Zurüch zum Inhalt Tilbage til indhold.  Aus den "Deutschen Nachrichten" Fra den tyske avis Einzelne Lager Om de enkelte lejre

 

Deutsche Nachrichten: 1946 nr. 35

vom 16. September 1946
"Wochenschwatz" und "Das Wort ist frei"

Deutsche Nachrichten: 1946 nr. 35

fra 16. September
Fra "Ugens passiar" og "Ordet er frit". 

 
 
Wochenschwatz #1. 
Erkenntnis ... af Konrad Goth, Lager 53-4, Hjardemaal, Hundstrup. #13.
Um die Beschlagnahme..  von L. Jendritsky #32
Nicht mit Gewalt  von Frau Frieda Langner #43
Und Eine Erläuterung... von Karl Ludwig Gerloff. #53
Ein Spottvogel B. B. Flüchtlingslager Aarhus. #74
Ugens passiar
Erkendelse
Om beslaglæggelse
Ikke med magt ...
Angående en oplysning
En spottefugl
 1 Wochenschwatz von Jochen Spatz  Ugens passiar af Jochen Spatz. 
       Liebe Landsleute. Heute kann ich euch und mir eine Freude machen. Ein englischer Jude -- Victor Gollancz heisst er -- hat ein Büchlein geschrieben, in dem er uns Deutsche gegen den Vorwurf verteidigt, wir alle trügen die gleiche Schuld an den Verbrechen der Hitlerpartei. Er berichtet in diesem Werkchen "Buchenwald in neuem Lichte" von seinem "Braunbuch über den Hitlerterror", das schon im Jahre 1933 mit vielen dokumentarischen und photographischen Beweisen für die Grausamkeiten der Nazi gegen das eigene Volk herauskam. Und er schildert, mit welchen Gleichgültigkeit dieses Buch in den ausserdeutschen Welt aufgenommen wurde, in der ja auch nach Hitlers Machtantritt noch Meinungsfreiheit herrschte.          Kære landsmænd! Idag kan jeg glæde både jer og mig selv. En engelsk jøde -- han hedder Victor Gollancz -- har skrevet en lille bog, hvori han forsvarer os tyskere imod den anklage, at vi alle har samme skyld i Hitlerpartiets forbrydelser. Han fortæller i denne bog: "Buchenwald i ny belysning" om sin egen "Brunbog om Hitlerterroren", som udkom allerede i 1933 med mange dokumentariske og fotografiske beviser for nazisternes grusomheder imod deres eget folk. Og han skildrer, med hvilken ligegyldighed denne bog blev modtaget i den ikke-tyske verden, hvor der jo også efter Hitlers magtovertagelse herskede ytringsfrihed. 
 3        Das konservative englische Blatt "Morning Post" schrieb damals über das "Braunbuch": " -- -- Eine bluttriefende Aufzählung der 'Grausamkeiten', die angeblich unter dem Naziregime begangen wurden -- -- Alles, was nicht unbedingt aus anderen Quellen bestätigt werden kann, muss mit Misstrauen aufgenommen werden, und der vernünftige Leser wird mehr geneigt sein, mit Herrn Hitler zu sympathisieren als mit seinen Anklägern."
        So also beurteilte noch vor zwölf Jahren ein führendes englisches Blatt die Enthüllungen aus dem Dritten Reich. (n3
        Det konservative engelske blad "Morning Post" skrev dengang om "Brunbogen": " -- -- En bloddryppende opremsning af «grusomheder«, der påstås at være begået under naziregimet. -- -- Alt det, som ikke ubetinget kan bekræftes fra andre kilder, må betragtes med mistro, og den fornuftige læser vil være mere tilbøjelig til at sympatisere med Herr Hitler end med hans Anklagere".
      Altså, således bedømte endnu for tolv år siden et førende engelsk blad afsløringerne fra det Tredje Rige. 
 4       Victor Gollancz fragt seine Leser:
     "Was haben Sie selber gegen den Führer und seine Verbrechen getan?"
      "Nichts", antwortet er selbst. "Und warum nicht?"
     "Ja, um Himmelswillen, was konnte ich, ein ganz gewöhnlicher, machtlose Einzelmensch tun?"
      Dann geht er mit diesen Ausflüchten zu Gericht. (n4)
      Victor Gollancz spørger sin læser: 
     "Hvad har De selv gjort imod føreren og hans forbrydelser?"
      "Ingenting", svarer han selv. "Og hvorfor ikke?"
     "Jamen i himlens navn, hvad kunde jeg, en ganske almindelig magtesløs enkeltperson, stille op?"
      Så går han i rette med disse udflugter. 
 5       "Dies alles sind laue Antworten, die nicht gerade von Staatsbürgersinn und Menschlichkeit zeugen. Doch erinnert euch dieser Antworten wenigstens, wenn wir von der kollektiven Schuld des ganzen deutschen Volkes an Hitlers Verbrechen reden."       "Det er altsammen sløje svar. De taler ikke godt om Deres medborgersind, Deres menneskelighed. Men husk i det mindste disse svar, når vi senere skal tale om hele det tyske folks kollektive ansvar for Hitlers forbrydelser". 
 6       "Heutzutage" -- fährt Gollancz fort -- "werden die Enthüllungen über die Nazigreuel (die für alle Menschen, die seit zwölf Jahren um diese Dinge peinvoll wussten, gar keine Enthüllungen sind) von einem grossen Teil der Weltpresse, von vielen Verfassern und Würdenträgern als endgültige Beweise für die eingefleischte Bosheit und die kollektive Schuld des ganzen deutschen Volkes betrachtet. Das Beschämendste dabei ist, dass eben diese Enthüllungen genau das Gegenteil beweisen. 
      Denn wer sind die Opfer der Hitlerschen Gewaltherrschaft?" fragt Victor Gollancz. 
      "Idag" -- fortsætter Gollancz -- "bruges disse afsløringer (som slet ikke er afsløringer for dem, der i tolv lange år, har levet i pinefuld bevidsthed om dem) -- af en stor del af verdenspressen, af mange skribenter og af offentlige personligheder som et endeligt bevis på den indgroede ondskab hos alle tyskere og på hele det tyske folks »kollektive skyld«. Og det skammelige i denne kampagne er, at netop disse afsløringer tværtimod afgiver et uomstødeligt bevis for det stik modsatte. 
      For hvem er ofrene for Hitlers magtherredømme?" spørger Victor Gollancz. 
 7       "Ich sprechen jetzt nicht von den Vernichtungslagern in Polen, wo im Laufe dreier Jahre Millionen von Juden geschlachtet wurden .. .. Ich spreche von den Lagern in "Grossdeutschland", Buchenwald, Dachau, Sachsenhausen und so weiter. Wer hat in diesen Lagern gesessen? .. .. Man fand dort ausländische Zwangsarbeiter, Juden aus ganz Europa, Männer der Widerstandsbewegung in den von Hitler eroberten Ländern, Russen, Geiseln und einige wenige englische und amerikanische Kriegsgefangene. Ausserdem aber Deutsche: deutsche Kommunisten, Sozialdemokraten, Liberale, Christen und andere, die gewagt haben, sich gegen das Regime aufzulehnen, oder die für "staatsfeindlich" gehalten wurden .. " "Jeg taler ikke om tilintetgørelseslejrene i Polen, hvor der i løbet af tre år er blevet slagtet millioner af jøder ...  Jeg taler om lejrene i selve »Stortyskland« Buchenwald, Dachau, Sachsenhausen o. s. v. Hvem har befolket disse Lejre? ... Man fandt der udenlandske slavearbejdere, jøder fra hele Europa, modstandsfolk fra de af Hitler erobrede lande, russere, gidsler, ganske få engelske og amerikanske krigsfanger og tyskere: tyske kommunister, socialister, liberale, kristne og andre, som har vovet at sætte sig op mod regimet, eller som er blevet anset for »farlige«. .."
 8      "Überlegt euch", ruft der englische Jude Gollancz aus, "dass diese Deutschen nicht erst seit dem Kriegsausbruch in diesen Lagern gesessen haben, sondern von 1933 bis 1945". 
      Immer wieder mahnt er seine Leser, daran zu denken, dass diese Deutschen oppositionell gegen Hitler eingestellt waren. Wieviele von ihnen in die Lager gekommen, wieviele von ihnen dort verstorben sind, sei leider nicht zu ermitteln. In den Jahren von 1933 bis 1939 seien zu jedem Zeitpunkt mindestens hunderttausend deutsche Häftlinge in den Konzentrationslagern gewesen.
     "Og tænk på", siger den engelske jøde, "at disse tyskere ikke først kom i koncentrationslejr ved krigsudbruddet, men har siddet i disse lejre fra 1933 til 1945".
