Zurüch zum Inhalt Tilbage til indhold.  Aus den "Deutschen Nachrichten" Fra den tyske avis Einzelne Lager Om de enkelte lejre

 

Deutsche Nachrichten 1946 Nr 29

 vom 29. Julil 1946

Deutsche Nachrichten 1946 nr 29 

 fra 29. juli 1946

 
Indhold:  
  1. Wochenschwatz #1.
  2. Morgenspaziergang mit Karsten af Ingeborg Wulff, Lager Oksböl. #19.
  3. Ist die deutsche Jugend schuldig #37.
  4. Um die Beschlagnahme deutschen Eigentums af Karl Ludwig Gerloff, Grove pr. Karup. #52.
  5. An der Grenze af Fr. Marquardt, Oksböl, #72.
  6. Welche Entschuldigung? af Waluda, Klövermarken #73.
  7. Nicht besser als die Nazis? af E. Hollmeier, Oksböl #74.
  8. Nach der Kapitulation af Max Dorley, Aalborg-West Lager 40-06 #78.
  9. Das Besitzrecht in Deutschland af Stud. Rat Assmus. #83.
  10. Das letzte Hemd? af Max Walsdorf, Lager Tyberg. #88.

  11. Antwort nach bestem Wissen af Jochen Spatz #90. Heri Gesetz zur Enteignung deutschen und japanischen Eigentums. #95.
  • Ugens passiar
  • Morgenspadseretur med Karsten, af Ingeborg Wulff, Oksbøl.
  • Er den tyske ungdom skyldig.
  • Om beslaglæggelse af tysk ejendom
  • Ved grænsen
  • Hvilken undskyldning
  • Ikke bedre end nazisterne?
  • Efter kapitulationen
  • Ejendomsretten i Tyskland
  • Den sidste skjorte

  • Svar efter bedste evne, heri: Lov om beslaglæggelse af tysk og japansk ejendom. 
     1 Wochenschwatz von Jochen Spatz Ugepassiar af Jochen Spatz
           Liebe Landsleute. Uns allen wäre schon viel geholfen, wenn wir nicht so rechthaberisch, so unduldsam und so misstrauisch wären. Die Rechthaberei ist nicht nur ein Übel. Sie ist ein Laster, dem nicht mit Vernunft und guten Worten beizukommen ist. Macht selbst eine Probe, Freunde. Beweist einem Manne, dem Deutschlands Vergangenheit ein wenig verquer im Kopfe sitzt, dass Deutschland im Jahre eintausendneunhundertachtzehn die Waffen nicht im Vertrauen auf Wilsons Friedensplan aus der Hand gelegt hat, sondern weil es militärisch geschlagen war. (46-26#45)        Kære landsmænd! Vi ville alle klare os meget bedre, hvis vi ikke var så rethaveriske, så utålsomme og så mistroiske. Rethaveriskheden er ikke kun et onde. Den er en last, som man ikke kan komme til livs med fornuft og gode ord. I kan selv prøve på det, venner. Bevis overfor en mand, for hvem Tysklands fortid sidder en smule på tværs i hovedet, at Tyskland i år 1918 ikke nedlagde våbnene i tillid til Wilsons fredsplan, men fordi det militært set var slået. 
    3  Stützt euren Beweis mit amtlichen Briefen aus dem grossen Hauptquartier, mit Briefen, die der Feldmarschall Hindenburg höchsteigenhändig unterzeichnete, in denen er die militärische Niederlage offen zugab und sie zur Grundlage seiner Forderung nach einem Waffenstillstand machte. Ihr werdet trotz aller Beweise sehr bald euer blaues Wunder erleben.  Understøt jeres bevis med officielle breve fra det store hovedkvarter, med breve, som feltmarskal Hindenburg højstegenhændigt har underskrevet, hvori han åbent indrømmede det militære nederlag og gjorde det til grundlag for hans krav om en våbenstilstand. Trods alle beviser vil I snart komme til at gøre store øjne. 
    4  Beleidigte Landsleute werden euch als Deutschenhasser verschreien. Sie werden schimpfen: der Mann, der behauptet, Hindenburg sei von Wilson eingewickelt worden -- oder wie man es sonst auch nennt, die jüdisch verseuchte Heimat habe den Dolchstoss in den Rücken der kämpfenden Front verübt -- habe trotzdem recht. Und jeder aufrechte Deutsche sei viel zu stolz, um etwas auf eure Beweise zu geben. Grossartig, wie? Und vor allem so herrlich bequem! Fornærmede landsmænd vil udskrige jer som tyskerhader. De vil skælde jer ud: Den mand, der hævder, at Hindenburg var besnæret af Wilson -- eller som man også ellers kalder det, den jødisk inficerede hjemmefront havde forøvet dolkestødet i ryggen på den kæmpende front -- har alligevel ret. Og enhver ret tysker vil være altfor stolt til at give noget for jeres bevis. Storartet, ikke? Og fremfor alt så herlig bekvemt!
    5       Mit der Unduldsamkeit ist er ähnlich. Wir Durchschnittsdeutschen nehmen uns selber und die uns irgendwie und irgendwann einmal eingetrichterte Meinung so feierlich, dass wir es fast für Heiligenschändung halten, eine von der unsern abweichende Ansicht zu hören. Sobald nur ein Andersdenkender den Mund öffnet oder die Schreibmaschine zurechtrückt, klopft uns das Herz. Der Atem stösst. Die Augen beginnen zu flackern oder zu sprühen. Wir gehen in Stellung. Gespannte Abwehr vom Haarwirbel bis in die kleinen Zehen!          Med utålsomheden forholder det sig på samme måde. Vi gennemsnitstyskere tager os selv og den mening, der på én eller anden måde eller på ét eller andet tidspunkt er hældt i os, så højtideligt, at vi næsten regner det for blasfemi at høre en anskuelse, der afviger fra vores. Såsnart en anderledestænkende bare åbner munden eller trækker skrivemaskinen frem, banker vort hjerte. Vi trækker vejret hurtigt. Øjnene begynder at flakke eller at skyde lyn. Vi går i stilling. Vi indtager en spændt forsvarsstilling fra hårhvirvlen til lilletåen. 
    6       "So eine Gemeinheit. Wer wagt hier etwas zu sagen, was ich nicht für richtig halte? Darf so etwas überhaupt sein? Wo ist die Polizei? Oder zumindest der Knüppel!"        "Sådan en gemenhed. Hvem vover her at sige noget, som jeg ikke holder for sandt? Har den slags i det hele taget lov at passere? Hvor er politiet? Eller i det mindste knippelen?"
    7       Der Gerechtigkeit halber sei allerdings erwähnt, dass es auch eine andere Sorte unter uns gibt. Das sind die Neunmalklugen. Sie kräuseln die Lippen, rümpfen die Nase und gehen gelangweilt davon, wenn sie hören sollen, was ihnen nicht in den Kram passt.         For retfærdighedens skyld må dog nævnes, at der også findes andre slags mennesker blandt os. Det er de superkloge. De snerper læberne sammen, rynker næsen og går derfra, som om de keder sig, når de skal høre noget, der ikke passer ind i deres kram. 
    8       Und dann das Misstrauen. Lieber Himmel. Der Andersgläubige ist ein Narr! Der andersdenkende ist ein Lump, der uns hinterhältig einseifen und übertölpeln will.        Og så mistroen. Milde himmel! Den, der mener noget andet, er en nar! Den anderledestænkende er en sjover, der lusket vil sæbe os ind og tage os ved næsen. 
    9       Liebe Landsleute. Welch ein Schnack! Sind wir nicht alle Menschen? Haben wir nicht allesamt vom Schöpfer einen Verstandskasten mitbekommen, um uns eigene Gedanken zu machen? Was berechtigt uns eigentlich, jedem Zeitgenossen, der nicht darauf ausgeht, uns unsere Freiheit und unsere Rechte zu nehmen und uns zu unterdrücken, der aber andere Ansichten äussert als wir, von vornherein böse Absichten zuzutrauten? Warum fällt es uns meistens so furchtbar schwer, uns gegenseitig vernünftig und ordentlich einzuschätzen, so wie das in anderen Ländern üblich ist, nicht zuletzt hier in Skandinavien?         Kære landsmænd! Hvad er det for noget snak! Er vi ikke alle mennesker? Har vi ikke alle af skaberen fået med os en kasse forstand, for at vi skal gøre os vore egne tanker? Hvad berettiger os egentlig til på forhånd at tiltro enhver samtidig, der ikke er opsat på at tage vores frihed og vore rettigheder fra os og og undertrykke os, men ytrer andre opfattelser end vi, de værste hensigter? Hvorfor falder det os for det meste så frygtelig svært at tale fornuftigt og ordentligt med hinanden, sådan som de er gængs i andre lande, ikke mindst her i Skandinavien? 
    10      Hier habe ich Bischöfe vor Freidenkern reden hören, Generalmajore vor wehrfeindlichen Jungarbeitern, Kommunistenführer vor bürgerlichen Demokraten, sozialdemokratische Parteivorsitzende vor konservative Studenten. Keiner von ihnen hat etwas gesagt, was den Zuhörern besonders gefiel oder deren Meinung entsprach. Und doch haben alle den ihnen für ihre Mühe gebührenden Beifall bekommen. Und doch wurde ihnen von ihren Gegnern für ihre Vorträge höflich gedankt.        Her har jeg hørt biskopper holde tale for fritænkere, generalmajorer for militær-nægter-ungarbejdere, kommunistledere for borgerlige demokrater, socialdemokratiske partiformænd for konservative studenter. Ingen af dem sagde noget, som tilhørerne syntes om eller som svarede til deres mening. Og dog fik de alle de bifald, der fortjente for deres arbejde. Og dog blev de af deres modstandere høfligt takket for foredraget. 
    11      Ich habe in Skandinavien Wahlversammlungen erlebt, die von vier gegnerischen Parteien einberufen worden waren. Zu gleicher Stunde im gleichen Raume sprachen vier Gegner -- wohlgemerkt -- zu den gleichen Zuhörern.         Jeg har i Skandinavien oplevet vælgermøder, som var indkaldt af fire partier, der var hinandens modstandere. Samtidig, i samme rum talte fire modstandere -- vel at mærke -- til de samme tilhørere. 
    12       Was glaubt ihr wohl, was geschah? Nun, fragen wir lieber erst, was wohl bei uns geschehen wäre. Stuhlbeine wären geflogen. Bierseidel wären an Köpfen oder Köpfe an Bierseideln zertrümmert worden. Vielleicht hätte man gar Gummiknüppel und Dolche gezückt oder Pistolen abgefeuert.        Hvad tror I der skete? Nå ja, lad os hellere først spørge, hvad der vel ville være sket hos os. Stoleben ville være fløjet gennem luften. Ølkrus ville være ramlet sammen med hovedet, og hoveder med ølkrus. Måske ville man endog have trukket gummiknipler og dolke eller have affyret pistoler. 
    13      Hier aber, nördlich der Eider, prasselte Beifall, obgleich der Meinungsstreit hart war.        Men her, nord for Ejderen, brusede bifaldet, selv om meningsstriden var hård. 
    14      Hier nimmt man sich nicht so feierlich. Man billigt dem Gegner das Recht auf freie Meinungsäusserung zu. Man weiss, dass man Mensch ist. Hier beherrscht man die Kunst, sich trotz aller Gegensätze menschlich nahezukommen.        Her tager man ikke sig selv så højtidelig. Man indrømmer modstanderen ret til fri meningsytring. Man véd, at man er et menneske. Her behersker man den kunst, trods alle modsætninger at komme hinanden menneskeligt ved. 
    15      Und wo sich in den letzten Jahren Abweichungen von dieser Regel zeigten, da geht dies allein zu Lasten der Werbemethoden, die aus unserem eigenen Vaterlande hierher verschleppt worden sind. Man ist lebhaft dabei, solche Auswüchse wieder abzuschleifen.          Og dèr, hvor der i de senere år har vist sig afvigelser fra denne regel, dèr kan det alene føres tilbage til hvervemetoder, som er blevet slæbt herop fra vort eget fædreland. Man er ivrig efter igen at afstrejfe sådanne gevækster. 
    16      Wie kommt es nun, dass es bei uns so unerquicklich und mit Gefahren verbunden war, vor Andersdenkenden zu sprechen oder für sie zu schreiben? Es liegt an der üblen Rechthaberei und an der dummstolzen Unduldsamkeit. Wir achten den Gegner im Meinungskampf nicht, weil wir ihm von vornherein alles Böse zutrauen.          Hvoraf kommer det da, at det hos os var så ubehageligt og ligefrem forbundet med fare at tale til anderledestænkende eller at skrive til fordel for dem? Det ligger i det sædvanlige rethaveri og i den dumstolte utålsomhed. Vi har ingen agtelse for modstanderen i meningskampen, fordi vi på forhånd tiltror ham alt ondt. 
    17      Hier aber wird der Andersgläubige oder politische Gegner höflich behandelt, weil man ihm, bis er das Gegenteil beweist, vorerst den guten Willen und die besten Absichten zubilligt, sich seinem Volke und seiner Zeit nach bestem Gewissen nützlich zu machen.         Men her bliver den anderledes troende eller den politiske modstander behandlet høfligt, fordi man på forhånd, indtil han har bevist det modsatte, indrømmer ham den gode vilje og de bedste hensigter, til at gøre sig nyttig for sit folk og sin tid efter bedste samvittighed. 
    18 Wer lernt vom Volke an den Belten,
    im Reich der Sunds und Kattegats,
    der lässt des Nachbarn Meinung gelten.
    In diesem Sinne Jochen Spatz. 
    Den, der lærer af folket ved bælterne,
    i Sundets og Kattegats rige,
    han lader sin nabos mening gælde.
    I den betydning Jochen Spatz. 
    19 Morgenspaziergang mit Karsten
    Ingeborg Wulff, Lager Oksböl. 
    Morgenspadseretur med Karsten
    af Ingeborg Wulff, Oksbøl-lejren. 
