Zurüch zum Inhalt Tilbage til indhold.  Aus den "Deutschen Nachrichten" Fra den tyske avis Einzelne Lager Om de enkelte lejre

 

Walter Franz: Kløvermarken 2

geschrieben 1947 bis 1949. 

Walter Franz: Kløvermarken 2

 nedskrevet fra 1947 til 1949.

 
 Zurück zu wfranz1
 1       Wer mit dem Ankleiden fertig war, schlich auf Zehenspitzen auf die Bühne, um durch die Löchlein in Vorhang die Zuschauer zu mustern. Schliesslich standen dort ganze Reihen von Mimen und Bühnenarbeitern Schlange und warteten geduldig, bis sie herankamen, das Ungeheuer Publikum zu messen, das einen zum Beben bringt: Auf den vordersten Reihen sitzt der Flüchtlingsminister Kjaerböl, die drei Lagerleiter Nielsen und andere Spitzenvertreter der Dänen und des deutschen Flüchtlingsausschusses, dahinter die der deutschen Lagerleitung, der Kirche, Schule, Ärzteschaft, der Polizei und der Feuerwehr.         Den, der er færdig med at klæde sig på, sniger sig på tåspidserne op på scenen for at mønstre tilskuerne gennem det lille hul i tæppet. Til sidst stod der dèr en hel kø af skuespillere og scenearbejdere og ventede tålmodigt, til de kom frem og kunne måle de uhyre publikum, som nok kunne få én til at bæve: På forreste række flygtningeminister Kjærbøl, de tre lejledere Nielsen og andre spidser blandt danskerne og det tyske flygtningeudvalg, bagved dem folk fra den tyske lejrledelse, fra kirken, skolen, lægerne, politiet og brandvæsenet. 
   - O Graus! Die drei Musikanten stimmen ihre Instrumente. Die Bühne wird geräumt. Eine Haydn-Suite klingt auf. Dann tritt Herr Raloff, der Kulturwart des Lagers, vor den Vorhang, und übergibt die Bühne mit ein paar kurzen Worten den Flüchtlingen als Geschenk des dänischen Staates. Dr. Kunze dankt ihm und tauft das Theater "Volksbühne" in bewusster Anknüpfung an eine deutsche Institution der Vorkriegszeit. (n2 -- O hvilken gru! De tre musikanter stemmer deres instrumenter. Scenen bliver rømmet. En Haydn-suite intoneres. Så træder hr. Raloff, lejrens kulturansvarligt frem foran tæppet og overgiver med et par korte ord scenen til flygtningene som gave fra den danske stat. Dr. Kunze takker ham og døber teatret "folketeatret" i bevidst tilknytning til en tysk institution fra før krigen. 
3       Nun wird es Ernst! Dreimal saust der Hammer auf den Gong -- eine mächtige Bratpfanne -- der Vorhang teilt sich, und jetzt nimmt das Schicksal seinen Gang. - -        Nu bliver det alvor! Tre gange suser hammeren mod gongongen -- en meget stor bradepande -- tæppet går til side, og nu går skæbnen sin gang. -- 
4       Soldaten des ersten Weltkrieges kennen das unangenehme Gefühl, das den Infanteristen beschleicht, wenn er beim Sturm auf den feindlichen Graben in Reserve liegt. Dann schon lieber in der ersten Welle der Angreifer sein! Zu solch üblem Los bin ich verdammt, der erst in des zweiten Teil des 1. Aktes auftreten muss.         Soldater fra den første verdenskrig kender den ubehagelige følelse, som sniger sig ind på infanteristen, når han ligger i reserve, mens den fjendtlige skyttegrav stormes. Så hellere være i den første angrebsbølge! Til en sådan ond skæbne er jeg fordømt, jeg, der først skal optræde i den anden del af første akt. 
5 Der erste Teil verläuft glatt. Jedenfalls scheint es uns, (35) den Wartenden, so. Aber jeder, der befreit nach seinem Auftritt von der Bühne in die Garderobe kommt, berichtet sofort aufgeregt von seinen Patzern und fällt erleichtert auf ein Stühlchen, wenn wir ihn trösten, das sei gar nicht aufgefallen. Den første del forløber glat. I hvert fald ser det sådan ud for os, der venter. Men enhver, der befriet kommer ind i garderoben efter sin optræden på scenen, beretter straks ophidset om alle sine brølere og falder lettet ned på en stol, mens vi trøster ham med, at det er der slet ingen, der har lagt mærke til. 
6        Dann kommen wir heran: Quast als Wurm und ich, der würdige Präsident; ich am Schreibtisch sitzend, er diabolisch neben mir stehend. Als der Vorhang sich spaltet, sehe ich vom Publikum nichts. Die Brille habe ich in der Tasche. Vor mir gähnt ein großes, schwarzes Loch. Ich beginne tönend meine schwierige Passage.          Så er det vores tur: Quast som Wurm og jeg, den værdige præsident; jeg sidder ved skrivebordet, han står diabolsk ved siden af mig. Da tæppet går, ser jeg intet til publikum. Mine briller har jeg i lommen. Foran mig gaber et stort, sort hul. Jeg begynder lidt brovtende på min vanskelige passage. 
7  Da tut sich auch in meinem Hirn ein schwarzes Loch auf. Alles weg, futsch, fortgeblasen! Fatale Pause, die Minuten zu wahren scheint. Ich sehe die Souffleuse an und denke: "Warum schreit die so? Will die etwas von dir?" Dann habe ich mich gefasst. Ich lasse einfach fünf Satze aus und fahre mit dem Schluss meines Spruchs fort, der meinem Partner das Stichwort gibt. Und nun geht alles gut bis zum traurigen Ende Luisens und Ferdinands. Så dukker der også et sort hul op i min hjerne. Alt er væk, pist, som blæst! Fatal pause, minutterne synes endeløse. Jeg ser på suffløsen og tænker: "Hvorfor skriger hun sådan? Vil hun noget af dig?" Så har jeg fattet mig. Jeg udelader simpelthen fem sætninger og fortsætter med slutningen af min replik, der giver min partner stikordet. Og nu går alt godt indtil Luises og Ferdinands sørgelige endeligt. 
8        Das Premierenpublikum war wirklich ergriffen und dankte mit ehrlichem Applaus für unsern guten Willen und unsere ernste Arbeit. Herr Kjaerböl drückte uns die Hände und sagte, er hätte Furcht gehabt, die Premiere würde scheitern, als er hörte, wir hätten Kabale und Liebe dazu ausersehen; aber die Aufführung habe ihm bewiesen, das das Wagnis gelungen sei. Andere Spitzenvertreter schüttelten gleichfalls unsere Pranken, ein paar Zigaretten wurden verteilt, und dann kamen wir noch vor die Linse, damit wir in den "Deutschen Nachrichten" allen Flüchtlingen Dänemarks sichtbar wurden. -- --        Premierepublikummet var virkelig grebet og takkede med ærligt bifald for vores gode vilje og vort alvorlige arbejde. Hr. Kjærbøl trykkede os i hånden og sagde, at han havde været bange for, at premieren ville blive en fiasko, da han hørte, at vi havde udset "Kabale og Kærlighed" til den; men opførelsen havde bevist for ham, at vovestykket var lykkedes. Andre spidser rystede ligeledes vore næver, et par cigaretter blev fordelt, og så blev vi endnu engang stillet op til fotografering, for at vi i "Deutsche Nachrichten" kunne ses af alle Danmarks flygtninge. -- 
9       Schliesslich waren wir wieder unter uns und durchlebten in den Garderoben in gehobener Stimmung bei Scherz und ernstem Gespräch noch einmal den Verlauf der Premiere auf Klövermarkens Volksbühne.         Til sidst var vi igen os selv og gennemlevede i garderoben i ophøjet stemning med sjov og alvor endnu engang premierens forløb på Kløvermarkens folketeater. 
10       In der heimischen Baracke floh mich, den innerlich Aufgewühlten, noch lange der Schlaf auf meinem Strohsack aus Papier. -- -- --        I den hjemlige barak flygtede endnu søvnen længe fra mig, der virkelig havde sindet i kog, på min stråsæk af papir. -- -- 
11        Sechsundzwanzigmal hintereinander haben wir Kabale und Liebe vor ständig gefülltem Haus gegeben -- auch vor den Schülern haben wir gespielt, und sie waren mit gespannter Aufmerksamkeit und ganzem Herzen dabei -- und es tat uns allen (36) leid, als wir nach dem 26. Mai zu einem neuen Stück übergehen mussten (ich habe, offen gestanden, bis zum Schluss immer vor dem Anfang meiner Rolle gebebt).       Seksogtyve gange efter hinanden gav vi Kabale og Kærlighed, altid for fulde huse -- også for skoleelever spillede vi, og de var med med spændt opmærksomhed og hele hjertet -- og det gjorde os alle ondt, da vi efter den 26. maj måtte gå over til et nyt stykke (jeg må åbent tilstå, at jeg lige indtil slutningen altid bævede for min rolles begyndelse). 
12  Wie haben wir gelacht, wenn "Zungenwurst" gemacht wurde, wenn dem Ferdinand die "versammelten Militärs" zu "verrammelten Militärs" und der "Mördervater" zum "Vatermörder" wurde; in was für schadenfrohe Gesichter musste ich blicken, als Wurm mich einmal allein auf der Bühne liess und ich fassungslos meine Rockschösse packte und bei offenem Vorhang in die Kulissen eilte! Hvor vi dog lo, når tungen slog knuder, når for Ferdinand "det samlede militær" blev til "det ramlende militær" og "morderfaderen" til "fadermorderen"! Hvilke skadefro ansigter måtte jeg ikke se ind i, da Wurm engang lod mig være alene på scenen og jeg mistede fatningen og pakkede mine frakkeskøder sammen og skyndte mig ud i kulissen for åbent tæppe! 
13  Wie oft standen wir hinter der Szenenwand, guckten durch ein Loch ins Publikum und freuten uns kindlich, wenn den Frauen aus Mitgefühl mit Ferdinands und Luisens traurigem Geschick die Tränen über die Wangen liefen; denn wir hatten es ja fertig gebracht -- nächst Schiller -- dass diese Zähren geweint wurden. (37) Hvor ofte stod vi ikke bag ved scenevæggen, kikkede gennem et hul ud på publikum og glædede os barnligt, når tårerne løb ned over kinderne på kvinderne af medfølelse med Ferdinands og Luises sørgelige skæbne. For det var jo os, der -- bortset fra Schiller -- var skyld i at man græd sådanne tårer. 
14  Lerchen, Kinder, Blumen.

