1 . |
Til belysning af det arbejdsområde, der tillagdes de tyske flygtninge
selv, bringes her et resumé af en 233 sider stor tysk lejrberetning
fra Oksbøl.
Det delvise tyske selvstyre forekommer i en del af de følgende
afsnit over-administreret. Dette skyldes sikkert den kendsgerning, at flygtningene
efter mange års politisk retsløshed og manglende praktisk
erfaring var særlig tilbøjelige til at tilrettelægge
deres del af administrationen teoretisk og derved skabe et for kompliceret
apparat. |
2 |
Men alligevel må deres egen indsats vurderes som et betydningsfuldt
bidrag til løsning af lejrenes indre problemer, og fra dansk side
havde man i almindelighed intet imod denne overadministration, der betod
beskæftigelse for mange flygtninge. |
3 |
Man har valgt Oksbøllejren som eksempel, fordi den har bestået
hele tiden fra 1945 til de sidste flygtninges hjemsendelse i 1949, skønt
den kun kan vise udviklingens hovedlinier i de større lejre, hvori
flygtningene efterhånden samledes. |
4 |
Af Oksbøllejrens ca. 35.000 tyske flygtninge pr. 1. august 1946
var
12.200 børn frå 0 - 14 år = ca. 35%
17.300 kvinder over 14 år = ca. 50%
5.500 mænd over 14 år = ca. 15% |
5 |
Lejrens danske administration.
Lejrens danske administration med lejrchefen og hans stedfortræder
i spidsen bestod af nedennævnte afdelinger og beskæftigede
ca. 30 danske personer: |
6 |
1) Driftskontoret (depot, kartotek, gartneri og værksteder m.v.)
2) Regnskabskontoret (indkøb, varefordeling, bogholderi).
3) Kirkekontoret (registrering af dødsfald og fødsler
etc.).
4) Censuren (for ind- og udgående flygtningepost).
5) Lazaretafdelingen (forsyninger til sygehusene).
6) Kørselsafdelingen (administration af lejrens vognpark, transport
af fødevarer, brændsel etc.).
7) Kontoret for bilværkstederne (reparation og ombygning af biler).
(230) |
7 |
8) Kontoret for andre tekniske værksteder (vand- og strømproduktion,
badeanstalten, vaskeriet, kanalisation og kloaker).
9) Bygningskontoret.
10) Telefoncentralen (oprettelse og vedligeholdelse af telefonnettet
i lejren, betjening af centralen).
Endvidere fandtes følgende 3 selvstændige danske afdelinger
i lejren:
1) Bevogtningstjenesten (ca. 400 mand).
2) Politiafdelingen (ca. 30 betjente).
3) CBU-afdelingen (ca. 40 mand, navnlig brandtjeneste). |
8 |
Lejrens tyske administration.
Lejrens tyske administration bestod før kapitulationen og i den
første forvirrede tid derefter af udkommanderede medlemmer af den
tyske værnemagt og NSDAP; senere afløstes disse indsatte ledende
personer af valgte tillidsmænd blandt flygtningene. |
9 |
Den 1. juli 1945 udstedte den danske lejrchef i samråd med den
tyske borgmester midlertidige retningslinier for opholdet i lejren. En
delvis tysk selvforvaltning var nu under udvikling. Medlemmerne af lejrens
»byråd« var dog i begyndelsen alle foreslået af
den danske lejrchef.
