets mulighed for selv at vælge sin regering og for at kunne afskedige den, hvis den ikke mere behager folket. Hvor skønt kunne Tyskland ikke have haft det, hvis en sådan regering havde stået ved roret i Tyskland i 1939!
    44        Während der Besetzung war in einem hier nahegelegenen Kasernenhof mit grossen Buchstaben zu lesen: "Deutscher sein, heisst Kämpfer sein". Dieser Satz drückt einfach und typisch den ganzen Grund des Unglücks für das deutsche Volk aus, nämlich das Fehlen der Verachtung des Krieges. Der Kampfgeist und Kriegswille und Militarismus müssen mit allen Mitteln in Deutschland ausgerottet werden und der unbeugsame Wille zu friedlicher Zusammenarbeit mit anderen Völkern an deren Stelle treten. Nur so wird es möglich sein, für Deutschland wieder Wohlstand und andauernden Wohlstand zu erarbeiten. Dann wird die Welt mit Vertrauen zum gegenseitigen Segen mit Deutschland zusammenarbeiten können. Dieses braucht Zeit, aber das Ziel muss klar sein.         Under besættelsen stod der i en nærliggende kasernegård at læse med store bogstaver: "At være tysker betyder at være i kamp". Denne sætning udtrykker simpelt og typisk hele grunden til ulykke for det tyske folk, idet vi nemlig mangler foragt for krigen. Kampgejsten og krigsviljen og militarismen må med alle midler udryddes i Tyskland og en ubøjelig vilje til fredeligt samarbejde med andre folk træde i stedet. Kun sådan vil det være muligt igen at oparbejde velstand, altså vedvarende velstand for Tyskland. Så vil verden kunne arbejde sammen med Tyskland til gensidig velsignelse. Dette behøver tid, men målet må være klart. 
    45      Auch hier in Dänemark würden Sie lauter Freunde bekommen. Jetzt sind hier grosse Teile der Bevölkering, die aus verständlichen Gründen feindselig gegen Deutschland und auch gegen die Flüchtlinge eingestellt sind und Ihre Anschauung ist geeignet, die Feindseligkeit zu bewahren. Aber in dem Glauben, dass das deutsche Volk nur gezwungen dem Nazismus folgen musste, sind hier auch sehr viel Menschen, die Sympathie für die Flüchtlinge haben ...
        Einen Gruss an alle Flüchtlinge sendet
    Wilhelm Hansen,
    Kopenhagen. 
           Også her i Danmark ville De kunne få lutter venner. I dag er her store dele af befolkningen, som af forståelige grunde er fjendtligt indstillet imod Tyskland og også imod flygtningene, og Deres anskuelse er velegnet til at bevare fjendtligheden. Men i troen på, at det tyske folk kun nødtvungent måtte følge nazismen, er der også her mange mennesker, der har sympati for flygtningene. 
         En hilsen til alle flygtninge sender
    Wilhelm Hansen,
    København. 
    46 Wozu Militär?
    Gerhard Steenberg,
    Flüchtlingslager Esbjerg
    Block Boelcke 6411
    Esbjerg, den 20.3. 1946
    An die 
          "Deutsche Nachrichten", 
         Wenn ich als einfacher Bautechniker auf einzelne Fragen eingehen will, so deshalb, weil ich annehme, dass wohl viele dieselbe Meinung haben wie ich und ich für sie darauf antworten will. Es interessieren mich besonders die Fragen: "Ist es nötig, Militär zu haben?" 2. "Soll es eine Polizeigewalt im Staate geben?"
    Hvad skal vi med militæret?
    Gerhard Steenberg,
    Flygtningelejren i Esbjerg
    Block Boelcke 6411
    Esbjerg, den 20.3. 1946
    Til 
          "Deutsche Nachrichten", 
          Når jeg som simpel byggetekniker vil gå ind på enkelte spørgsmål, så skyldes det, at jeg antager, at mange nok kan have den samme medning som jeg, og at jeg vil besvare dem på deres vegne. Der er især to spørgsmål, der interesserer mig: 1. "Er det nødvendigt at have et militær?" og 2. "Skal der findes en politimagt i staten?"