    20      Im Unterbewusstsein des Schlafs nehme ich ein leises Rascheln, ein Hin- und Herwälzen im Kinderbette wahr. Dann ein Stimmchen: "Mama!" Noch ganz benommen richte ich mich auf und mit hundertmal geübtem Sprung schwinge ich mich aus dem ersten Stock meines Bettes auf den Fussboden und damit aus dem rosigen Traumbild in die rauhe Wirklichkeit. Ich öffne die Augen -- mühsam -- und sehe: es ist schon heller Morgen.        I søvnens underbevidsthed bliver jeg klar over en raslen, en bevægen sig frem og tilbage i barnesengen. Så lyder en stemme: "Moa!" Endnu noget omtåget sætter jeg mig op i sengen svinger mig med et spring, jeg er trænet i de hundrede gange fra sengens 1. sals højde ned på gulvet, og svinger mig jo samtidig fra det rosenrøde drømmebillede ud i den barske virkelighed. Jeg åbner øjene -- med besvær -- og se: det er allerede lysende klar morgen. 
    21      Im Kinderbettschen hüpft Karsten und strahlt mich an. "Mama!" Noch unbeholfen formen seine Lippen das Wort. Mein Herr Sohn, Karsten Wulff, 1 1/4 Jahre alt, hat ausgeschlafen, restlos sogar, wie seine glänzenden Äuglein besagen. Ich wage einen Blick auf die Uhr. ½6! "Reichlich früh, mein Sohn, und ich bin noch so müde!" In den anderen Betten wird noch mehr oder minder laut fleissig gesägt. "Scht Karsten, nur leise, dass du niemand aufweckst. Hier hast du ein Stück Brot."       I den lille barneseng hopper Karsten og stråler imod mig: "Mor!" Det er lidt kejtet hans læber får formet ordet. Min hr. søn, Karsten Wulff, 1 1/4 år gammel, har sovet ud, helt og holdent sågar, som hans strålende øjne fortæller mig. Jeg vover at kikke på klokken. Halv seks. "Det er lidt tidligt, sønnike, jeg er træt endnu!"  I de andre senge snorkes der mere eller mindre flittigt. "Shh, Karsten, rolig, så du ikke vækker nogen. Her har du et stykke brød". 
    22      Ich blicke aus dem Fenster in den frischen, sonnigen Morgen. Es ist so still und schön. In der Ferne zwitschert ein Vögelein. Im Zimmer herrscht trotz des offenen Fensters der Dunst schlafender Menschen. Karsten gibt nicht misszuverstehende Laute von sich. "Still Karsten, die anderen schlafen noch." Aber er kümmert sich nicht darum. Was tun?        Jeg kikker ud ad vinduet, ud i den friske, solfyldte morgen. Der er så stille og smukt. I det fjerne kvidrer en lille fugl. I værelset er det trods det åbne vindue lugten af sovende mennesker, der har overtaget. Karsten giver nogle lyde fra sig, der ikke er til at misforstå. "Vær nu stille, Karsten, de andre sover stadig". Men det bekymrer han sig ikke om. Hvad nu? 
    23       "Das Beste ist, ich expediere dich an die frische Luft!" Und der Gedanke achtlos hinausgesprochen, vertieft sich. Vielleicht hat auch der Vogel, der so lieblich zwitschert und lockt, Anteil daran. Aber kann man es wagen, mit einem so kleinen Kinde in früher Morgenstunde spazieren zu gehen? Ein lautes Krähen Karstens gibt mir Antwort. Wir gehen!        "Det bedste vil nok være, at jeg ekspederer dig ud i den friske luft!" Uden at tænke over det blev tanken udtalt, men den sætter sig fast. Måske har også fuglen andel i det, den kvidrer så lifligt og lokkende. Men tør man vove det, at gå tur en tidlig morgen med et så lille barn? Et højt vræl fra Karsten er mig svar nok. Vi går!
    24       Leise, wie zwei Verschwörer, schleichen wir aus dem Zimmer durch den dunklen Flur ins Freie. Herbe, morgenfrische Luft schlägt uns entgegen. Sonnengeflimmer blendet uns die Augen. Heilige, feiertägliche Stille umgibt uns. Das junge Grün der Bäume und das mit Tautropfen übersäte Gras scheinen golddurchzogen. Weit öffnet sich meine Seele und nimmt alles in sich auf. Selbst das Kind an meiner Hand ist still.          Sagte, som to sammensvorne, sniger vi os ud af værelset gennem den mørke forstue ud i det fri. Kold, morgenfrisk luft slår os imøde. Solens flimmer blænder vore øjne. En højtidelig, helligdagsagtig stilhed omgiver os. Træernes nye grønne løv og græsset, der er oversået med dugdråber, ligner guldvæv. Nu lukker min sjæl sig vidt op og tager det altsammen ind i sig. Selv barnet, som jeg har i hånden, er stille. 
    25      Wir gehen dem frülingsjungen Walde zu, aus dem helles Vogelgezwitscher ertönt. Auf dem Wege dahin liegen kleine Steinchen, und nun ist Karsten wieder der alte. Er lässt meine Hand los, bückt sich, hebt Steinchen auf und wirft damit. Ich lasse ihn gewähren. Er wird immer eifriger und sucht grössere Steine. "Hoppla, Karsten, du wirfst ja rückwärts!" Ganz erstaunt sucht er den Stein. Und nun nimmt er ihn und wirft mit aller Kraft, dass der Stein ein ganzes Stück auf der Erde weiter kollert und in einer Wasserpfütze, die sich mitten auf dem Weg breit macht, liegenbleibt. Schnurstraks läuft er darauf zu. Im letzen Augenblick reisse ich ihn zurück.        Vi går hen til den forårsunge skov, hvorfra der lyder munter fuglekvidder. På vejen derhen ligger der små sten, og nu er Karsten igen sig selv. Han slipper min hånd, bukker sig ned efter sten og kaster med dem. Jeg lader ham gøre det. Han bliver mere ivrig og søger efter større sten. "Hov, hov, Karsten, du smider dem jo bagud!" Ganske forbavset søger han efter stenen. Og nu tager han den og kaster den med al sin kraft, så at stenen ruller et langt stykke videre på jorden og ender i en vandpyt, der ligger og gør sig bred midt på vejen. Lynhurtigt løber han henimod den. I sidste øjeblik river jeg ham tilbage. 
    26       Ich versuche ihm klarzumachen, dass er da nicht hinein tappen darf, weil er dann nasse Füsschen bekommt. Aufmerksam hört er zu. Sonst gehorcht er nur nach handgreiflicher Ermahnung, heute ist das nicht nötig. Er hält mir sogar sein rotes Mäulchen zum Küssen hin. Dann neigen wir uns über die Pfütze und Karsten bestaunt unser dunkles Spiegelbild. Wir streben dem Walde zu.         Jeg forsøger at forklare ham, at han ikke må gå ud i vandpytten, fordi han så får våde fødder. Han hører opmærksomt efter. Ellers adlyder han kun efter håndgribelig formaning, i dag er det ikke nødvendigt. Han stikker sågar snuden frem til kys. Så bøjer vi os ind over vandpytten og Karsten kikker forundret på vort mørke spejlbillede. Vi er på vej hen imod skoven. 
    27      Der Sandweg durchzieht sich nun mit Grasbüscheln. Rechts von uns dehnt sich der Tannenwald, nicht düster und ernst, sondern im frülingsgrünen Kleid. Links stehen junge Eichen und dahinter breitet sich eine Kiefernschonung aus. Die Kiefern haben ihre Lichter aufgesteckt und hier singen und jubilieren die Vögel, dass man meinen möchte, ihnen müsste die Brust zerspringen.         Nu er der små græstotter i sandvejen. Til højre for os står granskoven, ikke dyster og alvorlig, men i sin forårsgrønne kjole. Til venstre står nogle unge ege og bagved dem breder sig en fyrrelund. Fyrretræerne har stukket deres lys op og her synger og jubler fuglene, så man skulle tro, deres bryst skulle sprænges ved det. 
    28      "Horch, Karsten, der Kuckuck!" Mit seinen grossen, braunen Augen sieht er mich an, dann horcht er. Und er hört ihn! K... K .. ! Vergebens formen seine Lippen das Wort. Nun schweigt der Kuckuck und wir gehen weiter.         "Hør, Karsten, hør gøgen!" Han stirrer på mig med sine store, brune øjne, så lytter han. Og han hører den! Kuk-kuk! Forgæves former hans læber ordet. Nu siger gøgen ikke mere, og vi går videre. 
    29      An einem Querweg zieht ein Graben hin, in dem ein kleines Wässerchen rieselt. Karsten strebt darauf zu, deutet mit ausgestracktem Arm darauf und ruft dann ganz aufgeregt: aa, aa! Ich verbeisse ein Lächeln. Er denkt an sein kleines Geschäftchen zu Hause und deutet das rieselnde Wässerchen ganz richtig. aa!         Ved en tværvej løber en grøft forbi, hvor der risler en lille vandstrøm. Karsten vil derhen, peger med på det med hele armen, og råber så ganske ophidset: Ah, ah! Jeg skjuler et smil. Han tænker på sin lille beskæftigelse derhjemme og tyder det rislende vand ganske rigtigt: Ah!
    30       Bald kommen wir an den Zaun, der uns Flüchtlinge von der Aussenwelt abschliesst. Dahinter dehen sich grosse Wiesen aus, auf denen Kühe weiden. Hinter Bäumen versteckt liegen vereinzelt Gehöfte. Karsten freut sich über die Kühe und ruft aus Leibeskräften: "Mu! Mu!"        Snart kommer vi hen til hegnet, der afsondrer os flygtninge fra yderverdenen. Der bag ved udbreder store enge sig, hvor nogle køer går og græsser. Gemt bag nogle træer ligger der enkelte gårde. Karsten glæder sig over køerne og råber af alle kræfter: "Muh! muh!"
    31       Ich aber stehe und starre in die Weite. Sehe die Häuser, richtige Häuser und keine Holzbaracken. Und ein eigenartiges Gefühl beschleicht mich. Einmal in ein Haus gehen, schöne Zimmer sehen, richtige Betten wie zu Hause ... Wieder durch Strassen gehen, gut angezogene Menschen sehen und sich wieder als Mensch fühlen!           Men jeg står og stirre ud i det fjerne. Ser husene, rigtige huse og ikke bare træbarakker. Og en egenartet følelse kommer over mig. Engang at kunne gå ind i et hus, se smukke værelser, rigtige senge som derhjemme ... Igen at gå igennem gader, se velpåklædte mennesker og igen føle sig som menneske. 
    32      Und dann steht riesengross das "Warum" vor mir auf! Warum musste das alles sein, warum? Nun leben wir hier zusammengepfercht, arme, entrechtete Flüchtlinge. Wann wird für uns die Sonne der Freiheit scheinen? Werden wir unsere Heimat wiedersehen? Man sagt Deutschland und meint seine Heimat, in der man geboren wurde und gelebt hat und die einem mit hundert Armen umschlungen hält. Nachts träumt man davon und am Tage denkt man daran.          Og så stiller det kæmpestore "Hvorfor?" sig op foran mig. Hvorfor skulle det altsammen være sådan, hvorfor? Nu lever vi her sammenstuvede, fattige, som flygtninge uden ret. Hvornår vi frihedens sol skinne for os? Får vi vores hjemstavn at se igen? Man siger Tyskland, og mener sin hjemstavn, hvor man er født og har levet, den hjemstavn, som holder én fast med hundrede arme. 
    33      Karsten kennt seine Heimat nicht, denn damals, als wir flüchten mussten, war er gerade geboren. Nun habe ich das Kind und bin glücklich darüber.         Karsten kender ikke sin hjemstavn, for dengang, da vi måtte flygte, var han kun lige født. Nu har jeg barnet og er lykkelig over det. 
    34      Denn nun habe ich jemand, der mich braucht, restlos und meine ganze Kraft und Aufmerksamkeit in Anspruch nimmt und meine ganze Liebe. Dafür ist er ganz mein Eigen. Von mir empfängt er seine Nahrung. Die ersten Worte habe ich ihn gelehrt. Ich wache über sein erstes eigenmächtiges Handeln und seine Taten. Die grosse, heilige Aufgabe der Mutter ist es, ihr Kind zu einem aufrechten, tüchtigen Menschen zu erziehen. Auch hinter Stacheldraht darf man sich nicht vergessen.          For nu har jeg én, der har brug for mig, helt og holdent, og lægger beslag på hele min kraft og al min opmærksomhed og al min kærlighed. Derfor er han helt min. Fra mig modtager han sin mad. De første ord har jeg lært ham. Og våger over hans første selvstændige gøren og laden. Det er en mors store, hellige opgave at opdrage sit barn til et ærligt, dygtigt menneske. Også bag pigtråd må man ikke forglemme sig. 
    35      Und einmal muss doch alles gut werden. Ich nehme mein Kind auf den Arm und drücke es an mich. Das Liebste, das ich besitze, ist mir geblieben! Mein Kind!        Og engang må dog alt blive godt. Jeg tager mit barn op på armen og trykker ham ind til mig. Det kæreste, jeg ejer, har jeg stadig! Mit barn! 
    36      Karsten lehnt sein Köpfchen an meine Schulter und schliesst die Äuglein. Frische Morgenluft und der weite Spaziergang haben ihn müde gemacht. Noch einen Blick schicke ich in die Weite, dann trete ich wunderbar gestärkt, den Weg nach den Baracken an.       Karsten lægger hovedet ind mod min skulder og lukker sine små øjne. Frisk morgenluft og en lang spadseretur har gjort ham træt. Jeg sender et sidste blik ud i det fjerne, så går jeg, vidunderlig styrket, tilbage til barakkerne. 
    37 Ist die deutsche Jugend schuldig? Er den tyske ungdom skyldig?
    38        Von einem deutschen Soldaten. 
          Der Sturm rüttelte an den Holzwänden der Gefängnisbaracke. Es muss ein grässliches Wetter draussen sein, denn wir spürten den kalten Zug in der Zelle. Wir lagen alle auf unseren Bretterbetten und konnten unsere Augen nicht schliessen. 
          Es ist Nacht und ich rechne ungefähr aus, dass es 1 Uhr morgens sein muss. 