      Hele tiden formaner han sin læser til at tænke på, at disse tyskere stod i opposition til Hitler. Hvor mange af dem der er kommet ind i lejrene, hvor mange af dem der dèr er døde, kan desværre ikke gøres op. I årene fra 1933 til 1939 var der hele tiden mindst 100.000 tyske arrestanter i koncentrationslejrene. 
 9       Dann versucht Victor Gollancz, die Sterblichkeit in den Lagern zu berechnen. In Sachsenhausen habe man innerhalb von vier Monaten eine Sterblichkeit von 25 % festgestellt. Daraus könne man sich eine Vorstellung davon machen, wieviele hitlerfeindliche Deutsche im Laufe der Jahre für ihre Überzeugung in den Tod gegangen seien. 
      Hinzu kommen die Hinrichtungen. Allein in der Strafanstalt Plötzensee bei Berlin wurden im Mai 1942 täglich 20-25 und im Mai (n9) täglich 50-55 Deutsche geköpft. 
         Så forsøger Victor Gollancz at beregne dødeligheden i lejrene. I Sachsenhausen har man fastslået, at der igennem fire måneder var en dødelighed på 25%. Derudfra kan man gøre sig en forestilling om, hvor mange hitlerfjendtlige tyskere der i løbet af året er gået i døden for deres overbevisning. 
       Hertil kommer henrettelserne. Alene i straffeanstalten Plötzensee ved Berlin blev der i maj 1942 dagligt henrettet 20-25 tyskere og i maj ?? 50-55. 
 10     "Jeder von diesen Männern ist ein Held, jede Frau eine Heldin gewesen", (n10) mahnt Victor Gollancz. "Ich behaupte, dieses Material beweist nicht, dass alle Deutschen böse sind und dass das deutsche Volk eine kollektive Schuld trägt, sondern das Gegenteil". (n10a
      Das mag für heute genügen. In einem späteren Schwatz werdet ihr mehr von Herrn Gollancz hören.
      "Enhver af disse mænd og kvinder er en helt", formaner Victor Gollancz. "Min påstand er da, at dette bevismateriale så langt fra at vise, at alle tyskere er onde, og at hele det tyske folk har en »kollektiv skyld«, beviser det stik modsatte".
      Lad det være nok for i dag. I en senere 'passiar' skal I høre mere om Hr Gollancz.
 11     Den Unduldsamen unter euch täte es gut, einmal darüber nachzudenken, dass erstens die europäischen Glaubens- und Rassengenossen des Verteidigers Deutschlands durch den auf deutschem Boden gewachsenen Nationalsozialismus fast restlos ausgerottet wurden; dass zweitens seine Verteidigungsschrift in den Tagen des grössten Deutschenhasses im feindlichen England erschien; und dass drittens sein Buch ausgerechnet von der dänischen Freiheitsbewegung übersetzt und hier im Lande verbreitet wurde.         For de utålmodige iblandt jer ville det være godt engang imellem af tænke over, 1) at de af de europæiske tros- og racefæller, der kunne forsvare Tyskland, næsten totalt blev udryddet på tysk jord af nationalsocialismen; 2) at hans forsvarsskrift fremstod i det fjendtlige England, hvor der i de dage var det største tyskerhad; og 3) at hans bog blev udgivet her i landet, betalt af den danske frihedsbevægelse. 
 12Die Sturheit stört beim Aufbauwerke.
Die Meinungsfreiheit ist ein Schatz.
Die Duldsamkeit verleiht uns Stärke.
In diesem Sinne Jochen Spatz. 
Stivsind nedbryder opbygningsværket,
ytringsfrihed for det værste plidder
giver os styrke ved tålmodsmærket.
Det var, hvad jeg mente. Jørgen Kvidder.
13 Erkentniss ...
Herr Spatz!
      Als Sohn eines preussischen Beamten (Grossvater, Urgrossvater ebenfalls dasselbe gewesen), in dieser Atmosphäre aufgewachsen, wo nur stockkonservativ und kaisertreu gedacht wurde, war es wohl nicht zu verwundern, dass beim Sohn zunächst die politischen Gedanken in gleicher Richtung gingen. Abgesehen davon, dass vor 1914 das deutsche Volk zum grössten Teil unpolitisch war und verwöhnt durch lange Friedensjahre sich wenig um Politik kümmerte.
Erkendelse ...  
Hr Spatz!
       Som søn af en prøjsisk embedsmand (min bedstefar og oldefar var ligeledes embedsmænd), opvokset i denne atmosfære, hvor der kun blev tænkt stokkonservativt og kejsertro, var det vel ikke at undre sig over, at hos sønnen de politiske tanker i begyndelsen går i samme retning. Bortset fra, at det tyske folk før 1914 for størstedelens vedkommende var upolitisk og gennem lange fredelige tider havde vænnet sig til kun at bekymre sig lidt om politik. 
 14 Wenn damals nach einer Legislaturperiode der Reichstag neugewählt wurde, gingen höchstens 60-70 Prozent zur Wahlurne. Ein paar Plakate klebten an den Litfassäulen, an Mauern und Bäumen, einige Wahlversammlungen wurden abgehalten, einige Wahlreden geschwungen, nur die Sozialdemokratie war darin rühriger. Das war alles, es ging verhältnismässig noch recht ruhig zu.  Når dengang rigsdagen blev valgt påny efter en lovgivningsperiode, gik højst 60-70 procent til valgurnerne. Et par plakater blev klæbet op på plakatsøjlerne, på mure og træer, nogle valgmøder blev afholdt, nogle valgtaler holdt, kun socialdemokratiet var mere aktiv deri. Det var alt, det gik stadig forholdsvis roligt for sig. 
 15        Es kam der erste Weltkrieg, man tat seine Pflicht als Soldat, ob zu Recht oder Unrecht, steht hier nicht zur Debatte. Es erfolgte der Zusammenbruch. In Deutschland stürzte eine Welt zusammen. Speziell der Mittelstand, der sehr bequem gewordene Spiessbürger, stand dem Geschehen völlig fassungslos gegenüber. Alle seine anerzogenen und erlernten Dogmen gingen in Scherben. Hier rächte sich eben zu hundert Prozent, dass sie von Politik so gut wie nichts wussten, weil sie sich nie darum gekümmert hatten und immer den lieben Gott einen guten Mann sein liessen.           Så kom den første verdenskrig, man gjorde sin pligt som soldat, om med rette eller urette, det skal der ikke her tales om. Så fulgte sammenbruddet. I Tyskland faldt en verden sammen. Specielt middelstanden, den meget behageligt indrettede spidsborger, stod fuldstændig måbende overfor det, der skete. Alle dens vante og tillærte Dogmer gik i skærver. Her hævnede det sig helt og holdent, at de så godt som intet vidste om politik, fordi de aldrig havde bekymret sig om det, og stadig lod vorherre være en god mand. 
 16      Ende 1918, Anfang 1919, was nun! Die vernünftigen Deutschen versuchten sich in die Lage hineinzuversetzen und auch mit der Demokratie und einer Linksregierung vertraut zu machen. So ich selber. Sollte die damals stärkste Partei, die Sozialdemokratie recht haben! Sollte die von ihnen propagierte soziale Idee für Deutschland das Richtige und Gegebene sein. Man zergrübelte sich Tag und Nacht den Kopf, rang und kämpfte mit sich. Man muss z. B. bei mir bedenken, dass ich in einem Wust von Vorurteilen befangen war.         I slutningen af 1918, begyndelsen af 1919, hvad nu! De fornuftige tyskere forsøgte at sætte sig ind i situationen og også at gøre sig fortrolige med demokratiet og med en regering til venstre. Således også jeg. Skulle det dengang stærkeste parti, socialdemokratiet, have ret! Skulle den af dem propaganderede ide være det rigtige og det givne for Tyskland. Man grublede dag og nat hovedet i stykker, brødes og kæmpede med sig selv. Man må f. eks. hos mig betænke, at jeg var fanget ind i et kaos af fordømme. 