       Anfang März, wenn nur noch graue Reste von Schneewehen zwischen den Baracken ein schwindendes Dasein führen, wenn der graue Himmel auf die Dächer der Holzhütten fallen will und alles einhüllt in ein feuchtes Nebeltuch, dann lässt eine kurze Tonfolge voll unbeschreiblicher Süsse den Flüchtling aufhorchen: die erste Lerche! Nun muss es Frühling werden.--

Lærker, børn og blomster

      I begyndelsen af marts, da det kun er grå rester af snedriver, der fører et svindende liv mellem barakkerne, da den grå himmel vil falde ned over træhytternes tage og indhylle alt i en fugtigt tæppe af tåge, da får en kort tonerække fuld af den mest ubeskrivelige sødme flygningene til at lytte: den første lærke! Nu må det blive forår. -- 

15         Die Tage werden sachte länger, die Luft lauer und der Lerchenwirbel starker und anhaltender. Und wenn du noch so früh von deiner Pritsche aufstehst, die Lerchen sind schon früher die Himmelsleiter emporgestiegen und füllen den zartblauen Himmel mit ihrer Frühlingssymphonie, die nun Tag für Tag über den Hunderten von Baracken steht.        Langsomt bliver dagene længere, luften lunere og lærkehvirvlen stærkere og mere vedholdende. Og selv om du nok så tidligt stiger op fra din briks, lærkerne er allerede tidligere steget op af himmelstigen og fylder den sartblå himmel med deres forårssymfoni, der nu dag for dag står over de hundreder af barakker. 
16        Dieselbe Kraft, die die Vogelkehle mit Gesang füllt, rumort auch in den Kindern. Sie wissen nicht wohin mit ihrem unruhigen Blut. Sie wälzen sich auf der Erde, balgen sich auf der dürftigen Grasnarbe und kriechen in den Pausen von einer Seite ihrer Klassenbaracke, die des Hochwassers wegen auf niedrige Ziegelsockel gestellt ist, zur andern, und oft sieht man nur ihre Beine hervorragen bei diesem gesunden Krabbelsport.        Den samme kraft, der fylder fuglenes hals med sang, rumsterer også i børnene. De véd ikke, hvor de skal hen med deres urolige blod. De vælter sig på jorden, tumler sig på det sparsomme græs og kryber i frikvartererne fra den ene side af deres klassebarakker under barakken til den anden -- for barakken er jo anbragt på teglsokler af hensyn til højvandet -- og ofte ser man kun deres ben rage frem ved denne sunde kravlesport. 
17   Und die kleinen Mädel singen und tanzen, heben ihre schmächtigen Beinchen und Ärmchen und klatschen im Rhythmus gegen die Handflächen der Partnerin. Wenn dann der Holzhammer gegen die am Schulhof aufgehangte Blechröhre schlägt und das Ende der Pause verkündet, strömen sie atemlos mit geröteten Wangen in die Klassen. Og de små piger synger og danser, hæver deres tynde små ben og arme og slår med håndfladerne rytmisk mod den andens håndflader. Når så træhammeren slår på det blikrør, der er ophængt i skolegården og forkynder, at nu er frikvarteret forbi, strømmer de forpustede ind i klasserne med røde kinder. 
18      Von den Spielen, die ansteckend wie Seuchen durchs Lager gehen, ist gerade Handstand die große Mode: An jeder Barackenwand ragen junge Mädelbeine in die Höhe, der Kopf ist irgendwo unter den heruntergeschlagenen Röcken zu suchen.        Af de lege, der smittende som epidemier går genne lejren, er netop håndstand den højeste mode: På hver barakvæg rager unge pigeben i vejret, hovedet skal  man finde et eller andet sted under den nedfaldende kjole. 
19       Wenn das Hochwasser von der warmen Luft aufgesogen wird, bleiben noch grosse Lachen stehn. Auf ihnen lassen die Jungen selbstgezimmerte Schiffchen schwimmen, und wenn der Wind sich nicht genug in die Papiersegel legt, dann helfen Steinwürfe ins Wasser die primitiven Bootchen ans andere Ufer treiben. Hier, wo keine Saatfelder hindern, steigen die Drachen (38) schon im Lenz in die Luft.       Når højvandet bliver opsuget af den varme luft, bliver der stående nogle store søer. På dem lader drengene hjemmelavede små skibe sejle, og når der ikke er nok vind til papirsejlene, så hjælper det at kaste sten i vandet, for at drive de små både over til den anden bred. Her, hvor der ikke er nogen tilsåede marker, der hindrer det, stiger dragerne allerede om foråret op i luften. 
20  Zu Hunderten stehen diese geschwänzten Ungeheuer über Klövermarken, als wollten sie an ihren langen Fäden die ganze Barackenstadt nach Deutschland entführen. Wie viele Alfskelette bleiben zwischen den Holzhütten an den Lichtkabeln hängen!  Die Lagerleitung muss einschreiten und diesen Sport verbieten. I hundredvis står disse haleforsynede uhyrer over Kløvermarken, som ville de med deres lange snore bortføre hele barakbyen til Tyskland. Hvormange alfeskeletter bliver ikke hængende mellem træhytterne i de elektriske ledninger! Lejrledelsen må skride ind og forbyde denne sport. 
21      Dann wieder treibt jeder Junge einen Ofenring, geführt durch das zur Öse gebogene Ende eines Drahtes, die staubigen Schotterwege entlang. Plötzlich kommen die aus Papier gefalteten Storchschnäbel auf.  Jedes Kind klappt sie auf und zu and neckt damit seinen Gespielen.        Men så igen skal enhver dreng drive en ovnring frem ad de støvede grusveje, ført af et stykke ståltråd, der er bøjet til en malle. Pludselig dukker de storkenæb, der er foldet af papir, op. Hvert barn klapper den op og i og driller sine legekammerater med det. 
22       Auf dem neu eingerichteten Spielplatz ist Hochbetrieb. Dort stehen Wippen, Balancierstangen, Recks; und ein Sandkasten in Form eines Boots lockt zum Buddeln.  Oft sitzen bis zu 20 Kinder auf einer Schaukel,  und solch einem Ansturm ist selbst die klobigste auf die Dauer nicht gewachsen.       På den nyindrettede legeplads er der legeredskaber af træ. Dèr står der vipper, balancestænger, reck'er; og en sandkasse i form af en bød frister til at grave. Ofte sidder der indtil 20 børn på en gynge og en sådan trængsel kan selv den mest klumpede gynge ikke tåle i længden. 
23        Wie drollig sehen die kleinen Kerle, die Dauerbesucher dieses Spielfeldes, in ihren Lumpen aus, in ihren Mützen und Handschuhen, die aus alten Resten zusammengestrick sind, und wie sauber, wie aus dem Ei gepellt, wirken sie am Sonntag, wenn sie ihre beste Garnitur am Leibe tragen.       Hvor pudsige ser ikke de små karle ud i deres pjalter, disse faste abonnenter til denne legeplads, i deres huer og handsker, som er sammenstrikkede af gamle rester, og hvor rene, som et pillet æg, virker de ikke om søndagen, når de har deres bedste tøj på!
24      Welche Kraft strömt von diesen Kleinen auf die Erwachsenen über.  Sie wecken schon Freude durch ihren Anblick. Aber sie sind auch den Älteren eine Verpflichtung, Verzweiflung und Mattherzigkeit zu bekämpfen, und ihnen, den Kommenden, zu leben.        Hvilken kraft udstrømmer ikke fra disse små over til de voksne! Man bliver glad, bare man ser på dem. Men de er også for de ældre en forpligtelse til at bekæmpe fortvivlelse og nedtrykthed og leve for dem, for fremtiden. 
25      Wie seltsam berührte es mich, als in der Kristianiagade von dem winzigen Hof zum dritten Stock der Männerstation die hellen Kinderstimmen herauftönten:

