Der Weissbuch

Kapitel 18.
Lagerbericht von den leitenden deutschen Flüchtlinge aus dem Lager Oksbøl geschrieben

Flygtninge i Danmark 1945-1949

Hvidbogen

Kapitel 18.
Lejrberetning skrevet af ledende tyske
flygtninge fra Oksbøllejren

1 .	Til belysning af det arbejdsområde, der tillagdes de tyske flygtninge selv, bringes her et resumé af en 233 sider stor tysk lejrberetning fra Oksbøl. Det delvise tyske selvstyre forekommer i en del af de følgende afsnit over-administreret. Dette skyldes sikkert den kendsgerning, at flygtningene efter mange års politisk retsløshed og manglende praktisk erfaring var særlig tilbøjelige til at tilrettelægge deres del af administrationen teoretisk og derved skabe et for kompliceret apparat.
2	Men alligevel må deres egen indsats vurderes som et betydningsfuldt bidrag til løsning af lejrenes indre problemer, og fra dansk side havde man i almindelighed intet imod denne overadministration, der betod beskæftigelse for mange flygtninge.
3	Man har valgt Oksbøllejren som eksempel, fordi den har bestået hele tiden fra 1945 til de sidste flygtninges hjemsendelse i 1949, skønt den kun kan vise udviklingens hovedlinier i de større lejre, hvori flygtningene efterhånden samledes.
4	Af Oksbøllejrens ca. 35.000 tyske flygtninge pr. 1. august 1946 var 12.200 børn frå 0 - 14 år = ca. 35% 17.300 kvinder over 14 år = ca. 50% 5.500 mænd over 14 år = ca. 15%
5	Lejrens danske administration. Lejrens danske administration med lejrchefen og hans stedfortræder i spidsen bestod af nedennævnte afdelinger og beskæftigede ca. 30 danske personer:
6	1) Driftskontoret (depot, kartotek, gartneri og værksteder m.v.) 2) Regnskabskontoret (indkøb, varefordeling, bogholderi). 3) Kirkekontoret (registrering af dødsfald og fødsler etc.). 4) Censuren (for ind- og udgående flygtningepost). 5) Lazaretafdelingen (forsyninger til sygehusene). 6) Kørselsafdelingen (administration af lejrens vognpark, transport af fødevarer, brændsel etc.). 7) Kontoret for bilværkstederne (reparation og ombygning af biler). (230)
7	8) Kontoret for andre tekniske værksteder (vand- og strømproduktion, badeanstalten, vaskeriet, kanalisation og kloaker). 9) Bygningskontoret. 10) Telefoncentralen (oprettelse og vedligeholdelse af telefonnettet i lejren, betjening af centralen). Endvidere fandtes følgende 3 selvstændige danske afdelinger i lejren: 1) Bevogtningstjenesten (ca. 400 mand). 2) Politiafdelingen (ca. 30 betjente). 3) CBU-afdelingen (ca. 40 mand, navnlig brandtjeneste).
8	Lejrens tyske administration. Lejrens tyske administration bestod før kapitulationen og i den første forvirrede tid derefter af udkommanderede medlemmer af den tyske værnemagt og NSDAP; senere afløstes disse indsatte ledende personer af valgte tillidsmænd blandt flygtningene.
9	Den 1. juli 1945 udstedte den danske lejrchef i samråd med den tyske borgmester midlertidige retningslinier for opholdet i lejren. En delvis tysk selvforvaltning var nu under udvikling. Medlemmerne af lejrens »byråd« var dog i begyndelsen alle foreslået af den danske lejrchef. Den 18. august 1945 vedtoges nedenstående »Retningslinier for den administrative opbygning af lejren efter demokratiske principper«:
10	§ 1. Flygtningelejren administreres efter demokratiske principper, for så vidt det er muligt i en under dansk ledelse stående tysk flygtningelejr. Den danske lejrchefs anordninger skal følges af alle organer inden for den tyske administration.
11	§ 2. For at skabe en repræsentation, der skal varetage flygtningenes interesser over for administrationen, oprettes et tysk byråd. Byrådet vælges blokvis af flygtningene, således at hver blok får mindst een repræsentant. Har en blok flere end 1.500 indbyggere, vælges 2 repræsentanter. Byrådet er lov- og rådgivende kontrolorgan for den tyske administration. Beslutninger tages efter almindeligt flertalsprincip i alle vigtige administrative spørgsmål, som byrådet selv mener at måtte tage stilling til. Rådet nedsætter efter behov arbejds- og undersøgelsesudvalg. Alle byrådsmedlemmer er berettiget til når som helst at informere sig om administrationens gang. Umiddelbare indgreb i administrationen er ikke tilladt. Byrådsmedlemmerne er som alle andre flygtninge underkastet den almindelige lejrordnings bestemmelser.
12	§ 3. Foruden byrådet dannes en magistrat, som består af borgmesteren som formand og distriktsformændene. Den stedfortrædende borgmester deltager i magistratens møder. Byrådets kaldelse af magistratsmedlemmer (distriktsborgmestrene) må godkendes af den danske lejrehef. Magistraten er et kollegialt organ og beslutter ligeledes efter flertalsprincippet. Magistraten har til opgave at gennemføre flygtningelejrens indre løbende forretninger. I anliggender af mindre betydning kan borgmesteren selv træffe afgørelser. Ved stridigheder af særlig vigtighed mellem byrådet og magistraten træffer den danske lejrchef afgørelsen. Ingen kan samtidig være medlem af byrådet eller magistraten og være beskæftiget på ledende poster inden for selve administrationen. (231)