 17 Aber als denkender Mensch wollte ich diesen für mich neuen Ideen auf den Grund gehen und sie verstehen lernen. Nun sei ehrlich gesagt, der S. P. D. fiel sozusagen die ganze Macht in den Schoss. Sie war darauf nicht eingestellt. Wenigstens nicht, dass es so plötzlich geschah. Es wurde viel improvisiert und im Eifer des Gefechts manches falsch gemacht. Der Streit um die Beute begann. Es spaltete sich die S. P. D., es begann die unabhängige Sozialdemokratie. Ersterer Parteiorgan "Der Vorwärts" der U. S. P. D. Parteiorgan "Die Freiheit"; dazu kam noch die neu gegründete Kommunistische Partei Deutschlands mit dem Parteiorgan "Die rote Fahne". Men som tænkende menneske ville jeg gå disse for mig nye ideer efter i sømmene og lære at forstå dem. For nu at være ærlig, hele magten faldt så at sige ned i skødet på socialdemokratiet. Det var de ikke indstillet på. I det mindste ikke på, at det skete så pludseligt. Meget blev improviseret og i kampens hede blev meget gjort forkert. Kampen om byttet begyndte. Socialdemokratiet spaltede sig, det uafhængige socialdemokrati begyndte. Socialdemokratiets partiorgan hed "Fremgangen", det uafhængige socialdemokratis hed "Friheden", dertil kom også det nygrundlagte tyske kommunistparti med partiorganet "Den røde fane". 
 18      Ich sehe noch heute die Plakate an den Litfasssäulen "Die Sozialisierung marschiert" in fetter Überschrift und was geschah! Nichts! Die Bergwerke und der Grossindustrie blieben nach wie vor in Privathand. Es wurde viel Schaum geschlagen. Die Hoffnung, die man auf die Linksparteien setzte, erfüllte sich nicht. Zugegeben muss werden, dass sie eine Konkursmasse vorfanden, dass es sehr schwer hielt, alles einigermassen wieder in Ordnung zu bringen, und dass noch nie ein Meister vom Himmel gefallen ist und man immer Lehrgeld zahlen muss.           Jeg kan endnu i dag se for mig plakaterne på plakatsøjlerne "Socialiseringen er på vej" med fede typer og hvad skete! Intet! Bjergværkerne og storindustrien forblev som før på private hænder. Der blev pisket meget skum op. Det håb, man kunne have til venstrepartierne, blev ikke opfyldt. Det må indrømmes, at de forefandt et konkursbo, at det var meget svært, igen at bringe orden i alting, og at endnu ikke nogen mester var faldet ned fra himlen og man måtte betale dyre lærepenge. 
 19 Man sah deutlich an den Wahlen, wie nach und nach die Stimmenzahl abbröckelte und das Vertrauen, das man z. B. der S. P. D. entgegengebracht hatte, im Verschwinden war. Es gründeten sich immer mehr Parteien und Parteichen. So entschloss ich mich, ich gehörte 1918-1929 keiner Partei an, und die Verhältnisse sich immer mehr und mehr in "hie links -- hie rechts" zuspitzten, der Deutschnationalen Volkspartei beizutreten.  Man så tydeligt på valgene, hvordan lidt efter lidt stemmetallene blev mindre og den tillid, som man i begyndelsen havde f. eks. til socialdemokratiet, var for nedadgående. Der opstod flere og flere partier og småpartier. Så besluttede jeg mig for -- jeg tilhørte fra 1918-29 ikke noget parti -- da forholdene tilspidsede sig mere og mere mellem venstre og højre, at tilsutte mig det tysknationale folkeparti. 
 20 Heute muss ich zugeben, dass es vollkommen verkehrt war. Es muss auch noch in meinem Blut zuviel von den Anschauungen meiner Vorfahren (siehe Anfang dieses Artikels) enthalten gewesen sein. Hier hatte ich denn durch eigenen Anschauungsunterricht Gelegenheit zu sehen, wie man mit der alten Zeit stehen geblieben war, absolut nichts hinzugelernt hatte und immer nur rückwärts sah, nur das Gestrige pries, dass Kastengeist und Standesdünkel noch wie früher Trumpf geblieben waren, kurz und gut ich aus dem Kopfschütteln und Verwundern garnicht herauskam. Denkend: diese wollen sich als unsere Erretter aufspielen, nein danke für Backobst.  I dag må jeg indrømme, at det var fuldkommen forkert. Der må endnu stadig have været for meget blod fra mine forfædres anskuelser (se begyndelsen af denne artikel). Her havde jeg da gennem egen anskuelsesundervisning lejlighed til at se, hvordan man var blevet stående ved den gamle tid, absolut intet havde lært og stadig kun så tilbage, kun priste det fra igår, at standsånd og standhovmod stadig som tidligere var trumf, kort og godt, jeg kom slet ikke ud over det at ryste på hovedet og undre mig. Og jeg tænkte: disse folk vil spille sig op som vore redningsmænd, nej tak for den den rævekage. 
 21      Es kam die grosse Arbeitslosigkeit, die N. S. D. A. P. tauchte auf, versprach Wunder zu tun. Das deutsche Volk war allmählich müde geworden, denn immer wieder ging es zur Wahlurne und besser wurde nichts. Ein etwas tiefer blickender Mensch merkte, jetzt wird die Ernte reif, jetzt richtig zugepackt und du bist Sieger. Diesen Braten roch die N. S. D. A. P. zur rechter Zeit, packte zu und gewann das Rennen. Die Liebe geht bekanntlich durch den Magen.          Så kom den store arbejdsløshed, nazist-partiet dukkede op, lovede at gøre underværker. Det tyske folk var efterhånden blevet træt, for hele tiden gik det til valgurnerne og bedre var der ikke noget, der blev. Et menneske, der så noget dybere, mærkede, nu bliver frugten moden, nu rigtig plukkemoden og du er sejrherre. Denne steg lugtede nazistpartiet i rette tid, tog sig sammen og vandt kapløbet. Kærligheden gør som bekendt igennem maven. 
 22 Sie schätzte das Volk psychologisch richtig ein und veranstaltete Massenspeisungen an die arme und arbeitslose Bevölkerung. Ebenso war man sich wohl klar 1932 bezw. 1933, dass es nur noch eins geben konnte: entweder K. P. D. oder N. S. D. A. P. Letztere hatte den Bogen besser raus und blieb mit Unterstützung der D. N. V. P., die das Zünglein an der Waage war, Sieger. Ihre Agitation und Propaganda war wie vorauszusehen, auf fruchtbaren Boden gefallen.  De opfattede folket psykologisk rigtigt og foranstaltede massebespisninger for den fattige og arbejdsløse befolkning. Ligeledes var man vel i 1932 eller 1933 klar over, at der kun kunne ske ét af to: Enten kommunisterne eller nazisterne. De sidste havde buen bedre ude og forblev med det tysknationale folkeparti, som var tungen på vægtskålen, sejrherrer. Deres agitation og propaganda var som forudset, faldet på velgødet jord. 
 23 Ich, der wohl der N. S. D. A. P. meine Stimme gegeben hatte, aber nicht der Partei angehörte und auch später nicht, merkte bald, dass man auf das falsche Pferd gesetzt hatte. So hatte ich dann, durch Äusserungen von mir veranlasst, (über die SS) Haussuchung bei mir, nachdem man mich verhaftet hatte, und nur die Tatsache, dass bei dieser Haussuchung nichts Belastendes gefunden wurde, rettete mich vor dem K. Z. Ich musste aber eine Verwarnung im Amtsgericht Berlin -- Alt Moabit bezw. Turmstrasse unterschreiben. Später kam ich dann noch mit der Gestapo in Konflikt wegen eines Artikels in der Saarbrücker Volkszeitung. Jeg, som vel havde givet nazisterne min stemme, men ikke tilhørte partiet og heller ikke senere, mærkede snart, at man havde satset på den forkerte hest. Så fik jeg da, foranlediget af nogle ytringer af mig (om SS), husundersøgelser hos mig, efter at man havde arresteret mig, og kun den kendsgerning, at der ved denne husundersøgelse ikke blev fundet noget belastende, rettede mig fra koncentrationslejr. Men jeg måtte underskrive en advarsel i Berlins amtsdomstol -- der lå på Alt Moabit eller Turmstrasse. Senere kom jeg endnu engang i konflikt med Gestapo på grund af en artikel Saarbrücker Volkszeitung. 
 24       Der Zwang und die Bevormundung wurden immer grösser. Erst hiess es, lasst uns nur erst an die Regierung kommen, dann deutsches Volk, dann werdet ihr gesunden. Und was kam! Opfern, opfern, opfern. Wagte man es dagegen etwas zu sagen, dann hiess es, ihr müsst für die zukünftige Generation opfern. Vor dem Umschwung hiess es allerdings ganz anders, und aus dem Opfern kamen wir überhaupt nicht mehr heraus, bis eben auch das aller-allerletzte geopfert war.        Tvangen og formynderiet blev stadig større. Først hed det sig, lad kun os komme til regeringsmagten, så, kære tyskere, så bliver I sunde. Og hvad kom der! Ofre, ofre, ofre. Vovede man at sige noget imod det, så hed det sig, I må ofre jer for de kommende generationer. Før omsvinget hed det i hvert fald noget helt anderledes, og vi kom aldrig ud af disse ofre, før også det aller-allersidste var opofret. 