Den 18. august 1945 vedtoges nedenstående »Retningslinier
for den administrative opbygning af lejren efter demokratiske principper«: |
10 |
§ 1. Flygtningelejren administreres efter demokratiske principper,
for så vidt det er muligt i en under dansk ledelse stående
tysk flygtningelejr. Den danske lejrchefs anordninger skal følges
af alle organer inden for den tyske administration. |
11 |
§ 2. For at skabe en repræsentation, der skal varetage flygtningenes
interesser over for administrationen, oprettes et tysk byråd. Byrådet
vælges blokvis af flygtningene, således at hver blok får
mindst een repræsentant. Har en blok flere end 1.500 indbyggere,
vælges 2 repræsentanter. Byrådet er lov- og rådgivende
kontrolorgan for den tyske administration. Beslutninger tages efter almindeligt
flertalsprincip i alle vigtige administrative spørgsmål, som
byrådet selv mener at måtte tage stilling til. Rådet
nedsætter efter behov arbejds- og undersøgelsesudvalg. Alle
byrådsmedlemmer er berettiget til når som helst at informere
sig om administrationens gang. Umiddelbare indgreb i administrationen er
ikke tilladt. Byrådsmedlemmerne er som alle andre flygtninge underkastet
den almindelige lejrordnings bestemmelser. |
12 |
§ 3. Foruden byrådet dannes en magistrat, som består
af borgmesteren som formand og distriktsformændene. Den stedfortrædende
borgmester deltager i magistratens møder. Byrådets kaldelse
af magistratsmedlemmer (distriktsborgmestrene) må godkendes af den
danske lejrehef. Magistraten er et kollegialt organ og beslutter ligeledes
efter flertalsprincippet. Magistraten har til opgave at gennemføre
flygtningelejrens indre løbende forretninger. I anliggender af mindre
betydning kan borgmesteren selv træffe afgørelser. Ved stridigheder
af særlig vigtighed mellem byrådet og magistraten træffer
den danske lejrchef afgørelsen. Ingen kan samtidig være medlem
af byrådet eller magistraten og være beskæftiget på
ledende poster inden for selve administrationen. (231) |
13 |
§ 4. Borgmesteren foreslår med magistratens samtykke 3 egnede
personer til hver ledende stilling inden for den tyske administration og
præsenterer dem for byrådet, der træffer det endelige
valg. Alle ledende stillinger besættes på prøve i 2
måneder. Forløber prøvetiden tilfredsstillende, foretages
ikke nogen særlig udnævnelse. Borgmesteren kan anbefale en
af kandidaterne med særlig begrundelse. Byrådet kan i særlige
tilfælde forkaste alle tre forslag og opfordre borgmesteren til at
fremkomme med nye. Forkastelsen må begrundes udførligt. Borgmesteren
og byrådet kan i tvivlstilfælde bede den danske lejrchef om
at træffe den endelige afgørelse. Følgende ledende
administrative stillinger besættes ved valg, som enten foretages
af flygtningene eller byrådet: |
14 |
a) borgmesteren vælges af byrådet og godkendes af den danske
lejrchef,
b) den stedfortrædende borgmester vælges af byrådet,
c) lederen af det tyske politi vælges af byrådet og godkendes
af den danske lejrchef,
d) barakformændene vælges af flygtningene ved direkte valg. |
15 |
§ 5. Foruden de valgte medlemmer af byrådet kalder magistraten
med byrådets samtykke efter lægerådets forslag en læge
som medlem af byrådet. Denne skal godkendes af den danske lejrchef.
Alle ledende stillinger i flygtningelejren må kun besættes
med sådanne flygtninge, som er blevet godkendt af afnazificeringsudvalget. |
16 |
Foranstående trådte som nævnt i kraft fra 18. august
1945, og retningslinierne havde med enkelte ændringer gyldighed indtil
lejrens opløsning.
Det tyske byråd nedsatte følgende tilsynsførende
udvalg, som regel bestående af 5 byrådsmedlemmer: (n16) |
17 |
1) Ernæringsudvalg.
2) økonomi- og beklædningsudvalg.
3) Boligudvalg.
4) Brændsels- og transportudvalg.
5) Kulturudvalg.
6) Det sociale udvalg.
7) Valg- og forfatningsudvalg.
8) Boligforligsudvalg.
9) Arbejdsforligsudvalg.
10) Kontroludvalg.
11) Udvalget for cykelfordeling.