    47       Ich bin der Meinung, dass es nicht nötig ist, Militär zu haben. Natürlich braucht kein Land darin eine Ausnahme machen. Wenn alle Länder das Militär abschaffen würden, wäre damit die Kriegsgefahr und die Angst vor einem Kriege beseitigt. Das Geld, was dabei gespart wird, könne für friedliche Zwecke mehr Nutzen bringen. Wieviel Elend könnte dann beseitigt werden und was könnte dem Arbeiter dafür geboten werden? Die Elendsquartiere könnten gegen bessere Wohnungen vertauscht werden.          Jeg er af den opfattelse, at det ikke er nødvendigt at have et militær. Naturligvis er der intet land, der behøver at udgøre nogen undtagelse fra den regel. Hvis alle lande ville afskaffe militæret, ville dermed krigsfaren og angsten for en krig være afskaffet. De penge, som derved ville kunne spares, kunne gøre mere nytte til fredelige formål. Hvor megen elendighed kunne ikke fjernes på den måde, og hvor meget kunne man ikke tilbyde arbejderen til gengæld? Hans elendige boligkvarterer kunne udskiftes med bedre boliger. 
    48 Allerdings wäre es nötig, dass alle Länder, wenn sie wirklich Interesse an dem ewigen Frieden haben, ihr Militär restlos abschafften und damit auch alles, was für den Krieg bestimmt ist. Das Material, Stahl, Eisen, Benzin, Gummi, Leder usw. nur für den Frieden verwendet, bringt mehr Nutzen als Panzer und Kriegsschiffe. Auf die Frage: "Wenn nicht, was will man dann an seine Stelle setzen?" I hvert fald ville det være nødvendigt, at alle lande, hvis de virkelighed var interesserede i den evige fred, fuldstændig skulle afskaffe deres militær, og dermed også alt, hvad der er bestemt til krigen. Og at anvende dette materiale, stål, jern, benzin, gummi, læder osv, til udelukkende fredelige formål, bringer mere nytte end panser og krigsskibe. Hvis man spørger: "Hvis man ikke har noget militær, hvad vil man så sætte i stedet?"
    49      Nach meiner Meinung genügt in allen Ländern die Polizeitruppe, die für die öffentliche Ordnung sorgt. Somit wäre die Frage: "Soll es eine Polizeigewalt im Staate geben?" beantwortet. Polizei muss es geben; denn das Verbrechertum würde wohl ohne die Polizei überhand nehmen. Ausserdem ist es aber auch nötig, in den Städten für Ruhe und Ordnung zu sorgen. Es ist aber ein Unterschied, wie die Polizei aufzutreten hat. So wie es war als Hitler und Konsorten sie einsetzte, darf es nicht sein. Die Polizeibeamten müssen vorbildlich höflich und im wahrsten Sinne Volkspolizei sein und nicht Werkzeug einer Diktatur.           Her er det min opfattelse, at det i alle lande er nok med en politistyrke, der kan sørge for den offentlige orden. Og dermed skulle spørgsmålet: "Skal der findes en politimagt i staten?" være besvaret. Der må findes politi, for forbrydelserne ville tage overhånd uden politi. Men desuden er det også nødvendigt at sørge for ro og orden i byerne. Men der er forskel på, hvordan politiet skal optræde. Sådan som det foregik, da Hitler og kumpaner satte politiet ind, må det ikke være. Politifolkene må på forbilledlig vis være høflige og i den sande betydning af ordet være et folkepoliti og ikke redskab for en diktator. 
    50      Zur Sicherung eines wahren Friedens muss in allen Ländern das Militär verschwinden. Eine auf das Mindeste eingeschränkte Polizeitruppe ist ausreichend, um die Ordnung aufrecht zu erhalten und genügt zur Sicherung des Grenzverkehrs.
    Gerhard Steenberg
             Til sikring af en sand fred må i alle lande militæret forsvinde. En minimal politistyrke er tilstrækkelig til at opretholde ordenen og til at sikre grænsetrafikken. 