"Wir ziehen durch,  wir ziehen durch,
Durch eine goldne Brücke,
Sie ist entzwei,  sie ist entzwei,
Wir woll'n sie wieder flicken."

      Hvor sælsomt berørte det mig ikke, da i Kristianiagade de klare barnestemmer lød op til tredie sal, hvor mændene holdt til, fra den lillebitte gård: 

"Vi drager gennem, vi drager gennem
gennem en gylden bro,
den er itu, den er itu,
vi laver den i stand igen". 

26      Kinderland, Heimatland standen durch das Lied der Kleinen wieder vor mir auf. Beides verloren! Aber die Kinder singen. Unter Leitung einer schmächtigen Schwester, die selbst noch ein halbes Kind ist, tanzen sie Ringelreihen, obwobl dem einen Knaben der halbe Fuss fehlt, obwobl der kleinen Monika ein (39) Fliegergeschoss durchs Handgelenk fuhr und ihre Mutter in Kopenhagen starb, obwohl Siegfried nur seinen Vornamen weiss, sonst nichts, nicht, woher er kam oder ob seine Eltern noch leben.         Barndommens land, hjemstavnens land står igen for mig gennem denne vise af de små. Begge dele mistet! Men børnene synger. Under ledelse af en mager sygeplejerske, der selv endnu er halvt barn, danser de runddans, selvom den ene dreng mangler den halve fod, selvom den lille Monika fik et skud fra en flyver igennem håndleddet og hendes mor døde i København, selvom Siegfried kun kender sit fornavn, ellers intet, ikke véd, hvor han kom fra eller om hans forældre lever endnu. 
27  Sie singen "hell und klar, wie ein Star" und scheinen die Hölle vergessen zu haben, durch die sie gingen. Aber wenn die Dänen ihrer Freude über den Sieg der andern die Nächte hindurch in Feuerwerken kundtun, dann fahren sie auf aus dem Schlaf und wähnen sich wieder in den feuerdurchglühten, unheimlich düsteren Nächten der Nehrungsflucht. De synger "lys og klar som en stjerne" og synes at have glemt det helvede, de gik igennem. Men når danskerne bekendtgør deres glæde over de andres sejr nætter igennem med fyrværkeri, så farer de op af søvnen og tror, at de igen befinder sig på flugt på Nehrung i de uhyggeligt mørke, ildgennemglødede nætter. 
28         Eines Sommerabends gehe ich den Korridor der Männerstation entlang. Da kommen mir zwei Mädelchen Hand in Hand weinend entgegen: "Onkel, bei uns brennt's." -- "Ach, wo wird es doch brennen." -- "Ja, es brennt." -- "Na, dann kommt, wir wollen mal zusammen nachsehen." Willig traben sie hinter mir her in ihr Zimmer.       En sommeraften går jeg gennem mandsafdelingens gang. Da kommer der to små piger imod mig, hånd i hånd, grædende: "Onkel, det brænder hos os!" -- "Ak, hvor kan det dog brænde". -- "Jo, det brænder". -- "Nå, så kom, det må vi lige kikke nærmere på". Villigt traver de efter mig hen til deres værelse. 
29  Was sehe ich dort? Hinter einer dünnen Wolkenbank geht die Sonne unter und macht sie rosig erglühen. "Kinderchen, das ist doch die Sonne. Die geht unter und macht die Wolke so rot." Aber nur halb beruhigt fragt das eine ganz ängstlich und zaghaft: "Onkel, kommen die Russen?" Hvad ser jeg dèr? Bag en tyk sky går solen ned og får den til at gløde rødt. "Børn, det er jo solen. Den går ned, og det er den, der gør skyerne så røde". Men de bliver kun halvvejs beroliget, og den ene spørger ængsteligt og forsagt: "Onkel, kommer russerne?"
30      Wie muss sich jenem Dreizehnjährigen der Augenblick eingeprägt haben, da seine Mutter, von einer Kugel getroffen, auf der Flucht zusammenbrach und sterbend nur noch einige Abschiedsworte stammeln konnte, da sein Bruder aufschrie und nach dem zerschmetterten Schenkel griff, dem das Blut entströmte. Da wuchs der Junge durch die Verantwortung, die ihm zufiel. Er besorgte einen Handkarren, lud den verwundeten Bruder drauf und schaffte ihn zum nächsten Arzt.         Hvor må ikke det øjeblik have indprentet sig i denne trettenårige, da hans mor, truffet af en kugle, brød sammen på flugten og kun kunne fremstamme nogle afskedsord, inden hun døde, da hans bror skreg op og greb sig til låret, der var knust og hvorfra der strømmede blod ud! Da voksede drengen gennem det ansvar, der faldt på ham. Han fik fat på en trækvogn, lagde den sårede bror op på den og fik ham hen til den nærmeste læge. 
31 Aber die ganze Habe wurde ihm derweil von Polen gestohlen. Nur das Strickzeug der Mutter blieb ihm, das er als einziges Vermächtnis des liebsten Menschen hütete. Er wachte über seinem einbeinigen jüngeren Bruder, zwang ihn zum Essen, wenn er keinen Appetit hatte, und schleppte ihn in die Sonne, damit sein fahles Gesicht wieder Farbe bekäme. -- Ja, die Kinder sind uns Flüchtlingen Trost und Freude, Aufruf und Verpflichtung. Men alt, hvad han havde, blev imens stjålet fra ham af polakker. Kun moderens strikketøj beholdt han, og det vogtede han over som den eneste arv fra et elsket menneske. Han vågede over sin étbenede yngre bror, tvang ham til at spise, når han ikke havde nogen appetit, og slæbte han ud i solen, så hans falmede ansigt igen kunne få kulør. -- Jo, børnene er for os flygtninge en trøst og en glæde, en formaning og en forpligtelse. 
32      Nicht nur in den Jüngsten spukt der Frühling. Über das ganze Lager ist eine allgemeine Unruhe gekommen. Männer und Frauen wühlen emsig die Erde an den Baracken auf, um ein Gärtchen anzulegen. Die wenigen Spaten der Bezirksleitung wandern (40) von Hand zu Hand,  werden dem Ruhenden fortgerissen vom Wartenden.  Gras-,   Gemuse- und Blumensamen sind verteilt worden, und nun ist jeder darauf erpicht, seinen Garten so schön wie möglich  zu machen, schöner zum mindesten als den der Nachbarn. Abgesteckte Grenzen hindern daran, maßlosen Landbesitz zu erraffen.          Det er ikke kun i de yngste, at foråret spøger. Over hele lejren er der kommet en almindelig uro. Mænd og kvinder roder ivrigt i jorden rundt om barakkerne for at anlægge en lille have. De få spader, som områdeledelsen har, vandrer fra hånd til hånd og bliver revet ud af hånden på den, der hviler sig, af den, der venter. Græs-, grønsags- og blomstrefrø er blevet fordelt, og nu er enhver forhippet på at gøre sin have så smuk som muligt, smukkere i det mindste end naboens. Udstukne grænser hindrer folk i at tilrane sig for store jordbesiddelser. 
33      Nach zwei Wochen hört das Gekrabbel um die Baracken auf. Aber bald darauf sieht man am frühen Morgen gebückte Gestalten den Boden überspähen nach dem ersten Keimblatt, dem ersten grünen Halm. Der unbebaute Boden der grossen Flächen zwischen den Barackenreihen, der Spiel- und Tummelplatz der Kinder, hat sich mit einer dürftigen Grasnarbe bedeckt, in der als einzige Blume der Löwenzahn es gewagt hat, seinen Goldkopf aufzusetzen. Die Madel flechten aus den biegsamen Hohlstengeln Halsketten und setzen sich die glänzend gelben Kränze von Butterblumen ins Haar -- ganz wie daheim.          Efter to ugers forløb ophører graveriet rundt om barakkerne. Men snart derpå ser man tidligt om morgenen bøjede skikkelser gennemforske jorden efter det første kimblad, det første grønne strå. Den ubebyggede jord mellem barakrækkerne, børnenes lege- og tumleplads, har dækket sig med et tyndt græslag, hvor som den eneste blomst mælkebøtten har vovet at opstikke sit guldhoved. Pigerne fletter halskæder af de bøjelige hule stængler og sætter glinsende gule kranse af smørblomster i håret -- ganske som derhjemme. 