12) Registrerings og repatrieringsudvalg |
18 |
Hele administrationen decentraliseredes mest muligt. Arbejdsanvisningskontorerne
oprettede afdelingskontorer i alle distrikter, kold- og varmforplejningscentralen
blev henlagt til distrikterne og politiet oprettede vagtstucr i samtlige
distrikter, hvor mindre stridigheder forsøgtes bilagt uden henvendelse
til den centrale tyske politimyndighed i lejren. Systuerne og skrædderværkstederne
ordnedes blok- eller distriktsvis, og brandtjenesten decentraliseredes
ligeledes. Ved denne fremgangsmåde opnåede tilsynet større
effektivitet, og efterhånden opstod ordnede forhold på alle
områder. |
19 |
Der var dog stadig givet enhver flygtning mulighed for i alle tilfælde,
hvor de lokale instansers afgørelser ikke ansås for tilfredsstillende,
at henvende sig til de mere overordnede tyske myndigheder, til borgmesteren
og over ham til den danske lejrchef.
Planen for den tyske administration blev i øvrigt udarbejdet
under hensyn til hjemlandets forhold, og den blev derved en god forskole
for det ansatte personale med henblik på kommende opgaver i Tyskland.
(232) |
20 |
Foruden de allerede nævnte udvalg, som alle havde administrative
kontorer under sig, oprettedes yderligere følgende kontorer under
byrådet:
1) Borgmesterkontoret.
2) Kontoret for den offentlige anklager.
3) Lejrdomstolens kontor.
4) Politikontoret.
5) Kontoret for kontrol og revision af bogholderiet i samtlige offentlige
tyske virksomheder i lejren, fordelingskontrol med alle fødevarer,
beklædning, brændsel etc. samt kontrol med de afleverede tyske
penge (kontantbeløb og bank- og sparekassebøger) etc. |
21 |
6) Kontoret for ungdomsanliggender.
7) » » skolevæsenet.
8) » » sundhedsstyrelsen.
9) » » krigsinvalider.
10) » » eftersøgningstjenesten.
11) Materialekontoret for offentlige virksomheder.
12) Postkontoret.
13) Folkeregistret.
(233) |
22 |
Kontrol- og revisionskontoret bidrog til en betydningsfuld tryghedsfølelse
blandt flygtningene, idet det stod som garant for, at det i offentlige
institutioner ansatte personale ikke kunne misbruge sine stillinger til
personlige fordele. |
23 |
Det under repatrieringsudvalget nedsatte kontor førte i årene
1946/47 en omfangsrig korrespondance med tyske regeringskontorer, tyske
myndigheder og politiske partier for at fremme hjemsendelsen af flygtningene.
Det drejede sig især om kvinder og børn, som ønskede
at komme hjem til deres forsørgere, der i mellemtiden var vendt
tilbage fra krigsfangenskabet. |
24 |
I juni 1947 samledes således 800-1000 kvinder uden for det tyske
borgmesterkontor for at kræve øjeblikkelig hjemsendelse. Ved
denne demonstration vedtoges nedenstående resolution, der af den
tyske borgmester blev tilstillet den danske lejrledelse: |
25 "Wir fordern: |
»Som repræsentanter for ca. 1000 til hjemsendelse til den
britiske zone registrerede kvinder, der den 9. juni 1947 gennemførte
en protestdemonstration foran lejrens tyske borgmesterkontor, fremsender
vi hermed en af demonstrationsdeltagerne vedtagen resolution, i hvilken
vi protesterer mod de nævnte kvinders vedblivende tilbageholdelse
i Danmark og beder om at resolutionen må blive videresendt til rette
vedkommende.
Vi kræver: |
26 1. Auf schnellstem Wege zu unseren Männern,
Kindern und Eltern nach Deutschland zurückgeführt zu werden.
