Zurüch zum Inhalt. |
Tilbage til indhold. |
Aus den "Deutschen Nachrichten" |
Fra den tyske avis |
Einzelne Lager |
Om de enkelte lejre |
Deutsche Nachrichten 1946 Nr 29
vom 29. Julil 1946 |
Deutsche Nachrichten 1946 nr 29
fra 29. juli 1946 |
Indhold:
-
Wochenschwatz #1.
-
Morgenspaziergang mit Karsten af Ingeborg Wulff, Lager Oksböl.
#19.
-
Ist die deutsche Jugend schuldig #37.
-
Um die Beschlagnahme deutschen Eigentums af Karl Ludwig Gerloff,
Grove
pr. Karup. #52.
-
An der Grenze af Fr. Marquardt, Oksböl, #72.
-
Welche Entschuldigung? af Waluda, Klövermarken #73.
-
Nicht besser als die Nazis? af E. Hollmeier, Oksböl
#74.
-
Nach der Kapitulation af Max Dorley, Aalborg-West Lager 40-06 #78.
-
Das Besitzrecht in Deutschland af Stud. Rat Assmus. #83.
-
Das letzte Hemd? af Max Walsdorf, Lager Tyberg. #88.
Antwort nach bestem Wissen af Jochen Spatz #90.
Heri Gesetz zur Enteignung deutschen und japanischen Eigentums. #95.
|
Ugens passiar
Morgenspadseretur med Karsten, af Ingeborg Wulff, Oksbøl.
Er den tyske ungdom skyldig.
Om beslaglæggelse af tysk ejendom
Ved grænsen
Hvilken undskyldning
Ikke bedre end nazisterne?
Efter kapitulationen
Ejendomsretten i Tyskland
Den sidste skjorte
Svar efter bedste evne, heri: Lov om beslaglæggelse af tysk og
japansk ejendom. |
1 Wochenschwatz von Jochen Spatz |
Ugepassiar af Jochen Spatz |
2
Liebe Landsleute. Uns allen wäre schon viel geholfen, wenn wir nicht
so rechthaberisch, so unduldsam und so misstrauisch wären. Die Rechthaberei
ist nicht nur ein Übel. Sie ist ein Laster, dem nicht mit Vernunft
und guten Worten beizukommen ist. Macht selbst eine Probe, Freunde. Beweist
einem Manne, dem Deutschlands Vergangenheit ein wenig verquer im Kopfe
sitzt, dass Deutschland im Jahre eintausendneunhundertachtzehn die Waffen
nicht im Vertrauen auf Wilsons Friedensplan aus der Hand gelegt hat, sondern
weil es militärisch geschlagen war. (46-26#45) |
Kære landsmænd! Vi
ville alle klare os meget bedre, hvis vi ikke var så rethaveriske,
så utålsomme og så mistroiske. Rethaveriskheden er ikke
kun et onde. Den er en last, som man ikke kan komme til livs med fornuft
og gode ord. I kan selv prøve på det, venner. Bevis overfor
en mand, for hvem Tysklands fortid sidder en smule på tværs
i hovedet, at Tyskland i år 1918 ikke nedlagde våbnene i tillid
til Wilsons fredsplan, men fordi det militært set var slået. |
3 Stützt euren Beweis mit amtlichen
Briefen aus dem grossen Hauptquartier, mit Briefen, die der Feldmarschall
Hindenburg höchsteigenhändig unterzeichnete, in denen er die
militärische Niederlage offen zugab und sie zur Grundlage seiner Forderung
nach einem Waffenstillstand machte. Ihr werdet trotz aller Beweise sehr
bald euer blaues Wunder erleben. |
Understøt jeres bevis med officielle breve fra det store hovedkvarter,
med breve, som feltmarskal Hindenburg højstegenhændigt har
underskrevet, hvori han åbent indrømmede det militære
nederlag og gjorde det til grundlag for hans krav om en våbenstilstand.
Trods alle beviser vil I snart komme til at gøre store øjne. |
4 Beleidigte Landsleute werden euch
als Deutschenhasser verschreien. Sie werden schimpfen: der Mann, der behauptet,
Hindenburg sei von Wilson eingewickelt worden -- oder wie man es sonst
auch nennt, die jüdisch verseuchte Heimat habe den Dolchstoss in den
Rücken der kämpfenden Front verübt -- habe trotzdem recht.
Und jeder aufrechte Deutsche sei viel zu stolz, um etwas auf eure Beweise
zu geben. Grossartig, wie? Und vor allem so herrlich bequem! |
Fornærmede landsmænd vil udskrige jer som tyskerhader.
De vil skælde jer ud: Den mand, der hævder, at Hindenburg var
besnæret af Wilson -- eller som man også ellers kalder det,
den jødisk inficerede hjemmefront havde forøvet dolkestødet
i ryggen på den kæmpende front -- har alligevel ret. Og enhver
ret tysker vil være altfor stolt til at give noget for jeres bevis.
Storartet, ikke? Og fremfor alt så herlig bekvemt! |
5 Mit
der Unduldsamkeit ist er ähnlich. Wir Durchschnittsdeutschen nehmen
uns selber und die uns irgendwie und irgendwann einmal eingetrichterte
Meinung so feierlich, dass wir es fast für Heiligenschändung
halten, eine von der unsern abweichende Ansicht zu hören. Sobald nur
ein Andersdenkender den Mund öffnet oder die Schreibmaschine zurechtrückt,
klopft uns das Herz. Der Atem stösst. Die Augen beginnen zu flackern
oder zu sprühen. Wir gehen in Stellung. Gespannte Abwehr vom Haarwirbel
bis in die kleinen Zehen! |
Med utålsomheden forholder
det sig på samme måde. Vi gennemsnitstyskere tager os selv
og den mening, der på én eller anden måde eller på
ét eller andet tidspunkt er hældt i os, så højtideligt,
at vi næsten regner det for blasfemi at høre en anskuelse,
der afviger fra vores. Såsnart en anderledestænkende bare åbner
munden eller trækker skrivemaskinen frem, banker vort hjerte. Vi
trækker vejret hurtigt. Øjnene begynder at flakke eller at
skyde lyn. Vi går i stilling. Vi indtager en spændt forsvarsstilling
fra hårhvirvlen til lilletåen. |
6 "So
eine Gemeinheit. Wer wagt hier etwas zu sagen, was ich nicht für richtig
halte? Darf so etwas überhaupt sein? Wo ist die Polizei? Oder zumindest
der Knüppel!" |
"Sådan en gemenhed. Hvem
vover her at sige noget, som jeg ikke holder for sandt? Har den slags i
det hele taget lov at passere? Hvor er politiet? Eller i det mindste knippelen?" |
7 Der
Gerechtigkeit halber sei allerdings erwähnt, dass es auch eine andere
Sorte unter uns gibt. Das sind die Neunmalklugen. Sie kräuseln die
Lippen, rümpfen die Nase und gehen gelangweilt davon, wenn sie hören
sollen, was ihnen nicht in den Kram passt. |
For retfærdighedens skyld
må dog nævnes, at der også findes andre slags mennesker
blandt
os. Det er de superkloge. De snerper læberne sammen, rynker næsen
og går derfra, som om de keder sig, når de skal høre
noget, der ikke passer ind i deres kram. |
8 Und
dann das Misstrauen. Lieber Himmel. Der Andersgläubige ist ein Narr!
Der andersdenkende ist ein Lump, der uns hinterhältig einseifen und
übertölpeln will. |
Og så mistroen. Milde himmel!
Den, der mener noget andet, er en nar! Den anderledestænkende er
en sjover, der lusket vil sæbe os ind og tage os ved næsen. |
9 Liebe
Landsleute. Welch ein Schnack! Sind wir nicht alle Menschen? Haben wir
nicht allesamt vom Schöpfer einen Verstandskasten mitbekommen, um
uns eigene Gedanken zu machen? Was berechtigt uns eigentlich, jedem Zeitgenossen,
der nicht darauf ausgeht, uns unsere Freiheit und unsere Rechte zu nehmen
und uns zu unterdrücken, der aber andere Ansichten äussert als
wir, von vornherein böse Absichten zuzutrauten? Warum fällt es
uns meistens so furchtbar schwer, uns gegenseitig vernünftig und ordentlich
einzuschätzen, so wie das in anderen Ländern üblich ist,
nicht zuletzt hier in Skandinavien? |
Kære landsmænd! Hvad
er det for noget snak! Er vi ikke alle mennesker? Har vi ikke alle af skaberen
fået med os en kasse forstand, for at vi skal gøre os vore
egne tanker? Hvad berettiger os egentlig til på forhånd at
tiltro enhver samtidig, der ikke er opsat på at tage vores frihed
og vore rettigheder fra os og og undertrykke os, men ytrer andre opfattelser
end vi, de værste hensigter? Hvorfor falder det os for det meste
så frygtelig svært at tale fornuftigt og ordentligt med hinanden,
sådan som de er gængs i andre lande, ikke mindst her i Skandinavien? |
10 Hier habe
ich Bischöfe vor Freidenkern reden hören, Generalmajore vor wehrfeindlichen
Jungarbeitern, Kommunistenführer vor bürgerlichen Demokraten,
sozialdemokratische Parteivorsitzende vor konservative Studenten. Keiner
von ihnen hat etwas gesagt, was den Zuhörern besonders gefiel oder
deren Meinung entsprach. Und doch haben alle den ihnen für ihre Mühe
gebührenden Beifall bekommen. Und doch wurde ihnen von ihren Gegnern
für ihre Vorträge höflich gedankt. |
Her har jeg hørt biskopper holde
tale for fritænkere, generalmajorer for militær-nægter-ungarbejdere,
kommunistledere for borgerlige demokrater, socialdemokratiske partiformænd
for konservative studenter. Ingen af dem sagde noget, som tilhørerne
syntes om eller som svarede til deres mening. Og dog fik de alle de bifald,
der fortjente for deres arbejde. Og dog blev de af deres modstandere høfligt
takket for foredraget. |
11 Ich habe
in Skandinavien Wahlversammlungen erlebt, die von vier gegnerischen Parteien
einberufen worden waren. Zu gleicher Stunde im gleichen Raume sprachen
vier Gegner -- wohlgemerkt -- zu den gleichen Zuhörern. |
Jeg har i Skandinavien oplevet
vælgermøder, som var indkaldt af fire partier, der var hinandens
modstandere. Samtidig, i samme rum talte fire modstandere -- vel at mærke
-- til de samme tilhørere. |
12
Was glaubt ihr wohl, was geschah? Nun, fragen wir lieber erst, was wohl
bei uns geschehen wäre. Stuhlbeine wären geflogen. Bierseidel
wären an Köpfen oder Köpfe an Bierseideln zertrümmert
worden. Vielleicht hätte man gar Gummiknüppel und Dolche gezückt
oder Pistolen abgefeuert. |
Hvad tror I der skete? Nå ja,
lad os hellere først spørge, hvad der vel ville være
sket hos os. Stoleben ville være fløjet gennem luften. Ølkrus
ville være ramlet sammen med hovedet, og hoveder med ølkrus.
Måske ville man endog have trukket gummiknipler og dolke eller have
affyret pistoler. |
13 Hier aber,
nördlich der Eider, prasselte Beifall, obgleich der Meinungsstreit
hart war. |
Men her, nord for Ejderen, brusede bifaldet,
selv om meningsstriden var hård. |
14 Hier nimmt
man sich nicht so feierlich. Man billigt dem Gegner das Recht auf freie
Meinungsäusserung zu. Man weiss, dass man Mensch ist. Hier beherrscht
man die Kunst, sich trotz aller Gegensätze menschlich nahezukommen. |
Her tager man ikke sig selv så
højtidelig. Man indrømmer modstanderen ret til fri meningsytring.
Man véd, at man er et menneske. Her behersker man den kunst, trods
alle modsætninger at komme hinanden menneskeligt ved. |
15 Und wo
sich in den letzten Jahren Abweichungen von dieser Regel zeigten, da geht
dies allein zu Lasten der Werbemethoden, die aus unserem eigenen Vaterlande
hierher verschleppt worden sind. Man ist lebhaft dabei, solche Auswüchse
wieder abzuschleifen. |
Og dèr, hvor der
i de senere år har vist sig afvigelser fra denne regel, dèr
kan det alene føres tilbage til hvervemetoder, som er blevet slæbt
herop fra vort eget fædreland. Man er ivrig efter igen at afstrejfe
sådanne gevækster. |
16 Wie kommt
es nun, dass es bei uns so unerquicklich und mit Gefahren verbunden war,
vor Andersdenkenden zu sprechen oder für sie zu schreiben? Es liegt
an der üblen Rechthaberei und an der dummstolzen Unduldsamkeit. Wir
achten den Gegner im Meinungskampf nicht, weil wir ihm von vornherein alles
Böse zutrauen. |
Hvoraf kommer det da, at
det hos os var så ubehageligt og ligefrem forbundet med fare at tale
til anderledestænkende eller at skrive til fordel for dem? Det ligger
i det sædvanlige rethaveri og i den dumstolte utålsomhed. Vi
har ingen agtelse for modstanderen i meningskampen, fordi vi på forhånd
tiltror ham alt ondt. |
17 Hier aber
wird der Andersgläubige oder politische Gegner höflich behandelt,
weil man ihm, bis er das Gegenteil beweist, vorerst den guten Willen und
die besten Absichten zubilligt, sich seinem Volke und seiner Zeit nach
bestem Gewissen nützlich zu machen. |
Men her bliver den anderledes
troende eller den politiske modstander behandlet høfligt, fordi
man på forhånd, indtil han har bevist det modsatte, indrømmer
ham den gode vilje og de bedste hensigter, til at gøre sig nyttig
for sit folk og sin tid efter bedste samvittighed. |
18 Wer lernt vom Volke an den Belten,
im Reich der Sunds und Kattegats,
der lässt des Nachbarn Meinung gelten.
In diesem Sinne Jochen Spatz. |
Den, der lærer af folket ved bælterne,
i Sundets og Kattegats rige,
han lader sin nabos mening gælde.