    Gerhard Steenberg
    51 Antworten auf eine Lebensfrage
    An die "Deutschen Nachrichten". 
       Betrifft den Artikel von Hal Koch "Was ist Demokratie" in Nr. 9 der "Deutschen Nachrichten". 
           Im hiesigen Lager erteile ich Fortbildungsunterricht, der 15- bis 18-jährige Jugendliche umfasst. Ich habe ihnen den Artikel vorgelesen, und dann haben wir die 8 Fragen gemeinsam wie folgt beantwortet: 
    Svar på et livsspørgsmål 
    Til "Deutsche Nachrichten":
          Med hensyn til artiklen af Hal Koch "Hvad er demokrati" i nr 9 af "Deutsche Nachrichten". 
           I nærværende lejr er det mig, der står for den videregående uddannelse, som omfatter de 15-18 årige. Jeg læste artiklen for dem, og så har vi i fællesskab besvaret de 8 spørgsmål som følger. 
    52    1. Frage: Wie entschied man in den ältesten Zeiten politische oder nationale Konflikte?
         Antwort: Durch das Schwert oder die Macht der Stärkeren. 
         2. Frage: Ist es richtig, wenn man zu Entscheidungen kommen will, sich zu schlagen? 
          Antwort: Nein, denn eine gütliche Einigung durch Aussprache (Diskussion) ist entschieden vorzuziehen. 
           1. spørgsmål: Hvordan afgjorde man i gamle dage politiske eller nationale konflikter?
           Svar: Med sværdet eller med den stærkeres magt.
           2. spørgsmål: Er det rigtigt at bruge magt, når man vil nå frem til en afgørelse?
          Svar: Nej, for frivilligt at blive enige gennem diskussion er bestemt at foretrække.  
    53      3. Frage: Hat der Stärkere immer Recht?
        Antwort: Nein, denn es ist in der Geschichte oft vorgekommen, dass der Unterlegene im Recht war. 
          4. Frage: Kann man politische Konflikte ohne Blutvergiessen lösen? 
          Antwort: Ja, durch Aussprache und gegenseitige Zugeständnisse. 
         5. Frage: Wie entschied man in der demokratischen Zeit Konflikte auf dem Forum (Marktplatz) von Athen?
         Antwort: Durch Aussprache in Massenversammlungen, vielleicht auch durch Stimmenabgabe. 
           3. spørgsmål: Har den stærkeste altid ret?
           Svar: Nej, for det er ofte i historien forekommet, at den underlegne havde ret.
           4. spørgsmål: Kan man løse politiske konflikter uden blodsudgydelse?
           Svar: Ja, gennem diskussion og gensidige indrømmelser.
           5. spørgsmål: Hvordan afgjorde man i den demokratiske tid konflikter på Athens forum? 
           Svar: Gennem diskussion i masseforsamlinger, måske også gennem afstemning. 
    54      6. Frage: Ist Propaganda berechtigt? 
         Antwort: Nein und ja, denn laut Artikel wäre Propaganda in einem alten demokratischen Staat nicht erforderlich. Da wir aber in Bezug auf Demokratie viel zu lernen haben, ist Propaganda und Aufklärung durch sie unbedingt notwendig. 
          7. Frage: Sollen auch die demokratischen Staaten Propagandaministerien errichten?
         Antwort: Nein, denn es wäre ein zu grosser Aufwand, um der Wahrheit die Ehre zu geben. 
           6. spørgsmål: Er propaganda berettiget?
           Svar: Nej og ja, for ifølge artiklen skulle det ikke være nødvendigt med propaganda i en gammel demokratisk stat. Men da vi med hensyn til demokrati har meget at lære, er propaganda og oplysning gennem demokrati ubetinget nødvendig.
          7. spørgsmål: Skal også demokratiske stater oprettet et propagandaministerium?
          Svar: Nej, det ville være en for stor anstrengelse for at give sandheden ære. 
    55      8. Frage: Was ist der Unterschied zwischen Tyrannei, Herrschaft der Wenigen und Demokratie?