34        Die Sonne strahlt milde vom bläulich verhangenen Himmel und wärmt die Erde, und alle Keime in ihr hören den Ruf zur Auferstehung. Und siehe da! Ein grüner Flaum spriesst aus den Borden der schwarzen Schotterwege und tut den Augen wohl. Anfangs sind es nur spärliche Halme, die den Boden durchdringen wie Schnittlauchborsten den Rücken jener Tonschweine in den Fleischerläden, aber dann schliesst sich die grüne Phalanx dichter, und bald breitet sich um jedes Holzhaus ein hoher Teppichläufer von goldgrünem Samt. Die Frühlingsblumen bleiben nicht zurück.         Solen stråler mildt fra en blå letskyet himmel og opvarmer jorden, og alle kim i den hører råbet om opstandelse. Og se så! Et grønt flor sprøjter op af de sorte grusvejes rabatter og gør godt for øjnene. I begyndelsen er det kun sparsomme strå, der trænger gennem jorden som purløgsagtige svinebørster på ryggen af svinene i slagterbutikkerne, men så slutter den grønne falanks sig tættere sammen, og snart brede der sig en høj tæppeløber af guldgrønt fløjl omkring hvert træhus. Forårsblomster holder sig ikke tilbage.
35 Zuerst hebt sich ein feines Porzellanglöckchen feinstielig in die Frühlingssonne, wiegt sich im kühlen Seewind und legt ein Schleiergespinst vor die Blumen, die nach ihm kommen wollen: die Gartenkornblume, die sich hier auch in Rosa, Weiss und Dunkellila kleidet, die Clarkien, Ringelblumen, Sommerazaleen, Malven und Mohnblüten. Die ersten gelblichen Blättchen des Salate kanten die Beete, Radieschen sprengen nit ihrem Doppelkeimblatt die Erde, und der Garteneigner geniest schon im Geiste die saftige Karotte, die vorerst ihr grünes Federfähnchen wehen lasst. Først hæver sig en fin lille porcelænsklokke på en fin stilk op i forårssolen, vugges i den kølige havvind og udlægger et sløragtigt væv for de blomster, der vil komme efter den: havekornblomst, som her også klæder sig i rosa, hvidt og mørklilla, klarkier, morgenfruer, sommerazaleer, katost og valmuer. De første gullige blade af salaten kanter bedene, radiser sprænger jorden med deres dobbeltkimblad, og haveejeren nyder allerede i ånden de saftige gulerødder, der først lader deres grønne fjerfaner vaje. 
36  Bald wird es selbstgezogene Vitamine als heissbegehrten Zusatz zur eintönigen Kost geben. Findige durchbohren alten Konservendosen den Boden, befestigen einen Stiel daran, und fertig ist die Ersatzgiesskanne, (41) deren Strahlenpilz nur allzu schnell versiegt. Garten ist keine Mühe zu gross. Unverdrossen schleppe  die Männer Eimer um Eimer von der fernen Zapfstelle, und besonders liebevoll bedenken sie mit Wasser die beiden Tabaksplanzen, die jeder Baracke gestiftet wurden, ja, manche haben es verstanden, sich Tabakssamen zu beschaffen, und nun können sie es nicht erwarten, bis das duftige Kraut in ihren Pfeifenköpfen raucht, aber manches Körnchen davon fühlt sich in der Erde so wohl, dass es überhaupt kein grünes Stielchen ans Tageslicht schickt. Snart vil man kunne få hjemmeavlede vitaminer som hedtbegæret tilsætning til den ensformige kost. Opfindsomme hoveder gennemborer gamle konservesdåser i bunden, sætter et håndtag på, og færdig er erstatningsvandkanden, hvis stråle dog standser altfor hurtigt. I en have er ingen anstrengelse for stor. Ufortrødent slæber mændene spand efter spand fra det fjerne tappested, og med særlig kærlig omtanke betænker de de to tobaksplanter med vand, som blev givet til hver barak, ja, mange har forstået at skaffe sig tobaksfrø, og nu kan de ikke vente, til den duftende urt giver røg fra sig i deres pibehoveder, men mangt et lille frø føler sig så godt tilpas i jorden, at det overhovedet ikke sender nogen grøn stilk op i dagslyset. 
37 Männer und Frauen wallfahrten zu dem vorbildlichen Gehege eines Danziger Gärtners, um ihm die Kniffe abzusehen. Wer Bekannte in Krudttaarnsvej hat, dem Hospitalgelände nördlich von Klövermarken, dessen Baracken auf einstigem Schrebergartenboden stehen, verschafft sich von dort Stiefmütterchen, Iris, Goldraute und Tausendschön. Mænd og kvinder valfarter til en danzigsk gartners forbilledlige indhegning for at lære ham kunsten af. Den, der har bekendte på krudttårnsvej, hospitalsområdet nord for Kløvermarken, hvis barakker står på en tidligere kolonihaves grund, skaffer sig derfra stedmoderplanter, iris, gyldenris og tusindfryd. 
38      Das Lagerlände ist ganz frei von Baum und Strauch. Aber ausserhalb des Stacheldrahtzaunes, in den Gärten, die nach der Stadt zu liegen, schäumt jetzt das Blütenmeer der Obstbäume. Wie gerne möchte ich ein solches zartes fünfblättriges Wunder mit den nektarschlürfenden Insekten im Wald der Staubgefässe von nahe bewundern! In unserer "Roten Tintengasse" hat ein Insterburger Inspector es fertig gebracht, ein Fliederbäumchen zu beschaffen. Wie wird er darum beneidet! Täglich sieht man ihn mit wahrer Inbrunst dort buddeln und jäten bis in den späten Abend hinein.         Lejrområdet er helt fri for træer og buske. Men udenfor pigtrådshegnet, i haverne, som ligger i retning af byen, fråder blomsterhavet af frugttræer. Hvor gerne ville jeg ikke på nært hold beundre et sådant sart fembladet vidunder med de nektarsugende insekter i skoven af støvdragere! I vores "Røde Blækgyde" er der en inspektør fra Insterburg, som det er lykkedes at få fat på en syrenbusk. Hvor bliver han dog misundt for det! Daglig ser man ham grave og luge dèr med sand iver indtil sent om aftenen. 
39      Aber werden die Vertrauensseligen, die neben Radieschen, Mohrrüben und Rettich auch Erdbeeren angebaut haben, sie einmal ernten? Kein Zaun trennt das Gartenland von gierigen Kinderhänden und -mündern, und manche Nacht ist dunkel.          Men vil de fortrøstningsfulde, som ud over radiser, gulerødder og ræddike også har anlagt jordbærbede, engang komme til at høste? Der er intet hegn, der adskiller haveområdet fra begærlige barnehænder og barnemunde, og mangen en nat er mørk. 
40        Klövermarken ist freundlicher geworden durch die bunten Blumen und Rasenborde. Vor den Küchen, den Altersheimen, dem Jugendheim, überall sind grosse Flächen mit Ringelblumen bepflanzt, die üppig wuchern. Jedes Schulsystem hat hinter der Schulstadt seinen Garten erhalten, und manche Turnstunde wird zum Umgraben des Bodens und zum Anlegen der Beete verwandt, und die Pflege der Blumen und des Gemüses übernehmen freiwillig gartenliebe Mädchenhände. (42)        Kløvermarken er blevet venligere i kraft af de brogede blomster og græskanter. Foran køkkenet, alderdomshjemmet, ungdomshjemmet, overalt er store flader besået med morgenfruer, som vokser yppigt. Hver skoleafdeling har bagved skolebyen fået sin egen have, og mangen gymnastiktime bliver brugt til at vende jorden og anlægge bede, og plejen af blomster og grønsager overtager havesyge pigehænder ganske frivilligt. 
41  "Der Winter ist vergangen, ich seh' des Maien Schein.
Ich seh' die Blümlein prangen, des ist mein Herz erfreut ..."
schallt es aus einer Klasse. Blockflöten und Geigen mischen sich darein. Ja, wir rüsten zu einem Maisingen vor den Eltem der Schüler. Auf der Grünflache des Sportplatzes hinter den Schulbaracken werden Volkstänze geübt, und die ganz kleinen Mädchen machen vor Frühlingswonne weiter ihren Handstand an den Barackenwänden.
"Vinteren er ovre, jeg ser majmåneds skin. Jeg ser blomsterne prange, det glæder mit hjerte sig over... " lyder det ud fra en klasse. Blokfløjter og violiner blander sig i det. Ja, vi øver os på at synge maj ind for elevernes forældre. På sportspladsens grønne flade bagved skolebarakkerne bliver der øvet folkedanse, og de helt små piger fortsætter med deres håndstand op mod barakvæggene af lutter forårsfryd. 