I den betydning Jochen Spatz. |
19 Morgenspaziergang mit Karsten
Ingeborg Wulff, Lager Oksböl. |
Morgenspadseretur med Karsten
af Ingeborg Wulff, Oksbøl-lejren. |
20 Im Unterbewusstsein
des Schlafs nehme ich ein leises Rascheln, ein Hin- und Herwälzen
im Kinderbette wahr. Dann ein Stimmchen: "Mama!" Noch ganz benommen richte
ich mich auf und mit hundertmal geübtem Sprung schwinge ich mich aus
dem ersten Stock meines Bettes auf den Fussboden und damit aus dem rosigen
Traumbild in die rauhe Wirklichkeit. Ich öffne die Augen -- mühsam
-- und sehe: es ist schon heller Morgen. |
I søvnens underbevidsthed
bliver jeg klar over en raslen, en bevægen sig frem og tilbage i
barnesengen. Så lyder en stemme: "Moa!" Endnu noget omtåget
sætter jeg mig op i sengen svinger mig med et spring, jeg er trænet
i de hundrede gange fra sengens 1. sals højde ned på gulvet,
og svinger mig jo samtidig fra det rosenrøde drømmebillede
ud i den barske virkelighed. Jeg åbner øjene -- med besvær
-- og se: det er allerede lysende klar morgen. |
21 Im Kinderbettschen
hüpft Karsten und strahlt mich an. "Mama!" Noch unbeholfen formen
seine Lippen das Wort. Mein Herr Sohn, Karsten Wulff, 1 1/4 Jahre alt,
hat ausgeschlafen, restlos sogar, wie seine glänzenden Äuglein
besagen. Ich wage einen Blick auf die Uhr. ½6! "Reichlich früh,
mein Sohn, und ich bin noch so müde!" In den anderen Betten wird noch
mehr oder minder laut fleissig gesägt. "Scht Karsten, nur leise, dass
du niemand aufweckst. Hier hast du ein Stück Brot." |
I den lille barneseng hopper Karsten
og stråler imod mig: "Mor!" Det er lidt kejtet hans læber får
formet ordet. Min hr. søn, Karsten Wulff, 1 1/4 år gammel,
har sovet ud, helt og holdent sågar, som hans strålende øjne
fortæller mig. Jeg vover at kikke på klokken. Halv seks. "Det
er lidt tidligt, sønnike, jeg er træt endnu!" I de andre
senge snorkes der mere eller mindre flittigt. "Shh, Karsten, rolig, så
du ikke vækker nogen. Her har du et stykke brød". |
22 Ich blicke
aus dem Fenster in den frischen, sonnigen Morgen. Es ist so still und schön.
In der Ferne zwitschert ein Vögelein. Im Zimmer herrscht trotz des
offenen Fensters der Dunst schlafender Menschen. Karsten gibt nicht misszuverstehende
Laute von sich. "Still Karsten, die anderen schlafen noch." Aber er kümmert
sich nicht darum. Was tun? |
Jeg kikker ud ad vinduet, ud i den friske,
solfyldte morgen. Der er så stille og smukt. I det fjerne kvidrer
en lille fugl. I værelset er det trods det åbne vindue lugten
af sovende mennesker, der har overtaget. Karsten giver nogle lyde fra sig,
der ikke er til at misforstå. "Vær nu stille, Karsten, de andre
sover stadig". Men det bekymrer han sig ikke om. Hvad nu? |
23
"Das Beste ist, ich expediere dich an die frische Luft!" Und der Gedanke
achtlos hinausgesprochen, vertieft sich. Vielleicht hat auch der Vogel,
der so lieblich zwitschert und lockt, Anteil daran. Aber kann man es wagen,
mit einem so kleinen Kinde in früher Morgenstunde spazieren zu gehen?
Ein lautes Krähen Karstens gibt mir Antwort. Wir gehen! |
"Det bedste vil nok være,
at jeg ekspederer dig ud i den friske luft!" Uden at tænke over det
blev tanken udtalt, men den sætter sig fast. Måske har også
fuglen andel i det, den kvidrer så lifligt og lokkende. Men tør
man vove det, at gå tur en tidlig morgen med et så lille barn?
Et højt vræl fra Karsten er mig svar nok. Vi går! |
24
Leise, wie zwei Verschwörer, schleichen wir aus dem Zimmer durch den
dunklen Flur ins Freie. Herbe, morgenfrische Luft schlägt uns entgegen.
Sonnengeflimmer blendet uns die Augen. Heilige, feiertägliche Stille
umgibt uns. Das junge Grün der Bäume und das mit Tautropfen übersäte
Gras scheinen golddurchzogen. Weit öffnet sich meine Seele und nimmt
alles in sich auf. Selbst das Kind an meiner Hand ist still. |
Sagte, som to sammensvorne,
sniger vi os ud af værelset gennem den mørke forstue ud i
det fri. Kold, morgenfrisk luft slår os imøde. Solens flimmer
blænder vore øjne. En højtidelig, helligdagsagtig stilhed
omgiver os. Træernes nye grønne løv og græsset,
der er oversået med dugdråber, ligner guldvæv. Nu lukker
min sjæl sig vidt op og tager det altsammen ind i sig. Selv barnet,
som jeg har i hånden, er stille. |
25 Wir gehen
dem frülingsjungen Walde zu, aus dem helles Vogelgezwitscher ertönt.
Auf dem Wege dahin liegen kleine Steinchen, und nun ist Karsten wieder
der alte. Er lässt meine Hand los, bückt sich, hebt Steinchen
auf und wirft damit. Ich lasse ihn gewähren. Er wird immer eifriger
und sucht grössere Steine. "Hoppla, Karsten, du wirfst ja rückwärts!"
Ganz erstaunt sucht er den Stein. Und nun nimmt er ihn und wirft mit aller
Kraft, dass der Stein ein ganzes Stück auf der Erde weiter kollert
und in einer Wasserpfütze, die sich mitten auf dem Weg breit macht,
liegenbleibt. Schnurstraks läuft er darauf zu. Im letzen Augenblick
reisse ich ihn zurück. |
Vi går hen til den forårsunge
skov, hvorfra der lyder munter fuglekvidder. På vejen derhen ligger
der små sten, og nu er Karsten igen sig selv. Han slipper min hånd,
bukker sig ned efter sten og kaster med dem. Jeg lader ham gøre
det. Han bliver mere ivrig og søger efter større sten. "Hov,
hov, Karsten, du smider dem jo bagud!" Ganske forbavset søger han
efter stenen. Og nu tager han den og kaster den med al sin kraft, så
at stenen ruller et langt stykke videre på jorden og ender i en vandpyt,
der ligger og gør sig bred midt på vejen. Lynhurtigt løber
han henimod den. I sidste øjeblik river jeg ham tilbage. |
26
Ich versuche ihm klarzumachen, dass er da nicht hinein tappen darf, weil
er dann nasse Füsschen bekommt. Aufmerksam hört er zu. Sonst
gehorcht er nur nach handgreiflicher Ermahnung, heute ist das nicht nötig.
Er hält mir sogar sein rotes Mäulchen zum Küssen hin. Dann
neigen wir uns über die Pfütze und Karsten bestaunt unser dunkles
Spiegelbild. Wir streben dem Walde zu. |
Jeg forsøger at forklare
ham, at han ikke må gå ud i vandpytten, fordi han så
får våde fødder. Han hører opmærksomt efter.
Ellers adlyder han kun efter håndgribelig formaning, i dag er det
ikke nødvendigt. Han stikker sågar snuden frem til kys. Så
bøjer vi os ind over vandpytten og Karsten kikker forundret på
vort mørke spejlbillede. Vi er på vej hen imod skoven. |
27 Der Sandweg
durchzieht sich nun mit Grasbüscheln. Rechts von uns dehnt sich der
Tannenwald, nicht düster und ernst, sondern im frülingsgrünen
Kleid. Links stehen junge Eichen und dahinter breitet sich eine Kiefernschonung
aus. Die Kiefern haben ihre Lichter aufgesteckt und hier singen und jubilieren
die Vögel, dass man meinen möchte, ihnen müsste die Brust
zerspringen. |
Nu er der små græstotter
i sandvejen. Til højre for os står granskoven, ikke dyster
og alvorlig, men i sin forårsgrønne kjole. Til venstre står
nogle unge ege og bagved dem breder sig en fyrrelund. Fyrretræerne
har stukket deres lys op og her synger og jubler fuglene, så man
skulle tro, deres bryst skulle sprænges ved det. |
28 "Horch,
Karsten, der Kuckuck!" Mit seinen grossen, braunen Augen sieht er mich
an, dann horcht er. Und er hört ihn! K... K .. ! Vergebens formen
seine Lippen das Wort. Nun schweigt der Kuckuck und wir gehen weiter. |
"Hør, Karsten, hør
gøgen!" Han stirrer på mig med sine store, brune øjne,
så lytter han. Og han hører den! Kuk-kuk! Forgæves former
hans læber ordet. Nu siger gøgen ikke mere, og vi går
videre. |
29 An einem
Querweg zieht ein Graben hin, in dem ein kleines Wässerchen rieselt.
Karsten strebt darauf zu, deutet mit ausgestracktem Arm darauf und ruft
dann ganz aufgeregt: aa, aa! Ich verbeisse ein Lächeln. Er denkt an
sein kleines Geschäftchen zu Hause und deutet das rieselnde Wässerchen
ganz richtig. aa! |
Ved en tværvej løber
en grøft forbi, hvor der risler en lille vandstrøm. Karsten
vil derhen, peger med på det med hele armen, og råber så
ganske ophidset: Ah, ah! Jeg skjuler et smil. Han tænker på
sin lille beskæftigelse derhjemme og tyder det rislende vand ganske
rigtigt: Ah! |
30
Bald kommen wir an den Zaun, der uns Flüchtlinge von der Aussenwelt
abschliesst. Dahinter dehen sich grosse Wiesen aus, auf denen Kühe
weiden. Hinter Bäumen versteckt liegen vereinzelt Gehöfte. Karsten
freut sich über die Kühe und ruft aus Leibeskräften: "Mu!
Mu!" |
Snart kommer vi hen til hegnet,
der afsondrer os flygtninge fra yderverdenen. Der bag ved udbreder store
enge sig, hvor nogle køer går og græsser. Gemt bag nogle
træer ligger der enkelte gårde. Karsten glæder sig over
køerne og råber af alle kræfter: "Muh! muh!" |
31
Ich aber stehe und starre in die Weite. Sehe die Häuser, richtige
Häuser und keine Holzbaracken. Und ein eigenartiges Gefühl beschleicht
mich. Einmal in ein Haus gehen, schöne Zimmer sehen, richtige Betten
wie zu Hause ... Wieder durch Strassen gehen, gut angezogene Menschen sehen
und sich wieder als Mensch fühlen! |
Men jeg står
og stirre ud i det fjerne. Ser husene, rigtige huse og ikke bare træbarakker.
Og en egenartet følelse kommer over mig. Engang at kunne gå
ind i et hus, se smukke værelser, rigtige senge som derhjemme ...
Igen at gå igennem gader, se velpåklædte mennesker og
igen føle sig som menneske. |
32 Und dann
steht riesengross das "Warum" vor mir auf! Warum musste das alles sein,
warum? Nun leben wir hier zusammengepfercht, arme, entrechtete Flüchtlinge.
Wann wird für uns die Sonne der Freiheit scheinen? Werden wir unsere
Heimat wiedersehen? Man sagt Deutschland und meint seine Heimat, in der
man geboren wurde und gelebt hat und die einem mit hundert Armen umschlungen
hält. Nachts träumt man davon und am Tage denkt man daran. |
Og så stiller det
kæmpestore "Hvorfor?" sig op foran mig. Hvorfor skulle det altsammen
være sådan, hvorfor? Nu lever vi her sammenstuvede, fattige,
som flygtninge uden ret. Hvornår vi frihedens sol skinne for os?
Får vi vores hjemstavn at se igen? Man siger Tyskland, og mener sin
hjemstavn, hvor man er født og har levet, den hjemstavn, som holder
én fast med hundrede arme. |
33 Karsten
kennt seine Heimat nicht, denn damals, als wir flüchten mussten, war
er gerade geboren. Nun habe ich das Kind und bin glücklich darüber. |
Karsten kender ikke sin hjemstavn,
for dengang, da vi måtte flygte, var han kun lige født. Nu
har jeg barnet og er lykkelig over det. |
34 Denn nun
habe ich jemand, der mich braucht, restlos und meine ganze Kraft und Aufmerksamkeit
in Anspruch nimmt und meine ganze Liebe. Dafür ist er ganz mein Eigen.
Von mir empfängt er seine Nahrung. Die ersten Worte habe ich ihn gelehrt.
Ich wache über sein erstes eigenmächtiges Handeln und seine Taten.
Die grosse, heilige Aufgabe der Mutter ist es, ihr Kind zu einem aufrechten,
tüchtigen Menschen zu erziehen. Auch hinter Stacheldraht darf man
sich nicht vergessen. |
For nu har jeg én,
der har brug for mig, helt og holdent, og lægger beslag på
hele min kraft og al min opmærksomhed og al min kærlighed.
Derfor er han helt min. Fra mig modtager han sin mad. De første
ord har jeg lært ham. Og våger over hans første selvstændige
gøren og laden. Det er en mors store, hellige opgave at opdrage
sit barn til et ærligt, dygtigt menneske. Også bag pigtråd
må man ikke forglemme sig. |
35 Und einmal
muss doch alles gut werden. Ich nehme mein Kind auf den Arm und drücke
es an mich. Das Liebste, das ich besitze, ist mir geblieben! Mein Kind! |
Og engang må dog alt blive
godt. Jeg tager mit barn op på armen og trykker ham ind til mig.
Det kæreste, jeg ejer, har jeg stadig! Mit barn! |
36 Karsten
lehnt sein Köpfchen an meine Schulter und schliesst die Äuglein.
Frische Morgenluft und der weite Spaziergang haben ihn müde gemacht.
Noch einen Blick schicke ich in die Weite, dann trete ich wunderbar gestärkt,
den Weg nach den Baracken an. |
Karsten lægger hovedet ind mod min skulder
og lukker sine små øjne. Frisk morgenluft og en lang spadseretur
har gjort ham træt. Jeg sender et sidste blik ud i det fjerne, så
går jeg, vidunderlig styrket, tilbage til barakkerne. |
37 Ist die deutsche Jugend schuldig? |
Er den tyske ungdom skyldig? |
38
Von einem deutschen Soldaten.
Der Sturm rüttelte an den Holzwänden
der Gefängnisbaracke. Es muss ein grässliches Wetter draussen
sein, denn wir spürten den kalten Zug in der Zelle. Wir lagen alle
auf unseren Bretterbetten und konnten unsere Augen nicht schliessen.