           Af en tysk soldat. 
           Stormen ruskede i trævæggene i fængselsbarakken. Det må være et skrækkeligt vejr derude, for vi mærker det kolde træk i cellen. Vi lå alle på vores bræddesenge og kunne ikke lukke øjnene. 
           Det er nat, og jeg regner ud, at klokken sådan omtrent må være ét. 
    39      "4 Stunden noch", flüstert ein Kamerad. Seine Stimme kam ganz fern aus der Dunkelheit. Aber ich wusste, dass es Georg, der Danziger gesagt hat. 
           "Ob die anderen im Hause schlafen?", fragt ein anderer. 
         Leise gebe ich Morsezeichen zur Nebenzelle. Sofort kommt die Antwort: Das ganze Haus wacht! 
          "Wenn wir ihn doch befreien könnten!" sage ich zu meinen Zellenkameraden. Einer lacht. Es war ein rauhes Lachen, welches sich in den Lärm des Sturmes mischte. "Du? Du hast ja selbst Handschellen an deinen Händen! Wie willst Du ihn befreien können?"
            "Fire timer endnu", hvisker en kammerat. Hans stemme kom langt borte fra i mørket. Men jeg vidste, at det var Georg, danzigeren, der talte. 
           "Mon de andre i huset sover?" spurgte en anden. 
           Sagte morser jeg til nabocellen. Straks kommer svaret: Hele huset er vågen!
          "Bare vi dog kunne befri ham!" siger jeg til mine cellekammerater. Der var én, der lo. Det var en rå latter, som blandede sig med stormens larm. "Du? Du har jo selv håndjern på hænderne! Hvordan vil du kunne befri ham?"
    40       "Die verdammten Nazisten! Dass es mit unsrem Deutschland so weit kommen konnte?" Es war das Letzte, das gesagt wurde, dann war es wieder still. Nur der Sturm heulte sein abscheuliches Lied. 
           Es ist kein gutes Wetter, das ihn am Richtplatze draussen erwartet. Das Schiesskommando wird schlechte Sicht haben. Wenn es im Februar hier in Narvik stürmt, dann treibt es einem den Schnee in die Augen. 
           "De fordømte nazister! At det kunne komme så vidt med vort Tyskland!" Det var det sidste, der blev sagt, så blev der atter stille. Kun stormen hylede sin afskyelige vise. 
           Det er ikke noget godt vejr, der venter ham derude på henrettelsespladsen. Henrettelsespeletonen vil få et dårligt sigte. Når det i februar måned stormer her i Narvik, så får man sne i øjnene. 
    41      Die Zeit schleicht langsam, schrecklich langsam. Es ist mir, als wären auch mir die Minuten gezählt, -- Und ich habe doch noch Zeit. Zeit? -- dass ich nach Hause komme? -- Oder meine Lieben wiedersehe? Nein, ich meine Zeit bis ich sterben muss. So wie er. 
          Er ist einer von uns, auch einer von Euch! Er ist jung so wie Du und ich! Er is Deutscher, so wie Du und ich! 
            Tiden slæber sig langsomt af sted, skrækkelig langsomt. Det forekommer mig, at også mine minutter er talte, -- Og jeg har dog tid endnu. Tid? -- så at jeg kommer hjem? -- Eller ser mine kære igen? Nej, jeg mener tid, inden jeg skal dø. Sådan som han skal dø. 
           Han er én af vore, også én af jeres. Han er lige så ung som du og jeg! Han er tysker, som du og jeg!
    42      Gewehrlärm reisst mich aus den Gedanken. Ich springe von der Pritsche. Ich schlage mir meinen Kopf an die Wand. Ein Stuhl fällt. -- Ich konnte ja die Hände zu nichts gebrauchen. 
          "Sie sind da, die Bluthunde!" Georg war es. Eng drücken wir uns an der Zellentür zusammen. 
          "Vorsicht hier stehen auch Soldaten! Da seh' einmal, sie haben das ganze Gefängnis besetzt. Sie fürchten uns doch!"
           Lyden af geværer rykker mig ud af mine tanker. Jeg springer ned fra briksen. Jeg slår mig hoved mod væggen. En stol falder. -- Jeg kunne jo ikke bruge hænderne til noget. 
          "Nu er de der, de blodhunde!" Det var Georg. Vi trykker os tæt sammen ved celledøren. 
           "Pas på, her er der også soldater! Se engang, de har besat hele fængslet. De er alligevel bange for os!"
    43      Der Gewehrlärm ist abgeflaut, und gespannt horchen wir. Doch wir können nur einige abgerissene Sätze aus der Verlesung des Offiziers verstehen. Der Sturm ist noch nicht zur Ruhe gekommen. 
           "Ihr Urteil ist ihnen bekannt, es wird jetz vollstreckt. -- Heraus!" Unser Herz stand stille. Unsere Hände verkrampften sich ineinander und Georg krallte sich mit seinen Fingern in meiner Schulter fest. 
            Lyden af geværer er løjet af og vi lytter spændt. Dog kan vi kun forstå enkelte løsrevne sætninger fra en officers oplæsning. Stormen har ikke lagt sig endnu. 
            "Jeres dom er bekendtgjort for jer, nu bliver den udført. .. Ud!" Vort hjerte stod stille. Vore hænder knyttedes i hinandens og Georg hagede sig fast i min skulder med sine fingre. 
    44      "Hunde!" ich presse es zwischen meinen Zähnen hervor. -- "Du, armes Deutschland, fühlst Du es nicht, was mit Dir geschieht? Fehlt es Dir an Mut!" Plötzlich wieder Lärm. Sie marschieren mit ihm hinaus. 
          Unsre Nerven sind bis zum Zerreissen angespannt und irgendwie müssen wir uns Luft machen. Wie beginnen mit den Fäusten an die Wände zu schlagen. Wir toben. Das ganze Haus tobt und schreit "Freiheit für Deutschland"! Der Anfall ist vorbei. Müde fallen wir auf unsere Bretter zurück. Hoffnungslos. 
            "De hunde!" får jeg frem mellem tænderne. -- "Du, stakkels Tyskland, føler du ikke, hvad der sker med dig? Mangler du mod!" Pludselig larm igen. De marcherer ud med ham. 
            Vore nerver er spændt til bristepunktet og på en eller anden måde må vi have luft. Vi begynde at slå med næverne mod væggene. Vi raser. Hele huset raser og skriger: "Frihed for Tyskland!" Så er anfaldet ovre. Trætte falder vi tilbage til vore brædder. Uden håb. 
    45      Das Echo unseres Protestes bleibt nicht aus: 
          Ein niederträchtiges Gelächter einiger Wachtposten.
          Wir waren auf der Überfahrt von Oslo nach Aarhus, 600 Strafgefangene waren in einer Luke des Schiffes zusammengepresst. Mein Kamerad und ich sollten nach Berlin vor den Volksgerichtshof. 16 andere nach dem Massengefängnis Anklam zu einer ausserordentlichen Erschissung, an der alle Gefangene des Lagers als Zuschauer beiwohnen mussten. Die Übrigen waren politische Gefangene, die schon 5 bis 10 Jahre nicht mehr die Freiheit gesehen hatten. Alles anständige und ehrliche Menschen, die nur einen Fehler hatten; sie waren Gegner des Nazismus! 
          Aber was bedeuten 600 Strafgefangene, 600 Gegner Adolf Hitlers?
            Svaret på vor protest udebliver ikke: 
          En nederdrægtig latter fra nogle af vagtposterne.
           Vi var på overfarten fra Oslo til Aarhus, 600 straffefanger var sammenpresset i en luge i skibet. Min kammerat og jeg skulle til Berlin og stilles for en folkeretsdomstol. 16 andre skulle efter massefængslet Anklam til en særlig henrettelsesskydning, som alle lejrens fanger skulle overvære. De øvrige var politiske fanger, som allerede i 5 til 10 år ikke havde set noget til frihed. Alle anstændige og ærlige mennesker, der kun havde én fejl: de var modstandere af nazismen! 
          Men hvad betød 600 straffefanger, 600 modstandere af Adolf Hitler?
    46      Nazideutschland besass allein Zehntausende von Gefängnissen und Zuchthäusern, dazu kamen noch die KZs. Nein, wir allein bedeuten nichts. Doch die Hunderttausende deutscher Antinazisten in den anderen deutschen Gefängnissen miteingerechnet bedeuteten etwas. Sie symbolisierten eine Bewegung: sie entsprang einem Wunsch nach Freiheit, einem Willen, Hitler zu stürzen und Deutschland zu retten.
          Oder sagt: Seid ihr, Deutsche, heute noch der Meinung, dass ihr unter dem Nazismus frei waret? 
          Heute bin ich 25 Jahre alt. 1933 war ich 13 Jahre. Was wussten wir um den ersten Weltkrieg und was um die Gefahr die uns drohte?
            Nazityskland havde alene titusinder af fængsler og tugthuse, dertil kom så koncentrationslejrene. Nej, vi alene betød intet. Dog, når de hundrede tusinde tyske antinazister i de andre tyske fængsler blev medregnet, betød de noget. De symboliserede en bevægelse, de udsprang af et ønske om frihed, af en vilje til at styrte Hitler og redde Tyskland. 
           Eller sig mig: Er I, kære tyskere, i dag stadig af den mening, at I var frie under nazismen? 
            I dag er jeg 25 år gammel. I 1933 var jeg 13 år. Hvad vidste vi om den Første Verdenskrig og hvad vidste vi om den fare, der truede os?
    47      1933 wurden 34,8 Millionen Stimmen abgegeben und davon hatten 11.7 Mill. nazistisch gewählt. 
          Was nach dieser Scheinwahl folgte, ist uns schon besser in Erinnerung. Der Schulunterricht mit den nazistischen Tendenzen. Neue Bücher und Lehrer. Eine neue Geschichte mit all den grossen Deutschen, hinaufgehoben bis in den Himmel, mit Rassenhass und Rassenreinheit. Die deutschen Heldentaten wurden uns massenweise eingetrichtert, und zuletzt blieb keine Zeit mehr, an etwas Vernünftiges zu denken. 
         Aber was an allem das Schlimmste war, das war die Angst: die Furcht, einmal etwas Verkehrtes zu sagen, und keiner traute mehr dem anderen. 
           I 1933 blev der afgivet 34,8 mill stemmer og deraf havde 11,7 mill stemt nazistisk. 
           Hvad der fulgte efter dette skinvalg, kan vi nok bedre huske. Skoleundervisningen med de nazistiske tendenser. Nye bøger og nye lærere. En ny historie med alle de store tyskere, hævet til skyerne, med racehad og racerenhed. De tyske heltegerninger fik vi ind med skeer i massevis, og til sidst havde vi ikke mere tid til at tænke på noget fornuftigt. 
           Men hvad der var det værste af alt, var angsten: Frygten for at komme til at sige noget forkert; den ene stolede ikke mere på den anden. 
    48      Vom Jahre 33 bis zum Jahre 39 hat es der Nazismus verstanden, sich eine Jugend zu erziehen, die meinungslos und unterdrückt vor einem Abgrunde stand. 
          Nur 100.000 haben sich freiwillig gemeldet. Beweist das eine nazistische Einstellung der deutschen Jugend? Doch die Millionen zwangsrekrutierten Männer, die 39 unter Flüchen in das Feld zogen, sind ein Beweis für die Antipathie gegen Hitlers Krieg. Sollen sich doch einmal die Holländer, Franzosen, Dänen erinnern, wie viele deutsche Soldaten verzweifelt ausgesprochen haben: Ich kann nichts dafür, dass es so ist!
           Fra år 1933 til år 1939 forstod nazismen at opdrage en ungdom for sig, som meningsløst og undertrykt stod foran en afgrund. 
          Kun 100.000 meldte sig frivilligt. Beviser det en nazistisk indstilling hos den tyske ungdom? Dog de millioner tvangsrekrutterede mænd, der i 1939 under forbandelser drog i felten, er et bevis for modviljen mod Hitlers krig. Det skal dog hollænderne, franskmændene, danskerne huske på, hvor mange tyske soldater der fortvivlet har udtalt: Jeg kan ikke gøre for, at det er sådan! 
    49      Wir sind erst im Krieg zu Männern geworden und bewiesen dies jeder auf seine Art. Es war für den jungen Deutschen nicht leicht, dem Nazismus die Zähne zu zeigen. Aber dass es Hunderttausende gemacht haben, beweisen die unzähligen Militärgefängnisse und Strafbataillone, ja sogar Strafzüge für jedes Soldatenbataillon. Das beweisen die jungen Deutschen, die als lebende Minensuchgeräte verwendet wurden. Soll doch niemand glauben, dass die jungen deutschen Soldaten mit Freuden in den Heldentod gegangen sind. Diejenigen, die selbst Kameraden sterben gesehen haben, können sich an ihre Flüche erinnern, Flüche, mit denen sie Hitler und alle die anderen Tyrannen, die Offiziere miteingerechnet, verfluchten.          Det var først i krigen, at vi blev til mænd og det beviser vi hver på sin særlige måde. Det var ikke let for de unge tyskere at vise tænder overfor nazismen. Men at hundrede tusinder har gjort det beviser de utallige militærfængsler og straffebatallioner, ja end også straffedelinger i hver soldaterbattalion. Det beviser de unge tyskere, der blev brugt som levende minesøgere. Der er dog ingen, der skal tro, at de unge tyske soldater er gået i heltedøden med glæde. De, som selv har set kammerater dø, husker deres eder, eder, hvormed de forbandede Hitler og alle de andre tyranner, officerer medregnet. 
    50       Am 11. April 45 waren wir auf hoher See. Irgendwo im Kattegatt. 600 Gefangene in einer engen Luke an und aufeinandergeschichtet. Nichts zu essen. Wir hatten Justizbeamte und gemeine Soldaten als Bewachung. Einer von uns erhielt von einem Soldaten eine Zigarette, die nun von einem zum anderen wanderte. 
          Plötzlich kam Kontrolle: Ein Grüner! Er sah die Zigarette im Munde eines unserer Kameraden. Sofort lief er hin und schluge dem Manne mit der Faust in das Gesicht. Doch der Gefangene schlug zurück und brachte den Grünen in's Taumeln. Zu gleicher Zeit ertönte ein Pfiff: Alarm!