42      Auch die Klassen sind wie bunte Blumenbeete durch die hellen, leichten Kleider der Schülerinnen. Barbeinig kommen sie auf Holzsandalen zur Schule. Väter und Freunde haben zu tun, aus Kloben die Kothurne zu schnitzen, die die Gestalt erhöhen und den Gang stolzer machen, als es Pumps mit französischem Absatz vermögen. (n42         Også klasserne er som brogede blomsterbede i kraft af elevernes lyse, lette kjoler. Barbenede kommer de i skole med træsandaler. Fædre og venner har nok at gøre med at snitte hæle af træklodser, som gør skikkelsen højere og gangen mere stolt, ligesom pumps med fransk afsats kan gøre det. 
43 Die Aussenseite der Holzsohle wird womöglich noch mit glühenden Eisen gepunktet oder gemustert, die Besitzerin bestickt den Stoff, der das Oberleder vertritt, mit Blumen oder Zierstichen, und der fertige Schuh kann sich getrost auf den Straßen selbst einer Großstadt sehen lassen. Auf dem Tisch des Lehrers steht Tag für Tag ein frischer Blumenstrauss aus dem Schulgarten. - - Ydersiden af træsålen bliver, hvis det er muligt, brændt med glødende jern, punktvis eller i mønster, ejerinden broderer det stof, der gør det ud for overlæder, med blomster eller prydstik, og den færdige sko kan trøstigt lade sig se på gaderne selv i en storstad. På lærerens bord står der hver dag en frisk buket fra skolehaven. -- 
44       War der Himmel bei der Feier des 1. Mai, als sich viel Volks versammelte, um Minister Siewert reden, Tönges deklamieren und Chöre singen zu hören, noch trüb und die Luft frostig-feucht, so können die Mädel der Sportgruppen jetzt schon am frühen Morgen unbeschuht im leichten Sportdress bei strahlender Sonne ihre Gymnastik und ihre Ballspiele treiben. Wie knallige, große Blumen leuchten ihre roten und gelben Jumper und das Rosa der Gliedmaßen aus dem Rasengrün! -        Var himlen endnu mørk og luften frostfugtig, da første maj blev fejret og mange mennesker forsamledes for at høre minister Siewert tale, Tönges deklamere og kor synge, så kan sportsgruppens piger nu allerede tidlig morgen uden sko og i let sportstøj bedrive deres gymnastik og deres boldspil i strålende solskin. Som iøjnefaldende, store blomster lyser deres røde og gule jumpere og lemmernes rosa frem over det grønne græs! --
45       Keiner der Internierten bleibt mehr in den Baracken, wenn ihn nicht die Arbeit darin festhält. Alle dürsten nach den Strahlen des großen Himmelslichts, nach der würzigen, winddurchwehten Seeluft. An heißen Tagen liegen viele halbnackt auf dem kümmerlichen Gras oder auf Bänken an der Sonnenwand der Baracke. Klövermarken ist Luftbad geworden. Es gehört schon hellenische Naturnähe dazu, bei mancher zu kühnen Preisgabe nicht zu erschrecken. - - (43)        Ingen af de internerede forbliver mere i barakkerne, hvis ikke arbejdet holder dem fast derinde. Alle tørster efter det store himmellys' stråler, efter den krydrede, vindgennemblæste havluft. På varme dage ligger mange halvnøgne på det kummerlige græs eller på bænke ved barakkens solvæg. Kløvermarken er blevet til en luftbadeanstalt. Der skal hellensk naturnærhed til, hvis man ikke skal forskrækkes over den lidt for dristige prisgivelse hos mange. 
46        Es geht auf den Höhepunkt des Jahres zu. Abends spaziert halb Klövermarken in Gruppen auf der Hauptstraße oder zu zweit oder dritt des Stacheldraht entlang, wenn draußen in den Gärtchen die warmen, gelben Lampen aufglühen. Hauptziel bleibt aber der Sehnsuchtshügel.         Vi nærmer os årets højdepunkt. Om aftenen spadserer det halve Kløvermarken i grupper på hovedgaden eller to eller tre langs med pigtråden, når udenfor i haverne de varme, gule lamper lyser op. Men hovedmålet er og bliver længselshøjen. 
47  Dichtgedrängt stehen die Wanderer als dunkle Silhouetten auf der bescheidenen Erhebung und schauen auf das nächtige Meer, auf den Betonklotz der künstlichen Insel "Tre Kroner", von deren Leuchtturm strahlende Lichtbündel kreisend über Himmel und Wasser huschen. Dann rauscht das Märchenschiff der Schwedenfähre über den dunklen Sund und spiegelt seine tausend Lichter im tiefen Wasser, und heisse Wünsche folgen seinem Kiel. Tæt sammentrængt står vandringsmændene som mørke silhuetter på den beskedne høj og ser ud på det natmørke hav, på betonklodsen, den kunstige ø, "Tre Kroner", fra hvis fyrtårn et strålende lysbundt kredser rundt over himmel og vand. Så bruser eventyrskibet, Sverigesfærgen, hen over det mørke Sund og spejler sine tusind lys i det dybe vand, og hede ønsker følger i dens kølvand. 
48        Nun ist Johannisnacht, St. Hansens Aften, wo die dänischen Hexen es erst für warm genug halten, den Ritt zum Blocksberg anzutreten. Hin und wieder zischt aus einem nahen Garten eine Rakete den Himmel empor und fällt als rote oder grüne Kugel in sanfter Kurve wieder zur Erde. Den Strand entlang brennen die Sonnenwendfeuer und wecken Erinnerungen an manche heimatliche Fahrt und Feier.         Nu er det Skt. Hans aften, og først nu regner de danske hekse det for varmt nok til at påbegynde deres ridt til Bloksbjerg. Af og til hvisler en raket op mod himlen fra en nærliggende have og falder som røde eller grønne kugler igen til jorden i en blød kurve. Langs med stranden brænder Skt-Hans-bålene og vækker erindringer om mange rejser og fester derhjemme. 
49  Um 10 Uhr muss das Licht in den Baracken gelöscht sein, aber das Herz ist zu unruhig in dieser Zeit, als daß es schon nach Schlaf dürstete. In allen Gassen unserer Holzhäuserstadt geistert es noch von jungen Menschen: Mädel und Burschen gehen untergehakt in Ketten vorüber, scherzen und lachen oder singen einen Schlager. Die drei jungen, hochgewachsenen Ostpreussinnen aus meiner Nebenbaracke haben ihre Hocker vor die Tür getragen und warten, bis der Gassenhauer in der Ferne verhallt. Dann stimmen sie verhalten das Lied an, das wie kein anderes Ausdruck dieser Zeit zwischen Mai und Johanni ist:
"Wie schön blüht uns der Maien,
der Sommer fährt dahin".
Harmonisch verflechten sie ihre Stimmen, die weich' in den Abend verfließen.
Klokken ti skal lyset i barakkerne være slukket, men hjertet er for uroligt i denne tid til at det allerede kan trænge til søvn. I alle gyder i vores træhusby spøger det endnu af unge mennesker: piger og drenge går sammenføjet i kæder fremad, griner og ler eller synger en schlager. De tre unge, fuldt udvoksede østprøjsiske piger fra min nabobarak har båret deres taburetter ud foran døren og venter, til døgnmelodien i det fjerne forstummer. Så istemmer de dæmpet den sang, som mere end nogen anden er udtryk for denne tid mellem maj og Skt. Hans: 
"Hvor smukt blomster maj for os,
sommeren farer hen". 
     Harmonisk fletter de deres stemmer sammen, og blidt flyder de bort i aftenen. 
50      Ich sitze auf den Stufen meiner Behausung und blicke in die "weisse Nacht", empor zu der schmalen Sichel des Mondes, rauche mein Pfeifchen und hänge meinen Gedanken nach, bis in der Ferne die hell erleuchtete Uhr des Rathausturmes zwölf Schläge glockt. (44)       Jeg sidder på trappen til mit logi og ser ind i den "hvide nat", op til månens smalle segl, ryger min pibe og kan ikke slippe mine tanker, indtil i det fjerne det oplyste ur på rådhustårnet slår tolv slag. 
51  Die drei Nielsen