         Antwort: Tyrannei: Macht und Herrschaft einer oft kleinen Gruppe zur Unterdrückung des Volkes. 
          Demokratie: Gleiches Recht für alle. 
          Es hat wirklich Freude gemacht, mit welchen Eifer die Jugendlichen bei der Sache waren. Ob die Beantwortungen richtig ausgefallen sind, wird uns wohl die nächste Zeitung verraten. Wir alle haben ja noch viel zu lernen, um demokratisches Wesen in uns aufzunehmen. Wenn aber der gute Wille dazu vorhanden ist, so ist schon viel gewonnen. 
           8. spørgsmål: Hvad er forskellen mellem tyranni, herredømme af de få og demokrati?
           Svar: Tyranni er magt og herredømme fra en ofte lille gruppe til folkets undertrykkelse.
           Demokrati: Lige ret for alle.
           Det har virkelig været en glæde at se, med hvor stor iver de unge gik til sagen. Om besvarelserne er faldet rigtigt ud, vil vel den næste avis fortælle os. Vi har jo alle endnu meget at lære, for at optage det demokratiske væsen i os. Men hvis den gode vilje er forhånden, så er allerede meget nået. 
    56       Diese Zeilen sollen eine Anregung für andre Lager sein, in denen vielleicht kein Fortbildungsschulunterricht erteilt wird. Gerade die Jugendlichen müssen zusammengefasst werden. Man kann dann solche oder auch andre Artikel zur Vorlesung bringen und eine Aussprache anschliessen.
    Mit bestem Gruss
    Herbert Martin,,
    Lager 62-06, Strellev per Ølgod.
          Disse linier skal være en opmuntring til andre lejre, hvor der måske ikke gives videregående uddannelse. Netop de unge må blive sikre i troen. Man kan derfor bruge den slags artikler eller andre artikler, som man læser op og diskuterer bagefter.
    Med de bedste hilsener
    Herbert Martin,
    57      Der Brief ist das erfreuliche Zeichen einer geistigen Aktivität in den Lagern. Und der Versuch ist schon begrüssenswert. Die Antworten leiden etwas unter zu grosser Kürze, die es schwer macht, das zu sagen, was man meint. Die Antwort zur Frage 7 scheint aber gründlich verunglückt zu sein. Es ist sogar zweifelhaft, was die Antwort besagen will.        Brevet er et glædeligt tegn på åndelige aktivitet i lejrene. Og forsøget må hilses velkommen. Svarene lider noget på grund af, at de er korte; det gør det vanskeligt at sige, hvad man mener. Men svaret på spørgsmål 7 synes at være meget uheldigt. Det er endog tvivlsomt, hvad svaret vil give udtryk for. 
    58       Wir nehmen an, dass der Sinn der Antwort eigentlich sein soll, Nein, denn die Wahrheit setzt sich in einer demokratischen Gesellschaft besser ohne Propagandaministerium mit Hilfe des freien Meinungsaustausches durch. Dieser grossen Aufwand, den ein Ministerium verlangen würde, ist also garnicht notwendig.       Vi antager, at svarets mening egentlig skal være "nej", for sandheden sætter sig bedre igennem i et demokratisk samfund uden propagandaministerium, blot ved hjælp af den frie meningsudveksling. Den store anstrengelse, som et ministerium ville koste, er altså slet ikke nødvendig. 
    59      Zur Frage 8 ist noch zu sagen, dass Demokratie wohl gleiches Recht für alle bedeutet, aber auch gleiche Pflicht für alle. 
         Wir hoffen, dass dieser Brief als Anregung dient, auch die Fragen der anderen Artikel zu beantworten.
    Die Redaktion. 
           Til spørgsmål 8 må man også sige, at demokrati vel betyder samme ret for alle, men også samme pligt for alle.
           Vi håber, at dette brev tjener som opmuntring til også at besvare spørgsmålene i de andre artikler.
    Redaktionen. 