 25         Ich hatte mich vor 1933 schon schriftstellerisch betätigt. Eines Tages wurde mir von der Reichskulturkammer (seligen Angegenkens) ca. ein Dutzend Fragebogen zum Ausfüllen zugesandt, zwecks Aufnahme in besagte Kammer. Ich warf sie in den Papierkorb und kümmerte mich nicht mehr darum. Nach ca. 3 Monaten kam von der Reichskulturkammer ein Schreiben auf meinen Tisch geflattert, welches kurz und bündig erklärte, "Sie scheinen keinen Wert darauf zu legen, der Kammer anzugehören, daher verbieten wir Ihnen bei Strafe, sich weiter öffentlich schriftstellerisch zu betätigen." Nach Lesen des Inhalts dachte ich, ihr könnt mir -- wie Götz von Berlichingen. Arbeitete nur noch privat in dieser Beziehung und ging wieder meinem erlernte Beruf nach.           Jeg havde før 1933 virket som forfatter. En dag blev der fra Rigskulturkammeret (salig ihukommelse) tilsendt mig cirka et dusin spørgeskemaer til udfyldning, med henblik på optagelse i dette kammer. Jeg smed dem i papirkurven og bekymrede mig ikke mere om dem. Efter ca. 3 måneder landede der fra Rigskulturkammeret en skrivelse på mit skrivebord, som kort og myndigt erklærede, "De synes ikke at lægge vægt på at tilhøre kammeret, derfor forbyder vi Dem under strafansvar, fremover at have nogen forfattervirksomhed". Efter at have læst indholdet tænkte jeg, I kan rende mig ... ligesom Götz von Berlichingen. Så arbejdede jeg kun privat i forhold dertil og gik videre med den beskæftigelge, jeg havde lært. 
 26       Es kam der zweite Weltkrieg, durch die aggressive Politik Hitlers verschuldet. Ich sagte mir nicht um der Partei Willen, nein, um des deutschen Volkes Willen denn -- wehe dem Besiegten -- darfst du Deutschland nicht in Stich lassen. Man muss immer wieder bedenken, dass wir stets falsch unterrichtet waren. Als Schwerkriegsbeschädigter des ersten Weltkrieges kam ich als Soldat nicht mehr in Frage und so bin ich eben Jahr für Jahr während des Krieges meiner Arbeit nachgegangen.         Så om den anden verdenskrig, forårsaget af Hitlers aggressive Politik. Jeg sagde til mig selv, at du, ikke for partiets skyld, nej, for det tyske folks skyld -- for vé de besejrede -- må du ikke lade Tyskland i stikken. Man må hele tiden huske på, at vi altid var forkert underrettet. Da jeg var svært krigsbeskadiget fra den første verdenskrig kom jeg ikke mere på tale som soldat, og således har jeg passet mit arbejde år efter år under krigen. 
 27       Der Krieg endete mit einem Zusammenbruch Deutschlands, wie man ihn noch nie gesehen hat. Jetzt erst durch den Nürnberger Prozess und andere Veröffentlichungen sah man hinter die Kulissen, denn früher konnte man ja als einfacher Mensch niemals richtig sehen, lesen und urteilen, weil ja Radio, Zeitungen, Nachrichten usw. alles 1000-prozentig in dem Dienst der Partei war.          Krigen endte med et sammenbrud for Tysklands vedkommende, som man endnu aldrig havde set. Først nu gennem Nürnberg-processerne og andre offentliggørelser så man ind bag kulisserne, for tidligere kunne man som simpelt menneske aldrig rigtig se, læse og bedømme, fordi jo radio, aviser, efterretninger osv. altsammen for 1000%s vedkommende stod i partiets tjeneste. 
 28       Es ist da ungeheuerlich, wie da gesündigt worden ist und wie man dem deutschen Volk mitgespeitl hat. Einzelheiten braucht man ja da nicht anzuführen, denn so ziemlich werden wohl alle Deutschen in dieser Beziehung aufgeklärt sein, dass man sich schaudernd fragt, wie ist so etwas überhaupt möglich gewesen.          Det er jo uhyrligt, hvilke forsyndelser der dèr blevet lavet og hvordan man har narret det tyske folk. Enkeltheder behøver man jo ikke anføre, for så nogenlunde er vel alle tyskere i den henseende blevet oplyste, så man rystende spørger sig, hvordan den slags overhovedet er muligt. 
 29      Heute sage ich mir, in der Zeit von 1918-1933 konnte die Demokratie noch garnichts Vollgültiges leisten, denn sie übernahm ein Chaos. Und dass dazu lange Jahre gehören müssen, um daraus erst wieder ein vernünftiges Staatswesen zu machen, sollte Deutschland doch erst mal demokratisch regiert werden; es war damals eben alles noch in den Kinderschuhen, man musste erst lernen, um immer mehr und mehr zu reifen. Man durfte nicht ungeduldig werden, leider wurden es aber so viele.         I dag siger jeg til mig selv, at i tiden fra 1918-1933 kunne demokratiet slet ikke levere noget fuldgyldigt, for det overtog et kaos. Og at der behøves mange år til at så et fornuftigt statsvæsen ud af det, hvis Tyskland dog for en gangs skyld skkulle regeres demokratisk. Det trådte dengang altsammen kun sine barnesko, man måtte først lære, for at kunne modnes mere og mere. Man måtte ikke være utålmodig, men desværre var der så mange, der var det. 
 30       Jetzt nach dem zweiten Weltkrieg braucht man diese Befürchtungen nicht mehr zu hegen, denn die Demokratie ist ja auch durch Erfahrungen viel klüger geworden und hat sehr, sehr viel dazu gelernt. Und wird nach allem, was man jetzt gesehen hat, auch den richtigen Weg gehen. An der Demokratie wird die Welt einschliesslich Deutschland genesen.         Nu efter den anden verdenskrig behøver man ikke mere at nære disse bekymringer, for demokratiet er jo også gennem erfaringer blevet meget klogere og har lært særdeles meget. Og det vil, efter alt, hvad han nu har set, også gå den rigtige vej. Ved demokratiet vil verden trives, inklusive Tyskland. 
 31       So bin ich aus inneren Kämpfen heraus von einem Saulus zu einem Paulus geworden. 
Konrad Goth,
Lager 53-4, Hjardemaal, Hundstrup.
        Således er jeg ud af indre kampe fra at være en Saulus blevet en Paulus. 
Konrad Goth, 
Lejr 53-4 Hjardemål, Hundstrup. 
 32  Um die Beschlagnahme, eine Anfrage Om beslaglæggelserne, et spørgsmål. 
 33  An die Redaktion der Deutschen Nachrichten zu Händen des Herrn Jochen Spatz. in Kopenhagen, Frederiksgade 7. Til redaktionen for Deutsche Nachrichten, ved hr Jochen Spatz i København, Frederiksgade 7
 34        Sehr geehrter Herr Spatz!
       In der am Montag erschienenen Nr. 29 der Deutschen Nachrichten nehmen Sie Stellung zur Beschlagnahme resp. Enteignung deutschen Eigentums in Dänemark. Sie erwähnen bei dieser Gelegenheit, dass sogar das deutsche bürgerliche Gesetzbuch Faustpfänder kennt (46-29#92), und dadurch Hauswirten, Handwerkern usw. die Möglichkeit bietet, sich schadlos zu halten gegenüber denjenigen, die ihnen Schaden zugefügt haben. 
Meget ærede hr Spatz!
      I nummer 29 af Deutsche Nachrichten tager De stilling til beslaglæggelse respektive tilegnelse af tysk ejendom i Danmark. De nævner ved den lejlighed, at endog den tyske borgerlige ret kender til håndpant, og at der derigennem gives husværter, håndværkere, osv. mulighed for at holde sig skadesløs overfor dem, som har tilføjet dem skade. 
 35  Was ist nun aber eine Beschlagnahme? Eine Beschlagnahme ist die Sicherstellung eines Pfandes bis zur gerichtlichen Entscheidung über die Berechtigung der Forderung eines Gläubigers. Demjenigen, dem etwas beschagnahmt worden ist, steht also der Schutz des Gesetzes zur Seite! In dem Gesetz, das der dänischen Reichstag am 29. 3. 1946 verabschiedet hat, ist aber nicht von einer Beschlagnahme, sondern lediglich von einer Enteignung und Konfiszierung deutschen Eigentums die Rede, ohne das dem Enteigneten das Recht des Einspruches zur Seite steht!  Men hvad er nu en beslaglæggelse? En beslaglæggelser er sikkerhedstillelse af et pant indtil den retlige afgørelse kan finde sted om berettigelsen af den fordring, man mener at have. Den, der har fået noget beslaglagt, står altså under lovens beskyttelse. Men i den lov, som den danske rigsdag den 29-3 1946 har vedtaget, er der ikke tale om beslaglæggelse, men udelukkende om tilegnelse og konfiskation af tysk ejendom, uden at den, der får noget frataget, får ret til at gøre indsigelse!