        Die drei Nielsens waren nicht etwa ein Artistentrio, sondern unsere dänischen Lagerleiter, die alle drei auf denselben Namen hörten, ohne miteinander verwandt zu sein. Nielsen ist zunächst Hansen in Dänemark wohl die häufigste Benamsung und dort so oft anzutreffen wie bei uns Schulz und Müller. Aber davon später.

De tre Nielsener

      De tre Nielsener var ikke en artisttrio, men vores danske lejrledere, som alle tre adlød det samme navn, uden at være i familie med hinanden. Nielsen er ved ved siden af Hansen i Danmark vel det hyppigst forekommende navn, og man træffer det dèr lige så ofte, som vi hos os træffer navnene Schulz og Müller. Men derom senere. 

52       Klövermarken war im fremden Land eine deutsche Kleinstadt, fast Mittelstadt. Ostpreußen z. B. hatte nicht allzuviele Städte über 17.000 Einwohner. Ihr stand ein Bürgermeister vor, ganz wie in deutschen Landen, Theo Müller mit Namen, ein einstiger Buchdrucker aus dem Baltikum. Man muß zugeben,  dass er seine Aufgabe mit diplomatischem Geschick, mit Tatkraft und bescheidener Zurückhaltung löste -- und da war viel zu tun. (n52         Kløvermarken var en lille tysk by i et fremmed land, næsten en middelstor by. Østprøjsen f. eks. havde ikke særlig mange byer med mere end 17.000 indbyggere. En borgmester stod i spidsen for den, ganske som i de tyske lande, Theo Müller hed han, tidligere bogtrykker fra Baltikum. Man må indrømme, at han løste sin opgave med diplomatisk finfølelse, med handlekraft og beskeden tilbageholdenhed -- og der var meget at gøre. 
53  In der deutschen Lagerleitung klapperten die Schreibmaschinen, und das Publikum drängte sich an der Schranke, um Passierscheine oder die Erlaubnis zur Rücksprache mit einem dänischen Lagerleiter zu erhalten. Die Befugnisse des Burgermeisters waren natürlich durch die dänische Administration stark eingeschränkt, doch entlastete sie ihn andererseits in seiner Verantwortlichkeit den Flüchtlingen gegenüber. I den tyske lejrledelse klaprede skrivemaskinerne, og folk stod tæt ved skranken for at få passersedler eller få tilladelse til samråd med en dansk lejrleder. Borgmesterens beføjelser var naturligvis stærkt indskrænket af den danske administration, alligevel aflastede de ham på den anden side i hans ansvarlighed overfor flygtningene. 
54        Theo Müller hatte neben sich einen Stab von Mitarbeitern für die verschiedenen Ressorts, die so eine große Gemeinschaft benötigt, als da sind Arbeitseinsatz, Wohnungsbeschaffung, Ordnungsdienst, Verpflegung usw.       Theo Müller havde ved sin side en stab af medarbejdere til de forskellige områder, der er nødvendigt i et så stort fællesskab, f. eks. arbejdsindsats, anskaffelse af bolig, ordenstjeneste, forplejning, osv. 
55       Das ganze Lager war in 12 Bezirke aufgeteilt, denen Bezirksleiter vorstanden. Auch Frauen leisteten diesen Ehrendienst und verwalteten ihr Amt ausgezeichnet. Sie erreichten durch Überredung und durch Güte mehr als durch Auftrumpfen.        Hele lejren var opdelt i 12 områder, og en områdeleder stod i spidsen for dem. Også kvinder ydede denne ærestjeneste og forvaltede deres embede udmærket. De opnåede mere ved overtalelse og ved godhed end ved at trumfe noget igennem. 
56      Hatte der Bürgermeister vom dänischen Hauptlagerleiter eine Anweisung von großer Wichtigkeit erhalten oder waren Mängel in der Organisation der Verwaltung zu bessern, so berief er seine Bezirksleiter zu sich, besprach die Angelegenheit mit ihnen in einer Sitzung, und diese instruierten ihre Reihenobmänner, deren Pflicht es war, in jeder Baracke ihrer Straßenseite die Verordnungen bekanntzugeben.         Hvis borgmesteren af den danske hovedlejrleder havde fået en meddelelse af stor vigtighed, eller hvis der var mangler i forvaltningens organisation, der skulle udbedres, så kaldte han sine områdeledere til sig, talte problemet igennem med dem i et møde, og disse instruerede deres rækkeformænd, hvis pligt det var at bekendtgøre forordningerne i hver barak i deres side af gaden. 
57  Oft bestellte der Bezirksleiter auch durch (45) Läufer die Barackenältesten zu sich, damit sie aus seinem Munde die Verfügungen und wichtigen Mitteilungen hörten, aufschrieben und dann jedem Mitinsassen ihrer Baracke mitteilten. Läufer der Bezirksleitung riefen auch in den einzelnen Holzhütten aus, wann Torf oder Kaltpflegung abgeholt werden sollte, ob Karten für Theater, Revue, Varietee oder Kino bereit lagen.  Ofte kaldte områdelederen også gennem ordonanser baraklederne til sig, for at de af hans mund  kunne hører beføjelserne og de vigtige meddelelser, skrive dem ned og så meddele dem til hver beboer i deres barak. Ordonanser fra områdeledelsen udråbte også i de enkelte træhytter, hvornår tørv eller koldforplejning skulle afhentes, om der lå kort til teater, revy, varieté eller film parat. 
58 Sie verteilten auch die monatlichen Essens- und Torfkarten. Zur Bezirksleitung ging man mit allen Anliegen, auch mit dem Essgeschirr, wenn es noch einen "Nachschlag" zum Mittagessen gab. Dort sassen auch die Mitarbeiter des Bezirksleiters, die angelieferte Kleidungsstücke auf Antrag ausgaben, An- und Abzug regelten, Briefbogen und -umschläge verteilten. Diese Helfer kamen auch in großen Zeitabständen in die Baracken und beglückten uns mit 1 - 2 m Zwirn, Knöpfen, Nadeln oder Schuhwichse. Einmal im Monat gab es eine Zuteilung von Toiletten-, Rasier-, Waschseife, Klosettpapier und Rasierklingen. De uddelte også de månedlige spisekort og tørvekort. Til områdeledelsen gik man med alle anliggender, også med spisebestikket, hvis der endnu var en ekstra portion mad til middag. Dèr sad også områdelederens medarbejdere, som på opfordring uddelte indsendte klædningsstykker, som regulerede til- og fraflytning, og uddelte brevpapir og konvolutter. Disse hjælpere kom også med store mellemrum ud i barakkerne og lyksaliggjorde os med 1 - 2 m sytråd, knapper, nåle eller skobørster. Én gang om måneden var der tildeling af toiletsæbe, barbersæbe og vaskesæbe, toiletpapir og barberblade. 
59         Jeder Bezirk hatte seinen Torfschuppen und seine bestimmten Aborte, und mehrere Bezirke zusammen ihr Arztrevier, ihre Waschküche und ihre Sauna.       Hvert område havde sit tørveskur og sine bestemte lokummer, og flere områder i fællesskab deres lægekonsultation, deres vaskekøkkener og deres sauna. 
60        Für die Aufrechterhaltung der Ordnung sorgte die freiwillige Polizei. Sie war gekennzeichnet durch weisse Armbinden und ein P aus feldgrauem Stoff darauf. Sie hatte verschiedenen Stellen des Lagers ihre Wachtlokale. Wenn die Polizisten auch tagsüber ihre Runden machten, ihre Haupttätigkeit setzte erst am Abend ein; denn nachts war der Torfschuppen ein beliebtes Angriffsziel frierender Menschenkinder. Auch die nachtüber unbewohnte Schulstadt lockte der in den Klassen zu findenden elektrischen Birnen und gestapelten Brennvorräte wegen. Und dann tat sich allerlei am Stacheldraht in der Dunkelheit.        For opretholdelse af orden sørgede det frivillige politi. Det var kendetegnet med hvide armbind med et P på af soldatergråt stof. Politiet havde vagtlokaler forskellige steder i lejren. Selv om politiet også foretog deres runder om dagen, satte deres hovedbeskæftigelse først ind om aftenen; for om natten var tørveskurene et kært angrebsmål for frysende menneskebørn. Også den om natten ubeboede skoleby lokkede på grund af de elektriske pærer og opstablede brændeforråd, der fandtes i klasserne. Og så skete der meget forskelligt ved pigtråden, når det blev mørkt. 