            Den 11. april 1945 var vi ude i høj sø. Ét eller andet sted i Kattegat. 600 fanger i en trang luge, væltet rundt mellem hinanden. Intet at spise. Vi havde fængselsbetjente og almindelige soldater som bevogtning. Én af os fik en cigaret af en soldat, og den gik nu fra den ene til den anden. 
           Pludselig kom der kontrol: en grøn! Han så cigaretten i munden på én af vore kammerater. Straks løb han hen og slog manden med sin knytnæve i ansigtet. Men fangen slog igen og bragte den grønne til at vakle. Så lod der en fløjte. Alarm!
    51       Sofort erschienen an der Lukenöffnung Mündungen von Maschinengewehren. In der Luke wurde es eisig stille. Alles sah nur auf die Mündungen der M. G.s. Oben erschienen Justizbeamte und kamen mit Maschinenpistolen an die Luke. Unser Kamerad wurde gebunden und abgeführt. 
            Während die Läufe der M. G.s auf uns gerichtet waren, spielte sich vor unseren Augen die schon so gut bekannte Tragödie ab. Wer hat es nicht selbst erlebt? Der Gefesselte wurde im Kreise von 10 Justizbeamten mit Knüppeln und Schlagringen geschlagen. Zuerst versuchte er, sich mit den Beinen zu wehren. Aber je mehr er sich verteidigte, desto härter schlugen die Grünen zu. Das Blut rann ihm aus Augen, Nase und Mund. Bis er zusammenbrach!
          Er war Deutscher, so wie Du und ich!
    Kurt Reif. 
             Straks viste der sig ved lugeåbningen maskingeværmundinger. I lugen blev der dødsstille. Alle så kun på maskingeværmundingerne. Deroppe viste sig fængselsbetjente og de kom med maskinpistoler hen til lugen. Vores kammerat blev bundet og ført bort.
           Mens maskingeværerne var rettet mod os, afspilledes for vore øjne den altfor velkendte tragedie. Hvem har ikke selv oplevet det? Den bundne blev slået i en kreds af 10 betjente med knipler og slagringe. Først forsøgte han at værge for sig med benene. Men jo mere han forsvarede sig, des hårdede slog de grønne til. Blodet løb ham ud af øjnene, næsen og munden. Indtil han brød sammen.
          Han var tysker, som du og jeg!
    Kurt Reif. 
    52 Um die Beschlagnahme deutschen Eigentums
    Grove pr. Karup den 6. 7. 46. Baracke 1055.
         Sehr geehrter Herr Spatz!
         Ihre Antwort Nr 10. an Herrn Dr. Wilhelm Block in Nr. 24 der "Deutschen Nachrichten" vom 24. 6. 46 hat in unserm Lager erhebliche Bestürzung hervorgerufen; (46-24#56) denn sie berührt ein Problem, das jeden einzelnen Flüchtling brennend interessiert und darum eine noch eingehendere Betrachtung verdient. Es handelt sich um die Frage: Darf der im Ausland befindliche deutsche Flüchtling sein Eigentum, soweit es sich bis heute noch in seinem Besitz befindet, nach Deutschland mitnehmen? 
    Om beslaglæggelsen af tysk ejendom
      Grove pr Karup dem 6.7 1946. Barak 1055.
         Meget ærede hr Spatz!
         Deres svar nr 10 til hr dr. Wilhelm Block i nummer 24 af Deutsche Nachrichten af 24. 6. 46 har fremkaldt betragtelig bestyrtelse i vores lejr; for det berører et problem, som interesserer hver enkelt flygtning brændende og derfor fortjener en mere indgående betragtning. Det drejer sig om spørgsmålet: Må den tyske flygtning, der befinder sig i udlandet, medtage sin ejendom til Tyskland, for så vidt den stadig befinder sig i hans besiddelse? 
    53       Das gesunde Volksempfinden wird hierauf sofort antworten: natürlich werden wir doch das, was wir noch haben, mitnehmen dürfen. -- Dabei denkt man dann unwillkürlich an das persönliche Eigentum des einzelnen Flüchtlings, das er gerettet hat und das er zum Leben notwendig braucht. Die Festsetzung einer gewissen Grenze wird sich hier jeder gefallen lassen, beispielweise durch Zulassung eines Höchstgewichts. Ebenso wird niemand auf den Gedanken kommen, Dinge weiter mit sich herumzuschleppen, die nicht unbedingt zum täglichen Bedarf gehören, z. B. den alten Persianerteppisch oder das "kostbare" Oelgemälde im Goldrahmen.         Den sunde folkefølelse vil hertil straks svare: Naturligvis må vi da tage det med, som vi endnu har tilbage. -- Derved tænker man jo uvilkårligt på den enkelte flygtnings personlige ejendom, som han har reddet og som han bruger som nødvendig for at opretholde livet. Fastsættelsen af en vis grænse vil enhver her måtte finde sig i, f. eks. ved tilladelse af op til en højeste vægtgrænse. Ligeledes vil ingen komme på den tanke fremover at slæbe ting med sig rundt, som ikke ubetinget hører med til det daglige behov, f. eks. det gamle persianertæppe eller det "kostbare" oliemaleri i guldramme. 
    54       Dem steht jedoch nun die Tatsache entgegen, dass alles deutsche Eigentum im Auslande beschlagnahmt ist, wie sich aus der zitierten Stelle der "Deutschen Nachrichten" ergibt, -- sodass die Frage genauer lauten müsste: dürfen wir den überhaupt etwas mitnehmen? 
          Das ganze Problem lässt sich nach 5 Punkten aufgliedern. 
           1. Was bedeutet es, wenn es heisst, das gesamte deutsche Eigentum im Auslande, und zwar auch solches von Privatpersonen, sei der Beschlagnahme verfallen? 
             Overfor det står jo nu den kendsgerning, at al tysk ejendom i udlandet er beslagslagt, som det fremgår af det citerede sted fra Deutsche Nachrichten, -- så at spørgsmålet snarere måtte lyde: Har vi i det hele taget lov til at tage noget med? 
          Hele problemet lader sig opdele i 5 punkter: 
          1. Hvad betyder det, når det hedder, at al tysk ejendom i udlandet, også privatpersoners ejendom, kan beslaglægges? 
    55     Wie ist der Begriff der "Beschlagnahme" zu verstehen? Was sagt das heute geltende Völkerrecht dazu? Wie lauten die in unseren Falle anzuwendende Bestimmungen des Dänischen Enteignungsgesetzes? Ist Beschlagnahme eine vorübergehende Massnahme, also eine zeitweilige Beschränking der Verfügungsmacht des Eigentümers? Etwa, um eine Sicherheit zu haben für später von Deutschland zu zahlende Kontributionen oder Reparationen? -- Oder handelt es sich bei der Beschlagnahme um eine Enteignung ohne Entschädigung des Eigentümres, d. h. also, dass der Eigentümer endgültig alle Rechte an seinem Eigentum verliert?         Hvordan skal begrebet "beslaglæggelse" forstås? Hvad siger den i dag gældende folkeret dertil? Hvordan lyder de bestemmelser af den danske beslaglæggelses lov, der skal anvendes i vort tilfælde? Er beslaglæggelse et foreløbigt tiltag, altså en tidsbegrænset indskrænkning af ejerens brugsret? Så at sige, for at få sikkerhed for de tildelinger eller skadeserstatninger, der senere skal betales af Tyskland? -- Eller drejer det sig ved beslaglæggelsen om en beslaglæggelse uden erstatning til ejeren, det vil altså sige, at ejeren endegyldigt fortaber al ret til sin ejendom? 
    56 Dann wäre das beschlagnahmte Gut als Bezahlung für durch den Krieg angerichtete Schäden zu betrachten, -oder, was die Dänemark-Flüchtlinge allein anbetrifft, vielleicht auch als eine Bezahlung für die durch deren Unterbringung und Verpflegung entstandenen Kosten. Hierbei erhebt sich dann sofort die Frage, ob ein fremder Staat, auch wenn er durch die in Frage kommenden deutschen Staatsangehörigen erhebliche Ausgaben bezw. Schäden gehabt hat, sich an dem Gut schadlos halten will, das Heimatlose als ihre letzte habe gerettet haben, und das sie zum Beginn eines neuen Lebens künftighin sehr nötig brauchen werden.  Så ville det beslaglagte gods kunne betragtes som betaling for skader anrettet under krigen, -- eller, hvad der alene angår flygtningene i Danmark, måske også som betaling for de omkostninger, der fremkommer ved deres underbringelse og forplejning. Men herved rejser sig straks det spørgsmål, om en fremmed stat, også selv om den har haft store udgifter eller lidt stor skade gennem de pågældende tyske statsborgere, vil holde sig skadesløs med det gods, som hjemløse har reddet som det sidste, de havde, og som de har hårdt brug for, når de fremover skal begynde et nyt liv. 
    57      2. Das deutsche Eigentum gilt als beschlagnahmt. Erfasst der Begriff des "Eigentums", wie er hier angewandt wird, nur Vermögenswerte, also z. B. Kapitalien, wie Bargeld, Bankkonten, Aktien, Wertpapiere und sonstige Kapitalsanlagen in der deutschen oder nichtdeutschen Wirtschaft; Grundstücke und mit ihnen verbundene Rechte, Betriebe industrieller, gewerblicher oder sonstiger Art samt ihrem Inventar; sonstige Vermögensrechte wie Patente, Erfindungen usw., oder umfasst er schechthin alles, d. h. aber auch jeden Gegenstand, der einem Deutschen gehört? Geht nicht eine derartige Auslegung der getroffenen Bestimmung zu weit?         2. Den tyske ejendom gælder som beslaglagt. Omfatter begrebet "ejendom", som det anvendes her, kun formuegenstande, altså f. eks. kapitaler som kontanter, bankkonti, aktier, værdipapirer og andre kapitalsanbringelser i den tyske eller den ikke-tyske økonomi; grundstykker og de dermed forbundne rettigheder, industrielle, ernhvervsmæssige eller anden slags bedrifter med deres inventar; andre formuerettigheder såsom patenter, opfindelser osv, eller omfatter det simpelthen alt, det vil sige, enhver genstand, der tilhører en tysker? Går en sådan udlægning af de trufne bestemmelser ikke for vidt? 
    58 Müsste man nicht hier den Bedürfnissen des täglichen Lebens insoweit Rechnung tragen, als man einen Unterschied macht zwischen dem Eigentum, das zum täglichen Bedarf gehört und solchem, das über die Grenze eines gewissen Mindest-Lebensstandards hinausgeht? Wo aber soll die Grenze liegen? Es gibt Dinge, die noch lange keine Luxusartikel sind, die aber wiederum nicht zu den Artikeln des täglichen Bedarfs gehören, wie Radioapparate, Photoapparate usw.  Måtte man ikke her i så høj grad tage hensyn til det daglige livs beov, at man skelnede mellem ejendom, der tilhører det daglige behov, og ejendom, der går ud over en vis minimunslevestandards grænse? Men hvor skal grænsen ligge? Der er ting, der langt fra er luksusartikler, men dog på den anden side ikke hører til det daglige livs behov, som radioapparater, fotoapparater osv. 
    59        3. Das gesamte deutsche Eigentum gilt als beschlagnahmt. Ist es dabei nicht von Bedeutung, wem das Eigentum gehört? Dass das Vermögen des Deutschen Reiches und seiner Organisationen beschlagnahmt wird, versteht sich von selbst. Aber inwieweit wird hiervon das Eigentum von Privatpersonen betroffen? Sollen tatsächlich alle Privatpersonen hierunter fallen oder wenn nein, um welchen Personenkreis soll es sich handeln? Deutsche Privatpersonen im Auslande können sein: solche, die dort ständig ihren Wohnsitz gehabt und die dort ihr Vermögen erworben haben; solche, die im Verlauf des Krieges dorthin gekommen sind, teils aus militärischen, teils aus politischen, teils aus wirtschaftlichen Gründen, und schliesslich solche, die zwangsweise dorthin gebracht wurden, nachdem ein Verbleib in ihrer Heimat infolge der kriegerischen Ereignisse nicht mehr möglich schien; nämlich die Flüchtlinge in Dänemark.          3. Al tysk ejendom gælder som beslaglagt. Er det derved ikke af betydning, hvem ejendommen tilhører? At det tyske riges og det tyske riges organisationers ejendom bliver beslaglagt, er soleklart. Men i hvor høj grad bliver herved privatpersoners ejendom ramt? Skal virkelig alle privatpersoner regnes herindunder, og hvis nej, hvilken personkreds drejer det sig om? Tyske privatpersoner i udlandet kan være af forskellig slags: Sådanne, som stadig har deres bopæl dèr og har erhvervet deres formue dèr; sådanne, som er kommet dertil i krigens løb, dels af militære, dels af politiske og dels af økonomiske grunde, og endelig sådanne, som tvangsmæssigt er bragt dertil, efter at de ikke mere kunne forblive i deres hjemstavn på grund af krigens begivenheder, nemlig flygtningene i Danmark. 
    60 Diese letzte Gruppe nimmt zweifellos eine Sonderstellung gegenüber den anderen Gruppen ein. Während die beiden ersteren ihr Vermögen mehr oder weniger im Gastlande erworben haben -- also in der Absicht, dort Gewinne zu erzielen, dorthin gegangen sind, und ihrem Wohlstand diesem Lande verdanken --, sind die Flüchtlinge ohne derartige Absichten nach Dänemark gekommen. Heimatlos, ohne Existenz, mit einem Bündel letzter Habseligkeiten ausgerüstet, sind sie hier an Land gestiegen, um vorübergehend eine Unterkunft zu finden. Sie, die nichts hatten, wollten dennoch nicht wie ein Heuschreckenschwarm in fremdes Land einfallen und dort an sich bringen, was zu erlangen war. Denne sidste gruppe indtager uden tvivl en særstilling i forhold til de andre grupper. Mens de to første i større eller mindre grad har erhvervet deres formue i gæstelandet, -- altså er taget dertil i den hensigt at opnå gevinst dèr, og derfor har dette land at takke for deres velstand -- er flygtningene ikke kommet til Danmark med nogen af den slags hensigter. Hjemløse, uden eksistensgrundlag, udrustet med et bundt af deres sidste ejendele, er de steget i land her for at finde et foreløbig husly her. Skønt de intet havde, ville de alligevel ikke falde ind i et fremmed land som en græshoppesværm og tilegne sig hvad de kunne få. 
