| 1 |
Bevogtningen blev til forskellige tider gennemført af modstandsbevægelsen,
af CBU- og CB-mandskab, af vagtværnet i København, samt af
hæren og politiet. |
| 2 |
Der forelå mulighed for at flygtningelejrene ved kapitulationen
skjulte våbendepoter, stjålne værdigenstande samt personer
som man ønskede at sikre sig f.eks. gestapofolk, landsforrædere
og andre farlige personer. Frihedsrådets kommandoudvalg havde imidlertid
ikke tænkt sig, at modstandsbevægelsens styrker skulle etablere
og oprethølde en bevogtning af de mange flygtningelejre, idet det
var frihedsbevægelsens hensigt at hjemsende modstandsstyrkerne, så
snart de umiddelhare opgaver var løst. |
| 3 |
Når man alligevel gav ordre til regionscheferne om at etablere
og opretholde en foreløbig bevogtning, beroede det på drøftelser
i regeringen. Modstandsbevægelsen bøjede sig for den faktiske
situation, at man på dette tidspunkt ikke havde andre bevogtningsstyrker
i tilstrækkeligt tal til rådighed. |
| 4 |
Ved forhandling med repræsentanter for modstandsbevægelsen,
generalkommandoen, rigspolitiet, Statens civile Luftværn og Dansk
Røde Kors opnåedes enighed om, at modstandsbevægelsen
skulle gennemføre bevogtningen af de tyske flygtningelejre, indtil
denne kunne overtages af hæren og politiet. |
| 5 |
Arbejds- og socialministeriets cirkulæreskrivelse af 24. maj
1945 bestemte herefter følgende: »Modstandsbevægelsen
overtager bevogtningen af samtlige forlægmnger og lejre m. v., således
at der i det omfang forsvarlig bevogtning ikke kan gennemføres ved
hjælp af modstandsbevægelsens egne bevæbnede styrker
af den pågældende luftværnschef stilles CB-mandskab til
rådighed for den pågældende byleder (region).« |
| 6 |
Flygtningelejrenes ind- og udgange blev spærret, og der udstedtes
forbud mod at flygtningene færdedes uden for lejrene. Da antallet
af lejre var meget stort, og flygtningene mange steder ikke var indkvarteret
i lejre, men f. eks. i beboelseshuse i bykvarterer, hvor afspærringsforanstaltninger
ikke var mulige, fik bevogtningen ikke straks en effektiv karakter. |
| 7 |
Modstandsbevægelsen indsatte en styrke på henved 16.000
mand, og opgaven var af rent bevogtningsmæssig karakter, bortset
fra enkelte razziaer i lejrene for at finde SS- og gestapofolk. Disse undersøgelser
overgik senere til den særlige politiafdeling, der registrerede flygtningene. |
| 8 |
Bevogtningsstyrkerne var bevæbnet med de våben, modstandsbevægelsen
rådede over, og instruks for bevogtningspersonellet blev udfærdiget
af de lokale chefer for modstandsbevægelsen. |
| 9 |
Ved hver flygtningelejr var to af hinanden uafhængige chefer,
nemlig en for den (130)
danske administration af lejren, under hvem alt inden for lejren sorterede,
og en for bevogtningsstyrkerne, som havde ansvaret for, at flygtningene
blev holdt inden for det særlige lejrområde, og at ingen uvedkommende
fik lejlighed til at komme inden for lejrens grænser. |
| 10 |
Mange medlemmer af modstandsbevægelsens bevogtningsstyrker havde
imidlertid egen virksomhed eller andet arbejde, som skulle passes, og ønskede
derfor at blive hjemsendt. Der blev gang på gang stillet krav om
afløsning, og på et møde i arbejds- og socialministeriet
den 3. juli 1945 erklærede man, at den sidste frist for tilbagetrækning
af styrkerne måtte være den 1. august 1945. |
| 11 |
De CBU-kolonner, som under den tyske besættelse havde haft tilslutning
til modstandsbevægelsen og derfor var indøvet i våbenbrug,
blev straks den 5. maj 1945 beordret til vagttjeneste ved en del indkvarteringssteder
for tyske flygtninge. Da også de øvrige kolonner skulle udføre
samme tjeneste, blev det nødvendigt at udruste dem med håndvåben
og at opøve dem i brugen deraf. |
| 12 |
I året 1945 bevogtede CBU-kolonnerne 18 forskellige flygtningelejre,
og der blev hertil afgivet i alt 25 befalingsmænd og ca. 275 undergruppeførere
og menige. I 1946 var sammenlægningen af flygtningelejrene begyndt,
og afgivelserne kunne derfor reduceres til 10 befalingsmænd og ca.
130 undergruppeførere og menige ved 10 flygtningelejre. Den 27.
juni 1947 kunne man inddrage den sidste bevogtningsstyrke. |
| 13 |
Af spredte indberetninger fra omkring 5. maj 1945 fremgår, at
flygtningelejrene nogle steder ikke var bevogtet, medens modstandsbevægelsen
andre steder af egen drift havde etableret en bevogtning. Statens civile
luftværn udstedte derfor den 8. maj 1945 over luftværnets meldenet
følgende om bevogtningen: »Der må drages omsorg for,
at flygtningene holdes interneret i lejrene, og der må ved hjælp
af CB-mandskab eller på anden måde sættes vagt ved lejrene
indtil videre, om muligt dannes bevogtningsgrupper med en leder, der forsynes
med skydevåben (riffel).« |
| 14 |
Statens civile luftværn hævdede under de påfølgende
drøftelser, at bevogtningen alene kunne udføres af landets
væbnede styrker, hæren og politiet, idet luftværnets
organisation i sig selv udelukkede dette fra at løse en sådan
opgave, som det hverken havde erfaring for eller befalingsmandskab til
at tilrettelægge. Kun i en enkelt politikreds (Holbæk) blev
det derefter nødvendigt at stille CB-mandskab til rådighed
for modstandsbevægelsen. Størstedelen af CB-mandskabet blev
derfor hjemsendt i begyndelsen af juni 1946. |
| 15 |
Efter at modstandsbevægelsen havde fremsat et absolut krav om
hjemsendelse af sine styrker og under hensyn til, at militæret foreløbig
havde mange andre opgaver at varetage, blev det pålagt rigspolitiet
at bestride bevogtningstjenesten. Politiet kunne imidlertid ikke afse tilstrækkeligt
mandskab til dette formål, hvorfor det besluttedes, at luftværnet
påny skulle afgive det antal CB-pligtige, som politiet skønnede
fornødent til bestridelse af bevogtningstjenesten. Vagtkommandører
for CB-mandskabet tilvejebragtes af politiet. |
| 16 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|