 36  Das ist der Unterschied zwischen Beschlagnahme und Enteignung, und das ist letzten Endes dann doch ein gewaltiger Unterschied! Sie sagen, es ist das unangreifbare Recht des vom dänischen Volke gewählten Parlaments, auf seinem eigenen Grund und Boden Gesetze zu schaffen, die der Schadloshaltung des dänischen Volkes dienen.  Det er forskellen mellem beslagslæggelse og tilegnelse, og det er i sidste ende dog en gevaldig forskel! De siger, at det er en uangribelig ret for det parlament, der er valgt af det danske folk, på sin egen jord og område at sætte sig i besiddelse af det, som tjener til at holde det danske folk skadesløst. 
 37  Selbsverständlich ist es das Recht des Parlaments, solche Gesetze zu schaffen! Aber ohne irgendeine Kritik an den Gesetzen über zu wollen, muss rein sachlich festgestellt werden, dass ein solches Gesetz sich in direktem Gegensatz zu dem Satzungen des Völkerrechts stellt, das doch von allen Kulturstaaten ausser der Sowjet-Union anerkannt ist, und dass das Privateigentum des Feindes oder feindlichen Ausländers sogar im Kriege ausdrücklich schützt!  Selvfølgelig har parlamentet ret til at vedtage sådanne love! Men uden at ville udøve nogen kritik af lovene, må det rent sagligt fastslås, at en sådan lov stiller sig i direkte modsætning til folkerettens sætninger, som dog er anerkendt af alle kulturstater, bortset fra Sovjetunionen, og at fjendens privatejendom eller fjendtlige udlændinges privatejendom endog under krige skal beskyttes! 
 38  Dass diese Satzungen des Völkerrechts von Hitler und Genossen nicht geachtet wurden, verurteilen und bedauern wir Deutschen, die wir uns ja nicht einmal im eigenen Lande gegen die Gewalttaten der Partei wehren konnten, am allermeisten! At disse sætninger i folkeretten ikke blev regnet for noget af Hitler og hans fæller, fordømmer og beklager vi tyskere, som jo ikke engang i vore egne lande kunne værge os imod partiets magtgerninger, ikke det mindste!
 39          Der §5 des dänischen Enteignungsgesetzes sieht nun die Freigabe des in §2 unter Ziffer 2-3 genannten Rechtssubjekts gehörenden Eigentümers vor, sobald diese Rechtssubjekte nicht als feindlich angesehen werden können. Zu dieser Kategorie gehören nun zweifellos wir Flüchtlinge, die wir doch gegen unseren Willen und gewaltsam von den Parteifunktionären nach Dänemark geschafft wurden, und die wir auch nicht den allergeringsten Grund haben, uns gegen Dänemark feindlich zu stellen.            §5 i den danske tilegnelseslov forudser nu frigivelsen af de i §2 under stykker 2-3 nævnte retssubjekters ejendom, såsnart disse retssubjekter ikke kan anses for fjendtlige. Til denne kategori hører nu uden tvivl vi flygtninger, vi, som dog imod vor vilje og med magt af partifunktionærerne blev sendt til Danmark, og som heller ikke har den allerringeste grund til at stille os fjendtlig an overfor Danmark. 
 40  Wir Ostflüchtlinge sind ja die Ärmsten der Armen und haben ausser den mühseligh mitgeschleppten geringen Habseligkeiten alles verloren, sogar die Heimat, sind also sogar noch ärmer als Hiob, der doch wenigstens seine Heimat behalten konnte.  Vi østflygtninge er jo de fattigste af de fattige og har udover de møjsommeligt medslæbte løsøre mistet alt, endog hjemstavnen, vi er altså endog fattigere end job, der dog i det mindste havde beholdt sin hjemstavn. 
 41         Wir hoffen also mit Ihnen, werter Herr Spatz, dass das Gesetz vom 29. 3. 1946 vor soviel Unglück und Armseligkeit haltmachen wird, und wären Ihnen dankbar, wenn Sie uns in einer der nächsten Nummern der Deutschen Nachrichten mitteilen würden, wie sich die dänische Regierung zum Eigentum der Flüchtlinge stellt.           Vi håber altså sammen med Dem, ærede hr Spatz, at loven af 29-3 46 vil gøre holdt overfor så megen ulykke og fattigdom, og vi vil være Dem taknemlig, hvis De ville meddele os i ét af de kommende numre af Deutsche Nachrichten, hvordan den danske regering stiller sit til flygtningenes ejendom. 
 42           Die ohnehin starke seelische Belastung der Flüchtlinge würde durch einen günstigen Bescheid erheblich entlastet werden. Je ungehinderter durch äussere Sorgen wir nach der Rückkehr nach Deutschland sofort an die Arbeit gehen können, destomehr kann Deutschland die Kosten zurückerstatten, die unser Aufenthalt in Dänemark verursacht hat und das ist unser sehnlichster Wunsch. 
Ergebenst  
L. Jedritzky,
Bezirk II, Barack 200,  Stube 2. 
          Den i forvejen stærke sjælelige belastning af flygtningene ville ved en gunstig besked blive lettet betydeligt. Jo mere uhundret af ydre bekymringer vi efter at være vendt tilbage til Tyskland straks kan gå i gang med arbejdet, desto mere kan Tyskland betale de omkostninger tilbage, som vort ophold i Danmark har forårsaget og det er vort inderligste ønske.
Ærbødigst 
L. Jedritzky, 
 43   Nicht mit Gewalt
         Werter Herr Spatz!
        Wenn ich so Ihre Artikel lese, kann ich nicht umhin, Ihnen auch einmal zu schreiben. Viel will ich ja nicht schreiben, aber die Nummer 25 Ihrer Zeitung hat es mir besonders angetan in der Rubrik "Das Wort ist frei". 
Ikke med magt 
Ærede hr Spatz!
       Når jeg sådan læser Deres artikler, kan jeg ikke lade være med, også for en gangs skyld at skrive til Dem. Meget vil jeg ikke skrive, men nummer 25 i Deres avis har berørt mig særligt i rubrikken "Ordet er frit". 
 44         Wenn ich Ihre Zeilen lese, so stehe ich manchmal kopfschüttelnd den Anfragen der Flüchtlinge gegenüber, und freue mich, wie Sie so wunderbar ihnen alles beantworten. Ob es da ein hoher Herr ist oder kleine Leute, allen werden Sie gerecht. Die Hauptsache bei allen Herren und Menschen wäre mal, sie hätten ein denkendes und gutes Herz oder Gemüt, da kämen sie alle besser vorwärts im Leben und im Schicksalskampf um Deutschland. Manscher will heute nochmal Kolonien haben.          Når jeg læser Deres linier, så står jeg mange gange og ryster på hovedet over flygtningenes spørgsmål, og glæder mig over, hvor vidunderligt De svarer på det altsammen. Om det er en høj herre eller en lille mand, overfor alle handler De retfærdigt. Hovedsagen hos alle herrer og mennesker skulle nu engang være, at de havde et tænkende og godt hjerte og gemyt, så ville de alle komme bedre frem i livet og i skæbnekampen om Tyskland. Mange vil idag igen have kolonier. 
 45           Ich z. B. gehe immer gern von Kleinem aus, gehe dann zur grossen Sache über und finde mich sehr schön zurecht. Ist man zufrieden, fährt man besser im Leben und vor Allem, wenn man inneren Frieden erlangt hat. Kommt man mit Habsüchtigen zusammen, ist man der Gefahr ausgesetzt, es auch zu werden. Leider hängt schlechter Umgang den Menschen an. Aber man hat noch die Möglichkeit, rechtzeitig abzudrehen von schlechten Menschen und seinen schweren Lebensweg allein zu gehen mit Gottes Hilfe.          Jeg går f. eks. gerne ud fra det små, og går så over til de store sager og finder mig meget godt tilpas. Er man tilfreds, får man det bedre i livet og overfor alle, når man er nået frem til indre fred. Kommer man sammen med havesyge mennesker, er man udsat for den fare, også at blive havesyg. Desværre afhænger dårlig omgang af menneskene. Men man har stadig mulighed for at dreje af i tide bort fra dårlige mennesker og gå sin livsgang alene med Guds hjælp. 
 46       Auch so ist es im Grossen,
          Meine Meinung ist die:
      Deutschland und seine Männer guckten auch nach anderen Richtungen und meinten, so müssten sie es machen, gemein und radikal ist das Einzige, und so ist das Volk am Bösen zerschellt. Ich kann mich so gut der Demokratie erinnern und wir waren in ihr zufriedene und anständige Menschen. 