    61      Infolgedessen kann man die Flüchtlinge durchaus nicht mit sonstigen Deutschen im Auslande auf eine Stufe stellen. Dem bisherigen Völkerrecht war ein Flüchtlingsproblem, wie es dieser Krieg mit sich gebracht hat, unbekannt. Berücksichtigt das heutige Völkerrecht dies Problem auch in dieser Hinsicht?        Som følge heraf kan man overhovedet ikke stille flygtningene på linie med andre tyskere i udlandet. For den hidtidige folkeret var et flygtningeproblem, som det, denne krig har medført, ikke kendt. Tager dagens folkeret hensyn til dette problem også i denne henseende? 
    62      4. Wenn man unterstellt, dass die Beschlagnahme von deutschem Eigentum im Auslande sich nicht auf das zum dringendsten Lebensbedarf gehörende Eigentum der deutschen Flüchtlinge erstreckt, dann bedarf es aber noch einer Klarstellung des Begriffes "Flüchtlingseigentum". Was ist Flüchtlingseigentum?        4. Hvis man forudsætter, at beslaglæggelse af tysk ejendom i udlandet ikke må udstrækkes til den ejendom, der hører til de mest nødvendige livsbehov, så har man jo brug for at få rede på, hvad begrebet "flygtningeejendom" dækker over. Hvad er flygtningeejendom?
    63      a) Zum Flüchtlingseigentum gehört zweiffellos alles das, was der Flüchtling von Deutschland her als sein Eigentum mitgebracht hat. 
          b) Zweifelhaft kann das Entstehen eines Eigentumsverhältnisses sein bei Gegenständen, die in Dänemark erworben oder sonstwie erlangt worden sind. Hierzu gehören Dinge, die um Tauschwege (auch auf dem sogen. Schwarzen Markt) erworben wurden, solche, die mit deutschem oder dänischem Geld gekauft worden sind, oder solche, die die Flüchtlinge von Verwandten und Freunden in Dänemark erhalten haben. 
           a) Til flygtningeejendom hører uden tvivl alt det, som flygtningen har medbragt fra Tyskland som sin ejendom. 
          b) Uden tvivl kan der bestå et ejendomsforhold til genstande, som er erhvervet i Danmark eller et andet sted. Herindunder hører ting, som er erhvervet ved byttehandel (også på det såkaldte sorte marked), sådanne ting, som er købt med tyske eller danske penge, eller sådanne ting, som flygtningene har fået af bekendte eller venner i Danmark. 
    64       Spielt es eine Rolle, ob derartige Rechtsgeschäfte, wie z. B. der Kauf vor der Kapitulation oder nach der Kapitulation abgeschlossen worden sind? Für die Beurteilung, welches deutsche Eigentum der Beschlagnahme verfällt, ist doch sicherlich ein Stichtag benannt worden, wenngleich es im Einzelfall wohl ausgeschlossen sein dürfte, hier eine genaue Grenze zu ziehen. Aber m. E. muss es heute, d. h. ein Jahr nach Kriegsende einem Deutschen im Auslande wieder möglich sein, Eigentum zu erwerben. Das trifft im übrigen auch zu für die Liebesgabenpakete aus England, Amerika usw., die an deutsche Flüchtlinge in Dänemark gesandt werden.          Spiller det nogen rolle, om den slags lovlige forretninger, som f. eks. et køb, har fundet sted før kapitulationen eller efter? For bedømmelsen af, hvilken tysk ejendom der er hjemfaldet til beslaglæggelse, er der dog sikkert nævnt en skæringsdag, selv om det i det enkelte tilfælde vel må være udelukket at fastsætte en nøjagtig grænse. Men ærlig talt, det skulle vel igen her et år efter krigens afslutning være muligt for en tysker at erhverve ejendom. Det gælder forøvrigt også hjælpepakkerne fra England, Amerika osv, som sendes til tyske flygtninge i Danmark. 
    65      c) Durch Spenden dänischer und ausländischer Wohltätigkeitsorganisationen erhalten die Flüchtlinge Kleidungsstücke, Schuhe, Strümpfe, aber auch Essgeschirre, wie Teller, Tassen, Messer, Gabeln, Löffel und manche andere Dinge. Erwerben die Flüchtlinge hieran Eigentum? Oder müssen sie das beim Verlassen Dänemarks wieder abliefern? Sie würden dann in Deutschland wieder vor dem Nichts stehen. Und Deutschland ist heute arm, die Flüchtlinge jedoch nicht weniger.          c) Bekostet af danske og udenlandske velgørenhedsinstitutioner får flygtningene klæder, sko, strømper, men også spiseservice, såsom tallerkner, kopper, knive, gafler, skeer og mange andre ting. Får flygtningene det som ejendom? Eller skal de igen aflevere det, når de rejser fra Danmark? Så ville de jo i Tyskland igen stå i den situation ikke at have noget. Og Tyskland er fattigt i dag, flygtningene dog ikke mindre. 
    66      d) Vor dem Abrücken der deutschen Wehrmacht aus Dänemark erwarben überaus zahlreiche Flüchtlinge Kleidungsstücke und allerlei Gebrauchsgegenstände aus Wehrmachtsbeständen. Streng juristisch betrachtet kann niemand, ausser durch ordnungsmässigen Kaufvertrag und mit Genehmigung der Wehrmachtsdienststellen von der Wehrmacht Sachen erwerben, auch nicht nach einer Kapitulation. Ausserdem gehört alles Eigentum einer geschlagenen Wehrmacht als Kriegsbeute dem Sieger, also den Alliierten. Sie sind daher allein verfügungsberechtigt. Aber alle diese Gegenstände sind nun einmal auf irgendwelchen Wegen in die Hände von Flüchtlingen gelangt und haben doch nur allzu oft geholfen, bitterste Not und grösstes Elend zu lindern.         d) Før den tyske værnemagt rykkede ud af Danmark, var der overalt talrige flygtninge, der erhvervede klæder og alle slags brugsgenstande fra værnemagtslagrene. Strengt juridisk betragtet kan ingen erhverve ting fra værnemagten uden at det er sket ved et normalt køb og med værnemagtstjenestestedets tilladelse, heller ikke efter en kapitulation. Desuden tilhører al den slagne værnemagts ejendom, som jo er krigsbytte, sejrherren, altså de allierede. Det er alene dem, der har ret til at forføje over det. Men alle disse genstande er nu engang på én eller anden måde kommet i hænderne på flygtningene og har dog kun altfor ofte hjulpet med til at lindre den bitreste nød og den største elendighed. 
    67 Soll man sich deshalb, weil die Sache rechtlich nicht ganz in Ordnung ist, auf den Standpunkt stellen, der Flüchtling müsse den alten Wehrmachtsrock, den einzigen, den er ja überhaupt besitzt, wieder ausziehen? Da wäre es m. E. angebracht, diese Gegenstände als Eigentum der Flüchtlinge zu betrachten. Hinzu kommt, dass viele Flüchtlinge schon in Wehrmachtskleidung in Dänemark ankamen, da kurz vor Kriegsende die Kleiderkammern der Wehrmacht in Deutschland für die Zivilbevölkerung geöffnet wurden, und dass sich infolgedessen ein Unterschied zwischen vor oder nach der Kapitulation erworbenen Sachen praktisch garnicht durchführen lässt.  Skal man så, fordi sagen retligt ikke er helt fin i kanten, stille sig på det standpunkt, at flygtningen igen skal afføre sig den gamle værnemagtsfrakke, den eneste, han overhovedet ejer? Det ville da ærlig talt være passende at betragte disse genstande som flygtningenes ejendom. Hertil kommer, at mange flygtninge allerede, de de ankom til Danmark, havde værnemagtstøj på, eftersom jo værnemagtens tøjkamre kort før krigens slutning blev åbnet for civilbefolkningen i Tyskland, og der derfor slet ikke lader sig opstille nogen forskel på, om sager er erhvervet før eller efter kapitulationen. 
    68     e) Wie steht es schliesslich mit Nahrungs- und Reinigungsmitteln? So mancher Flüchtling spart heute schon Grütze, Salz, Zucker, Waschseife, Rasierseife, Schmierseife oder Soda, um es mit nach Deutschland zu nehmen, wo diese Waren knapp sind und wo ihm ein kleiner Vorrat gute Dienste leisten kann. Wird dem Flüchtling auch hinsichtlich dieser Sachen das Eigentum zugestanden?       e) Til sidst: Hvordan forholder det sig med nærings- og rengøringsmidler? Der er jo mange flygtninge, der i dag sparer på gryn, salt, sukker, vaskesæbe, barbersæbe, smøresæbe eller soda, for at tage det med til Tyskland, hvor der er knaphed på disse varer og hvor et lille forråd kan gøre god fyldest. Er det flygtningens ejendom, som han får lov at beholde? 
    69       5. Soweit Flüchtlingseigentum schon beschlagnahmt worden ist, -- und das trifft zu auf das Bargeld, das eine grosse Anzahl von Flüchtlingen gegen Quittung dänischer Dienststellen abgeliefert hat, müsste es, wenn das soeben Gesagte richtig ist, den Flüchtlingen spätestens beim Überschreiten der Grenze nach Deutschland wieder ausgehändigt werden. Geschieht das nicht, so werden viele Flüchtlinge völlig mittellos in Deutschland dastehen und wiederum auf die Hilfsbereitschaft anderer Personen angewiesen sein.          5. For så vidt flygtningeejendom allerede er beslaglagt -- og det rammer jo de kontanter, som et stort antal flygtninge imod kvittering afleverede til danske tjenestesteder, så skulle det jo, hvis det ovenfor sagte er rigtigt, senest når flygtningen overskrider grænsen til Tyskland, igen udleveres til ham. Sker det ikke, så vil mange flygtninge stå fuldstændig uden midler i Tyskland og igen være henvist til andre menneskers hjælpsomhed. 
    70       "Der Mann will viel wissen", werden Sie sagen. Aber es sind das alles keine hergesuchten Dinge, sondern Fragen, die uns wirklich bewegen und deren Klarstellung uns innerlich sehr erleichtern würde. Den manchmal etwas allzu juristisch klingenden Ton werden Sie sicherlich entschuldigen, -- es kann ja niemand seine Herkunft verleugnen, und warum soll er es auch? Entscheidend ist, dass einer dem anderen hilft.        "Det er da en masse, den mand vil vide", vil De sige. Men det er altsammen ikke tænkte tilfælde, men spørgsmål, som virkelig optager os, og det ville virkelig gøre det lettere for os, hvis de kunne opklares. De vil nok kunne undskylde den ofte altfor juridisk klingende tone, -- ingen kan jo undgå at afsløre, hvor han kommer fra, og hvorfor skulle han også gøre det? Det afgørende er, at den ene hjælper den anden. 
    71      In der Hoffnung auf gute Nachrichten warte ich auf Ihre Antwort in der nächsten Zeitung.
         Mit den besten Grüssen!
    Karl Ludwig Gerloff,
    Grove pr. Karup.
          I håbet om gode efterretninger venter jeg på Deres svar i den næste avis.
       Med de bedste hilsener!
    Karl Ludwig Gerloff, 
    Grove pr. Karup. 
    72 An der Grenze?
        Sehr geehrter Herr Spatz!
         Eine Frage, die alle Flüchtlinge bewegt, möchte ich gern von Ihnen beantwortet haben. Ist es wahr, dass den Flüchtlingen an der Grenze der grösste Teil ihrer Sachen abgenommen wird? Das, was wir besitzen, ist doch unser Hab und Gut. Wir haben doch alles von Deutschland mitgebracht und hier nichts erworben, noch erwerben können. Es kommen Briefe aus Deutschland, in denen steht, dass den Leuten, die die Grenze passieren, ausser ihren Kleidern und Wäsche sogar die Trauringe abgenommen werden. Wie est es damit? Bekommen wir unsere Sachen über die Grenze oder nimmt man sie uns ab? 
          Ich wäre Ihnen sehr dankbar, wenn Sie diese Frage öffentlich beantworten würden.
         Mit Gruss
       Fr. Marquardt,
       Oksböl, Bez. III. 
    Ved grænsen?
      Højtærede hr Spatz!
        Et spørgsmål, som optager alle flygtninge, vil jeg gerne have besvaret af Dem. Er det sandt, at flygtningene ved grænsen får frataget størstedelen af deres sager? Det, vi har, er dog vor ejendom. Vi har dog medbragt det altsammen fra Tyskland og ikke erhvervet noget her, og heller ikke kunnet erhverve noget her. Der kommer breve fra Tyskland, hvori der står, at de folk, der passerer grænsern, udover klæder og linned endog får frataget deres vielsesringe. Hvordan forholder det sig med det? Får vi vore sager med over grænsen eller tage man dem fra os?
        Jeg vil være Dem meget taknemlig, hvis De vil besvare dette spørgsmål offentligt. 
       Med hilsen
        Fru Marquardt,
    Oksbøl. 
    73 Welche Entschuldigung? 
         Schon vor etwa 1 Jahre schrieb ich Ihnen zu diesem Thema, Antwort steht noch aus. Halten Sie die Dänen wirklich für berechtigt, uns unsere Eigentums zu berauben? Und wenn schon unser letztes Hemd der Beschlagnahme verfalle sein sollte, (was ich nie glauben werde) sind dann die Dänen dazu ausersehen, diese Wegnahme von Wertgegenständen, diese "Enteignung" durchzuführen? Darf diese Wegnahme von Wertgegenständen und Bekleidung jeder Däne durchführen, der mit uns in Berührung kam? Mir selber wurden Wertgegenstände, Kleidung, viel Geld und Handwerkszeug fortgenommen. Behördlich wurde mir eine Bescheinigung und auch Rückgabe meines Handwerkszeugs zugesagt, aber bis heute ist nichts geschehen. Denjenigen, der die "Beschlagnahme" durchgeführt hat, hat die Behörde wohl noch nicht gefunden. Welche Entschuldigung finden Sie hierfür? 