    60 Zur Erziehung der Flüchtlingskinder
          Der Brief der Hilfslehrerin in Nr. 8 (46-08#18) ist mit einer ganzen Reihe von Zuschriften aus den Lagern beantwortet worden. Jetzt brauchen wir auch einige praktische Beispiele. Wie aus dem heutigen Brief von Fr. Bertha Oehlenschläger hervorgeht, ist es sehr schwer, die Kinder vom Soldatenspielen abzubringen. Sollte jemand auf diesen Gebiet gute Erfolge gehabt haben, bitten wir um einen schlichen Bericht, nicht in Versform. In einem solchen Bericht können vorteilhaft Gespräche eingeflochten werden. 
    Om opdragelse af flygtningebørnene
            Brevet fra hjælpelærerinden i nr 8 er blevet besvaret af en hel række af læserbreve. Nu har vi også brug for nogle praktiske eksempler. Som det fremgår af brevet idag fra fr. Bertha Oehlenschläger, er det meget svært af holde børn borte fra at lege soldater. Hvis nogen på det område skulle have gode erfaringer, beder vi om en ligefrem beretning, ikke i versform. I en sådan beretning kunne man med fordel indflette nogle samtaler. 
    61       Als ich die Anfrage las, ob in der Kindererziehung alles stimme, hörte ich in Gedanken noch einmal alle die Klagen der Flüchtlinge über die Verwahrlosung der Jugend. Freilich, viele Kinder stehlen wie die Raben und sind den Erwachsenen gegenüber erschreckend frech. Doch ist es wirklich nur die lange Kriegszeit, der Arbeitseinsatz der Mutter und das Fehlen des Vaters und Lehrers, dass die Kinder so geworden sind?           Da jeg læste spørgsmålet om, hvorvidt alt er i orden i børneopdragelsen, hørte jeg i tankerne endnu engang alle de klager, som flygtningene har over, hvordan ungdommen bliver forsømt. Ganske vist stjæler mange børn som ravne og er forfærdelig frække overfor de voksne. Dog er det virkelig kun den lange krigstid, mødrenes væren-på-arbejde og dette, at faderen og læreren ikke er der, der er skyld i, at børnene er blevet sådan? 
    62 Ist es nicht leider auch das schlechte Beispiel der Erwachsenen, von denen viele ebenfalls nichts liegen lassen können und undankbar über alles meckern. Und wie ist es denn in den Jahren schon vor dem Krieg gewesen? So dumm, alles, was geredet wurde, zu glauben, ist doch wohl kaum ein erwachsener Mensch in Deutschland gewesen. Wir alle taten doch so, als ob wir alles für bare Münze nahmen, und die meisten von uns haben dann im Familienkreise darüber gespottet oder unserm Ärger Luft gemacht.  Er det ikke også desværre de voksnes dårlige eksempel, for der er jo mange af de voksne, der ligesådan ikke kan lade noget ligge og utaknemligt brokker sig over alt. Og hvordan var det forresten i årene før krigen? Der var vel intet voksent menneske i Tyskland, der var så dum, at han troede på alt, hvad der blev sagt. Vi gjorde alle bare det, at vi lod som om vi tog alt for pålydende, og de fleste at os har i familien drevet spot med det eller givet luft for vores vrede. 
    63 12 Jahre lang haben wir gelogen. Dürfen wir nun verlangen, dass die Kinder und Jugendlichen sehr ehrlich und wahrheitsliebend sind? Nun zu der oft betonten Gefühlsrohheit der Kinder. Gewiss, sie spielen dauernd Krieg und Luftangriff, doch ist das nicht für die Kinder der Normalzustand gewesen? Trotz meines Einspruchs spielt meine 7-jährige Jüngste mit Begeisterung Krieg. Doch als ich ihr das Märchen, "So endete Buratinos erster Schultag", vorlas, war sie über den Schluss entsetzt. Das hölzerne Männlein durfte nicht verbrannt werden, es sollte Prügel für das Schuleschwänzen haben, dann versprechen, artig zu sein, dann mit den anderen Puppen Theater spielen dürfen und zuletzt die Puppenprinzessin heiraten. Das war der gewünschte Schluss, und offen gestanden, für Schuleschwänzen und Vorstellung stören gleich lebendig verbrannt werden, -- das erinnert doch zu sehr an K. Z. Wir wollen doch abrüsten, auch seelisch, und besonders in den Märchen, der geistigen Nahrung der jungen Generation. 