       Sådan er det også i det store.
       Min mening er den:
       Tyskland og dets mænd kikkede også i andre retninger og mente, at sådan måtte de lave det, gement og radikalt er det eneste, og således er folket slået i stykker på det onde. Jeg kan godt huske demokratiet, og dengang var vi tilfredse og anstændige mennesker. 
 47  Der Nationalsozialismus machte charakterlose Menschen aus braven deutschen Menschen. Nur um die Macht und ein gutes Leben war es ihnen zu tun. Mit Lug und Trug kamen sie zur Macht und sowas wird nie zum Segen.  Nationalsocialismen gjorde karakterløse mennesker ud af brave tyske mennesker. Det drejede sig for dem kun om magten og om et godt liv. Med løgn og bedrag kom de til magten og den slags bliver ikke til velsiignelse. 
 48        So ist es auch im Kleinen. Gehe ich mit einem schlechten Menschen, so komme ich als anständiger mit unter die Räder. Der Freche behauptet sich noch, aber nach Jahren kann man sehen, was überhaupt aus ihm geworden ist.         Sådan er det også i det små. Følges jeg med et slet menneske, så kommer også jeg anstændige mennesker med ind under hjulet. Den frække stikker stadig hovedet op, men efter nogle år kan man se, hvad der i det hele taget er blevet af ham. 
 49        Auch noch etwas von den Juden.
        Ich sagte immer zu meinem Mann, wie kann man ein Judenproblem beginnen, was man doch garnicht zu Ende führen kann. Alles nur Hetze und Hetze. Er ist auch auf Gottes Erde eingesetzt und muss sein Erdenschicksal meistern wie jeder Christ und muss auch sein Leid tragen wie jeder Christ. 
       Også lidt om jøderne.
       Jeg sagde altid til min mand, hvordan kan man påbegynde et jødeproblem, når man slet ikke kan føre det til ende. Altsammen kun hetz og hetz. Jøden er også anbragt på Guds jord og må mestre sin jordeskæbne som enhver kristen og må også bære sin lidelse som enhver kristen. 
 50  Manches Judenschicksal kenne ich von feinen, reichen Leuten. Meine Gedanken gehen von 1925 aus. Wir müssen uns nur in jede Lage versetzen können, dann wird es schon gut gehen in der Welt.  Mangen jødeskæbne kender jeg fra fine, rige folk. Mine tanker går ud fra 1925. Vi skal blot sætte os ind i enhver situation, så skal det nok gå godt i verden. 
 51  Aber nicht mit Gewalt und Aufhängen.
      Daher kommt das Bibelwort: "Die Sanftmütigen werden das Erdreich besitzen". 
Men ikke med magt og påskud.
      Deraf kommer bibelordet "De sagtmodige skal arve jorden". 
 52       Und wenn sich die Menschen den Kopf zerbrechen, unter welcher Fahne sie marschieren wollen, so sollen sie mal die Fahne des gläubigen Christen ergreifen und probieren, ob es sich dahinter nicht gut marschiert. Und nicht, dass wir in einen neuen Krieg hineinmarschieren wollen und nichts mehr von Deutschland zu sehen ist. 
        In diesem Sinne schliesse ich die Zeilen.
        Hochachtend
Frau Frida Langner, Aalborg Seefliegerhorst. Baracke 33. 
        Og når menneskene bryder deres hoveder med, hvilken fane de skal marchere under, så skel de blot gribe den troende kristnes fane og forsøge, om det ikke er godt at marchere bag den. Og ikke gøre det, at vi marcherer ind i en ny krig og der ikke er mere at se af Tyskland. 
I denne mening slutter jeg linierne
med højagtelse
fru Frida Langner,
Aalborg søflyveplads. 
 53  Und Eine Erläuterung...
     Herrn Jochen Spatz!
      Die von Herrn Dr. Block in Nr. 24 (46-24#32; #56) und von Herrn Darley in Nr. 29 (46-29#78) erwähnten Beschlagnahmen deutschen Eigentums haben mit dem dänischen Enteignungsgesetz nichts zu tun. Im übrigen handelt es sich hier um zwei voneinander völlig verschiedene Vorgänge. 
Og en oplysning ...  
Hr Jochen Spatz!
      De af de hrr dr. Block i nr 24 og Darley i nr 29 nævnte beslaglæggelser af tysk ejendom har ikke noget at være med den danske tilegnelseslov. Forøvrigt drejer det sig her om to helt forskellige tilfælde. 
 54        Die von Herrn Dr. Block gemeinte Beschlagnahme ist eine Folge unserer Rechtsstellung als Flüchtlinge. Denn wir gelten hier nicht als Ausländer im üblichen Sinne, sondern sind Internierte und das deshalb, weil wir uns in Dänemark in so grosser Zahl befinden, noch dazu in einem, bei der geringen Bewohnerzahl des Landes ganz erheblichen Prozentsatz. Der dänische Staat will daher unter allen Umständen vermeiden, dass dieser Fremdkörper sich irgendwie im Lande akklimatisiert, noch irgendwie auf die Bevölkerung oder auf die Wirtschaft einen Einfluss ausübt.          De beslaglæggelser, som hr dr. Block mener, er en følge af vores retsstilling som flygtninge. For vi gælder her ikke som udlændinge i sædvanlig forstand, men er internerede og det for vi befinder os i Danmark i så stort tal, og dertil i en på grund af landets ringe befolkningstal ganske betragtelig procentsats. Den danske stat vil derfor under alle omstændigheder undgå, at disse fremmedlegemer på nogensomhelst måde akklimatiserer sig i landet, og heller ikke på nogen måde øver indflydelse på dets befolkning eller dets økonomi. 
 55  Denn ein derartiger Einfluss kann sich auf das sorgsam ausbalancierte Wirtschaftssystem eines kleinen Staates nur gefährlich auswirken. Darum ist es den Flüchtlingen verboten, zu kaufen oder zu tauschen, und wenn sie es doch tun und sie werden ertappt, -- ja, dann straft man sie, wie geschehen.  For en sådan indfllydelse kan kun på farlig måde influere på det omhyggeligt afbalancerede erhvervssystem i en lille stat. Derfor er det forbudt for flygtningene at købe eller at lave byttehandler, og hvis de alligevel gør det og de bliver fanget, -- ja så straffer man dem, som sket er. 
 56          Was Herr Darley erlebt hat, ist, wie Herr Spatz schon gesagt hat, keine rechtmässige Handlung der Dänen gewesen (46-29#93). Aber man muss bedenken, dass diese Vorgänge unmittelbar kurz nach der Kapitulation oder in dem anschliessenden Zeitraum erfolgt sind. Diese Zeit war so voll überstürzender Ereignisse: Kapitulation der deutschen Wehrmacht und ihre Entwaffnung, Besetzung des Landes durch englische Truppen, Eingreifen der dänischen Freiheitsbewegung, Beseitigung des deutschen Einflusses aus dem gesamten Leben Dänemarks usw., dass man fast von einer Revolution sprechen kann.          Hvad hr Darley har oplevet, er, som hr Spatz allerede har sagt, ikke nogen retmæssig handling fra danskernes side. Men man må her huske på, at disse tildragelser fulgte ganske kort efter kapitulationen eller i det efterfølgende tidsrum. Denne tid var så fuld af forhastede begivenheder. Kapitulation af den tyske værnemagt og dens afvæbning, besættelse af landet af engelske tropper, indgreb fra den danske frihedsbevægelse, tilsidesættelse af den tyske indfllydelse på hele livet i Danmark, osv., at man næsten kan tale om en revolution. 
 57  In solchen politisch unruhigen Zeiten passiert immer viel, was in normalen Zeiten nicht die Billigung eines Richters finden würde. Und doch sind diese Taten gerechtfertigt, weil sie eben nur in Zeiten politischer Unruhe vorkommen. Es kommt hinzu, dass die Rechtsstellung der Flüchtlinge damals noch völlig unklar war. Wir wussten ja selbst nicht einmal, wie wir uns verhalten sollten -- ob wir Kriegsgefangene, Internierte, politische Feinde oder sonst etwas waren.  I sådanne politisk urolige tider passerer der vel altid noget, som i normale tider ikke ville finde en dommers godkendelse. Og dog er disse handlinger retfærdiggjorte, fordi de netop kun forekommer i tider med politisk uro. Hertil kommer, at flygtningenes retsstilling dengang endnu var fuldstændig uklar. Vi vidste jo ikke engang selv, hvordan vi skulle forholde os -- om vi var krigsfander, internerede, politiske fjender eller noget andet. 