    Waluda,
    Klövermarken IX-811. 
    Hvilken undskyldning?
          Allerede for cirka et år siden skrev jeg til Dem om dette tema. Jeg har endnu ikke fået svar. Regner De virkelig danskerne for berettigede til at berøve os vores ejendom? Og hvis virkelig vores sidste skjorte skulle være forfalden til beslaglæggelse (hvad jeg ikke kan tro), er det så danskerne, der er udset til at gennemføre denne borttagelse af værdigenstande, denne ejendomsopløsning? Må denne fjernelse af værdigenstande og beklæding foretages af enhver dansker, som kommer i berøring med os? Jeg selv fik frataget værdigenstande, klæder, mange penge og håndværktøj. Fra embedsmandsside fik jeg kvittering og fik også lovning på, at mit håndværktøj skulle gives tilbage, men indtil i dag er der intet sket. Myndighederne har vel ikke fundet dem, der gennemførte "beslaglæggelsen". Hvilken undskyldning kan De finde for det? 
    Waluda,
    Kløvermarken.
    74 Nicht besser als Nazis?
    Werter Herr Spatz!
          Warum werden Wertgegenstände beschlagnahmt? Ja, da möchte ich nun wissen, vielleicht weil wir Deutschen den Kriege verloren haben, ich glaube vom menschlichen Standpunkt aus gesehen ist das bestimmt kein Grund dafür, wenn man die Flüchtlinge um das Letzte beraubt und bestiehlt. Nun werden Sie sagen, Herr Spatz, die Nazis haben es ja genau so gemacht. Jawohl, das wissen wir, dass das eine Schmutzigkeit sondergleichen war, aber das waren ja auch die Nazis und das war einmal. Aber Herr Spatz, heute wollen wir doch Demokraten sein und da müssten sie uns doch  mit einem guten Beispiel vorangehen, denn sie wollen doch besser sein als die anderen. 
    Ikke bedre end nazisterne?
    Kære hr Spatz!
         Hvorfor bliver værdigenstande beslaglagt? Ja, det kunne jeg godt tænke mig at vide, måske fordi vi tyskere har tabt krigen, men jeg tror bestemt ikke, set ud fra et mennesekligt standpunkt, at det er grunden til, at man berøver og bestjæler flygtningene for det sidste, de har. Nu vil De vel sige, hr Spatz, at netop sådan har nazisterne også båret sig ad. Javel, det véd vi, at der dèr var en nedrighed uden lige, men det var jo også nazisterne, og det var dengang. Men hr Spatz, i dag skulle vi dog være demokrater, og så skulle de dog foregå os med et godt eksempel, for de vil dog være bedre end de andre. 
    75 Ist denn nun das die neue Demokratie, von der man uns immer soviel vorpredigt? Ich denke Herr Spatz, Demokratie ist Freiheit und Gerechtigkeit und ich denke in einer Demokratie geht Recht vor Macht? Aber, nachdem was Sie da schreiben, geht Macht vor Recht genau wie bei den Nazis, denn ich bin der Überzeugung, dass die Dänen nicht das Recht haben, uns Flüchtlingen unser Eigentum, das wir uns aus Deutschland gerettet haben, zu rauben und stehlen und das nennt man dann Demokratie. Ich danke bestens, wenn das Demokratie sein soll. Er da dette monstro det nye demokrati, som man har prædiket så meget for os om? Jeg troede, hr Spatz, at demokrati var frihed og retfærdighed, og jeg troede, at i et demokrati går ret forud for magt? Men efter hvad De skriver, går magt forud for ret, nøjagtig som hos nazisterne, for jeg er af den overbevisning, at danskerne ikke har ret til at røve og stjæle den ejendom fra os flygtninge, som vi har reddet med os fra Tyskland, og så kalder man det demokrati. Så betakker jeg mig, hvis det skal være demokrati. 
    76 Nun werden Sie sagen, Herr Spatz, der Mann hat keine Ahnung von Demokratie; darauf kann ich Ihnen nur sagen, mir genügt es, wenn ich weiss, dass Demokratie Freiheit und Gerechtigkeit ist, aber wo bleibt denn da die Gerechtigkeit? Und mit solchen Methoden wollen Sie uns dann zu guten Demokraten erziehen, ich glaube nicht, dass man mit solchen Massnahmen und Mitteln Deutsche zu Demokraten erziehen kann.  Nu vil De nok sige, hr Spatz, manden har ikke noget begreb om demokrati; dertil kan jeg kun sige Dem, at det er nok, når jeg véd, at demokrati er frihed og retfærdighed, men hvad bliver det til med retfærdigheden? Og med sådanne metoder vil De så opdrage os til gode demokrater, jeg tror ikke, at man kan opdrage tyskere til demokrater med den slags tiltag og midler. 
    77 Werter Herr Spatz, ich kann es gut verstehen, wenn die Dänen dänisches Eigentum beschlagnahmen, aber wenn sie sich an dem Eigentum der Flüchtlinge bereichern wollen, dann sind sie garnicht besser als die Nazis waren, im Gegenteil, sogar noch schlimmer, denn sie wollen uns doch heute eine bessere und ehrlichere Politik beibringen. Der Krieg ist doch Gottseidank vorbei, nun soll doch wieder Ehrlichkeit und Gerechtigkeit herrschen? In diesem Sinne erwarte ich Ihre Antwort in der nächsten Nr. 
    Es grüsst Sie,
    E. Hollmeier -- Oksböl
    Bez II. Bl. M. Bar. 4,7,4. 
    Kære hr Spatz, jeg kan godt forstå det, når danskerne beslaglægger dansk ejendom, men når de vil berige sig på flygtningenes ejendom, så er de slet ikke bedre end nazisterne var, tværtimod, så er de værre, for de vil dog i dag bibringe os en bedre og mere ærlig politik. Krigen er dog gudskelov forbi, nu skal igen ærlighed og retfærdighed herske? I den betydning forventer jeg Deres svar i de næste nummer.
    Hilsen
    E. Hollmeier,
    Oksbøl. 
    78 Nach der Kapitulation
         Am 29.6. 45, also fast zwei Monate nach Beendigung der Kampfhandlungen in Europa erschien in dem Lager, in welchem ich mich damals befand (Høvestrand-Sanatorium), ein Militärtrupp, entweder waren es Engländer oder es waren Dänen in den damals an das dänische Militär zur Ausgabe gekommenen englischen Uniformen. Unter Anführung von zwei dänischen Polizeioffizieren durchzogen wie sämtliche Räume des Lagers und zwangen alle Flüchtlinge, nachdem vorher schwerste Strafen im Weigerungsfalle angedroht waren, ihr gesamtes deutsches Bargeld abzuliefern. Das Geld wurde ungezählt in einen grossen Sack geworfen (siehe "Holbäk-Amtstidende" vom 30. 6. 45, Nr 148, Seite 5). (reaktion: #93; 46-35#56
    Efter kapitulationen
         Den 29. 6. 45, altså næsten to måneder efter kamphandlingernes afslutning i Europa, viste der sig i den lejr, som jeg dengang befandt mig i (Høvestrand-Sanatorium) en militærtrop, enten var de englændere eller også var de danskere, der var iført de engelske uniformer, der dengang var kommet til de danske militær. Under anførsel af to danske politiofficerer drog de igennem samtlige rum i lejren og tvang alle flygtninge, efter først at have truet med det værste straffe, hvis man vægrede sig, til at aflevere alle deres tyske kontanter. Pengene blev lagt i en stor sæk uden at blive talt (se Holbæk Amtstidende den 30. 6. 45, nr 148, side 5) 
    79 Alle Proteste des deutschen Lagerleiters und seine Bitten, wenigstens Quittungen auszustellen, waren vergebens. Einer der Lagerinsassen, welcher versucht hatte, Geld zurückzuhalten, wurde sofort abgeführt. Nach ca. 14 Tagen kam er zwar zurück, aber freundlich behandelt worden war er inzwischen wahrlich nicht. Den Flüchtlingen wurde bekanntgegeben, dass noch mehrmals Nachprüfungen erfolgen würden, und wer dann noch Geld bei sich hätte, würde erschossen werden. Tatsächlich ist auch in kurzen Abständen noch zweimal ein Militärtrupp dagewesen, der erneute Durchsuchungen vornahm und auch versuchte, den Flüchtlingen Uhren, Schmuck, Trauringe usw. abzunehmen ... Alle protester fra den tyske lejrleders side, og hans bøn om i det mindste at udstede kvitteringer, var forgæves. Én af lejrens beboere, som havde forsøgt at holde nogle penge tilbage, blev straks ført bort. Efter ca. 14 dage kom han ganske vist tilbage, men han var i sandhed ikke i mellemtiden blevet venligt behandlet. Det blev bekendtgjort for flygtningene, at der ville komme flere kontrolbesøg, og at den, der så stadig havde penge hos sig, ville blive skudt. Og der kom da også virkelig med kort mellemrum to gange en militærtrop ind og foretog nye gennemsøgninger og også forsøgte at fratage flygtningene ure, smykker, vielsesringe, osv. 
    80 Dieses scheiterte aber am tatkräftigen Einschreiten des gerade anwesenden Vorgesetzten der dänischen Lagerwache. Die Lagerinsassen waren der Meinung, dass es sich um eine offizielle Aktion handelte, welche sämtliche Lager in Dänemark treffen würde. Erst viel später erfuhren wir, dass in den meisten Flüchtlingslagern überhaupt keine Geldbeschlagnahme erfolgt ist ...  Men dette mislykkedes fordi formanden for den danske lejrvagt, der netop var tilstede, kraftigt gjorde indsigelse. Lejrbeboerne var af den opfattelse, at de drejede sig om en officiel aktion, som ville ramme samtlige lejre i Danmark. Først meget senere blev vi klar over, at der i de fleste flygtningelejre overhovedet ikke havde fundet nogen beslaglæggelse af penge sted ... 
    81      Ich hatte mich in dieser Angelegenheit bereits vor einiger Zeit an den Briefkasten der "Deutschen Nachrichten" gewandt. Ich bitte Sie, doch einmal die Antwort, die ich erhielt, durchzulesen, sie steht mit Angabe meines Namens im Briefkasten der Nr. 18 vom 1. 11. 45. Danach müssen also die zufällig von der Beschlagnahme Betroffenen für ihren Aufenhalt in Dänemark bezahlen (ich bezahlte rund RM 5.400,-). Ferner müssen sie für die Schäden, die die Nazis verursachten, aufkommen. Aber die anderen Flüchtlinge, die zufällig der Geldbeschlagnahme nicht ausgesetzt waren, brauchen weder das eine noch das andere. Wie soll man diese Auskunft mit Ihren Ausführungen in Übereinsstimmung bringen?  Jeg henvendte mig i denne anledning allerede for nogen tid siden til Deutsche Nachrichtens brevkasse. Jeg beder Dem om, lige at læse det svar, jeg fik, igennem, det står med angivelse af mit navn i brevkassen i nr 18 af 1. 11. 45. Efter det må altså de, der tilfældigvis bliver ramt af beslaglæggelse betale for deres ophold i Danmark (jeg betalte sådan cirka 5.400 RM). Endvidere må de erstatte de skader, som nazisterne forårsagede. Men de andre flygtninge, som tilfældigvis ikke blev udsat for pengebeslaglæggelse, behøver hverken at betale for det ene eller det andet. Hvordan skal man bringe denne oplysning i overensstemmelse med Deres udredninger? 
    82     Wenn eine Erstattung der beschlagnahmten Gelder in Dänemark wirklich nicht möglich sein sollte, dann sollte man uns unbedingt noch nachträglich rechtgültige, von der hierfür zuständigen dänischen Behörde bestätigte Quittungen ausstellen, damit wir die gleichen Ansprüche haben wie diejenigen Flüchtlinge, die jetzt in ihrem eigenen Interesse mit Rücksicht auf den bevorstehenden Geldscheinumtausch in Deutschland ihr deutsches Bargeld gegen Quittung abliefern sollen ...
    Max Dorley, Aalborg-West
    Lager 40-06 (Siehe auch 45-18#62)  (Antwort #93
          Hvis det virkelig ikke skulle være muligt at få erstatning for de beslaglagte penge i Danmark, så skulle man ubetinget nu bagefter udstede retsgyldige kvitteringer derfor af vedkommende danske myndighed, for at vi kunne have samme ret som de flygtninge, der nu i deres egen interesse med henblik på den forestående pengeomveksling i Tyskland skal aflevere deres tyske kontanter imod kvittering. ...
    Max Dorley, Aalborg-vest.
    83 Das Besitzrecht in Deutschland
           In der Nr. 26 Ihrer Zeitung v. 8.7.46 findet sich auf der ersten Seite eine Notiz "das Eigentumsrecht der Flüchtlinge". Diese hat nicht nur bei mir, sondern auch bei allen anderen Interessenten, mit denen ich darüber sprach, grösstes Befremden, geradezu Bestürzung u. lebhafte Besorgnis hervorgerufen ... Uns allen ist es unverständlich, wie auch nur der leiseste Zweifel darüber bestehen kann, dass das von den Flüchtlingen, in welcher "Art" auch immer zurückgelassene Eigentum selbstverständlich deren Eigentum bleibt, von dem sie sofort nach ihrer Rückkehr auch ohne weiteres wieder Besitz ergreifen. 
    Ejendomsretten i Tyskland
          I nummer 26 af Deres avis af 8. 7. 46 finder man på første side en notits  "Flygtningenes ejendomsret". Denne notits har vakt stor undren, ja ligefrem bestyrtelse og livlig bekymring ikke blot hos mig, men hos alle andre interesserede. .. Det er uforståeligt for os alle, hvordan der kan bestå endog blot den mindste tvivl om, at den af flygtningene efterladte ejendom, af hvad art den end er, dog selvfølgelig forbliver deres ejendom, og at den da også straks efter, at de er vendt tilbage, uden videre igen vil blive taget i besiddelse af dem. 