13	§ 4. Borgmesteren foreslår med magistratens samtykke 3 egnede personer til hver ledende stilling inden for den tyske administration og præsenterer dem for byrådet, der træffer det endelige valg. Alle ledende stillinger besættes på prøve i 2 måneder. Forløber prøvetiden tilfredsstillende, foretages ikke nogen særlig udnævnelse. Borgmesteren kan anbefale en af kandidaterne med særlig begrundelse. Byrådet kan i særlige tilfælde forkaste alle tre forslag og opfordre borgmesteren til at fremkomme med nye. Forkastelsen må begrundes udførligt. Borgmesteren og byrådet kan i tvivlstilfælde bede den danske lejrchef om at træffe den endelige afgørelse. Følgende ledende administrative stillinger besættes ved valg, som enten foretages af flygtningene eller byrådet:
14	a) borgmesteren vælges af byrådet og godkendes af den danske lejrchef, b) den stedfortrædende borgmester vælges af byrådet, c) lederen af det tyske politi vælges af byrådet og godkendes af den danske lejrchef, d) barakformændene vælges af flygtningene ved direkte valg.
15	§ 5. Foruden de valgte medlemmer af byrådet kalder magistraten med byrådets samtykke efter lægerådets forslag en læge som medlem af byrådet. Denne skal godkendes af den danske lejrchef. Alle ledende stillinger i flygtningelejren må kun besættes med sådanne flygtninge, som er blevet godkendt af afnazificeringsudvalget.
16	Foranstående trådte som nævnt i kraft fra 18. august 1945, og retningslinierne havde med enkelte ændringer gyldighed indtil lejrens opløsning. Det tyske byråd nedsatte følgende tilsynsførende udvalg, som regel bestående af 5 byrådsmedlemmer: (n16)
17	1) Ernæringsudvalg. 2) økonomi- og beklædningsudvalg. 3) Boligudvalg. 4) Brændsels- og transportudvalg. 5) Kulturudvalg. 6) Det sociale udvalg. 7) Valg- og forfatningsudvalg. 8) Boligforligsudvalg. 9) Arbejdsforligsudvalg. 10) Kontroludvalg. 11) Udvalget for cykelfordeling. 12) Registrerings og repatrieringsudvalg
18	Hele administrationen decentraliseredes mest muligt. Arbejdsanvisningskontorerne oprettede afdelingskontorer i alle distrikter, kold- og varmforplejningscentralen blev henlagt til distrikterne og politiet oprettede vagtstucr i samtlige distrikter, hvor mindre stridigheder forsøgtes bilagt uden henvendelse til den centrale tyske politimyndighed i lejren. Systuerne og skrædderværkstederne ordnedes blok- eller distriktsvis, og brandtjenesten decentraliseredes ligeledes. Ved denne fremgangsmåde opnåede tilsynet større effektivitet, og efterhånden opstod ordnede forhold på alle områder.
19	Der var dog stadig givet enhver flygtning mulighed for i alle tilfælde, hvor de lokale instansers afgørelser ikke ansås for tilfredsstillende, at henvende sig til de mere overordnede tyske myndigheder, til borgmesteren og over ham til den danske lejrchef. Planen for den tyske administration blev i øvrigt udarbejdet under hensyn til hjemlandets forhold, og den blev derved en god forskole for det ansatte personale med henblik på kommende opgaver i Tyskland. (232)
20	Foruden de allerede nævnte udvalg, som alle havde administrative kontorer under sig, oprettedes yderligere følgende kontorer under byrådet: 1) Borgmesterkontoret. 2) Kontoret for den offentlige anklager. 3) Lejrdomstolens kontor. 4) Politikontoret. 5) Kontoret for kontrol og revision af bogholderiet i samtlige offentlige tyske virksomheder i lejren, fordelingskontrol med alle fødevarer, beklædning, brændsel etc. samt kontrol med de afleverede tyske penge (kontantbeløb og bank- og sparekassebøger) etc.
21	6) Kontoret for ungdomsanliggender. 7) » » skolevæsenet. 8) » » sundhedsstyrelsen. 9) » » krigsinvalider. 10) » » eftersøgningstjenesten. 11) Materialekontoret for offentlige virksomheder. 12) Postkontoret. 13) Folkeregistret. (233)
22	Kontrol- og revisionskontoret bidrog til en betydningsfuld tryghedsfølelse blandt flygtningene, idet det stod som garant for, at det i offentlige institutioner ansatte personale ikke kunne misbruge sine stillinger til personlige fordele.
23	Det under repatrieringsudvalget nedsatte kontor førte i årene 1946/47 en omfangsrig korrespondance med tyske regeringskontorer, tyske myndigheder og politiske partier for at fremme hjemsendelsen af flygtningene. Det drejede sig især om kvinder og børn, som ønskede at komme hjem til deres forsørgere, der i mellemtiden var vendt tilbage fra krigsfangenskabet.