Unsere Familienverhältnisse sind durch den Krieg und die jetzigen
Verhältnisse stark zerrüttet. Wir glauben, ein Recht auf
sofortige Abhilfe dieses Zustandes zu haben, denn diese Verhältnisse
widersprechen allen moralischen und menschlichen Anschauungen. Auch
kann die Arbeitskraft des Mannes nicht auf der Höhe gehalten werden,
wenn die richtige Einteilung und Ausnutzung der so knappen Lebensmittel
nicht gewährleistet wird. |
1) at blive hjemsendt til vore mænd, børn og forældre
hurtigst muligt. Vore familieforhold er på grund af krigen og de
nuværende tilstande i opløsning. Vi mener at have krav på
en øjeblikkelig afhjælpning af denne tilstand, som efter vor
mening er i modstrid med alle moralske og menneskelige principper. Vore
mænds arbejdskraft kan ikke udnyttes fuldt ud og vedligeholdes, så
længe vi bliver afskåret fra at sørge for den mest rationelle
udnyttelse af de i forvejen knappe tildelinger af fødevarer i Tyskland. |
27 2. Gleichzeitig mit den Angehörigen
der Wehrmacht, die in Dänemark waren, da wir alle in gleichem Sinne
Angehörige der Wehrmacht sind, mit dem Unterschied, dass die Obengenannten
ihre Männer hier im Lager hatten und jetzt mit ihnen zusammen nach
Deutschland reisen dürfen, während die Frauen, deren Männer
auf einem anderen Kriegsschauplatz eingesetzt waren, seit Beginn des Krieges
unter dieser Trennung zu leiden hatten. |
2) at blive hjemsendt sammen med »Wehrmachtsangehörige«
og »Wehrmachtsgefolge« fra Danmark, idet vi alle må betragtes
som sådanne, kun med den forskel, at de førstnævnte
havde deres mænd i danske lejre og nu sammen med dem har fået
lov til at rejse tilbage til Tyskland, medens vi har haft vore mænd
på andre krigsskuepladser. |
28 3. Aufklärung über die Abtransporte
von Einzelpersonen auf Abruf von ,,Statens Civile Luftvaern" auch in die
Notstandsgebiete Bremen und Hamburg, die sonst für jeden Zuzug gesperrt
sind. Wohin sollen die Frauen, die im Besitz von Zuzugsgenehmigung und
Visum für Bremen sind und sich (45) nicht umregistrieren lassen können,
da es an anderen Anschriften mangelt? |
3) at få oplysning om de ved Statens civile Luftværns foranstaltning
hjemsendte enkeltpersoner til nødområderne Bremen og Hamburg,
som ellers er spærret for enhver tilflytning. Vi spørger,
hvilket rejsemål de kvinder skal vælge, som er i besiddelse
af tilflytningstilladelser og visa til Bremen og som følge heraf
ikke kan lade sig registrere til andre byer, idet de ikke har pårørende
andre steder end i Bremen. |
29 4. Die Rückführung von Angehörigen
entlassener Kriegsgefangener oder Kriegsversehrter. |
4) at pårørende til hjemvendte krigsfanger og krigsinvalider
bliver hjemsendt omgående. |
30 Es spricht jeder Menschlichkeit Hohn, wenn
man bedenkt, dass Frauen und Kinder seit fast 2½ Jahren hinter Stacheldraht
auf den Tag ihrer Befreiung warten. Wir müssen unbedingt ablehnen,
dafür bestraft zu werden, dass wir, zur Flucht gezwungen, gegen unseren
Willen nach Dänemark gebracht worden sind.
Einen Schlag gegen alle Grundsätze der Menschlichkeit müssen
wir die Tatsache bezeichnen, dass diejenigen von uns, deren Männer
in Deutschland bereits in Arbeit stehen und Unterbringungsmöglichkeiten
haben, in einem fremden Land festgehalten werden, ohne eine Mitteilung
von irgend einer Stelle über den etwaigen Zeitpunkt der Heimsendung
zu erhalten. |
Det er en hån mod alle humane grundprincipper, at kvinder og
børn i næsten 2½ år har måttet vente bag
pigtråd på deres hjemsendelse. Vi nægter kategorisk at
kende os strafskyldige, idet vi er blevet tvunget på flugt og mod
vor vilje blevet bragt til Danmark. Vi føler det som et slag i ansigtet
pa al menneskelighed, at vi, hvis mænd allerede står i arbejde
i Tyskland og har indkvarteringsmuligheder for os, holdes fast i et fremmed
land uden at få nogen som helst meddelelse om det omtrentlige tidspunkt
for vor hjemsendelse. |