    Fr. Bertha Oehlenschläger,
    Danzig. 
    Igennem 12 år løj vi. Kan vi nu forlange, at børnene og de unge skal være ærlige og sandhedskærlige? Så til den ofte betonede følelsesråhed hos børnene. Sandt nok, de bliver ved med at lege krig og luftangreb, men var det ikke normaltilstanden for børnene? Trods mine protester leger min 7-årige yngste pige krig med begejsting. Men da jeg læste eventyret "sådan endte Buratinos første skoledag" for hende, var hun oprørt over slutningen. Den lille træmand skulle ikke brændes, han skulle have prygl fordi han skulkede fra skole, og love at være artig, så skulle han have lov til at lege teater med de andre dukker og tilsidst giftes med dukkeprinsessen. Det var den slutning, hun ønskede sig, og vi må da åbent indrømme, at dette straks af blive brændt levende fordi man har skulket fra skole og forstyrret forestillingen, -- der minder dog for meget om koncentrationslejrene. Vi vil dog afruste, også sjæleligt, og især i eventyrene, som er den unge generations åndelige næring. 
    Fr. Bertha Oehlenschläger, 
    Danzig. 
    64      Ich bin der Meinung, dass Buratino von dem verabscheuungswürdigen Puppenbesitzer, der wirklich einige verwandte Züge mit Verbrechern aus der Naziklique aufweist, hätte geprügelt werden dürfen. Wenn Sie die Erzählung Tolstois genau verfolgen, werden Sie erkennen, dass Buratino überhaupt nicht geprügelt wird. Die Erfahrung lehrt ihn, was er zu tun hat, wenn er einem guten Rat nicht gefolgt ist, hat er sich nämlich in dumme Gefahren gebracht. Ein Kind hat nun einmal nicht die Gabe, richtig zu handeln, bei der Geburt bekommen; Erfahrung und Erziehung müssen das Kind zum richtigen Handeln bringen.           Det er min opfattelse, at Buratino skulle have haft prygl af den afskyelige dukkeejer, som virkelig fremviser nogle træk, der ligner forbryderne fra nazikliken. Hvis De kikker nøje efter i Tolstois fortælling, vil De opdage, at Buratino overhovedet ikke får prygl. Erfaringen lærer ham, hvad han skal gøre, når han ikke fulgte et godt råd, bragte han sig nemlig på dum måde i fare. Et barn har nu engang ved fødslen fået den gave, at kunne handle rigtigt; erfaring og opdragelse må bringe barnet frem til den rigtige handling. 
    65     Kinder erfassen in Märchen nicht das Grausige der Handlung. Sie finden eine Sache gerecht oder ungerecht. Das Böse soll bestraft, das, was sie lieben, belohnt werden. Im Buratino ist es richtig, den brutalen Menschen Karabas-Barabas aus ganzer Seele zu hassen. Eine andere Frage ist es, ob man dem Kinde alle Märchen entziehen soll, weil darin Grausamkeiten vorkommen. Das wäre eine prinzipielle Stellungnahne, die schon hier und da diskutiert worden ist. 
    Die Red. 
             Børn fatter i eventyrerne ikke det grusomme i handlingen. De finder en sag retfærdig eller uretfærdig. Det onde skal straffes, det, som de elsker, belønnes. I Buratino er det rigtigt at hade det brutale menneske Karabas-Barabas af sin ganske sjæl. Men det er et andet spørgsmål, om man skal undlade at fortælle eventyr for børnene, fordi der foregår grusomheder deri. Det ville være en principiel stillingtagen, der her og der diskuteres. 
    Red. 
    66 An die Mutter!
           Mutter, denke daran, 
    was aus deinem Kind noch werden kann! 
    Bist du müd' und fass't nicht Mut, 
    das tut deinem Kinde gar nicht gut. 