    84 Es ist völlig unbegreiflich, was da zu "prüfen" oder welche "Parteien" und deren "besondere persönlichen Verhältnisse" dabei zu erwägen seien. Statt weiterer theoret. Erörterungen ein praktischer Fall: nehmen wir etwa mal meinen, der für andere Berliner typisch sein dürfte. Ich bin seit rd. 30 Jahren Stud. Rat in Wilmersdorf, habe seit 15 Jahren eine 4½ Zimmerwohnung in Berlin-Grünewald, beides britischer Sektor Berlins. Nach meiner Entlassung aus der Wehrmacht wurde ich von meiner vorgesetzten Behörde gezwungen, irgendwo ausserhalb Berlins eine K.L.V.-Dienststelle (n84) aufzusuchen, in Berlin durfte ich nicht bleiben!  Det er fuldstændig ubegribeligt, hvad der dèr skulle være at "prøve" eller hvilke "partier" og hvis "særlige personlige forhold" der skule være at overveje i den anledning. Lad mig komme med et praktisk tilfælde i stedet for yderligere teoretiske overvejelser: Lad os f. eks. tage mit tilfælde, der turde være typisk også for andre berlinere. Jeg har i cirka 30 år været lektor i Wilmersdorf, har i 15 år haft en 4½ værelses lejlighed i Berlin-Grünewald, begge dele i den britiske sektor i Berlin. Efter at jeg var blevet hjemsendt fra militæret, blev jeg af min foresatte myndighed tvunget til af opsøge et eller andet KLV tjenestested udenfor Berlin, i Berlin måtte jeg ikke forblive! 
    85 Ich vermietete daher ein Zimmer meiner Wohnung an einen Offizier des RAD, und verliess dann meine (teilweise beschädigte) Wohnung unter Zurücklassung von Mobiliar u. Gerät. Da ich als Internierter seit April 45 keine Miete für Wohnung oder Lagerraum zahlen konnte, bis vor kurzem nicht einmal schreiben durfte, ist in zwei Räume meiner Wohnung ein Ehepaar mit 2 Kindern eingewiesen worden, die vermutlich von meinem Eigentum Besitz genommen haben werden. Ich werde nun nach unserer, hoffentlich baldigen Rückkehr in meine Wohnung von den derzeitigen "Besitzern" mein Eigentum selbstverständlich "ohne weiteres" zurückfordern. Ich bin gespannt, von Ihnen zu erfahren, welche "Erwägungen" anzustellen wären, ob mein "Herausgabeanspruch nach d. besonderen persönl. Verhältnissen d. Parteien begründet" sei oder nicht.  Jeg lejede derfor et værelse i min bolig ud til en officer i RAD og mistede så min (delvis ødelagte) bolig, dog fik jeg mine møbler og spisegrejer. Da jeg siden april 45 ikke kunne betale leje for bolig eller lagerrum, indtil fornylig ikke engang måtte skrive dertil, er der i to rum af min bolig blevet henvist et ægtepar med to børn, som formodentlig har taget min ejendom i besiddelse. Jeg vil nu selvfølgelig "uden videre", når vi forhåbelig snart vender tilbage, kræve min ejendom tilbage af de "besiddere", der er til den tid.  Jeg er spændt på at høre fra Dem, hvilke "overvejelser" man kan anstille, om mit "krav om tilbagelevering er begrundet i særlige personlige forhold i partierne" eller ej. 
    86 Meiner Ansicht nach käme einzig und allein folgenes Verfahren in Frage: Wir behalten selbstverständlich das Eigentumsrecht an all unserem Hab und Gut (soweit es überhaupt noch vorhanden und nicht vielmehr bereits gestohlen ist), nehmen das, was wir zum Leben brauchen an Möbeln, Hausrat, Geschirr usw., alsbald in Gebrauch und überlassen den Zwangsmietern selbstverständlich gerne soviel, als uns nach billigem Ermessen zugemutet werden kann, zum einstweiligen Gebrauch, bis sie sich im Laufe der Zeit selber wieder eingerichtet haben. -- Efter min opfattelse ville ene og alene følgende fremgangsmåde kunne komme på tale: Vi beholder selvfølgelig ejendomsretten over al vor ejendom (for så vidt det overhovedet endnu er forhånden og ikke allerede er stjålet), vi tager straks det i brug, som vi har brug for til livets opretholdelse, møbler, husgeråd, spisebestik osv. og overlader selvfølgelig gerne de tvangsindkvarterede så meget, som vi synes er rimeligt, til midlertidig brug, indtil de i tidens løb selv igen får sig indrettet. -- 
    87      Ich glaube, mit einer gefl. Antwort auf meine Frage wäre nicht nur mir, sondern auch manchen anderen Flüchtling in ähnlicher Lage gedient und sei es auch nur zur informatorischen Kenntnisnahme, da Sie ja da nicht entscheiden, sondern lediglich nach Ihren Informationen weiter berichten. 
         Mit verbindlichem Dank für Ihre freundl. Mühewaltung im voraus und besten Grüssen
          hochachtungsvoll Stud. Rat Asmuss,. 
          Jeg tror, at ikke kun jeg, men også mange andre flygtninge i en ligenende situation vil være tjent med et ordentligt svar på mit spørgsmål, også selv om det kun er en informatorisk bekendtgørelse, eftersom De jo ikke afgør sagen, men blot videregiver det, der ifølge Deres information er rigtigt. 
           På forhånd den mest forbindlige tak for Deres venlige anstrengelser og de bedste hilsener.
    Med højagtelse
    Lektor Asmuss,
    88 Das letzte Hemd?
         Sehr geehrter Herr Spatz!
         Ich will hier nicht aufzählen, was ich in meiner Heimat verloren habe, sondern möchte nur wissen, ob mir das armselige Bisschen, das ich gerettet habe, noch von den dänischen Behörden genommen werden kann. Als Wertgegenstände rechnet man ja sonst nur Ringe, Uhren, Schmuck usw, das Bargeld ist uns ja schon abgenommen, aber für uns Flüchtlinge rechnen sämtliche Gegenstände und Kleidungsstücke, ja selbt ein Taschentuch als Gegenstand von Wert, da man sie hier nicht ersetzen kann und wohl auch in absehbarer Zeit nich in Deutschland ersetzen kann, falls es doch einmal dazu kommen sollte, das Gastland Dänemark zu verlassen. 
    Den sidste skjorte?
        Meget ærede hr Spatz!
        Jeg vil ikke her opregne, hvad jeg har mistet i min hjemegn, men kunne godt lide at vide, om den elendige lille smule, jeg har reddet, kan tages fra mig af de danske myndigheder. Som værdigenstande regner man jo ellers kun ringe, ure, smykker osv, de kontante penge er jo allerede blevet taget fra os, men for os flygtninge gælder samtlige genstande og klædningsstykker, ja selv et lommetørklæde, som værdigenstande, eftersom man her i landet ikke kan få dem erstattet, og vel heller ikke i overskuelig fremtid vil kunne det i Tyskland, hvis det da engang kommer så vidt, at vi kan forlade vort værtsland Danmark. 
    89      Sollten die dänischen Behörden das Recht haben, mir meinen Trauring und meine Uhr, das einzige, was ich neben den primitivsten Bekleidungsstücken noch besitzt, fortzunehmen, so bitte ich Sie, an zuständigen Stellen vorstellig zu werden, ob die dänischen Behörden von diesem Recht Gebrauch machen wollen, wenn die Frage unseres Abtransportes akut wird. 
    Mit Gruss
    Max Walsdorf,
    Lager Tyberg. 
          Skulle de danske myndigheder have ret til at fratage mig min vielsesring og mit ur, det eneste, som ejer foruden de mest nødvendige beklædningsstykke, så beder jeg Dem at gøre forestillinger på det behørige sted, om de danske myndigheder vil gøre brug af denne ret, når spørgsmålet om vores borttransport bliver akut.
    Med hilsen
    Max Walsdorf,
    Tybjerg. 
    90 Eine Antwort nach bestem Wissen
         Herrn Karl Ludwig Gerloff, Grove, (#52) Fr. Marquardt, Oksböl, (#72) Waluda, Klövermarken, (#73) E. Hollmeier, Oksböl, (#74) Max Dorley, Aalborg-West, (#78) Max Walsdorf, (#88) Tybjerg, Studienrat Asmuss, Kolding, (#83) und an alle anderen Einsender. 
          Liebe Landsleute!
          Erst einmal möchte ich mir in aller Form die aus einigen Briefen herausklingende Unterstellung verbitten, als sei mir daran gelegen, irgendeinen Deutschen um sein rechtmässig erworbenes Eigentum zu bringen. Ich habe allzugut am eigenen Leibe erfahren, was es heisst, plötzlich als landfremder, heimatloser Bettler dazustehen. Schon vor dreizehn Jahren wurde ich "ausgebombt" und "evakuiert". Im "tiefsten Frieden" haben die Hitlerbanditen mir alles zerschlagen -- Knochen, Existenz und Wohnung -- und mir alles gestohlen, was nicht niet- und nagelfest war, dazu meine Heimat und meine Staatsbürgerrechte. Nicht einmal vor dem winzigen Sparkassenbüchlein meiner kleinen Tochter hat diese Bande haltgemacht. Und so, wenn nicht schlimmer, ist es vielen meiner Freunde ergangen. 
    Et svar efter bedste evne
          Til hr Karl Ludwig Gerloff, Grove, (#52) Fr. Marquardt, Oksböl, (#72) Waluda, Klövermarken, (#73) E. Hollmeier, Oksböl, (#74) Max Dorley, Aalborg-West, (#78) Max Walsdorf, (#88) Tybjerg, Studienrat Asmuss, Kolding, (#83) og alle andre læserbrevsskribenter.
         Kære landmænd!
         Jeg vil godt for det første frabede mig den antydning, der på mange forskellige måder lyder ud af nogle af brevene, at det skulle være mig magtpåliggende at fratage en tysker hans retmæssigt erhvervede ejendom. Jeg har i altfor høj grad på min egen krop erfaret, hvad det vil sige pludselig at stå som en fremmed tigger uden hjemsted. Allerede for tretten år siden blev jeg "udbombet" og "evakueret". Midt i den "dybeste fred" slog Hitlerbanditterne alt mit i stykker -- mine knogler, min eksistens og min bolig -- og stjal alt det fra mig, der ikke var mur- og nagelfast, foruden mit fædreland og mit statsborgerskab. Denne bande standsede ikke engang ved min lille datters ubetydelige sparekassebog. Og på samme måde, om ikke værre, er det gået mange af mine venner. 
    91       Dies schreibe ich nicht, um mich zu beklagen, sondern um zu zeigen, dass ich die Lage und die Sorge aller Flüchtlinge verstehe, die heute um die Reste ihrer Habe bangen. 
           Ich habe bei der Berichterstattung über die Beschlagnahme deutschen Eigentums kein anderes Amt -- und masse mir auch keines an -- als meine Landsleute nach bestem Wissen und Können über den tatsächlichen Stand der Dinge zu unterrichten und die Aufmerksamkeit der in Frage kommenden Stellen auf die Sorgen der Flüchtlinge hinzulenken. Wer mehr vom mir erwartet, überschätzt meine Bedeutung. Wer mir gar unredliche Ansichten oder Absichten unterschiebt, der sollte seine Einbildungskraft ein wenig zügeln, damit sie nicht mit ihm durchgeht. 
            Det er ikke noget, jeg gør opmærksom på for at beklage mig, men for at vise, at jeg forstår alle de flygtninges situation og bekymring, som i dag er bange for resten af deres ejendom. 
           Jeg har, når jeg beretter om beslaglæggelse af tysk ejendom, ikke anden opgave, og jeg påtager mig heller ikke nogen anden, end efter bedste vidende og evne at underrette mine landsmænd om tingenes egentlige tilstand og rette opmærksomheden mod flygtningenes bekymringer med hensyn til de ting, der kommer i betragtning. Den, der forventer mere af mig, overvurdérer min betydning. Den, der tillægger mig uredelige anskuelser eller hensigter, han skulle tøjle sin indbildningskraft en smule, så den ikke løber helt af med ham. 
    92      Eines sei hier allerdings offen herausgesagt: Wer etwa glaubt, solche abwegigen Schreiben wie das von E. Hollmeier trügen zur Förderung freundlichen Verständnisses innerhalb dänischer Kreise bei, der ist auf dem Holzwege. (#74) Es ist das unangreifbare Recht des vom dänischen Volke gewählten Parlaments, auf seinem eigenen Grund und Boden Gesetze zu schaffen, die der Schadloshaltung des dänischen Volkes dienen. Der aufgeregte Briefschreiber, der hier unter dem Schutze der demokratischen Rechtsordnung so tapfer das Maul aufreisst und mit grossen Worten um sich wirft, sollte zumindest wissen, dass sogar das deutsche Bürgerliche Gesetzbuch Faustpfänder kennt. Das Recht, das Hauswirten, Verpächtern, Fuhrherren, Schiffsgläubigern, Gastwirten und Handwerkern die Möglichkeit bietet, sich schadlos zu halten, steht auch dem widerrechtlich und ohne eigenes Verschulden von Deutschland überfallenen und ausgeplünderten Dänemark zu. Dies ist die Rechtslage ohne Schönfärberei.           Men én ting må jeg i hvert fald her sige ligeud: Den, der måske tror, at sådanne forkerte skrivelser som E. Hollmeier's bidrager til fremme af den venskabelige forståelse i danske kredse, han er på vildspor. Det er det af det danske folk valgte parlaments uangribelige ret her på sin egen grund og område at skabe love, der tjener til at holde det danske folk skadesløst. Den ophidsede brevskriver, der her så tappert oplukker sit store gab under den demokratiske retsordens beskyttelse og smider om sig med store ord, skulle i det mindste gøre sig klart, at selv den tyske borgerlige ret kender begrebet håndpant. Den ret, som giver husejere, forpagtere, flyttemænd, skibskreditorer, hotelværter og håndværkere mulighed for at holde sig skadesløse, kan også bruges af det Danmark, der imod al ret og uden egen skyld blev overfaldet og udplyndret af Tyskland. Dette er retstilstanden uden nogen besmykkelse. 