Es ist Nacht und ich rechne ungefähr
aus, dass es 1 Uhr morgens sein muss. |
Af en tysk soldat.
Stormen ruskede i trævæggene
i fængselsbarakken. Det må være et skrækkeligt
vejr derude, for vi mærker det kolde træk i cellen. Vi lå
alle på vores bræddesenge og kunne ikke lukke øjnene.
Det er nat, og jeg regner ud,
at klokken sådan omtrent må være ét. |
39 "4 Stunden
noch", flüstert ein Kamerad. Seine Stimme kam ganz fern aus der Dunkelheit.
Aber ich wusste, dass es Georg, der Danziger gesagt hat.
"Ob die anderen im Hause schlafen?",
fragt ein anderer.
Leise gebe ich Morsezeichen zur Nebenzelle.
Sofort kommt die Antwort: Das ganze Haus wacht!
"Wenn wir ihn doch befreien könnten!"
sage ich zu meinen Zellenkameraden. Einer lacht. Es war ein rauhes Lachen,
welches sich in den Lärm des Sturmes mischte. "Du? Du hast ja selbst
Handschellen an deinen Händen! Wie willst Du ihn befreien können?" |
"Fire timer endnu", hvisker
en kammerat. Hans stemme kom langt borte fra i mørket. Men jeg vidste,
at det var Georg, danzigeren, der talte.
"Mon de andre i huset sover?"
spurgte en anden.
Sagte morser jeg til nabocellen.
Straks kommer svaret: Hele huset er vågen!
"Bare vi dog kunne befri ham!" siger
jeg til mine cellekammerater. Der var én, der lo. Det var en rå
latter, som blandede sig med stormens larm. "Du? Du har jo selv håndjern
på hænderne! Hvordan vil du kunne befri ham?" |
40
"Die verdammten Nazisten! Dass es mit unsrem Deutschland so weit kommen
konnte?" Es war das Letzte, das gesagt wurde, dann war es wieder still.
Nur der Sturm heulte sein abscheuliches Lied.
Es ist kein gutes Wetter, das
ihn am Richtplatze draussen erwartet. Das Schiesskommando wird schlechte
Sicht haben. Wenn es im Februar hier in Narvik stürmt, dann treibt
es einem den Schnee in die Augen. |
"De fordømte nazister!
At det kunne komme så vidt med vort Tyskland!" Det var det sidste,
der blev sagt, så blev der atter stille. Kun stormen hylede sin afskyelige
vise.
Det er ikke noget godt vejr, der
venter ham derude på henrettelsespladsen. Henrettelsespeletonen vil
få et dårligt sigte. Når det i februar måned stormer
her i Narvik, så får man sne i øjnene. |
41 Die Zeit
schleicht langsam, schrecklich langsam. Es ist mir, als wären auch
mir die Minuten gezählt, -- Und ich habe doch noch Zeit. Zeit? --
dass ich nach Hause komme? -- Oder meine Lieben wiedersehe? Nein, ich meine
Zeit bis ich sterben muss. So wie er.
Er ist einer von uns, auch einer von
Euch! Er ist jung so wie Du und ich! Er is Deutscher, so wie Du und ich! |
Tiden slæber sig langsomt
af sted, skrækkelig langsomt. Det forekommer mig, at også mine
minutter er talte, -- Og jeg har dog tid endnu. Tid? -- så at jeg
kommer hjem? -- Eller ser mine kære igen? Nej, jeg mener tid, inden
jeg skal dø. Sådan som han skal dø.
Han er én af vore, også
én af jeres. Han er lige så ung som du og jeg! Han er tysker,
som du og jeg! |
42 Gewehrlärm
reisst mich aus den Gedanken. Ich springe von der Pritsche. Ich schlage
mir meinen Kopf an die Wand. Ein Stuhl fällt. -- Ich konnte ja die
Hände zu nichts gebrauchen.
"Sie sind da, die Bluthunde!" Georg
war es. Eng drücken wir uns an der Zellentür zusammen.
"Vorsicht hier stehen auch Soldaten!
Da seh' einmal, sie haben das ganze Gefängnis besetzt. Sie fürchten
uns doch!" |
Lyden af geværer rykker
mig ud af mine tanker. Jeg springer ned fra briksen. Jeg slår mig
hoved mod væggen. En stol falder. -- Jeg kunne jo ikke bruge hænderne
til noget.
"Nu er de der, de blodhunde!" Det var
Georg. Vi trykker os tæt sammen ved celledøren.
"Pas på, her er der også
soldater! Se engang, de har besat hele fængslet. De er alligevel
bange for os!" |
43 Der Gewehrlärm
ist abgeflaut, und gespannt horchen wir. Doch wir können nur einige
abgerissene Sätze aus der Verlesung des Offiziers verstehen. Der Sturm
ist noch nicht zur Ruhe gekommen.
"Ihr Urteil ist ihnen bekannt,
es wird jetz vollstreckt. -- Heraus!" Unser Herz stand stille. Unsere Hände
verkrampften sich ineinander und Georg krallte sich mit seinen Fingern
in meiner Schulter fest. |
Lyden af geværer er
løjet af og vi lytter spændt. Dog kan vi kun forstå
enkelte løsrevne sætninger fra en officers oplæsning.
Stormen har ikke lagt sig endnu.
"Jeres dom er bekendtgjort
for jer, nu bliver den udført. .. Ud!" Vort hjerte stod stille.
Vore hænder knyttedes i hinandens og Georg hagede sig fast i min
skulder med sine fingre. |
44 "Hunde!"
ich presse es zwischen meinen Zähnen hervor. -- "Du, armes Deutschland,
fühlst Du es nicht, was mit Dir geschieht? Fehlt es Dir an Mut!" Plötzlich
wieder Lärm. Sie marschieren mit ihm hinaus.
Unsre Nerven sind bis zum Zerreissen
angespannt und irgendwie müssen wir uns Luft machen. Wie beginnen
mit den Fäusten an die Wände zu schlagen. Wir toben. Das ganze
Haus tobt und schreit "Freiheit für Deutschland"! Der Anfall ist vorbei.
Müde fallen wir auf unsere Bretter zurück. Hoffnungslos. |
"De hunde!" får jeg
frem mellem tænderne. -- "Du, stakkels Tyskland, føler du
ikke, hvad der sker med dig? Mangler du mod!" Pludselig larm igen. De marcherer
ud med ham.
Vore nerver er spændt
til bristepunktet og på en eller anden måde må vi have
luft. Vi begynde at slå med næverne mod væggene. Vi raser.
Hele huset raser og skriger: "Frihed for Tyskland!" Så er anfaldet
ovre. Trætte falder vi tilbage til vore brædder. Uden håb. |
45 Das Echo
unseres Protestes bleibt nicht aus:
Ein niederträchtiges Gelächter
einiger Wachtposten.
Wir waren auf der Überfahrt von
Oslo nach Aarhus, 600 Strafgefangene waren in einer Luke des Schiffes zusammengepresst.
Mein Kamerad und ich sollten nach Berlin vor den Volksgerichtshof. 16 andere
nach dem Massengefängnis Anklam zu einer ausserordentlichen Erschissung,
an der alle Gefangene des Lagers als Zuschauer beiwohnen mussten. Die Übrigen
waren politische Gefangene, die schon 5 bis 10 Jahre nicht mehr die Freiheit
gesehen hatten. Alles anständige und ehrliche Menschen, die nur einen
Fehler hatten; sie waren Gegner des Nazismus!
Aber was bedeuten 600 Strafgefangene,
600 Gegner Adolf Hitlers? |
Svaret på vor protest
udebliver ikke:
En nederdrægtig latter fra nogle
af vagtposterne.
Vi var på overfarten fra
Oslo til Aarhus, 600 straffefanger var sammenpresset i en luge i skibet.
Min kammerat og jeg skulle til Berlin og stilles for en folkeretsdomstol.
16 andre skulle efter massefængslet Anklam til en særlig henrettelsesskydning,
som alle lejrens fanger skulle overvære. De øvrige var politiske
fanger, som allerede i 5 til 10 år ikke havde set noget til frihed.
Alle anstændige og ærlige mennesker, der kun havde én
fejl: de var modstandere af nazismen!
Men hvad betød 600 straffefanger,
600 modstandere af Adolf Hitler? |
46 Nazideutschland
besass allein Zehntausende von Gefängnissen und Zuchthäusern,
dazu kamen noch die KZs. Nein, wir allein bedeuten nichts. Doch die Hunderttausende
deutscher Antinazisten in den anderen deutschen Gefängnissen miteingerechnet
bedeuteten etwas. Sie symbolisierten eine Bewegung: sie entsprang einem
Wunsch nach Freiheit, einem Willen, Hitler zu stürzen und Deutschland
zu retten.
Oder sagt: Seid ihr, Deutsche, heute
noch der Meinung, dass ihr unter dem Nazismus frei waret?
Heute bin ich 25 Jahre alt. 1933 war
ich 13 Jahre. Was wussten wir um den ersten Weltkrieg und was um die Gefahr
die uns drohte? |
Nazityskland havde alene
titusinder af fængsler og tugthuse, dertil kom så koncentrationslejrene.
Nej, vi alene betød intet. Dog, når de hundrede tusinde tyske
antinazister i de andre tyske fængsler blev medregnet, betød
de noget. De symboliserede en bevægelse, de udsprang af et ønske
om frihed, af en vilje til at styrte Hitler og redde Tyskland.
Eller sig mig: Er I, kære
tyskere, i dag stadig af den mening, at I var frie under nazismen?
I dag er jeg 25 år
gammel. I 1933 var jeg 13 år. Hvad vidste vi om den Første
Verdenskrig og hvad vidste vi om den fare, der truede os? |
47 1933 wurden
34,8 Millionen Stimmen abgegeben und davon hatten 11.7 Mill. nazistisch
gewählt.
Was nach dieser Scheinwahl folgte, ist
uns schon besser in Erinnerung. Der Schulunterricht mit den nazistischen
Tendenzen. Neue Bücher und Lehrer. Eine neue Geschichte mit all den
grossen Deutschen, hinaufgehoben bis in den Himmel, mit Rassenhass und
Rassenreinheit. Die deutschen Heldentaten wurden uns massenweise eingetrichtert,
und zuletzt blieb keine Zeit mehr, an etwas Vernünftiges zu denken.
Aber was an allem das Schlimmste war, das
war die Angst: die Furcht, einmal etwas Verkehrtes zu sagen, und keiner
traute mehr dem anderen. |
I 1933 blev der afgivet 34,8 mill
stemmer og deraf havde 11,7 mill stemt nazistisk.
Hvad der fulgte efter dette skinvalg,
kan vi nok bedre huske. Skoleundervisningen med de nazistiske tendenser.
Nye bøger og nye lærere. En ny historie med alle de store
tyskere, hævet til skyerne, med racehad og racerenhed. De tyske heltegerninger
fik vi ind med skeer i massevis, og til sidst havde vi ikke mere tid til
at tænke på noget fornuftigt.
Men hvad der var det værste
af alt, var angsten: Frygten for at komme til at sige noget forkert; den
ene stolede ikke mere på den anden. |
48 Vom Jahre
33 bis zum Jahre 39 hat es der Nazismus verstanden, sich eine Jugend zu
erziehen, die meinungslos und unterdrückt vor einem Abgrunde stand.
Nur 100.000 haben sich freiwillig gemeldet.
Beweist das eine nazistische Einstellung der deutschen Jugend? Doch die
Millionen zwangsrekrutierten Männer, die 39 unter Flüchen in
das Feld zogen, sind ein Beweis für die Antipathie gegen Hitlers Krieg.
Sollen sich doch einmal die Holländer, Franzosen, Dänen erinnern,
wie viele deutsche Soldaten verzweifelt ausgesprochen haben: Ich kann nichts
dafür, dass es so ist! |
Fra år 1933 til år
1939 forstod nazismen at opdrage en ungdom for sig, som meningsløst
og undertrykt stod foran en afgrund.
Kun 100.000 meldte sig frivilligt. Beviser
det en nazistisk indstilling hos den tyske ungdom? Dog de millioner tvangsrekrutterede
mænd, der i 1939 under forbandelser drog i felten, er et bevis for
modviljen mod Hitlers krig. Det skal dog hollænderne, franskmændene,
danskerne huske på, hvor mange tyske soldater der fortvivlet har
udtalt: Jeg kan ikke gøre for, at det er sådan! |
49 Wir sind
erst im Krieg zu Männern geworden und bewiesen dies jeder auf seine
Art. Es war für den jungen Deutschen nicht leicht, dem Nazismus die
Zähne zu zeigen. Aber dass es Hunderttausende gemacht haben, beweisen
die unzähligen Militärgefängnisse und Strafbataillone, ja
sogar Strafzüge für jedes Soldatenbataillon. Das beweisen die
jungen Deutschen, die als lebende Minensuchgeräte verwendet wurden.
Soll doch niemand glauben, dass die jungen deutschen Soldaten mit Freuden
in den Heldentod gegangen sind. Diejenigen, die selbst Kameraden sterben
gesehen haben, können sich an ihre Flüche erinnern, Flüche,
mit denen sie Hitler und alle die anderen Tyrannen, die Offiziere miteingerechnet,
verfluchten. |
Det var først i krigen,
at vi blev til mænd og det beviser vi hver på sin særlige
måde. Det var ikke let for de unge tyskere at vise tænder overfor
nazismen. Men at hundrede tusinder har gjort det beviser de utallige militærfængsler
og straffebatallioner, ja end også straffedelinger i hver soldaterbattalion.
Det beviser de unge tyskere, der blev brugt som levende minesøgere.
Der er dog ingen, der skal tro, at de unge tyske soldater er gået
i heltedøden med glæde. De, som selv har set kammerater dø,
husker deres eder, eder, hvormed de forbandede Hitler og alle de andre
tyranner, officerer medregnet. |
50
Am 11. April 45 waren wir auf hoher See. Irgendwo im Kattegatt. 600 Gefangene
in einer engen Luke an und aufeinandergeschichtet. Nichts zu essen. Wir
hatten Justizbeamte und gemeine Soldaten als Bewachung. Einer von uns erhielt
von einem Soldaten eine Zigarette, die nun von einem zum anderen wanderte.
Plötzlich kam Kontrolle: Ein Grüner!