 58  Wie soll man da von den Dänen verlangen, dass sie gleich das Richtige treffen. Dass sie guten Willens sind, gerecht zu sein, zeigen sie uns ja jetzt. Also sollte man einen Strich unter das machen, was gewesen ist. Es macht wahrhaftig einen seltsamen Eindruck, wenn man jetzt noch mit dem dänischen Staat prozessieren wollte, nachdem er uns schon über ein Jahr umsonst unterhalten hat.  Hvordan skal man da forlange af danskerne, at de straks skal ramme det rigtige. At de havde den gode vilje til at være retfærdige, det viser de os jo nu. Altså skulle man slå en streg over det, der er sket. Det gør i sandhed et sælsomt indtryk, når man nu vil rejse proces mod den danske stat, efter at den i allerede over et år har ernæret os. 
 59  Was der Einzelne damals verloren hat, mag schmerzlich sein, es geht aber eben mit auf das Konto eines verlorenen Krieges, und wo der Krieg auf ganze Völkerschaften keine Rücksicht genommen hat, wie sollte er dann mit dem Einzelmenschen glimpflicher verfahren?  -- Auch hüte man sich bei solchen Fällen vor Verallgemeinerungen. Der Einzelfall ist kein Masstab für den Charakter eines ganzen Volkes.  Hvad den enkelte dengang har mistet, kan være smerteligt, men det må skrives på den tabte krigs konto, og når krigen slet ikke har taget hensyn til hele folkeslag, hvordan skulle den så gå mere skånsomt frem med enkeltmennesket? -- Man skal også være varsom med at gøre den slags tilfælde almengyldige. Enkelttilfældet er ikke nogen målestok for et helt folks karakter. 
 60          Abschliessend noch ein Wort zu dem in der Heimat zurückgelassenen Eigentum der Flüchtlinge.
       Wer seinen Wohnsitz infolge kriegerischer oder sonstiger Ereignisse als Flüchtling verlässt oder verlassen muss, kann häufig nur einen geringen Teil der ihm gehörigen Sachen mitnehmen. Der weitaus grösste Teil seiner Sachen muss zurückbleiben. Über diese Sachen hat der Flüchtling keine direkte Gewalt mehr; sie befinden sich nicht mehr in seinem unmittelbaren Besitz. 
        Afslutningsvist endnu et ord angående den ejendom, som flygtningene har efterladt i hjemlandet.
      Den, der forlader eller må forlade sin bopæl på grund af krigsbegivenheder eller andre begivenheder som flygtning, kan hyppigt kun medtage en ringe del af de ting, der tilhører ham. Den allerstørste del af sine sager må han lade blive tilbage. Over disse ting har flygtningen ingen direkte magt mere; de befinder sig ikke mere i hans umiddelbare besiddelse. 
 61  Im allgemeinen ist auch keine Person vorhanden, die in Vertretung des Eigentümers das Herrschaftsrecht über die zurückgelassenen Sachen ausübt. Die Sachen, -- durchweg sind es Mobiliar, Geschirr, Betten, Kleidung, Wäsche usw., aber auch Grundstücke und Häuser stehen ohne Aufsicht und sind meistens für jedermann zugänglich.  I almindelighed er der ikke nogen person forhånden, som kan udøver herredømme over de efterladte sager på ejerens vegne. Sagerne -- det er udelukkende løsøre, service, senge, tøj, sengetøj, osv, men også grundstykker og huse står hen uden opsyn og er for det meste tilgængelig for enhver. 
 62  Oft ist nicht einmal zu erkennen, wem diese Sachen gehören. Nun wird die Frage aufgeworfen: Wie steht es mit dem Eigentumsrecht an diesen Sachen? Hat der Flüchtling mit seinem Fortgang das Eigentumsrecht an den zurückgelassenen Sachen aufgegeben, sind sie also herrenloses Gut geworden, die sich aneignen kann, wer will? Oder ist er nach wie vor Eigentümer dieser Sachen und kann sie bei seiner Rückkehr wieder in Besitz nehmen?  Ofte kan man ikke engang finde ud af, hvem disse sager tilhører. Så kan man opkaste det spørgsmål: Hvordan står det til med ejendomsretten til disse sager? Har flygtningen ved at tage af sted opgivet ejendomsretten til de efterladte sager, er de altså blevet herreløst gods, som enhver, der vil, kan tilegne sig? Eller er han, som hidtil, ejer af disse sager og kan, når han vender tilbage, igen tage dem i besiddelse? 
 63         Wer seine Heimat, dazu Haus und Hof, Hab und Gut verlässt, tut es unter dem Druck der Verhältnisse. Diese Verhältnisse bringen es mit sich, dass nur das Notwendigste mitgenommen werden kann, der weitaus grösste Teil aller Sachen zurückbleiben muss. Der Flüchtling, der sein Hab und Gut mit eigenem Schweisse mühsam sich erworben hat, trennt sich von ihm schweren Herzens.          Den, der forlader sin hjemstavn, hus og går, ejendom og gods, gør det under forholdenes tryk. Disse forhold medfører, at kun det nødvendigste kan medtages, langt størstedelen må blive tilbage. Flygtningen, som møjsommeligt har erhvervet sig sin ejendom med sit eget sved, skiller sig af med det med tungt hjerte. 
 64  Er muss gewärtig sein, nichts oder nur wenig davon wieder zu sehen, wenn Kampfhandlungen in seinem Wohnsitz stattfinden werden. Er nimmt das zwar in Kauf, um sein Leben zu retten, aber er hofft gleichzeitig auf ein gutes Geschick, das ihm sein Hab und Gut erhalten möge und er wünscht sich, dass er bei seiner Rückkehr noch recht viel von dem vorfindet, was er zurückgelassen hat, um es dann wieder in Besitz zu nehmen.  Han må være forberedt på kun at se lidt eller måske ingenting af det igen, når der finder kamphandlinger sted dèr, hvor han bor. Det tager han også med i købet for at redde sit liv, men han håber samtidig på en god skæbne, som lader han beholde sin ejendom og han ønsker sig, at han, når han vender tilbage, kan forefinde endnu ret meget af det, han har efterladt, for så igen at kunne tage det i besiddelse. 
 65  Er fühlt sich auch in der Zwischenzeit, wo er nicht zu Hause ist, weiterhin als Eigentümer seiner Sachen. Das wird jeder Flüchtling bestätigen; denn wenn er mit seinen Leidensgenossen spricht, sagt er nicht: es waren meine Sachen, er sagt: es sind meine Sachen, die jetzt zerstört oder in fremder Hand sind, usw.  Han føler sig også i mellemtiden, hvor han ikke er hjemme, stadigvæk som ejer af sine sager. Det vil enhver flygtning kunne bekræfte; for når han taler med sine lidelsesfæller, siger han ikke: det var mine sager, han siger, det er mine sager, som nu er ødelagt eller i fremmed hånd, osv. 
 66  Er will sein Eigentum, wie solche Äusserungen erkennen lassen, nicht aufgeben. Und darum können die zurückgelassenen Dinge niemals herrenloses Gut werden, es sei denn, dass der Flüchtling schon bei der Abreise klar zu verstehen gegeben hat, dass er sie nicht mehr als sein Eigentum betrachtet.  Han vil ikke opgive sin ejendom, hvad den slags ytringer også giver tilkende. Og derfor kan de efterladte ting aldrig blive til herreløst gods, undtagel hvis fllygtningen allerede ved afrejsen klart har ladet forstå, at han ikke mere betragter dem som sin ejendom. 
 67         Diese Rechtsauffassung wird durch eine Anordnung der Justitzabteilung der Provinz Mark Brandenburg allen Behörden in der Provinz ins Gedächtnis gerufen. Die dieser Anordnung zugrunde liegende Rechtsauffassung ist überdies so allgemeingültiger Natur, dass sie ohne Bedenken auch als für andere Gebiete zutreffend bezeichnet werden kann.           Denne retsopfattelse bliver alle myndigheder i provinsen Mark Brandenburg mindet om gennem en erklæring fra justitsafdelingen i provinsen. Den retsopfattelse, der ligger til grund for denne erklæring er oven i købet af så almengyldig natur, at den uden betænkning også kan betegnes som gældende for andre områder. 
 68         Natürlich haben die Wohnungsnot und andere damit zusammenhängende Ursachen dazu geführt, dass von Flüchtlingen zurückgelassener Besitz inzwischen von anderen Personen benutzt wird.          Naturligvis har bolignøden og andre dermed sammenhængende årsager ført til, at de besiddelser, der er efterladt af flygtninge i mellemtiden bliver benyttet af andre personer. 