61        Selbst eine kleine Brandpolizei bestand im Lager.  Ihre Aufgabe war es vor allen, die Entstehung von Bränden bei den vieler abendlichen Veranstaltungen zu verhüten. Ihr sichtbarer Ausweis war eine rote Armbinde. Den eigentlichen Schutz gegen Feuersbrünste hatte das Sjaellandsk Udrykningskommando übernommen, dem mehrere Motorspritzen zur Verfügung standen. Öfters rückte es vergebens aus, weil 
böse Buben die Feuermelder ruchlos ausgelöst hatten.
        Selv et lille brandvæsen fandtes i lejren. Dets opgave var frem for alt at beskytte mod, at der opstod brande ved de mange aftenarrangementer. Deres synlige tegn var et rødt armbind. Den egentlige beskyttelse mod ildløs havde "Sjællandske Udrykningskommando" overtaget; de havde flere motorsprøjter i beredskab. Ret tit rykkede de ud til blind alarm, fordi nogle slemme drenge hensynsløst havde udløst brandalarmen. 
62  Es ist ein Wunder, dass, abgesehen von leichteren (46) Schornsteinbränden, in den leicht entzündlichen Baracken und bei dem starken Funkenflug der Torfheizung keine Feuersbrunst entstand. Jede Baracke war allerdings auch mit Handspritze und großem Wasserkübel versorgt. Ich sehe noch vor mir, wie eines Sonntags nachmittags aus allen Wohnungen erregte Insassen strömten und zum südöstlichen Lagerende liefen, wo sich flammendes Gebälk vom Himmel abzeichnete. Wie atmeten alle auf, als sie erkannten, dass der Brandherd, der Dachstuhl eines Neubaues, außerhalb Klövermarkens, etwa 50 m vom Stacheldraht entfernt lag. Det er et under, at der, bortset fra lettere skorstensbrande, ikke opstod nogen brand i de letantændelige barakker, når tørveafbrændingen dog medførte, at det føg med gnister. Enhver barak var ganske vist forsynet med en håndsprøjte og et stort vandkar. Jeg kan endnu se for mig, hvordan ophidsede beboere en søndag eftermiddag strømmede ud af alle boligerne og løb hen til lejrens sydøstlige gænse, hvor der aftegnede sig flammende skyformationer mod himlen. Hvor lettet blev alle ikke, da de fandt ud af, at brandens arnested, tagkonstruktionen på en nybygning, lå udenfor Kløvermarken, ca. 50 m fra pigtrådshegnet! 
63        Bei Denunziationen leitete der Polizeichef, ein einstiger Polizeiinspektor, die Voruntersuchung. Die Gerichtsverhandlung fand vor dem Lagerrichter in öffentlicher Sitzung statt, wobei der Angeklagte sich einen Verteidiger wählen konnte. Oft hat Theo Müller diesen Liebesdienst erwiesen. Vertreter der Dänen war im hohen Rat Tripsen Larsen (n63). Die Strafen bestanden in Versetzung in ein Straflager, Strafarbeit oder Haft.        Når nogen blev angivet, ledede politichefen, en tidligere politiinspektør, forundersøgelsen. Domsforhandlingerne fandt sted for lejrdommeren i en offentlig rettergang, hvorved den anklagede kunne vælge sig en forsvarer. Ofte var det Theo Müller, der udviste denne kærlighedstjeneste. Danskernes repræsentant var i det høje råd Tripsen Larsen. Straffene bestor i forflyttelse til straffelejr, strafarbejde eller arrest. 
64  Ich glaube, es muss dem Richter nicht ganz leicht gefallen sein, Landsleute zn verurteilen, nur weil sie Geschenke von Dänen angenommen hatten. Erschwerend fiel ins Gewicht, wenn sie die Spender nicht nannten. Neben den sonst üblichen Vergehen wie Diebstahl und Unterschleife, kam hauptsächlich der Umgang mit Dänen zur Verhandlung. Jeg tror ikke, det har været særlig let for dommeren at dømme landsmænd, kun fordi de havde modtaget gaver af danskerne. Det vejede tungere, hvis de ikke ville opgive giverens navn. Ved siden af de ellers sædvanlige overtrædelser som tyveri og underslæb, kom hovedsagelig omgangen med danskere til domsforhandling. 
65        Ja, was kann ein deutsches Mädel aber dafür, wenn ein dänischer Liebhaber den Stacheldraht zerschneidet und es in seiner Baracke aufsucht? Aber die Tatsache, dass es nicht von vornherein dem Dänen [gleich] die kalte Schulter gezeigt hatte, war schon strafbar. Bei einer Krankenschwester hatte man vor dem Grenzübertritt nach Deutschland eine beträchtliche Anzahl von Eiern und Lebenmitteln gefunden, die sie auf ihrer Station im Laufe der Zeit gehamstert hatte, anstatt sie ihren Patienten zukommen zu lassen. Sie wurde zurückexpediert und mit Recht scharf angefasst. (n65       Jamen, hvordan kan en tysk pige gøre for det, når en dansk elsker klipper hul på pigtråden og opsøger hende i barakken? Men den kendsgerning, at hun ikke på forhånd havde vist danskeren den kolde skulder, allerede det var strafbart. Hos en sygeplejerske havde man, før hun skulle føres tilbage til Tyskland, fundet et betragteligt antal æg og levnedsmidler, som hun i tidens løb havde hamstret på sit hospital i stedet for at lade det komme patienterne til gode. Hun blev ekspederet tilbage og med rette behandlet hårdt. 
66 Ein Bezirksleiter hatte die englische Besatzungsmacht auf Schäden in Lager aufmerksam gemacht unter Umgehung der dänischen Administation. Er wurde unter allgemeinem Bedauern der Flüchtlinge, für die er sich eingesetzt hatte, zu einem Monat Straflager verurteilt, weil er unter Ausschaltung der Zensur einen Brief aus dem Lager befördern ließ.  En områdeleder havde gjort den engelske besættelsesmagt opmærksom på skader i lejren, idet han gik udenom den danske administration. Han blev til almindelig beklagelse fra flygtningenes side, som han havde gjort meget for, dømt til en måneds straffelejr, fordi han havde taget et brev med ud af lejren udenom censuren. 
67 Aber nachden er seine (47) Strafe verbüßt hatte, durfte er sogar wieder sein altes Ehrenamt bekleiden.  Im allgmeinen kamen die Sünder erholt zurück, da in den Straflagern nicht nur die Arbeit, sondern auch das Essen reichlicher war als in den großen Klövermarken. (n67 Men efter at han havde afsonet sin straf, måtte han dog igen indtage sin gamle æresstilling. I al almindelighed kom synderne helbredt tilbage, eftersom ikke blot arbejdet var rigeligere end i den store Kløvermarkslejr, men også maden. 
68      Die Gerichtsverhandlungen waren für viele Klövermarker, besonders für die weiblichen Geschlechts, spannender und erregender als Kino oder Theater. Tagelang vorher freuten sie sich darauf,  und tagelang nachher lief die Kritik an Richter und Beklagten durchs Lager. (n68) Der Richter kam dabei meistens sehr schlecht fort: man verübelte ihm, dass er als Deutscher Deutsche im Sinne der Dänen urteilte. Als er ganz plötlich nach Deutschland fuhr,  hieß es,  er sei aus Furcht vor der Gewalttätigkeit der Lagerinsassen geflohen.        Domsforhandlingerne var for mange kløvermarkere, især for dem af kvindekøn, mere spændende og mere ophidsende end biograf eller teater. Flere dage i forvejen glædede de sig til det, mange dage bagefter løb kritikken af dommeren og den anklagede gennem lejren. Dommeren kom derved for det meste meget dårligt fra det: man var vred på ham, fordi han som tysker dømte tyskere efter dansk opfattelse. Da han ganske pludselig rejste til Tyskland, hed det sig, at han var flygtet af frygt for beboernes magtanvendelse. 