24	I juni 1947 samledes således 800-1000 kvinder uden for det tyske borgmesterkontor for at kræve øjeblikkelig hjemsendelse. Ved denne demonstration vedtoges nedenstående resolution, der af den tyske borgmester blev tilstillet den danske lejrledelse:
25 "Wir fordern:	»Som repræsentanter for ca. 1000 til hjemsendelse til den britiske zone registrerede kvinder, der den 9. juni 1947 gennemførte en protestdemonstration foran lejrens tyske borgmesterkontor, fremsender vi hermed en af demonstrationsdeltagerne vedtagen resolution, i hvilken vi protesterer mod de nævnte kvinders vedblivende tilbageholdelse i Danmark og beder om at resolutionen må blive videresendt til rette vedkommende. Vi kræver:
26 1. Auf schnellstem Wege zu unseren Männern, Kindern und Eltern nach Deutschland zurückgeführt zu werden. Unsere Familienverhältnisse sind durch den Krieg und die jetzigen Verhältnisse stark zerrüttet. Wir glauben, ein Recht auf sofortige Abhilfe dieses Zustandes zu haben, denn diese Verhältnisse widersprechen allen moralischen und menschlichen Anschauungen. Auch kann die Arbeitskraft des Mannes nicht auf der Höhe gehalten werden, wenn die richtige Einteilung und Ausnutzung der so knappen Lebensmittel nicht gewährleistet wird.	1) at blive hjemsendt til vore mænd, børn og forældre hurtigst muligt. Vore familieforhold er på grund af krigen og de nuværende tilstande i opløsning. Vi mener at have krav på en øjeblikkelig afhjælpning af denne tilstand, som efter vor mening er i modstrid med alle moralske og menneskelige principper. Vore mænds arbejdskraft kan ikke udnyttes fuldt ud og vedligeholdes, så længe vi bliver afskåret fra at sørge for den mest rationelle udnyttelse af de i forvejen knappe tildelinger af fødevarer i Tyskland.
27 2. Gleichzeitig mit den Angehörigen der Wehrmacht, die in Dänemark waren, da wir alle in gleichem Sinne Angehörige der Wehrmacht sind, mit dem Unterschied, dass die Obengenannten ihre Männer hier im Lager hatten und jetzt mit ihnen zusammen nach Deutschland reisen dürfen, während die Frauen, deren Männer auf einem anderen Kriegsschauplatz eingesetzt waren, seit Beginn des Krieges unter dieser Trennung zu leiden hatten.	2) at blive hjemsendt sammen med »Wehrmachtsangehörige« og »Wehrmachtsgefolge« fra Danmark, idet vi alle må betragtes som sådanne, kun med den forskel, at de førstnævnte havde deres mænd i danske lejre og nu sammen med dem har fået lov til at rejse tilbage til Tyskland, medens vi har haft vore mænd på andre krigsskuepladser.
28 3. Aufklärung über die Abtransporte von Einzelpersonen auf Abruf von ,,Statens Civile Luftvaern" auch in die Notstandsgebiete Bremen und Hamburg, die sonst für jeden Zuzug gesperrt sind. Wohin sollen die Frauen, die im Besitz von Zuzugsgenehmigung und Visum für Bremen sind und sich (45) nicht umregistrieren lassen können, da es an anderen Anschriften mangelt?	3) at få oplysning om de ved Statens civile Luftværns foranstaltning hjemsendte enkeltpersoner til nødområderne Bremen og Hamburg, som ellers er spærret for enhver tilflytning. Vi spørger, hvilket rejsemål de kvinder skal vælge, som er i besiddelse af tilflytningstilladelser og visa til Bremen og som følge heraf ikke kan lade sig registrere til andre byer, idet de ikke har pårørende andre steder end i Bremen.
29 4. Die Rückführung von Angehörigen entlassener Kriegsgefangener oder Kriegsversehrter.	4) at pårørende til hjemvendte krigsfanger og krigsinvalider bliver hjemsendt omgående.
30 Es spricht jeder Menschlichkeit Hohn, wenn man bedenkt, dass Frauen und Kinder seit fast 2½ Jahren hinter Stacheldraht auf den Tag ihrer Befreiung warten. Wir müssen unbedingt ablehnen, dafür bestraft zu werden, dass wir, zur Flucht gezwungen, gegen unseren Willen nach Dänemark gebracht worden sind. Einen Schlag gegen alle Grundsätze der Menschlichkeit müssen wir die Tatsache bezeichnen, dass diejenigen von uns, deren Männer in Deutschland bereits in Arbeit stehen und Unterbringungsmöglichkeiten haben, in einem fremden Land festgehalten werden, ohne eine Mitteilung von irgend einer Stelle über den etwaigen Zeitpunkt der Heimsendung zu erhalten.	Det er en hån mod alle humane grundprincipper, at kvinder og børn i næsten 2½ år har måttet vente bag pigtråd på deres hjemsendelse. Vi nægter kategorisk at kende os strafskyldige, idet vi er blevet tvunget på flugt og mod vor vilje blevet bragt til Danmark. Vi føler det som et slag i ansigtet pa al menneskelighed, at vi, hvis mænd allerede står i arbejde i Tyskland og har indkvarteringsmuligheder for os, holdes fast i et fremmed land uden at få nogen som helst meddelelse om det omtrentlige tidspunkt for vor hjemsendelse.