Er sah die Zigarette im Munde eines unserer Kameraden. Sofort lief er hin
und schluge dem Manne mit der Faust in das Gesicht. Doch der Gefangene
schlug zurück und brachte den Grünen in's Taumeln. Zu gleicher
Zeit ertönte ein Pfiff: Alarm! |
Den 11. april 1945 var vi
ude i høj sø. Ét eller andet sted i Kattegat. 600
fanger i en trang luge, væltet rundt mellem hinanden. Intet at spise.
Vi havde fængselsbetjente og almindelige soldater som bevogtning.
Én af os fik en cigaret af en soldat, og den gik nu fra den ene
til den anden.
Pludselig kom der kontrol: en
grøn! Han så cigaretten i munden på én af vore
kammerater. Straks løb han hen og slog manden med sin knytnæve
i ansigtet. Men fangen slog igen og bragte den grønne til at vakle.
Så lod der en fløjte. Alarm! |
51
Sofort erschienen an der Lukenöffnung Mündungen von Maschinengewehren.
In der Luke wurde es eisig stille. Alles sah nur auf die Mündungen
der M. G.s. Oben erschienen Justizbeamte und kamen mit Maschinenpistolen
an die Luke. Unser Kamerad wurde gebunden und abgeführt.
Während die Läufe
der M. G.s auf uns gerichtet waren, spielte sich vor unseren Augen die
schon so gut bekannte Tragödie ab. Wer hat es nicht selbst erlebt?
Der Gefesselte wurde im Kreise von 10 Justizbeamten mit Knüppeln und
Schlagringen geschlagen. Zuerst versuchte er, sich mit den Beinen zu wehren.
Aber je mehr er sich verteidigte, desto härter schlugen die Grünen
zu. Das Blut rann ihm aus Augen, Nase und Mund. Bis er zusammenbrach!
Er war Deutscher, so wie Du und ich!
Kurt Reif. |
Straks viste der sig
ved lugeåbningen maskingeværmundinger. I lugen blev der dødsstille.
Alle så kun på maskingeværmundingerne. Deroppe viste
sig fængselsbetjente og de kom med maskinpistoler hen til lugen.
Vores kammerat blev bundet og ført bort.
Mens maskingeværerne var
rettet mod os, afspilledes for vore øjne den altfor velkendte tragedie.
Hvem har ikke selv oplevet det? Den bundne blev slået i en kreds
af 10 betjente med knipler og slagringe. Først forsøgte han
at værge for sig med benene. Men jo mere han forsvarede sig, des
hårdede slog de grønne til. Blodet løb ham ud af øjnene,
næsen og munden. Indtil han brød sammen.
Han var tysker, som du og jeg!
Kurt Reif. |
52 Um die Beschlagnahme deutschen Eigentums
Grove pr. Karup den 6. 7. 46. Baracke 1055.
Sehr geehrter Herr Spatz!
Ihre Antwort Nr 10. an Herrn Dr. Wilhelm Block
in Nr. 24 der "Deutschen Nachrichten" vom 24. 6. 46 hat in unserm Lager
erhebliche Bestürzung hervorgerufen; (46-24#56)
denn sie berührt ein Problem, das jeden einzelnen Flüchtling
brennend interessiert und darum eine noch eingehendere Betrachtung verdient.
Es handelt sich um die Frage: Darf der im Ausland befindliche deutsche
Flüchtling sein Eigentum, soweit es sich bis heute noch in seinem
Besitz befindet, nach Deutschland mitnehmen? |
Om beslaglæggelsen af tysk ejendom
Grove pr Karup dem 6.7 1946. Barak 1055.
Meget ærede hr Spatz!
Deres svar nr 10 til hr dr. Wilhelm Block
i nummer 24 af Deutsche Nachrichten af 24. 6. 46 har fremkaldt betragtelig
bestyrtelse i vores lejr; for det berører et problem, som interesserer
hver enkelt flygtning brændende og derfor fortjener en mere indgående
betragtning. Det drejer sig om spørgsmålet: Må den tyske
flygtning, der befinder sig i udlandet, medtage sin ejendom til Tyskland,
for så vidt den stadig befinder sig i hans besiddelse? |
53
Das gesunde Volksempfinden wird hierauf sofort antworten: natürlich
werden wir doch das, was wir noch haben, mitnehmen dürfen. -- Dabei
denkt man dann unwillkürlich an das persönliche Eigentum des
einzelnen Flüchtlings, das er gerettet hat und das er zum Leben notwendig
braucht. Die Festsetzung einer gewissen Grenze wird sich hier jeder
gefallen lassen, beispielweise durch Zulassung eines Höchstgewichts.
Ebenso
wird niemand auf den Gedanken kommen, Dinge weiter mit sich herumzuschleppen,
die nicht unbedingt zum täglichen Bedarf gehören, z. B. den alten
Persianerteppisch oder das "kostbare" Oelgemälde im Goldrahmen. |
Den sunde folkefølelse
vil hertil straks svare: Naturligvis må vi da tage det med, som vi
endnu har tilbage. -- Derved tænker man jo uvilkårligt på
den enkelte flygtnings personlige ejendom, som han har reddet og som han
bruger som nødvendig for at opretholde livet. Fastsættelsen
af en vis grænse vil enhver her måtte finde sig i, f. eks.
ved tilladelse af op til en højeste vægtgrænse. Ligeledes
vil ingen komme på den tanke fremover at slæbe ting med sig
rundt, som ikke ubetinget hører med til det daglige behov, f. eks.
det gamle persianertæppe eller det "kostbare" oliemaleri i guldramme. |
54
Dem steht jedoch nun die Tatsache entgegen, dass alles deutsche Eigentum
im Auslande beschlagnahmt ist, wie sich aus der zitierten Stelle der "Deutschen
Nachrichten" ergibt, -- sodass die Frage genauer lauten müsste: dürfen
wir den überhaupt etwas mitnehmen?
Das ganze Problem lässt sich nach
5 Punkten aufgliedern.
1. Was bedeutet es, wenn es heisst,
das gesamte deutsche Eigentum im Auslande, und zwar auch solches von Privatpersonen,
sei der Beschlagnahme verfallen? |
Overfor det står
jo nu den kendsgerning, at al tysk ejendom i udlandet er beslagslagt, som
det fremgår af det citerede sted fra Deutsche Nachrichten, -- så
at spørgsmålet snarere måtte lyde: Har vi i det hele
taget lov til at tage noget med?
Hele problemet lader sig opdele i 5
punkter:
1. Hvad betyder det, når det hedder,
at al tysk ejendom i udlandet, også privatpersoners ejendom, kan
beslaglægges? |
55 Wie ist der
Begriff der "Beschlagnahme" zu verstehen? Was sagt das heute geltende Völkerrecht
dazu? Wie lauten die in unseren Falle anzuwendende Bestimmungen des Dänischen
Enteignungsgesetzes? Ist Beschlagnahme eine vorübergehende Massnahme,
also eine zeitweilige Beschränking der Verfügungsmacht des Eigentümers?
Etwa, um eine Sicherheit zu haben für später von Deutschland
zu zahlende Kontributionen oder Reparationen? -- Oder handelt es sich bei
der Beschlagnahme um eine Enteignung ohne Entschädigung des Eigentümres,
d. h. also, dass der Eigentümer endgültig alle Rechte an seinem
Eigentum verliert? |
Hvordan skal begrebet "beslaglæggelse"
forstås? Hvad siger den i dag gældende folkeret dertil? Hvordan
lyder de bestemmelser af den danske beslaglæggelses lov, der skal
anvendes i vort tilfælde? Er beslaglæggelse et foreløbigt
tiltag, altså en tidsbegrænset indskrænkning af ejerens
brugsret? Så at sige, for at få sikkerhed for de tildelinger
eller skadeserstatninger, der senere skal betales af Tyskland? -- Eller
drejer det sig ved beslaglæggelsen om en beslaglæggelse uden
erstatning til ejeren, det vil altså sige, at ejeren endegyldigt
fortaber al ret til sin ejendom? |
56 Dann wäre das beschlagnahmte Gut
als Bezahlung für durch den Krieg angerichtete Schäden zu betrachten,
-oder, was die Dänemark-Flüchtlinge allein anbetrifft, vielleicht
auch als eine Bezahlung für die durch deren Unterbringung und Verpflegung
entstandenen Kosten. Hierbei erhebt sich dann sofort die Frage, ob ein
fremder Staat, auch wenn er durch die in Frage kommenden deutschen Staatsangehörigen
erhebliche Ausgaben bezw. Schäden gehabt hat, sich an dem Gut schadlos
halten will, das Heimatlose als ihre letzte habe gerettet haben, und das
sie zum Beginn eines neuen Lebens künftighin sehr nötig brauchen
werden. |
Så ville det beslaglagte gods kunne betragtes som betaling for
skader anrettet under krigen, -- eller, hvad der alene angår flygtningene
i Danmark, måske også som betaling for de omkostninger, der
fremkommer ved deres underbringelse og forplejning. Men herved rejser sig
straks det spørgsmål, om en fremmed stat, også selv
om den har haft store udgifter eller lidt stor skade gennem de pågældende
tyske statsborgere, vil holde sig skadesløs med det gods, som hjemløse
har reddet som det sidste, de havde, og som de har hårdt brug for,
når de fremover skal begynde et nyt liv. |
57 2. Das
deutsche Eigentum gilt als beschlagnahmt. Erfasst der Begriff
des "Eigentums", wie er hier angewandt wird, nur Vermögenswerte, also
z. B. Kapitalien, wie Bargeld, Bankkonten, Aktien, Wertpapiere und sonstige
Kapitalsanlagen in der deutschen oder nichtdeutschen Wirtschaft; Grundstücke
und mit ihnen verbundene Rechte, Betriebe industrieller, gewerblicher oder
sonstiger Art samt ihrem Inventar; sonstige Vermögensrechte wie Patente,
Erfindungen usw., oder umfasst er schechthin alles, d. h. aber auch jeden
Gegenstand, der einem Deutschen gehört? Geht nicht eine derartige
Auslegung der getroffenen Bestimmung zu weit? |
2. Den tyske ejendom gælder
som beslaglagt. Omfatter begrebet "ejendom", som det anvendes her, kun
formuegenstande, altså f. eks. kapitaler som kontanter, bankkonti,
aktier, værdipapirer og andre kapitalsanbringelser i den tyske eller
den ikke-tyske økonomi; grundstykker og de dermed forbundne rettigheder,
industrielle, ernhvervsmæssige eller anden slags bedrifter med deres
inventar; andre formuerettigheder såsom patenter, opfindelser osv,
eller omfatter det simpelthen alt, det vil sige, enhver genstand, der tilhører
en tysker? Går en sådan udlægning af de trufne bestemmelser
ikke for vidt? |
58 Müsste man nicht hier den Bedürfnissen
des täglichen Lebens insoweit Rechnung tragen, als man einen Unterschied
macht zwischen dem Eigentum, das zum täglichen Bedarf gehört
und solchem, das über die Grenze eines gewissen Mindest-Lebensstandards
hinausgeht? Wo aber soll die Grenze liegen? Es gibt Dinge, die noch lange
keine Luxusartikel sind, die aber wiederum nicht zu den Artikeln des täglichen
Bedarfs gehören, wie Radioapparate, Photoapparate usw. |
Måtte man ikke her i så høj grad tage hensyn til
det daglige livs beov, at man skelnede mellem ejendom, der tilhører
det daglige behov, og ejendom, der går ud over en vis minimunslevestandards
grænse? Men hvor skal grænsen ligge? Der er ting, der langt
fra er luksusartikler, men dog på den anden side ikke hører
til det daglige livs behov, som radioapparater, fotoapparater osv. |
59
3. Das gesamte deutsche Eigentum gilt als beschlagnahmt. Ist es
dabei nicht von Bedeutung, wem das Eigentum gehört? Dass das
Vermögen des Deutschen Reiches und seiner Organisationen beschlagnahmt
wird, versteht sich von selbst. Aber inwieweit wird hiervon das Eigentum
von Privatpersonen betroffen? Sollen tatsächlich alle Privatpersonen
hierunter fallen oder wenn nein, um welchen Personenkreis soll es sich
handeln? Deutsche Privatpersonen im Auslande können sein: solche,
die dort ständig ihren Wohnsitz gehabt und die dort ihr Vermögen
erworben haben; solche, die im Verlauf des Krieges dorthin gekommen sind,
teils aus militärischen, teils aus politischen, teils aus wirtschaftlichen
Gründen, und schliesslich solche, die zwangsweise dorthin gebracht
wurden, nachdem ein Verbleib in ihrer Heimat infolge der kriegerischen
Ereignisse nicht mehr möglich schien; nämlich die Flüchtlinge
in Dänemark. |
3. Al tysk ejendom gælder
som beslaglagt. Er det derved ikke af betydning, hvem ejendommen tilhører?
At det tyske riges og det tyske riges organisationers ejendom bliver beslaglagt,
er soleklart. Men i hvor høj grad bliver herved privatpersoners
ejendom ramt? Skal virkelig alle privatpersoner regnes herindunder, og
hvis nej, hvilken personkreds drejer det sig om? Tyske privatpersoner i
udlandet kan være af forskellig slags: Sådanne, som stadig
har deres bopæl dèr og har erhvervet deres formue dèr;
sådanne, som er kommet dertil i krigens løb, dels af militære,
dels af politiske og dels af økonomiske grunde, og endelig sådanne,
som tvangsmæssigt er bragt dertil, efter at de ikke mere kunne forblive
i deres hjemstavn på grund af krigens begivenheder, nemlig flygtningene
i Danmark. |
60 Diese letzte Gruppe nimmt zweifellos
eine Sonderstellung gegenüber den anderen Gruppen ein. Während
die beiden ersteren ihr Vermögen mehr oder weniger im Gastlande erworben
haben -- also in der Absicht, dort Gewinne zu erzielen, dorthin gegangen
sind, und ihrem Wohlstand diesem Lande verdanken --, sind die Flüchtlinge
ohne derartige Absichten nach Dänemark gekommen. Heimatlos, ohne Existenz,
mit einem Bündel letzter Habseligkeiten ausgerüstet, sind sie
hier an Land gestiegen, um vorübergehend eine Unterkunft zu finden.