 69        Es empfiehlt sich daher, wenn die Flüchtlinge sich an die für ihren alten Wohnsitz zuständige Behörde (Bürgermeister, Amtsvorsteher usw.) sich weiterhin als Eigentümer der von ihnen in der betr. Gemeinde zurückgelassenen Sachen betrachten und das Eigentum hieran auch nicht aufgeben wollen, -- dass sie aber vorläufig noch an der Wiederinbesitznahme wegen ihres Aufenhalts in Dänemark gehindert sind.            Man må derfor anbefale, at flygtningene overfor de myndigheder, der har med deres gamle bopæl at gøre (borgmester, amtsforstander, osv) stadigvæk betragter sig som ejer af deres efterladte sager og ikke opgiver ejendomsretten over dem, -- men at de foreløbig på grund af deres ophold i Danmark er forhindret i at tage deres ejendom i besiddelse igen. 
 70        Wenn bei einer Rückkehr des Flüchtlings die gegenwärtigen Benutzer (um nicht zu sagen: Besitzer) seines Eigentums sich weigern, das Flüchtlingseigentum gutwillig wieder herauszugeben, so kann der Flüchtling mit Hilfe der zuständigen Behörden, notwendigenfalls im Wege eines gerichtlichen Verfahrens, sich wieder in den Besitz seines Eigentums setzen.         Når den nuværende bruger (for ikke at sige: ejer) af en hjemvendende flygtnings ejendom vægrer sig ved godvilligt at igen at overgive flygtningeejendommen, så kan flygtningen med de pågældende myndigheders hjælp, om nødvendigt ad rettens vej, igen sætte sig i besiddelse af sin ejendom. 
 71  Die hierfür in Frage kommenden Behörden sind durch die erwähnte Anordnung der Provinzialverwaltung der Provinz Mark Brandenburg über die Rechtslage orientiert worden.  De myndigheder, der herunder kommer på tale, er blevet orienteret om retstilstanden gennem den nævnte erklæring fra provincialforvaltningen for provinsen Mark Brandenburg. 
 72       Dies gilt jedoch nicht für Besitz, der sich östlich der Oder-Neisse-Linie befindet. Diese Gebiete sind von Deutschland abgetrennt und damit gilt in ihnen kein deutsches Recht mehr.        Dette gælder dog ikke for besiddelser, der befinder sig øst for Oder-Neisse linien. Disse områder er af udskilt fra Tyskland og dermed gælder ingen tysk ret mere. 
 73          Soweit die Erwägungen, die der Jurist an die in Nr. 26 der Deutschen Nachrichten abgedruckte Bekanntmachung zu knüpfen hat. Für Bestürzung und Besorgnis, wie sie Herrn Studienrat Assmus beim Lesen der erwähnten Notiz gekommen sind, ist kein Grund vorhanden. Im übrigen war der Artikel auch so abgefasst, dass er bei aufmerksamen und verständnisvollem Lesen nur so verstanden werden konnte, wie oben dargelegt. 
Karl Ludwig Gerloff. 
        Såvidt de bemærkninger, som juristen har at knytte til de i nr 26 af Deutsche Nachrichten aftrykte bekendtgørelser. Der er ingen grund til at blive så bestyrtet og bekymret, som hr studienrat Assmus blev det ved at læse den nævnte notits. For øvrigt var artiklen også affattet sådan, at den hos en opmærksom og forstandig læser kun kunne forstås som ovenfor fremlagt. 
Karl Ludwig Gerloff
 74  Ein Spottvogel
      Sehr geehrter Herr Spatz!
      Mit Vergnügen habe ich in Ihrer Zeitung vom 1. 7. von Ihrer grossen Schuld uns Flüchtlingen gegenüber gelesen (46-24#2) ... und möchte Ihnen zur Erbauung noch ein Gegenstück liefern. Eine Frau erzählte mir nämlich treuherzig: "Denken Sie ja nicht, dass uns die Dänen hier behalten möchten. Aber das ist schon alles vorher bestimmt gewesen. Hitler hat mit der dänischen Regierung früher einen Vertrag geschlossen, dass sie uns die bestimmte Zeit halten müssen, und er hat auch für uns bezahlt!" -- Ja, die Intelligenz!!!
En spottefugl 
Meget ærede hr Spatz!
       Med fornøjelse har jeg i Deres avis fra 1-7 læst om Deres store skyld overfor os flygtninge ... og vil gerne til Deres opbyggelse levere et modstykke. En kvinde fortalte mig nemlig troskyldigt: "Tror De ikke, at danskerne kan beholde os her. Men det er jo altsammen forud aftalt. Hitler har tidligere lavet en aftale med den danske regering, at den må beholde os til den bestemte tid, og han har også betalt for os!" -- Ja, hvilken intelligens!!
 75         Dann möchte ich Ihnen noch meine Bewunderung darüber aussprechen, dass Sie all die vielen und zum Teil d... Mitteilungen, die auf Sie niederprasseln, mit viel Humor ertragen. Angenommen so etwas Ähnliches wie: "Das Wort ist frei" hätten wir in den verflossenen Jahren in Deutschland besessen -- garnicht auszudenken dieses Vergnügen.          Så vil jeg også godt udtrykke min beundring overfor Dem, fordi De bærer alle de mange og til dels lortede meddelelser, som styrter ned over Dem, med så megen humor. Hvis vi antager at vi havde haft noget lignende som "Ordet er frit" i de forgangne år i Tyskland -- vi kunne slet ikke forestille os den fornøjelse det er. 
 76  Als Erster hätte ich dann z. B. schreiben dürfen: "Zu Gunsten des berühmten deutschen Geschmacks möchten die drei Paladine des Dritten Reiches aus der Öffentlichkeit verbannt werden, denn eine Verbrechervisage, die schwammige "Symphonie in Weiss" und der berühmte Anblick des "Seppl" wären eben meiner unmassgeblichen Meinung nach, zuviel für den andächtigen Beschauer, und da eben freie Meinungsäusserung wäre usw.  Som den første ville jeg f. eks. kunne skrive: "Til gunst for den berømte tyske smag skulle de tre hirdmænd i det tredie rige forbandes fra offentligheden, for et forbryderansigt, den svampede "Symfoni i hvidt" og det berømte prospekt af "Seppl" ville efter min uforbeholdne mening være for meget for den andægtige beskuer, og da der jo er fri meningsytring, osv. 
 77         Zweitens hätte ich den Vorschlag machen dürfen, zwei Gestalten wären zu lehrreichen Zwecken gut für das Kasperle Theater zu gebrauchen. Dagegen die "Symphonie in Weiss" hätte ich mir als Trefflichen Konditor in Weiss gewünscht, erstens der kulinarischen Genüsse wegen und dann, welch herrlichen Torten hätten wir zu sehen bekommen, ganz weiss mit viel Goldgelb garniert.        For det andet ville jeg kunne gøre det forslag, at to skikkelser ville være gode for Mester-Jakel-teatret at bruge af lærerige hensyn. Derimod ville jeg ønske mig "Symfoni i hvidt" som en fortræffelig konditor i hvidt, for det første for den kulinariske nydelses skyld, og dernæst, hvilke herlige kager ville vi ikke kunne se, man fik, ganske hvide garneret med meget guld. 
 78  Ach, wie nützlich und angenehm hätte er als Bäckermeister wirken können, und wenn ihm schon mal ein Teig verdorben wäre, wie unbedeutend im Vergleich zu dem bitteren Schicksalsteig, den er uns auch mitangerührt hat. Wie anders wenn -- "Das Wort ist frei" gewesen wäre.  Ak, hvor nyttig og behagelig ville han ikke kunne virke som bagermester, og hvis engang en dejg blev fordærvet, hvor ubetydelig er det ikke i sammenligning med den bitre skæbnesti, som han har rørt op til os. Hvor meget anderledes hvis "ordet er frit" havde eksisteret. 
 79         Habe die feste Absicht, im nächsten Brief auch an Ihnen Kritik zu üben, (warum soll ich mich ausschliessen), bin nur zu höflich es gleich im ersten Brief zu tun.          Jeg har den faste hensigt i det næste brev til Dem at kritisere Dem (hvorfor skulle jeg holde mig tilbage), men jeg er bare for høflig til at gøre det straks i det første brev. 
 80        In dem Sinne schliesse ich und verbleibe hochachtend
B. B. Flüchtlingslager Aarhus.
I denne mening slutter jeg og forbliver med højagtelse B. B., Flygtningelejren i Aarhus. 
Anmerkungen Noter:
 n3:  Victor Gollancz: Buchenwald i ny Belysning, Carit Andersens Forlag, 1945, side 8.
 n4   Sammesteds, side 10.
n9  Jeg gætter på, at der her mangler et årstal.
n10: Gollancz, side 18.
n10a: Gollancz, side 19.