31 Jedem Bestraften wird die Zeit der Strafe bekanntgegeben, wogegen wir in voller Unkenntnis gelassen werden. Aus sittlichen und moralischen Gründen ist es unbedingt an der Zeit, die Ehepartner zusammenzuführen. Auch ist es erforderlich, dass Mütter zu ihren hilfsbedürftigen oder verwundeten Familienangehörigen nach Deutschland kommen müssen.	Enhver dømt får meddelt varigheden af sin straf, medens vi holdes hen i uvished. Af moralske grunde er det pa højeste tid at føre ægtefællerne sammen igen, ligesom det må anses for absolut påkrævet, at mødrene hjemsendes til deres børn og sårede pårørende, der trænger til deres hjælp.
32 Die Ziellosigkeit und die Ungewissheit bedeuten für uns eine grosse seelische Belastung. Unsere Lage ist unerträglich, und wir verlangen daher in Kürze einen bindenden Bescheid darüber, wie lange der augenblickliche Zustand noch andauern soll. Mit einer solchen Mitteilung würden wir dann wieder ein Ziel vor Augen haben, und wir würden dann auch wieder neue Hoffnung schöpfen können.	Denne uvished betyder en stor sjælelig belastning for os. Vor situation er utålelig, og vi kræver, at man inden for den kortest mulige frist giver os et bindende svar på, hvor længe vor øjeblikkelige tilstand skal vedvare. En sådan meddelelse ville give os et nyt mål og sætte os i stand til at fatte nyt håb«.
33	Som svar herpå kunne chefen for flygtningeadministrationen den 4. juli 1947 tilstille den tyske borgmester i Oksbøl en meddelelse om, at repatrieringsforhandlin- (234) gerne havde ført til nye resultater, og at man havde forståelse for de i resolutionen anførte argumenter, samt at der fra dansk side ville blive gjort alt for at fremskynde hjemsendelserne mest muligt.

Anmerkungen	Noter
n16	Udvalgenes antal og arbejdsopgaver varierede fra lejr til lejr, men var talrigest mod slutningen og i en stor lejr som Oksbøl.