Sie, die nichts hatten, wollten dennoch nicht wie ein Heuschreckenschwarm
in fremdes Land einfallen und dort an sich bringen, was zu erlangen war. |
Denne sidste gruppe indtager uden tvivl en særstilling i forhold
til de andre grupper. Mens de to første i større eller mindre
grad har erhvervet deres formue i gæstelandet, -- altså er
taget dertil i den hensigt at opnå gevinst dèr, og derfor
har dette land at takke for deres velstand -- er flygtningene ikke kommet
til Danmark med nogen af den slags hensigter. Hjemløse, uden eksistensgrundlag,
udrustet med et bundt af deres sidste ejendele, er de steget i land her
for at finde et foreløbig husly her. Skønt de intet havde,
ville de alligevel ikke falde ind i et fremmed land som en græshoppesværm
og tilegne sig hvad de kunne få. |
61 Infolgedessen
kann man die Flüchtlinge durchaus nicht mit sonstigen Deutschen im
Auslande auf eine Stufe stellen. Dem bisherigen Völkerrecht war ein
Flüchtlingsproblem, wie es dieser Krieg mit sich gebracht hat, unbekannt.
Berücksichtigt das heutige Völkerrecht dies Problem auch in dieser
Hinsicht? |
Som følge heraf kan man
overhovedet ikke stille flygtningene på linie med andre tyskere i
udlandet. For den hidtidige folkeret var et flygtningeproblem, som det,
denne krig har medført, ikke kendt. Tager dagens folkeret hensyn
til dette problem også i denne henseende? |
62 4. Wenn
man unterstellt, dass die Beschlagnahme von deutschem Eigentum im Auslande
sich nicht auf das zum dringendsten Lebensbedarf gehörende Eigentum
der deutschen Flüchtlinge erstreckt, dann bedarf es aber noch einer
Klarstellung des Begriffes "Flüchtlingseigentum". Was ist Flüchtlingseigentum? |
4. Hvis man forudsætter, at beslaglæggelse
af tysk ejendom i udlandet ikke må udstrækkes til den ejendom,
der hører til de mest nødvendige livsbehov, så har
man jo brug for at få rede på, hvad begrebet "flygtningeejendom"
dækker over. Hvad er flygtningeejendom? |
63 a) Zum
Flüchtlingseigentum gehört zweiffellos alles das, was der Flüchtling
von Deutschland her als sein Eigentum mitgebracht hat.
b) Zweifelhaft kann das Entstehen eines
Eigentumsverhältnisses sein bei Gegenständen, die in Dänemark
erworben oder sonstwie erlangt worden sind. Hierzu gehören Dinge,
die um Tauschwege (auch auf dem sogen. Schwarzen Markt) erworben wurden,
solche, die mit deutschem oder dänischem Geld gekauft worden sind,
oder solche, die die Flüchtlinge von Verwandten und Freunden in Dänemark
erhalten haben. |
a) Til flygtningeejendom hører
uden tvivl alt det, som flygtningen har medbragt fra Tyskland som sin ejendom.
b) Uden tvivl kan der bestå et
ejendomsforhold til genstande, som er erhvervet i Danmark eller et andet
sted. Herindunder hører ting, som er erhvervet ved byttehandel (også
på det såkaldte sorte marked), sådanne ting, som er købt
med tyske eller danske penge, eller sådanne ting, som flygtningene
har fået af bekendte eller venner i Danmark. |
64
Spielt es eine Rolle, ob derartige Rechtsgeschäfte, wie z. B. der
Kauf vor der Kapitulation oder nach der Kapitulation abgeschlossen
worden sind? Für die Beurteilung, welches deutsche Eigentum der Beschlagnahme
verfällt, ist doch sicherlich ein Stichtag benannt worden, wenngleich
es im Einzelfall wohl ausgeschlossen sein dürfte, hier eine genaue
Grenze zu ziehen. Aber m. E. muss es heute, d. h. ein Jahr nach Kriegsende
einem Deutschen im Auslande wieder möglich sein, Eigentum zu erwerben.
Das trifft im übrigen auch zu für die Liebesgabenpakete aus England,
Amerika usw., die an deutsche Flüchtlinge in Dänemark gesandt
werden. |
Spiller det nogen rolle,
om den slags lovlige forretninger, som f. eks. et køb, har fundet
sted før kapitulationen eller efter? For bedømmelsen af,
hvilken tysk ejendom der er hjemfaldet til beslaglæggelse, er der
dog sikkert nævnt en skæringsdag, selv om det i det enkelte
tilfælde vel må være udelukket at fastsætte en
nøjagtig grænse. Men ærlig talt, det skulle vel igen
her et år efter krigens afslutning være muligt for en tysker
at erhverve ejendom. Det gælder forøvrigt også hjælpepakkerne
fra England, Amerika osv, som sendes til tyske flygtninge i Danmark. |
65 c) Durch
Spenden dänischer und ausländischer Wohltätigkeitsorganisationen
erhalten die Flüchtlinge Kleidungsstücke, Schuhe, Strümpfe,
aber auch Essgeschirre, wie Teller, Tassen, Messer, Gabeln, Löffel
und manche andere Dinge. Erwerben die Flüchtlinge hieran Eigentum?
Oder müssen sie das beim Verlassen Dänemarks wieder abliefern?
Sie würden dann in Deutschland wieder vor dem Nichts stehen. Und Deutschland
ist heute arm, die Flüchtlinge jedoch nicht weniger. |
c) Bekostet af danske og
udenlandske velgørenhedsinstitutioner får flygtningene klæder,
sko, strømper, men også spiseservice, såsom tallerkner,
kopper, knive, gafler, skeer og mange andre ting. Får flygtningene
det som ejendom? Eller skal de igen aflevere det, når de rejser fra
Danmark? Så ville de jo i Tyskland igen stå i den situation
ikke at have noget. Og Tyskland er fattigt i dag, flygtningene dog ikke
mindre. |
66 d) Vor
dem Abrücken der deutschen Wehrmacht aus Dänemark erwarben überaus
zahlreiche Flüchtlinge Kleidungsstücke und allerlei Gebrauchsgegenstände
aus Wehrmachtsbeständen. Streng juristisch betrachtet kann niemand,
ausser durch ordnungsmässigen Kaufvertrag und mit Genehmigung der
Wehrmachtsdienststellen von der Wehrmacht Sachen erwerben, auch nicht nach
einer Kapitulation. Ausserdem gehört alles Eigentum einer geschlagenen
Wehrmacht als Kriegsbeute dem Sieger, also den Alliierten. Sie sind daher
allein verfügungsberechtigt. Aber alle diese Gegenstände sind
nun einmal auf irgendwelchen Wegen in die Hände von Flüchtlingen
gelangt und haben doch nur allzu oft geholfen, bitterste Not und grösstes
Elend zu lindern. |
d) Før den tyske værnemagt
rykkede ud af Danmark, var der overalt talrige flygtninge, der erhvervede
klæder og alle slags brugsgenstande fra værnemagtslagrene.
Strengt juridisk betragtet kan ingen erhverve ting fra værnemagten
uden at det er sket ved et normalt køb og med værnemagtstjenestestedets
tilladelse, heller ikke efter en kapitulation. Desuden tilhører
al den slagne værnemagts ejendom, som jo er krigsbytte, sejrherren,
altså de allierede. Det er alene dem, der har ret til at forføje
over det. Men alle disse genstande er nu engang på én eller
anden måde kommet i hænderne på flygtningene og har dog
kun altfor ofte hjulpet med til at lindre den bitreste nød og den
største elendighed. |
67 Soll man sich deshalb, weil die Sache
rechtlich nicht ganz in Ordnung ist, auf den Standpunkt stellen, der Flüchtling
müsse den alten Wehrmachtsrock, den einzigen, den er ja überhaupt
besitzt, wieder ausziehen? Da wäre es m. E. angebracht, diese Gegenstände
als Eigentum der Flüchtlinge zu betrachten. Hinzu kommt, dass viele
Flüchtlinge schon in Wehrmachtskleidung in Dänemark ankamen,
da kurz vor Kriegsende die Kleiderkammern der Wehrmacht in Deutschland
für die Zivilbevölkerung geöffnet wurden, und dass sich
infolgedessen ein Unterschied zwischen vor oder nach der Kapitulation erworbenen
Sachen praktisch garnicht durchführen lässt. |
Skal man så, fordi sagen retligt ikke er helt fin i kanten, stille
sig på det standpunkt, at flygtningen igen skal afføre sig
den gamle værnemagtsfrakke, den eneste, han overhovedet ejer? Det
ville da ærlig talt være passende at betragte disse genstande
som flygtningenes ejendom. Hertil kommer, at mange flygtninge allerede,
de de ankom til Danmark, havde værnemagtstøj på, eftersom
jo værnemagtens tøjkamre kort før krigens slutning
blev åbnet for civilbefolkningen i Tyskland, og der derfor slet ikke
lader sig opstille nogen forskel på, om sager er erhvervet før
eller efter kapitulationen. |
68 e) Wie steht
es schliesslich mit Nahrungs- und Reinigungsmitteln? So mancher Flüchtling
spart heute schon Grütze, Salz, Zucker, Waschseife, Rasierseife, Schmierseife
oder Soda, um es mit nach Deutschland zu nehmen, wo diese Waren knapp sind
und wo ihm ein kleiner Vorrat gute Dienste leisten kann. Wird dem Flüchtling
auch hinsichtlich dieser Sachen das Eigentum zugestanden? |
e) Til sidst: Hvordan forholder det
sig med nærings- og rengøringsmidler? Der er jo mange flygtninge,
der i dag sparer på gryn, salt, sukker, vaskesæbe, barbersæbe,
smøresæbe eller soda, for at tage det med til Tyskland, hvor
der er knaphed på disse varer og hvor et lille forråd kan gøre
god fyldest. Er det flygtningens ejendom, som han får lov at beholde? |
69
5. Soweit Flüchtlingseigentum schon beschlagnahmt worden ist, -- und
das trifft zu auf das Bargeld, das eine grosse Anzahl von Flüchtlingen
gegen Quittung dänischer Dienststellen abgeliefert hat, müsste
es, wenn das soeben Gesagte richtig ist, den Flüchtlingen spätestens
beim Überschreiten der Grenze nach Deutschland wieder ausgehändigt
werden. Geschieht das nicht, so werden viele Flüchtlinge völlig
mittellos in Deutschland dastehen und wiederum auf die Hilfsbereitschaft
anderer Personen angewiesen sein. |
5. For så vidt flygtningeejendom
allerede er beslaglagt -- og det rammer jo de kontanter, som et stort antal
flygtninge imod kvittering afleverede til danske tjenestesteder, så
skulle det jo, hvis det ovenfor sagte er rigtigt, senest når flygtningen
overskrider grænsen til Tyskland, igen udleveres til ham. Sker det
ikke, så vil mange flygtninge stå fuldstændig uden midler
i Tyskland og igen være henvist til andre menneskers hjælpsomhed. |
70
"Der Mann will viel wissen", werden Sie sagen. Aber es sind das alles keine
hergesuchten Dinge, sondern Fragen, die uns wirklich bewegen und deren
Klarstellung uns innerlich sehr erleichtern würde. Den manchmal etwas
allzu juristisch klingenden Ton werden Sie sicherlich entschuldigen, --
es kann ja niemand seine Herkunft verleugnen, und warum soll er es auch?
Entscheidend ist, dass einer dem anderen hilft. |
"Det er da en masse, den mand vil vide",
vil De sige. Men det er altsammen ikke tænkte tilfælde, men
spørgsmål, som virkelig optager os, og det ville virkelig
gøre det lettere for os, hvis de kunne opklares. De vil nok kunne
undskylde den ofte altfor juridisk klingende tone, -- ingen kan jo undgå
at afsløre, hvor han kommer fra, og hvorfor skulle han også
gøre det? Det afgørende er, at den ene hjælper den
anden. |
71 In der
Hoffnung auf gute Nachrichten warte ich auf Ihre Antwort in der nächsten
Zeitung.
Mit den besten Grüssen!
Karl Ludwig Gerloff,
Grove pr. Karup. |
I håbet om gode efterretninger
venter jeg på Deres svar i den næste avis.
Med de bedste hilsener!
Karl Ludwig Gerloff,
Grove pr. Karup. |
72 An der Grenze?
Sehr geehrter Herr Spatz!
Eine Frage, die alle Flüchtlinge bewegt,
möchte ich gern von Ihnen beantwortet haben. Ist es wahr, dass den
Flüchtlingen an der Grenze der grösste Teil ihrer Sachen abgenommen
wird? Das, was wir besitzen, ist doch unser Hab und Gut. Wir haben doch
alles von Deutschland mitgebracht und hier nichts erworben, noch erwerben
können. Es kommen Briefe aus Deutschland, in denen steht, dass
den Leuten, die die Grenze passieren, ausser ihren Kleidern und Wäsche
sogar die Trauringe abgenommen werden. Wie est es damit? Bekommen wir unsere
Sachen über die Grenze oder nimmt man sie uns ab?
Ich wäre Ihnen sehr dankbar,
wenn Sie diese Frage öffentlich beantworten würden.
Mit Gruss
Fr. Marquardt,
Oksböl, Bez. III. |
Ved grænsen?
Højtærede hr Spatz!
Et spørgsmål, som optager alle flygtninge,
vil jeg gerne have besvaret af Dem. Er det sandt, at flygtningene ved grænsen
får frataget størstedelen af deres sager? Det, vi har, er
dog vor ejendom. Vi har dog medbragt det altsammen fra Tyskland og ikke
erhvervet noget her, og heller ikke kunnet erhverve noget her. Der kommer
breve fra Tyskland, hvori der står, at de folk, der passerer grænsern,
udover klæder og linned endog får frataget deres vielsesringe.
Hvordan forholder det sig med det? Får vi vore sager med over grænsen
eller tage man dem fra os?
Jeg vil være Dem meget taknemlig, hvis De
vil besvare dette spørgsmål offentligt.
Med hilsen
Fru Marquardt,
Oksbøl. |
73 Welche Entschuldigung?
Schon vor etwa 1 Jahre schrieb ich
Ihnen zu diesem Thema, Antwort steht noch aus. Halten Sie die Dänen
wirklich für berechtigt, uns unsere Eigentums zu berauben? Und wenn
schon unser letztes Hemd der Beschlagnahme verfalle sein sollte, (was ich
nie glauben werde) sind dann die Dänen dazu ausersehen, diese
Wegnahme von Wertgegenständen, diese "Enteignung" durchzuführen?
Darf diese Wegnahme von Wertgegenständen und Bekleidung jeder Däne
durchführen, der mit uns in Berührung kam? Mir selber wurden
Wertgegenstände, Kleidung, viel Geld und Handwerkszeug fortgenommen.