    93      Und nun zur Sache. 
           Über die in einigen Briefe geschilderten Vorkommnisse beim Grenzübertritt von Flüchtlingen ist hier nichts bekannt. (#69) Wir werden uns verhören, nach welchen Grundsätzen in diesen Fällen verfahren wurde, und das Ergebnis unserer Rückfragen mitteilen. Aber das dauert einige Zeit. 
           Die Vorgänge bei den kurz nach der Kapitulation in einigen Lagern durchgeführten Beschlagnahmen sind uns geläufig. Dabei ist keineswegs einheitlich vorgegangen worden. Inwieweit diese Massnahmen in das Ermessen des jeweiligen Truppführers gestellt waren, inwieweit sie unter den Begriff "Kriegshandlungen" fallen oder ganz einfach als "Übergriffe" zu bezeichnen sind, das ist bislang nicht geklärt. 
          Og nu til sagen.
         Om de tilfælde, der er skildret i nogle breve om flygtninge, der krydser grænsen, véd vi her ikke noget. Vi vil forhøre os, hvilke grundsætninger man i disse tilfælde går frem efter, og meddele resultatet af vore forespørgsler. Men det varer et stykke tid. 
          Om hvordan det gik til kort efter kapitulationen i nogle lejre, hvor man gennemførte beslaglæggelser, har vi hørt en del. Og det er på ingen måde foregået på samme måde. Hvorvidt disse tiltag var overladt til den enkelte delingsfører, om de falder ind under begrebet "krigshandlinger" eller de simpelthen må betegnes som "overgreb", det har vi hidtil ikke kunnet opspore. 
    94 Doch ist mir von massgeblicher Seite versichert worden, dass alle diese Dinge in Kürze eine allgemeingültige Regelung erfahren werden. Wir müssen uns also in Geduld fassen und abwarten, denn uns ist jeder Einfluss auf diese Angelegenheit entzogen. 
           Trotzdem ist -- soweit ich mir ein Urteil erlauben kann -- kein Grund zur Panik vorhanden. Sowohl die Siegermächte als auch die neutralen Staaten bemühen sich ernstlich, die Regelung dieser Frage nach allgemein und international anerkannten Rechtsgrundsätzen durchzuführen. 
    Dog er det fra autoritativ side forsikret mig, at alle om kort tid vil blive underlagt almengyldige regler. Vi må altså ruste os med tålmodighed og vente, for vi har jo ikke nogen indflydelse på dette anliggende. 
          Trods det er der -- for så vidt jeg kan tillade mig nogen bedømmelse af det -- ikke nogen grund til panik. Både de sejrende magter og de neutrale stater anstrenger sig alvorligt for at gennemføre reguleringen af disse spørgsmål efter almene og internationalt anerkendte retsgrundsætninger. 
    95       Der dänische Reichstag hat in seiner Sitzung vom 29. März ein Gesetz verabschiedet, aus dem ich die folgenden, für die Flüchtlinge wissenswerten Bestimmungen anführen möchte.
         Gesetz zur Enteignung deutschen und japanischen Eigentums. 
    Kapitel I. 
    §1.
          Dieses Gesetz kommt zur Anwendung gegenüber allem deutschen, feindlichen Eigentum, das sich hier im Reich befindet. Werte, die von alliierten bewaffneten Streifkräften als Kriegsbeute genommen wurden, fallen nicht unter das Gesetz. 
    §2.
         Als deutsches, feindliches Eigentum wird aller Besitz angesehen, der bei Inkrafttreten dieses Gesetzes gehört: 
    1) Dem deutschen Staat, deutschen Gemeinden und anderen deutschen Behörden und Institutionen usw. 
    2) Personen mit deutscher Staatsangehörigkeit. 
    3) Staatenlosen, die zuletzt die deutsche Staatsangehörigkeit besassen ....
            Den danske rigsdag har den 29. marts vedtaget en lov, og fra den vil jeg anføre nedenstående bestemmelser, der for flygtningene kan være gode at kende. 
          Lov om konfiskation af tysk og japansk ejendom.
    Kapitel 1.
    §1. 
           Denne lov kommer til anvendelse overfor al tysk, fjendtlig ejendom, der befinder sig her i riget. Værdier, der af de allierede bevæbnede stridskræfter er taget som krigsbytte, falder ikke ind under denne lov. 
    §2. 
         Som tysk, fjendtlig ejendom skal anses al besiddelse, som ved denne lovs ikrafttræden tilhørte:
    1) den tyske stat, tyske kommuner og andre tyske myndigheder og institutioner osv. 
    2) personer med tysk statsborgerskab.
    3) statsløse personer, som havde deres sidste statstilhørsforhold til Tyskland. ...
    96     §3
         Der Ausdruck "Eigentum" umfasst:
    1) Grundbesitz.
    2) Inventar jeder Art, mit Ausnahme der für den Inhaber und seinen Haushalt notwendigen Kleidung, Wäsche, Betten und Gebrauchsgegenstände, die für einen den Verhältnissen entsprechenden notdürftigen Haushalt unentbehrlich sind und schliesslich -- bis zu einem Wertbetrage von 2000 Kronen -- Gebrauchgegenstände lebenwichtiger und berufnotwendiger Art, darunter Bargeld bis zum gebannten Betrage. 
    3) Wertpapiere und andere Werturkunden.
    4) Barfeld und andere Zahlungsmittel. 
    12) Alle andere hier nicht genannten Werte. 
    §3.
          Udtrykket "ejendom" omfatter:
    1) Jordejendom.
    2) Inventar af enhver art, undtagen for indehaveren og hans husholdning nødvendige klæder, linned, senge og brugsgenstande, som er uundværlige for en nødtørftig husholdning, som svarer til forholdene og endelig -- indtil en værdigrænse på 2000 kroner -- brugsgenstande af livsvigtig og erhvervsnødendig art, herunder kontanter ind til det nævnte beløb. 
    3) værdipapirer og andre værdisager.
    4) kontante penge og andre betalingsmidler.
    12.) Alle andre, ikke her nævnte værdier. 
     97     §4
        Das von diesem Gesetz erfasste Eigentum wird zu Gunsten des dänischen Staates konfisziert. 
          §5
         Nach Einrichtung eines Ausschusses von sieben Personen .. kann der Minister für Handel, Industrie und Schiffahrt, wenn besondere Umstände dies begründet, Eigentum freigeben, das solchen in §2 unter Ziffer 2-3 genannten Rechtssubjekten gehört, die nicht als feindlich angesehen werden können ... 
    §4
          Den af denne lov omfattede ejendom konfiskeres til gunst for den danske stat. 
    §5
           Efter at der er oprettet et udvalg på syv personer .. kan ministeren for handel, industri og søfart, når særlige omstændigheder begrunder det, frigive ejendom, der tilhører sådanne retssubjekter, nævnt i §2, stk 2-3, der ikke kan anses for fjendtlige .. 
    98      Wir sehen, die Bestimmungen sind hart, lassen aber doch bis zu einem gewissen Grade die Hoffnung auf eine glimpfliche Anwendung offen. Die Vertreter des dänischen Volkes und die dänischen Behörden haben uns bisher so manchen schönen Beweis ihrer Menschenfreundlichkeit gegeben. Im Vertrauen darauf müssen wir warten, was die oben angekündigte einheitliche Regelung bringen wird. 
            Vergessen wir über unseren Sorgen nicht, dass auch in Deutschland Millionen Familien durch Hitler enteignet wurden. Noch ist nicht abzusehen, was aus der deutschen Währung wird, was aus den Bankeinlagen, den Versicherungsvermögen, den Wertpapieren und Sparguthaben. 
           Vi kan se, at bestemmelserne er hårde, men de lader dog til en vis grad håbet om en lempelig anvendelse stå åbent. Repræsentanterne for det danske folk og de danske myndigheder har hidtil givet os så mange smukke beviser på deres menneskevenlighed. I tillid dertil må vi vente på, hvad den ovenfor nævnte almengyldige regulering vil bringe. 
           Lad os over vore bekymringer ikke glemme, at der også i Tyskland er millioner af familier, der mistede deres ejendom i kraft af Hitler. Og endnu kan man ikke se bort fra, hvad der bliver af den tyske valuta, hvad der bliver af bankindskuddene, forsikringsformuerne, værdipapirerne og bankbogsbeløbene. 
    99 Erinnern wir uns an den Jubel der Massen, als Hitler seinerzeit erklärte, er habe schon neunzig Milliarden Mark in die Rüstung gesteckt. Das war zu Beginn des Krieges. Und es war das Geld, das unser Volk erarbeitet und erspart, das es in Bankguthaben, in Wertpapieren, Versicherungen und Sparkassen angelegt hatte. Diese neunzig Milliarden sind restlos verpulvert und viele Male neunzig Milliarden dazu. Das heisst: unser ganzes Papiergeld in Deutschland ist praktisch völlig zerstört und entwertet und besitzt nur vorläufig noch im Inlande eine künstlich erhaltene Kaufkraft. In Wirklichkeit wird in Deutschland gegenwärtig nicht gekauft und verkauft, sondern getauscht. Ob es jemals möglich sein wird, die Stellung aller geschädigten Deutschen durch ein Kriegsschädengesetz zu regeln wird erst die Zukunft zeigen.  Lad os huske på massernes jubel, da Hitler i sin tid erklærede, at han allerede havde investeret 90 milliarderer mark i rustningsindustrien. Det blev begyndelsen til krigen. Og det var de penge, som vort folk havde spinket og sparet sig frem til, som det havde anbragt i værdipapirer, forsikringer og sparekasser. Disse 90 milliarder er allesammen gået op i røg og mange gange 90 milliarder mere. Det vil sige: alle vore papirpenge i Tyskland er praktisk taget fuldstændig ødelagt og gjort uden værdi, og har kun foreløbig i indlandet en kunstigt opretholdt købekraft. I virkeligheden køber og sælger man i dag ikke i Tyskland, man bytter. Om det nogensinde vil blive muligt at regulere alle skadelidte tyskeres stilling ved en lov og krigsskadeserstatning, kan kun fremtiden vise. 
    100      Herrn Studienrat Asmuss (#83) möchte ich schliesslich sagen, dass ich die Meldung über das Eigentumsrecht der Flüchtlinge in Nummer 26 unserer Zeitung anders aufgefasst habe als er. Dort wird -- soweit ich mich darauf verstehe -- ganz klar und deutlich zum Ausdruck gebracht, dass alte Rechtsansprüche der Flüchtlinge gesichert sind, soweit nicht durch ihre Anerkennung unbillige Härten entstehen. Das ist doch nur recht und billig. Wir alle können nur weiter bestehen, wenn wir nicht nur von anderen die Vermeidung unbilliger Härten verlangen, sondern gewillt sind, solche auch selbst zu vermeiden.         Til hr lektor Asmuss vil jeg godt til sidst sige, at jeg har opfattet meddelelsen i nummer 26 her i bladet anderledes end ham. Dér bliver der -- så vidt jeg forstår mig på det -- ganske klart og tydelige givet udtryk for, at flygtningenes gamle retskrav er sikret, for så vidt der ikke opstår urimelige hårde behandlinger ved at  anerkende dem. Det er dog kun ret og rimeligt. Vi kan jo allesammen kun leve videre, hvis vi ikke kun forlanger, at urimelig hårdhed undgås af andre, men også er villig til selv at undgå den slags. 
    101       Herr Darley fragt, ob denn die Flüchtlinge für ihren Aufenhalt hier ersatzpflichtig gemacht werden können. (#78) Die Antwort, die er in Nummer 18 vom 1. 11. 45 bekommen hat, (45-18#62) ist theoretisch richtig. In allen Ländern, auch in Deutschland, kennt das Gesetz die Zahlungspflicht für inhaftierte, internierte und sonstwie vom Staate festegehaltenen Personen. Im allgemeinen wird jedoch von dieser Bestimmung nur selten Gebrauch gemacht. Wie sich der dänische Staat bei der Wiedererelangung verauslagter Unterhaltskosten einstellen wird, ist vorläufig nicht bekannt. Doch es steht zu erwarten, dass auch diese Seite unseres unfreiwilligen Aufenthalts nach den Grundsätzen der Billigkeit geregelt werden wird.       Hr Darley spørger, om da flygtningene kan gøres erstatningspligtige for deres ophold her i landet. Det svar, han har fået i nr 18 af 1. 11. 45, er teoretisk rigtigt. I alle lande, også i Tyskland, kender loven til betalingspligt for de personer, der bliver arresteret, interneret og på anden måde fastholt af staten. Men i almindelighed bliver der sjældent gjort brug af denne bestemmelse. Hvordan den danske stat vil bære sig ad med at få de penge ind igen, som den har lagt ud som underholdsomkostninger, er der foreløbig ingen, der véd. Dog kan man vel vente, at også denne side af vort ufrivillige ophold vil blive reguleret efter rimelige grundsætninger. 
    102      Wahrscheinlich werden die Dänen die Unterhaltskosten mit allen andern Milliarden auf Reparationskonto schreiben. Wieviel sie auf dieses Konto zurückerhalten werden, sei dahingestellt. Bis jetzt betragen ihre Einnahmen 0,0 Kronen.
    Jochen Spatz. 
          Sandsynligvis vil danskerne sammen med alle de andre milliarder skrive underholdsomkostningerne på kontoen for krigsskadeserstatninger. Hvor meget der tilbageholdes på denne konto, får vi se. Hidtil har jo indkomsterne været 0,0 kroner. 
    Jochen Spatz. 
    103   An unsere Leser!
       Die nächste Nummer der "Deutschen Nachrichten" erscheint am 12. August. 
    Til vore læsere!
        Det næste nummer af Deutsche Nachrichten udkommer den 12. august. 
    Anmerkungen Noter
    n84:  K. L. V. = Kinder Land Verschickung.  K. L. V. = Kinder Land Verschickung. Under de allieredes bombardement af Berlin sendte man børnene på lande, ikke enkeltvis, men hele skoler ad gangen.