    Frage nicht nach vergangenen Zeiten, 
    dein Kind lebt, will vorwärts schreiten.
    Til moderen!
            Moder, tænke på, hvad der mon kan blive af dit barn! Er du træt og tager ikke mod til dig, det gør slet ikke dit barn godt. Spørg ikke efter fortiden, dit barn lever, vil gå fremad. 
    67Rufe nie in deinem Kind das Böse wach.
    Denke nur an die Lieben, 
    die wir wiedersehn, 
    an eine neue Zeit, 
    sie wird erstehn. 
    Halte dich selbst gerad und recht, 
    nur so bleibt dein Kind wahr und echt.
    Immer vorwärts sollst du streben, 
    mit deinem Kind froh und sonnig leben, 
    das Gute sehn in allem! 
    Nicht nur das Böse, das muss fallen!
          Kald aldrig på det onde i dit barn. Tænk kun på de kære, som vi får at se igen, på den nye tid, den skal nok komme. Hold dig selv rank og ret, kun således bliver dit barn sandt og ægte. Altid fremad skal du stræbe, leve glad og solrigt med dit barn, se det gode i alt! Ikke kun det onde, det må forgå!
    68Mutter, nimm dein Herz fest in die Hand.
    Sieh, dein Kind, es lebt mit dir im fremden Land. 
    Der Wald, das Meer, die Sonne ist wie zu Haus, 
    die Sterne funkeln tagein, tagaus. 
    Ein lieber Gott regiert für uns alle droben. 
    Mutter, du musst danken und loben. 
    Der bittern Zeit bist du entronnen. 
    Mit deinem Kind sollst du leben, 
    ihm Frohsinn und Heiterkeit geben, 
    nur so geht es weiter. 
       Moder, tag fast vare på dit hjerte!, Se, dit barn, det lever sammen med dig i et fremmed land. Skoven, havet, solen er som derhjemme, stjernerne funkler dag ud og dag ind. En kærlig Gud regerer over os alle der oppe. Moder, du må takke og love. Du undslap den bitre tid. Med dit barn skal du leve, give det godt humør og munterhed, kun på den måde går det fremad. 
    69Eine neue Zukunft soll dein Kind erbaun, 
    stärk dazu dein Selbstvertraun. 
    Immer vorwärts leben für dein Kind, 
    nur so kann Deutschland neu und schön erstehn 
    und einer guten Zeit entgegensehn. 
    Beachtest du, liebe Mutter, all diese Sachen,
    wird dein Kind dir Freude machen. 
    Dem ganzen Volk wird es zum Guten sein, 
    befreit von Trug und Schein. 
    Der Wahrheit wollen wie leben, 
    danach sollen wir alle streben 
    und recht von Herzen fröhlich sein 
    und dankbar uns des Lebens freun. 
    Frau Irmgard Brausewetter,
    Endlager Hornbæk II. 
            En ny fremtid skal dit barn opbygge, styrke din selvtillid dertil. Stadig leve fremadrettet for dit barn, kun sådan kan Tyskland fremstå nyt og smukt og se en god tid imøde. Hvis du, kære moder, tager alt dette i agt, vil dit barn gøre dig glæde. Det vil blive til gode for hele folket, der bliver befriet for bedrag og skin. Sandheden vil vi leve for, den vil vi alle stræbe efter og ret af hjertet være glad og taknemligt glæde os over livet. 
    Fr. Irmgard Brausewetter
    70 G. Nyköping.
    Ihren an sich interessanten Brief können wir leider nicht bringen, da er zum Teil sexuell anstössig ist.
    D. Red. 
    G. Nykøbing!
    Deres i og for sig interessante brev kan vi desværre ikke bringe, da det er delvis seksuelt anstødeligt.
    Red. 
    71 F. Aabenraa.
    Ehe wir uns mit Ihrem Schreiben befassen, müssen Sie und Ihre nähere Anschrift mitteilen. 
    D. Red.
    F. Aabenraa.
    Før vi gør mere ud af deres skrivelse, må De meddele os deres nøjagtige adresse.
    Red.