Behördlich wurde mir eine Bescheinigung und auch Rückgabe meines
Handwerkszeugs zugesagt, aber bis heute ist nichts geschehen. Denjenigen,
der die "Beschlagnahme" durchgeführt hat, hat die Behörde wohl
noch nicht gefunden. Welche Entschuldigung finden Sie hierfür?
Waluda,
Klövermarken IX-811. |
Hvilken undskyldning?
Allerede for cirka et år siden
skrev jeg til Dem om dette tema. Jeg har endnu ikke fået svar. Regner
De virkelig danskerne for berettigede til at berøve os vores ejendom?
Og hvis virkelig vores sidste skjorte skulle være forfalden til beslaglæggelse
(hvad jeg ikke kan tro), er det så danskerne, der er udset til at
gennemføre denne borttagelse af værdigenstande, denne ejendomsopløsning?
Må denne fjernelse af værdigenstande og beklæding foretages
af enhver dansker, som kommer i berøring med os? Jeg selv fik frataget
værdigenstande, klæder, mange penge og håndværktøj.
Fra embedsmandsside fik jeg kvittering og fik også lovning på,
at mit håndværktøj skulle gives tilbage, men indtil
i dag er der intet sket. Myndighederne har vel ikke fundet dem, der gennemførte
"beslaglæggelsen". Hvilken undskyldning kan De finde for det?
Waluda,
Kløvermarken. |
74 Nicht besser als Nazis?
Werter Herr Spatz!
Warum werden Wertgegenstände beschlagnahmt?
Ja, da möchte ich nun wissen, vielleicht weil wir Deutschen den Kriege
verloren haben, ich glaube vom menschlichen Standpunkt aus gesehen ist
das bestimmt kein Grund dafür, wenn man die Flüchtlinge um das
Letzte beraubt und bestiehlt. Nun werden Sie sagen, Herr Spatz, die
Nazis haben es ja genau so gemacht. Jawohl, das wissen wir, dass das eine
Schmutzigkeit sondergleichen war, aber das waren ja auch die Nazis und
das war einmal. Aber Herr Spatz, heute wollen wir doch Demokraten sein
und da müssten sie uns doch mit einem guten Beispiel vorangehen,
denn sie wollen doch besser sein als die anderen. |
Ikke bedre end nazisterne?
Kære hr Spatz!
Hvorfor bliver værdigenstande beslaglagt?
Ja, det kunne jeg godt tænke mig at vide, måske fordi vi tyskere
har tabt krigen, men jeg tror bestemt ikke, set ud fra et mennesekligt
standpunkt, at det er grunden til, at man berøver og bestjæler
flygtningene for det sidste, de har. Nu vil De vel sige, hr Spatz, at netop
sådan har nazisterne også båret sig ad. Javel, det véd
vi, at der dèr var en nedrighed uden lige, men det var jo også
nazisterne, og det var dengang. Men hr Spatz, i dag skulle vi dog være
demokrater, og så skulle de dog foregå os med et godt eksempel,
for de vil dog være bedre end de andre. |
75 Ist denn nun das die neue Demokratie,
von der man uns immer soviel vorpredigt? Ich denke Herr Spatz, Demokratie
ist Freiheit und Gerechtigkeit und ich denke in einer Demokratie
geht Recht vor Macht? Aber, nachdem was Sie da schreiben, geht Macht vor
Recht genau wie bei den Nazis, denn ich bin der Überzeugung, dass
die Dänen nicht das Recht haben, uns Flüchtlingen unser Eigentum,
das wir uns aus Deutschland gerettet haben, zu rauben und stehlen und das
nennt man dann Demokratie. Ich danke bestens, wenn das Demokratie sein
soll. |
Er da dette monstro det nye demokrati, som man har prædiket så
meget for os om? Jeg troede, hr Spatz, at demokrati var frihed og retfærdighed,
og jeg troede, at i et demokrati går ret forud for magt? Men efter
hvad De skriver, går magt forud for ret, nøjagtig som hos
nazisterne, for jeg er af den overbevisning, at danskerne ikke har ret
til at røve og stjæle den ejendom fra os flygtninge, som vi
har reddet med os fra Tyskland, og så kalder man det demokrati. Så
betakker jeg mig, hvis det skal være demokrati. |
76 Nun werden Sie sagen, Herr Spatz, der
Mann hat keine Ahnung von Demokratie; darauf kann ich Ihnen nur sagen,
mir genügt es, wenn ich weiss, dass Demokratie Freiheit und Gerechtigkeit
ist, aber wo bleibt denn da die Gerechtigkeit? Und mit solchen Methoden
wollen Sie uns dann zu guten Demokraten erziehen, ich glaube nicht, dass
man mit solchen Massnahmen und Mitteln Deutsche zu Demokraten erziehen
kann. |
Nu vil De nok sige, hr Spatz, manden har ikke noget begreb om demokrati;
dertil kan jeg kun sige Dem, at det er nok, når jeg véd, at
demokrati er frihed og retfærdighed, men hvad bliver det til med
retfærdigheden? Og med sådanne metoder vil De så opdrage
os til gode demokrater, jeg tror ikke, at man kan opdrage tyskere til demokrater
med den slags tiltag og midler. |
77 Werter Herr Spatz, ich kann es gut verstehen,
wenn die Dänen dänisches Eigentum beschlagnahmen,
aber wenn
sie sich an dem Eigentum der Flüchtlinge bereichern wollen, dann sind
sie garnicht besser als die Nazis waren, im Gegenteil, sogar noch schlimmer,
denn sie wollen uns doch heute eine bessere und ehrlichere Politik
beibringen. Der Krieg ist doch Gottseidank vorbei, nun soll doch wieder
Ehrlichkeit und Gerechtigkeit herrschen? In diesem Sinne erwarte ich Ihre
Antwort in der nächsten Nr.
Es grüsst Sie,
E. Hollmeier -- Oksböl
Bez II. Bl. M. Bar. 4,7,4. |
Kære hr Spatz, jeg kan godt forstå det, når danskerne
beslaglægger dansk ejendom, men når de vil berige sig på
flygtningenes ejendom, så er de slet ikke bedre end nazisterne var,
tværtimod, så er de værre, for de vil dog i dag bibringe
os en bedre og mere ærlig politik. Krigen er dog gudskelov forbi,
nu skal igen ærlighed og retfærdighed herske? I den betydning
forventer jeg Deres svar i de næste nummer.
Hilsen
E. Hollmeier,
Oksbøl. |
78 Nach der Kapitulation
Am 29.6. 45, also fast zwei Monate
nach Beendigung der Kampfhandlungen in Europa erschien in dem Lager, in
welchem ich mich damals befand (Høvestrand-Sanatorium), ein Militärtrupp,
entweder waren es Engländer oder es waren Dänen in den damals
an das dänische Militär zur Ausgabe gekommenen englischen Uniformen.
Unter Anführung von zwei dänischen Polizeioffizieren durchzogen
wie sämtliche Räume des Lagers und zwangen alle Flüchtlinge,
nachdem vorher schwerste Strafen im Weigerungsfalle angedroht waren, ihr
gesamtes deutsches Bargeld abzuliefern. Das Geld wurde ungezählt in
einen grossen Sack geworfen (siehe "Holbäk-Amtstidende" vom 30. 6.
45, Nr 148, Seite 5). (reaktion: #93; 46-35#56) |
Efter kapitulationen
Den 29. 6. 45, altså næsten to
måneder efter kamphandlingernes afslutning i Europa, viste der sig
i den lejr, som jeg dengang befandt mig i (Høvestrand-Sanatorium)
en militærtrop, enten var de englændere eller også var
de danskere, der var iført de engelske uniformer, der dengang var
kommet til de danske militær. Under anførsel af to danske
politiofficerer drog de igennem samtlige rum i lejren og tvang alle flygtninge,
efter først at have truet med det værste straffe, hvis man
vægrede sig, til at aflevere alle deres tyske kontanter. Pengene
blev lagt i en stor sæk uden at blive talt (se Holbæk Amtstidende
den 30. 6. 45, nr 148, side 5) |
79 Alle Proteste des deutschen Lagerleiters
und seine Bitten, wenigstens Quittungen auszustellen, waren vergebens.
Einer der Lagerinsassen, welcher versucht hatte, Geld zurückzuhalten,
wurde sofort abgeführt. Nach ca. 14 Tagen kam er zwar zurück,
aber freundlich behandelt worden war er inzwischen wahrlich nicht. Den
Flüchtlingen wurde bekanntgegeben, dass noch mehrmals Nachprüfungen
erfolgen würden, und wer dann noch Geld bei sich hätte, würde
erschossen werden. Tatsächlich ist auch in kurzen Abständen noch
zweimal ein Militärtrupp dagewesen, der erneute Durchsuchungen vornahm
und auch versuchte, den Flüchtlingen Uhren, Schmuck, Trauringe usw.
abzunehmen ... |
Alle protester fra den tyske lejrleders side, og hans bøn om
i det mindste at udstede kvitteringer, var forgæves. Én af
lejrens beboere, som havde forsøgt at holde nogle penge tilbage,
blev straks ført bort. Efter ca. 14 dage kom han ganske vist tilbage,
men han var i sandhed ikke i mellemtiden blevet venligt behandlet. Det
blev bekendtgjort for flygtningene, at der ville komme flere kontrolbesøg,
og at den, der så stadig havde penge hos sig, ville blive skudt.
Og der kom da også virkelig med kort mellemrum to gange en militærtrop
ind og foretog nye gennemsøgninger og også forsøgte
at fratage flygtningene ure, smykker, vielsesringe, osv. |
80 Dieses scheiterte aber am tatkräftigen
Einschreiten des gerade anwesenden Vorgesetzten der dänischen Lagerwache.
Die
Lagerinsassen waren der Meinung, dass es sich um eine offizielle Aktion
handelte, welche sämtliche Lager in Dänemark treffen würde.
Erst viel später erfuhren wir, dass in den meisten Flüchtlingslagern
überhaupt keine Geldbeschlagnahme erfolgt ist ... |
Men dette mislykkedes fordi formanden for den danske lejrvagt, der
netop var tilstede, kraftigt gjorde indsigelse. Lejrbeboerne var af den
opfattelse, at de drejede sig om en officiel aktion, som ville ramme samtlige
lejre i Danmark. Først meget senere blev vi klar over, at der i
de fleste flygtningelejre overhovedet ikke havde fundet nogen beslaglæggelse
af penge sted ... |
81 Ich hatte
mich in dieser Angelegenheit bereits vor einiger Zeit an den Briefkasten
der "Deutschen Nachrichten" gewandt. Ich bitte Sie, doch einmal die Antwort,
die ich erhielt, durchzulesen, sie steht mit Angabe meines Namens im Briefkasten
der Nr. 18 vom 1. 11. 45. Danach müssen also die zufällig von
der Beschlagnahme Betroffenen für ihren Aufenhalt in Dänemark
bezahlen (ich bezahlte rund RM 5.400,-). Ferner müssen sie für
die Schäden, die die Nazis verursachten, aufkommen. Aber die anderen
Flüchtlinge, die zufällig der Geldbeschlagnahme nicht ausgesetzt
waren, brauchen weder das eine noch das andere. Wie soll man diese Auskunft
mit Ihren Ausführungen in Übereinsstimmung bringen? |
Jeg henvendte mig i denne anledning allerede for nogen tid siden til
Deutsche Nachrichtens brevkasse. Jeg beder Dem om, lige at læse det
svar, jeg fik, igennem, det står med angivelse af mit navn i brevkassen
i
nr 18 af 1. 11. 45. Efter det må altså de, der tilfældigvis
bliver ramt af beslaglæggelse betale for deres ophold i Danmark (jeg
betalte sådan cirka 5.400 RM). Endvidere må de erstatte de
skader, som nazisterne forårsagede. Men de andre flygtninge, som
tilfældigvis ikke blev udsat for pengebeslaglæggelse, behøver
hverken at betale for det ene eller det andet. Hvordan skal man bringe
denne oplysning i overensstemmelse med Deres udredninger? |
82 Wenn eine
Erstattung der beschlagnahmten Gelder in Dänemark wirklich nicht möglich
sein sollte, dann sollte man uns unbedingt noch nachträglich rechtgültige,
von der hierfür zuständigen dänischen Behörde bestätigte
Quittungen ausstellen, damit wir die gleichen Ansprüche haben wie
diejenigen Flüchtlinge, die jetzt in ihrem eigenen Interesse mit Rücksicht
auf den bevorstehenden Geldscheinumtausch in Deutschland ihr deutsches
Bargeld gegen Quittung abliefern sollen ...
Max Dorley, Aalborg-West
Lager 40-06 (Siehe auch 45-18#62)
(Antwort #93) |
Hvis det virkelig ikke skulle være
muligt at få erstatning for de beslaglagte penge i Danmark, så
skulle man ubetinget nu bagefter udstede retsgyldige kvitteringer derfor
af vedkommende danske myndighed, for at vi kunne have samme ret som de
flygtninge, der nu i deres egen interesse med henblik på den forestående
pengeomveksling i Tyskland skal aflevere deres tyske kontanter imod kvittering.
...
Max Dorley, Aalborg-vest. |
83 Das Besitzrecht in Deutschland
In der Nr. 26 Ihrer Zeitung
v. 8.7.46 findet sich auf der ersten Seite eine Notiz "das Eigentumsrecht
der Flüchtlinge". Diese hat nicht nur bei mir, sondern auch bei allen
anderen Interessenten, mit denen ich darüber sprach, grösstes
Befremden, geradezu Bestürzung u. lebhafte Besorgnis hervorgerufen
... Uns allen ist es unverständlich, wie auch nur der leiseste
Zweifel darüber bestehen kann, dass das von den Flüchtlingen,
in welcher "Art" auch immer zurückgelassene Eigentum selbstverständlich
deren Eigentum bleibt, von dem sie sofort nach ihrer Rückkehr auch
ohne weiteres wieder Besitz ergreifen. |
Ejendomsretten i Tyskland
I nummer 26 af Deres avis af 8. 7. 46
finder man på første side en notits "Flygtningenes ejendomsret".
Denne notits har vakt stor undren, ja ligefrem bestyrtelse og livlig bekymring
ikke blot hos mig, men hos alle andre interesserede. .. Det er uforståeligt
for os alle, hvordan der kan bestå endog blot den mindste tvivl om,
at den af flygtningene efterladte ejendom, af hvad art den end er, dog
selvfølgelig forbliver deres ejendom, og at den da også straks
efter, at de er vendt tilbage, uden videre igen vil blive taget i besiddelse
af dem. |
84 Es ist völlig unbegreiflich, was
da zu "prüfen" oder welche "Parteien" und deren "besondere persönlichen
Verhältnisse" dabei zu erwägen seien. Statt weiterer theoret.
Erörterungen ein praktischer Fall: nehmen wir etwa mal meinen, der
für andere Berliner typisch sein dürfte. Ich bin seit rd. 30
Jahren Stud. Rat in Wilmersdorf, habe seit 15 Jahren eine 4½ Zimmerwohnung
in Berlin-Grünewald, beides britischer Sektor Berlins. Nach meiner
Entlassung aus der Wehrmacht wurde ich von meiner vorgesetzten Behörde
gezwungen, irgendwo ausserhalb Berlins eine K.L.V.-Dienststelle (n84)
aufzusuchen, in Berlin durfte ich nicht bleiben! |
Det er fuldstændig ubegribeligt, hvad der dèr skulle være
at "prøve" eller hvilke "partier" og hvis "særlige personlige
forhold" der skule være at overveje i den anledning. Lad mig komme
med et praktisk tilfælde i stedet for yderligere teoretiske overvejelser:
Lad os f. eks. tage mit tilfælde, der turde være typisk også
for andre berlinere. Jeg har i cirka 30 år været lektor i Wilmersdorf,
har i 15 år haft en 4½ værelses lejlighed i Berlin-Grünewald,
begge dele i den britiske sektor i Berlin. Efter at jeg var blevet hjemsendt
fra militæret, blev jeg af min foresatte myndighed tvunget til af
opsøge et eller andet KLV tjenestested udenfor Berlin, i Berlin
måtte
jeg ikke forblive! |
85 Ich vermietete daher ein Zimmer meiner
Wohnung an einen Offizier des RAD, und verliess dann meine (teilweise beschädigte)
Wohnung unter Zurücklassung von Mobiliar u. Gerät. Da ich als
Internierter seit April 45 keine Miete für Wohnung oder Lagerraum
zahlen konnte, bis vor kurzem nicht einmal schreiben durfte, ist in zwei
Räume meiner Wohnung ein Ehepaar mit 2 Kindern eingewiesen worden,
die vermutlich von meinem Eigentum Besitz genommen haben werden. Ich werde
nun nach unserer, hoffentlich baldigen Rückkehr in meine Wohnung von
den derzeitigen "Besitzern" mein Eigentum selbstverständlich "ohne
weiteres" zurückfordern. Ich bin gespannt, von Ihnen zu erfahren,
welche "Erwägungen" anzustellen wären, ob mein "Herausgabeanspruch
nach d. besonderen persönl. Verhältnissen d. Parteien begründet"
sei oder nicht. |
Jeg lejede derfor et værelse i min bolig ud til en officer i
RAD og mistede så min (delvis ødelagte) bolig, dog fik jeg
mine møbler og spisegrejer. Da jeg siden april 45 ikke kunne betale
leje for bolig eller lagerrum, indtil fornylig ikke engang måtte
skrive dertil, er der i to rum af min bolig blevet henvist et ægtepar
med to børn, som formodentlig har taget min ejendom i besiddelse.
Jeg vil nu selvfølgelig "uden videre", når vi forhåbelig
snart vender tilbage, kræve min ejendom tilbage af de "besiddere",
der er til den tid. Jeg er spændt på at høre fra
Dem, hvilke "overvejelser" man kan anstille, om mit "krav om tilbagelevering
er begrundet i særlige personlige forhold i partierne" eller ej. |
86 Meiner Ansicht nach käme einzig
und allein folgenes Verfahren in Frage: Wir behalten selbstverständlich
das Eigentumsrecht an all unserem Hab und Gut (soweit es überhaupt
noch vorhanden und nicht vielmehr bereits gestohlen ist), nehmen das, was
wir zum Leben brauchen an Möbeln, Hausrat, Geschirr usw., alsbald
in Gebrauch und überlassen den Zwangsmietern selbstverständlich
gerne soviel, als uns nach billigem Ermessen zugemutet werden kann, zum
einstweiligen Gebrauch, bis sie sich im Laufe der Zeit selber wieder eingerichtet
haben. -- |
Efter min opfattelse ville ene og alene følgende fremgangsmåde
kunne komme på tale: Vi beholder selvfølgelig ejendomsretten
over al vor ejendom (for så vidt det overhovedet endnu er forhånden
og ikke allerede er stjålet), vi tager straks det i brug, som vi
har brug for til livets opretholdelse, møbler, husgeråd, spisebestik
osv. og overlader selvfølgelig gerne de tvangsindkvarterede så
meget, som vi synes er rimeligt, til midlertidig brug, indtil de i tidens
løb selv igen får sig indrettet. -- |
87 Ich glaube,
mit einer gefl. Antwort auf meine Frage wäre nicht nur mir, sondern
auch manchen anderen Flüchtling in ähnlicher Lage gedient und
sei es auch nur zur informatorischen Kenntnisnahme, da Sie ja da nicht
entscheiden, sondern lediglich nach Ihren Informationen weiter berichten.
Mit verbindlichem Dank für Ihre freundl.
Mühewaltung im voraus und besten Grüssen
hochachtungsvoll Stud. Rat Asmuss,. |
Jeg tror, at ikke kun jeg, men også
mange andre flygtninge i en ligenende situation vil være tjent med
et ordentligt svar på mit spørgsmål, også selv
om det kun er en informatorisk bekendtgørelse, eftersom De jo ikke
afgør sagen, men blot videregiver det, der ifølge Deres
information er rigtigt.
På forhånd den mest
forbindlige tak for Deres venlige anstrengelser og de bedste hilsener.
Med højagtelse
Lektor Asmuss, |
88 Das letzte Hemd?
Sehr geehrter Herr Spatz!
Ich will hier nicht aufzählen, was ich
in meiner Heimat verloren habe, sondern möchte nur wissen, ob mir
das armselige Bisschen, das ich gerettet habe, noch von den dänischen
Behörden genommen werden kann. Als Wertgegenstände rechnet
man ja sonst nur Ringe, Uhren, Schmuck usw, das Bargeld ist uns ja schon
abgenommen, aber für uns Flüchtlinge rechnen sämtliche Gegenstände
und Kleidungsstücke, ja selbt ein Taschentuch als Gegenstand von Wert,
da man sie hier nicht ersetzen kann und wohl auch in absehbarer Zeit nich
in Deutschland ersetzen kann, falls es doch einmal dazu kommen sollte,
das Gastland Dänemark zu verlassen. |
Den sidste skjorte?
Meget ærede hr Spatz!
Jeg vil ikke her opregne, hvad jeg har mistet i
min hjemegn, men kunne godt lide at vide, om den elendige lille smule,
jeg har reddet, kan tages fra mig af de danske myndigheder. Som værdigenstande
regner man jo ellers kun ringe, ure, smykker osv, de kontante penge er
jo allerede blevet taget fra os, men for os flygtninge gælder samtlige
genstande og klædningsstykker, ja selv et lommetørklæde,
som værdigenstande, eftersom man her i landet ikke kan få dem
erstattet, og vel heller ikke i overskuelig fremtid vil kunne det i Tyskland,
hvis det da engang kommer så vidt, at vi kan forlade vort værtsland
Danmark. |
89 Sollten
die dänischen Behörden das Recht haben, mir meinen Trauring und
meine Uhr, das einzige, was ich neben den primitivsten Bekleidungsstücken
noch besitzt, fortzunehmen, so bitte ich Sie, an zuständigen Stellen
vorstellig zu werden, ob die dänischen Behörden von diesem
Recht
Gebrauch machen wollen, wenn die Frage unseres Abtransportes akut wird.
Mit Gruss
Max Walsdorf,
Lager Tyberg. |
Skulle de danske myndigheder have ret
til at fratage mig min vielsesring og mit ur, det eneste, som ejer foruden
de mest nødvendige beklædningsstykke, så beder jeg Dem
at gøre forestillinger på det behørige sted, om de
danske myndigheder vil gøre brug af denne ret, når spørgsmålet
om vores borttransport bliver akut.
Med hilsen
Max Walsdorf,
Tybjerg. |
90 Eine Antwort nach bestem Wissen
Herrn Karl Ludwig Gerloff, Grove,
(#52) Fr. Marquardt, Oksböl, (#72)
Waluda, Klövermarken,
(#73) E. Hollmeier,
Oksböl, (#74) Max Dorley, Aalborg-West, (#78)
Max Walsdorf, (#88) Tybjerg, Studienrat
Asmuss, Kolding, (#83) und an alle anderen Einsender.
Liebe Landsleute!
Erst einmal möchte ich mir
in aller Form die aus einigen Briefen herausklingende Unterstellung verbitten,
als sei mir daran gelegen, irgendeinen Deutschen um sein rechtmässig
erworbenes Eigentum zu bringen. Ich habe allzugut am eigenen Leibe erfahren,
was es heisst, plötzlich als landfremder, heimatloser Bettler dazustehen.
Schon vor dreizehn Jahren wurde ich "ausgebombt" und "evakuiert". Im "tiefsten
Frieden" haben die Hitlerbanditen mir alles zerschlagen -- Knochen, Existenz
und Wohnung -- und mir alles gestohlen, was nicht niet- und nagelfest war,
dazu meine Heimat und meine Staatsbürgerrechte. Nicht einmal vor dem
winzigen Sparkassenbüchlein meiner kleinen Tochter hat diese Bande
haltgemacht. Und so, wenn nicht schlimmer, ist es vielen meiner Freunde
ergangen. |
Et svar efter bedste evne
Til hr Karl Ludwig Gerloff, Grove,
(#52) Fr. Marquardt, Oksböl, (#72)
Waluda, Klövermarken,
(#73) E. Hollmeier,
Oksböl, (#74) Max Dorley, Aalborg-West, (#78)
Max Walsdorf, (#88) Tybjerg, Studienrat
Asmuss, Kolding, (#83) og alle andre læserbrevsskribenter.
Kære landmænd!
Jeg vil godt for det første frabede
mig den antydning, der på mange forskellige måder lyder ud
af nogle af brevene, at det skulle være mig magtpåliggende
at fratage en tysker hans retmæssigt erhvervede ejendom. Jeg har
i altfor høj grad på min egen krop erfaret, hvad det vil sige
pludselig at stå som en fremmed tigger uden hjemsted. Allerede for
tretten år siden blev jeg "udbombet" og "evakueret". Midt i den "dybeste
fred" slog Hitlerbanditterne alt mit i stykker -- mine knogler, min eksistens
og min bolig -- og stjal alt det fra mig, der ikke var mur- og nagelfast,
foruden mit fædreland og mit statsborgerskab. Denne bande standsede
ikke engang ved min lille datters ubetydelige sparekassebog. Og på
samme måde, om ikke værre, er det gået mange af mine
venner. |
91
Dies schreibe ich nicht, um mich zu beklagen, sondern um zu zeigen, dass
ich die Lage und die Sorge aller Flüchtlinge verstehe, die heute um
die Reste ihrer Habe bangen.
Ich habe bei der Berichterstattung
über die Beschlagnahme deutschen Eigentums kein anderes Amt -- und
masse mir auch keines an -- als meine Landsleute nach bestem Wissen und
Können über den tatsächlichen Stand der Dinge zu unterrichten
und die Aufmerksamkeit der in Frage kommenden Stellen auf die Sorgen der
Flüchtlinge hinzulenken. Wer mehr vom mir erwartet, überschätzt
meine Bedeutung. Wer mir gar unredliche Ansichten oder Absichten unterschiebt,
der sollte seine Einbildungskraft ein wenig zügeln, damit sie nicht
mit ihm durchgeht. |
Det er ikke noget, jeg gør
opmærksom på for at beklage mig, men for at vise, at jeg forstår
alle de flygtninges situation og bekymring, som i dag er bange for resten
af deres ejendom.
Jeg har, når jeg beretter
om beslaglæggelse af tysk ejendom, ikke anden opgave, og jeg påtager
mig heller ikke nogen anden, end efter bedste vidende og evne at underrette
mine landsmænd om tingenes egentlige tilstand og rette opmærksomheden
mod flygtningenes bekymringer med hensyn til de ting, der kommer i betragtning.
Den, der forventer mere af mig, overvurdérer min betydning. Den,
der tillægger mig uredelige anskuelser eller hensigter, han skulle
tøjle sin indbildningskraft en smule, så den ikke løber
helt af med ham. |
92 Eines
sei hier allerdings offen herausgesagt: Wer etwa glaubt, solche abwegigen
Schreiben wie das von E. Hollmeier trügen zur Förderung freundlichen
Verständnisses innerhalb dänischer Kreise bei, der ist auf dem
Holzwege. (#74) Es ist das unangreifbare Recht des vom
dänischen Volke gewählten Parlaments, auf seinem eigenen Grund
und Boden Gesetze zu schaffen, die der Schadloshaltung des dänischen
Volkes dienen. Der aufgeregte Briefschreiber, der hier unter dem Schutze
der demokratischen Rechtsordnung so tapfer das Maul aufreisst und mit grossen
Worten um sich wirft, sollte zumindest wissen, dass sogar das deutsche
Bürgerliche Gesetzbuch Faustpfänder kennt. Das Recht, das Hauswirten,
Verpächtern, Fuhrherren, Schiffsgläubigern, Gastwirten und Handwerkern
die Möglichkeit bietet, sich schadlos zu halten, steht auch dem widerrechtlich
und ohne eigenes Verschulden von Deutschland überfallenen und ausgeplünderten
Dänemark zu. Dies ist die Rechtslage ohne Schönfärberei. |
Men én ting
må jeg i hvert fald her sige ligeud: Den, der måske tror, at
sådanne forkerte skrivelser som E. Hollmeier's bidrager til fremme
af den venskabelige forståelse i danske kredse, han er på vildspor.
Det er det af det danske folk valgte parlaments uangribelige ret her på
sin egen grund og område at skabe love, der tjener til at holde det
danske folk skadesløst. Den ophidsede brevskriver, der her så
tappert oplukker sit store gab under den demokratiske retsordens beskyttelse
og smider om sig med store ord, skulle i det mindste gøre sig klart,
at selv den tyske borgerlige ret kender begrebet håndpant. Den ret,
som giver husejere, forpagtere, flyttemænd, skibskreditorer, hotelværter
og håndværkere mulighed for at holde sig skadesløse,
kan også bruges af det Danmark, der imod al ret og uden egen skyld
blev overfaldet og udplyndret af Tyskland. Dette er retstilstanden uden
nogen besmykkelse. |
93 Und nun
zur Sache.
Über die in einigen Briefe
geschilderten Vorkommnisse beim Grenzübertritt von Flüchtlingen
ist hier nichts bekannt. (#69) Wir werden uns verhören,
nach welchen Grundsätzen in diesen Fällen verfahren wurde, und
das Ergebnis unserer Rückfragen mitteilen. Aber das dauert einige
Zeit.
Die Vorgänge bei den kurz
nach der Kapitulation in einigen Lagern durchgeführten Beschlagnahmen
sind uns geläufig. Dabei ist keineswegs einheitlich vorgegangen worden.
Inwieweit diese Massnahmen in das Ermessen des jeweiligen Truppführers
gestellt waren, inwieweit sie unter den Begriff "Kriegshandlungen" fallen
oder ganz einfach als "Übergriffe" zu bezeichnen sind, das ist bislang
nicht geklärt. |
Og nu til sagen.
Om de tilfælde, der er skildret i nogle
breve om flygtninge, der krydser grænsen, véd vi her ikke
noget. Vi vil forhøre os, hvilke grundsætninger man i disse
tilfælde går frem efter, og meddele resultatet af vore forespørgsler.
Men det varer et stykke tid.
Om hvordan det gik til kort efter kapitulationen
i nogle lejre, hvor man gennemførte beslaglæggelser, har vi
hørt en del. Og det er på ingen måde foregået
på samme måde. Hvorvidt disse tiltag var overladt til den enkelte
delingsfører, om de falder ind under begrebet "krigshandlinger"
eller de simpelthen må betegnes som "overgreb", det har vi hidtil
ikke kunnet opspore. |
94 Doch ist mir von massgeblicher Seite
versichert worden, dass alle diese Dinge in Kürze eine allgemeingültige
Regelung erfahren werden. Wir müssen uns also in Geduld fassen und
abwarten, denn uns ist jeder Einfluss auf diese Angelegenheit entzogen.
Trotzdem ist -- soweit ich mir
ein Urteil erlauben kann -- kein Grund zur Panik vorhanden. Sowohl die
Siegermächte als auch die neutralen Staaten bemühen sich ernstlich,
die Regelung dieser Frage nach allgemein und international anerkannten
Rechtsgrundsätzen durchzuführen. |
Dog er det fra autoritativ side forsikret mig, at alle om kort tid
vil blive underlagt almengyldige regler. Vi må altså ruste
os med tålmodighed og vente, for vi har jo ikke nogen indflydelse
på dette anliggende.
Trods det er der -- for så vidt
jeg kan tillade mig nogen bedømmelse af det -- ikke nogen grund
til panik. Både de sejrende magter og de neutrale stater anstrenger
sig alvorligt for at gennemføre reguleringen af disse spørgsmål
efter almene og internationalt anerkendte retsgrundsætninger. |
95
Der dänische Reichstag hat in seiner Sitzung vom 29. März ein
Gesetz verabschiedet, aus dem ich die folgenden, für die Flüchtlinge
wissenswerten Bestimmungen anführen möchte.
Gesetz zur Enteignung deutschen und japanischen
Eigentums.
Kapitel I.
§1.
Dieses Gesetz kommt zur Anwendung gegenüber
allem deutschen, feindlichen Eigentum, das sich hier im Reich befindet.
Werte, die von alliierten bewaffneten Streifkräften als Kriegsbeute
genommen wurden, fallen nicht unter das Gesetz.
§2.
Als deutsches, feindliches Eigentum wird aller
Besitz angesehen, der bei Inkrafttreten dieses Gesetzes gehört:
1) Dem deutschen Staat, deutschen Gemeinden und anderen deutschen Behörden
und Institutionen usw.
2) Personen mit deutscher Staatsangehörigkeit.
3) Staatenlosen, die zuletzt die deutsche Staatsangehörigkeit
besassen .... |
Den danske rigsdag har den
29. marts vedtaget en lov, og fra den vil jeg anføre nedenstående
bestemmelser, der for flygtningene kan være gode at kende.
Lov om konfiskation af tysk og japansk
ejendom.
Kapitel 1.
§1.
Denne lov kommer til anvendelse
overfor al tysk, fjendtlig ejendom, der befinder sig her i riget. Værdier,
der af de allierede bevæbnede stridskræfter er taget som krigsbytte,
falder ikke ind under denne lov.
§2.
Som tysk, fjendtlig ejendom skal anses al
besiddelse, som ved denne lovs ikrafttræden tilhørte:
1) den tyske stat, tyske kommuner og andre tyske myndigheder og institutioner
osv.
2) personer med tysk statsborgerskab.
3) statsløse personer, som havde deres sidste statstilhørsforhold
til Tyskland. ... |
96 §3
Der Ausdruck "Eigentum" umfasst:
1) Grundbesitz.
2) Inventar jeder Art, mit Ausnahme der für den Inhaber und seinen
Haushalt notwendigen Kleidung, Wäsche, Betten und Gebrauchsgegenstände,
die für einen den Verhältnissen entsprechenden notdürftigen
Haushalt unentbehrlich sind und schliesslich -- bis zu einem Wertbetrage
von 2000 Kronen -- Gebrauchgegenstände lebenwichtiger und berufnotwendiger
Art, darunter Bargeld bis zum gebannten Betrage.
3) Wertpapiere und andere Werturkunden.
4) Barfeld und andere Zahlungsmittel.
12) Alle andere hier nicht genannten Werte. |
§3.
Udtrykket "ejendom" omfatter:
1) Jordejendom.
2) Inventar af enhver art, undtagen for indehaveren og hans husholdning
nødvendige klæder, linned, senge og brugsgenstande, som er
uundværlige for en nødtørftig husholdning, som svarer
til forholdene og endelig -- indtil en værdigrænse på
2000 kroner -- brugsgenstande af livsvigtig og erhvervsnødendig
art, herunder kontanter ind til det nævnte beløb.
3) værdipapirer og andre værdisager.
4) kontante penge og andre betalingsmidler.
12.) Alle andre, ikke her nævnte værdier. |
97 §4
Das von diesem Gesetz erfasste Eigentum wird zu
Gunsten des dänischen Staates konfisziert.
§5
Nach Einrichtung eines Ausschusses von sieben
Personen .. kann der Minister für Handel, Industrie und Schiffahrt,
wenn besondere Umstände dies begründet, Eigentum freigeben, das
solchen in §2 unter Ziffer 2-3 genannten Rechtssubjekten gehört,
die nicht als feindlich angesehen werden können ... |
§4
Den af denne lov omfattede ejendom konfiskeres
til gunst for den danske stat.
§5
Efter at der er oprettet et udvalg
på syv personer .. kan ministeren for handel, industri og søfart,
når særlige omstændigheder begrunder det, frigive ejendom,
der tilhører sådanne retssubjekter, nævnt i §2,
stk 2-3, der ikke kan anses for fjendtlige .. |
98 Wir sehen,
die Bestimmungen sind hart, lassen aber doch bis zu einem gewissen Grade
die Hoffnung auf eine glimpfliche Anwendung offen. Die Vertreter des dänischen
Volkes und die dänischen Behörden haben uns bisher so manchen
schönen Beweis ihrer Menschenfreundlichkeit gegeben. Im Vertrauen
darauf müssen wir warten, was die oben angekündigte einheitliche
Regelung bringen wird.
Vergessen wir über
unseren Sorgen nicht, dass auch in Deutschland Millionen Familien durch
Hitler enteignet wurden. Noch ist nicht abzusehen, was aus der deutschen
Währung wird, was aus den Bankeinlagen, den Versicherungsvermögen,
den Wertpapieren und Sparguthaben. |
Vi kan se, at bestemmelserne er
hårde, men de lader dog til en vis grad håbet om en lempelig
anvendelse stå åbent. Repræsentanterne for det danske
folk og de danske myndigheder har hidtil givet os så mange smukke
beviser på deres menneskevenlighed. I tillid dertil må vi vente
på, hvad den ovenfor nævnte almengyldige regulering vil bringe.
Lad os over vore bekymringer ikke
glemme, at der også i Tyskland er millioner af familier, der mistede
deres ejendom i kraft af Hitler. Og endnu kan man ikke se bort fra, hvad
der bliver af den tyske valuta, hvad der bliver af bankindskuddene, forsikringsformuerne,
værdipapirerne og bankbogsbeløbene. |
99 Erinnern wir uns an den Jubel der Massen,
als Hitler seinerzeit erklärte, er habe schon neunzig Milliarden Mark
in die Rüstung gesteckt. Das war zu Beginn des Krieges. Und es war
das Geld, das unser Volk erarbeitet und erspart, das es in Bankguthaben,
in Wertpapieren, Versicherungen und Sparkassen angelegt hatte. Diese neunzig
Milliarden sind restlos verpulvert und viele Male neunzig Milliarden dazu.
Das heisst: unser ganzes Papiergeld in Deutschland ist praktisch völlig
zerstört und entwertet und besitzt nur vorläufig noch im Inlande
eine künstlich erhaltene Kaufkraft. In Wirklichkeit wird in Deutschland
gegenwärtig nicht gekauft und verkauft, sondern getauscht. Ob es jemals
möglich sein wird, die Stellung aller geschädigten Deutschen
durch ein Kriegsschädengesetz zu regeln wird erst die Zukunft zeigen. |
Lad os huske på massernes jubel, da Hitler i sin tid erklærede,
at han allerede havde investeret 90 milliarderer mark i rustningsindustrien.
Det blev begyndelsen til krigen. Og det var de penge, som vort folk havde
spinket og sparet sig frem til, som det havde anbragt i værdipapirer,
forsikringer og sparekasser. Disse 90 milliarder er allesammen gået
op i røg og mange gange 90 milliarder mere. Det vil sige: alle vore
papirpenge i Tyskland er praktisk taget fuldstændig ødelagt
og gjort uden værdi, og har kun foreløbig i indlandet en kunstigt
opretholdt købekraft. I virkeligheden køber og sælger
man i dag ikke i Tyskland, man bytter. Om det nogensinde vil blive muligt
at regulere alle skadelidte tyskeres stilling ved en lov og krigsskadeserstatning,
kan kun fremtiden vise. |
100 Herrn
Studienrat Asmuss (#83) möchte ich schliesslich
sagen, dass ich die Meldung über das Eigentumsrecht der Flüchtlinge
in Nummer 26 unserer Zeitung anders aufgefasst habe als er. Dort wird --
soweit ich mich darauf verstehe -- ganz klar und deutlich zum Ausdruck
gebracht, dass alte Rechtsansprüche der Flüchtlinge gesichert
sind, soweit nicht durch ihre Anerkennung unbillige Härten entstehen.
Das ist doch nur recht und billig. Wir alle können nur weiter bestehen,
wenn wir nicht nur von anderen die Vermeidung unbilliger Härten verlangen,
sondern gewillt sind, solche auch selbst zu vermeiden. |
Til hr lektor Asmuss vil jeg godt
til sidst sige, at jeg har opfattet meddelelsen i nummer 26 her i bladet
anderledes end ham. Dér bliver der -- så vidt jeg forstår
mig på det -- ganske klart og tydelige givet udtryk for, at flygtningenes
gamle retskrav er sikret, for så vidt der ikke opstår urimelige
hårde behandlinger ved at anerkende dem. Det er dog kun ret
og rimeligt. Vi kan jo allesammen kun leve videre, hvis vi ikke kun forlanger,
at urimelig hårdhed undgås af andre, men også er villig
til selv at undgå den slags. |
101
Herr Darley fragt, ob denn die Flüchtlinge für ihren Aufenhalt
hier ersatzpflichtig gemacht werden können. (#78)
Die Antwort, die er in Nummer 18 vom 1. 11. 45 bekommen hat, (45-18#62)
ist theoretisch richtig. In allen Ländern, auch in Deutschland, kennt
das Gesetz die Zahlungspflicht für inhaftierte, internierte und sonstwie
vom Staate festegehaltenen Personen. Im allgemeinen wird jedoch von dieser
Bestimmung nur selten Gebrauch gemacht. Wie sich der dänische Staat
bei der Wiedererelangung verauslagter Unterhaltskosten einstellen wird,
ist vorläufig nicht bekannt. Doch es steht zu erwarten, dass auch
diese Seite unseres unfreiwilligen Aufenthalts nach den Grundsätzen
der Billigkeit geregelt werden wird. |
Hr Darley spørger, om da flygtningene
kan gøres erstatningspligtige for deres ophold her i landet. Det
svar, han har fået i nr 18 af 1. 11. 45, er teoretisk rigtigt. I
alle lande, også i Tyskland, kender loven til betalingspligt for
de personer, der bliver arresteret, interneret og på anden måde
fastholt af staten. Men i almindelighed bliver der sjældent gjort
brug af denne bestemmelse. Hvordan den danske stat vil bære sig ad
med at få de penge ind igen, som den har lagt ud som underholdsomkostninger,
er der foreløbig ingen, der véd. Dog kan man vel vente, at
også denne side af vort ufrivillige ophold vil blive reguleret efter
rimelige grundsætninger. |
102 Wahrscheinlich
werden die Dänen die Unterhaltskosten mit allen andern Milliarden
auf Reparationskonto schreiben. Wieviel sie auf dieses Konto zurückerhalten
werden, sei dahingestellt. Bis jetzt betragen ihre Einnahmen 0,0 Kronen.
Jochen Spatz. |
Sandsynligvis vil danskerne sammen med
alle de andre milliarder skrive underholdsomkostningerne på kontoen
for krigsskadeserstatninger. Hvor meget der tilbageholdes på denne
konto, får vi se. Hidtil har jo indkomsterne været 0,0 kroner.
Jochen Spatz. |
103 An unsere Leser!
Die nächste Nummer der "Deutschen Nachrichten"
erscheint am 12. August. |
Til vore læsere!
Det næste nummer af Deutsche Nachrichten udkommer
den 12. august. |
Anmerkungen |
Noter |
n84: K. L. V. = Kinder Land Verschickung. |
K. L. V. = Kinder Land Verschickung. Under de allieredes bombardement
af Berlin sendte man børnene på lande, ikke enkeltvis, men
hele skoler ad gangen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|