69       So herrschte auf allen Gebieten Selbstverwaltung, doch war es selbstverständlich, daß die Dänen in allen Sparten die Oberaufsicht in den Händen hielten. Oft traten an ihre Stelle deutsche Emigranten, wie ja auch der Flüchtlingsausschuss sich hauptsächlich aus ihnen zusammensetzte -- zu nicht geringem Ärger der Internierten,  die ihnen die Berechtigung dazu absprachen, ihre Interessen zu vertreten, da sie ja die Entwicklung in Deutschland seit 1933 aus eigener Anschauung nicht kannten und den Bombenterror, die Kriegsnöte und die Flucht nicht mitgemacht hätten  -- eine  Einstellung,  die nicht ganz unberechtigt war. (n69 Således herskede der på alle områder selvforvalltning, dog var det en selvfølge, at danskerne i alle afdelinger holdt fast ved det øverste opsyn. Ofte gik tyske emigranter ind i deres sted, ligesom jo også flygtningeudvalget hovedsagelig var sammensat af dem -- til ikke ringe fortrydelse for de internerede, som ikke mente, de var berettigede til at tale deres sag, eftersom de jo ikke kendte udviklingen i Tyskland ved selvsyn og ikke havde oplevet bombeterroren, krigsnøden og flugten -- en indstilling, der ikke var helt uberettiget. 
70 Die  "Deutschen Nachrichten" leitete der Emigrant Reinowski, sein Nachfolger wurde der Emigrant Raloff, der bis dahin die kulturelle Aufklärung im Lager betreute (auch die Berufsschule unterstand ihm),  worin ihm der Emigrant Dr. Winkler folgte. Auch der Leiter des Jugendamtes, Jessler, war vor dem Nationalsozialismus aus Deutschland geflohen. (n70 "Deutsche Nachrichten" blev leder af emigranten Reinowski, hans efterfølger blev emigranten Raloff, der indtil da havde stået for den kulturelle oplysning i lejren (også teknisk skole stod under ham); her efterfulgtes han af emigranten dr. Winkler. Også lederen af ungdomsafdelingen, Jessler, var flygtet fra Tyskland for nationalsocialismen. 
71      Als Emigrant  gab sich auch ein Dr. G. aus, der mit der dänischen Kriminalpolizei zusammenarbeitete bei der Fahndung auf einstige Amtsträger,  SA-  und SS-Männer. Es hieß, er sei Deserteur, und habe als Unteroffizier der deutschen Wehrmacht in Norwegen und Dänemark im Dienst des Secret Service gearbeitet. Es war ein hochgewachsener, schlanker Mensch mit fahlem, hageren Gesicht, das verzehrt von Leidenschaften schien, und dessen dunkle Augen unruhig flackerten.         Der var også en dr. G., der udgav sig for emigrant; han samarbejdede med det danske kriminalpoliti ved eftersøgningen efter tidligere tjenestemænd, SA-mænd og SS-mænd. Det hed sig, at han var desertør, og som underofficer i den tyske værnemagt havde arbejdet i Secret Service's tjeneste i Norge og Danmark. Han var en høj, slank mand med et blegt, magert ansigt, som synes fortæret af lidenskaber, og hvis øjne flakkede uroligt. 
72 Wenn sein Auto im Lager erschien pochten alle Herzen bänger. Von ihm strömte der Schrecken (48) des GPU-Beamten aus. Die Opfer brachte sein Wagen zunächst in ein Kopenhagener Gefängnis zum Verhör, dann landeten sie im Straflager Mosede, das einem KZ-Lager wohl sehr nahe kam. Dort wurde die Wache von dänischem Militär gestellt, und die M-Pi's gingen sehr leicht los, waren doch die Soldaten davon überzeugt,  dass jeder der Inhaftierten mindestens sieben Morde auf dem Gewissen habe. (n72 Når hans bil viste sig i lejren, slog alles hjerte med større frygt. Fra ham udgik rædslen for GPU-folkene. Ofrene bragte hans vogn først til en københavnsk fængsel til forhør, så landede de i straffelejren i Mosede, som vel lignede en koncentrationslejr ganske meget. Dèr blev vagttjenesten foretaget af det danske militær, og maskinpistolerne gik af for ingenting, dog var soldaterne overbevist om, at enhver af de indsatte havde mindst syv mord på samvittigheden. 
73 Dass diese Meinung unter den Posten Mosedes verbreitet war, bezeugte mir ein von dort entlassener Arzt, der von einem zweifelnden Soldaten gefragt worden war, ob dieses Gerücht  stimme. Wer das Glück hatte,  der dortigen Hölle zu entrinnen, kam elend und leicht erregbar zurück. Der Aufenthalt  in diesem Lager war eine Nervensäge. Und man konnte leicht die Bekanntschaft Mosedes machen: Eines Tages wurde man auf die dänische Lagerleitung bestellt. At denne opfattelse var udbredt blandt Mosedes vagtposter, bevidnede en læge for mig; han var blevet spurgt af en soldat, der var kommet i tvivl, om dette rygte passede. Den, der havde held til at undgå det helvede, der var i den lejr, kom tilbage elendig og let at ophidse. Opholdet i denne lejr gav én flossede nerver. Og man kunne let gøre bekendtskab med Mosede: En dag blev man indkaldt for den danske lejrledelse. 
74  Dort warteten Dr. G. und seine Helfer, und der deutsche Mietling fuhr einen an: "Sie sind nicht der und der, sondern der Obersturmbannführer Müller". Vielleicht konnte das Opfer noch einmal nach Hause gehen, aber nach einiger Zeit war Dr. G. wieder da,  und dem Verhörten blieb Mosede schließlich doch nicht erspart; denn meist waren  ja keine Zeugen im Lager vorhanden, die die Anschuldigungen widerlegen konnten. Dr. G. war zynisch, teuflisch in seinen Fragen und Äußerungen. Er freute sich über jeden, den er zur Strecke brachte. (n74 Dèr ventede dr. G. og hans hjælpere, og den tyske lejesvend angreb én: "De er ikke den og den, De er sergent Müller". Måske kunne offeret gå hjem igen, men efter nogen tid var dr. G. der igen, og den forhørte blev i sidste ende dog ikke sparet for Mosede; for der var jo for det meste ikke nogen vidner til stede i lejren, som kunne modbevise beskyldningerne. Dr. G. var kynisk, djævelsk i sine spørgsmål og ytringer. Han glædede sig over enhver, som han indfangede. 
75  Er musste, so glaubten wir, Schreckliches vom Nationalsozialismus erlitten  haben, daß er sich freute, wenn  er seine eigenen Landsleute verderben konnte. Ihm war  jedes Mittel recht, er benutzte seine Machtstellung auch Frauen gegenüber und machte sich an solche heran, die in Beziehung zu seinen Opfern standen, um ihnen Beweise und Belastungen zu entlocken. Hass, unendlicher Hass, aber auch quälende Unruhe flackerten in dem gelblichen, höhnisch-kalten Gesicht, das alle Hoffnung nahm. Han måtte, mente vi, have lidt noget forfærdeligt fra nationalsocialismens side, siden han glædede sig, når han kunne ødelægge sine egne landsmænd. Han brugte ethvert middel, han benyttede også sin magtstilling overfor kvinder og gav sig i lag med dem, der havde stået i forhold til hans ofre, for at lokke beviser og belastende materiale ud af dem. Had, uendeligt had, men også pinefuld uro flakkede i hans gullige, hånligt-kolde ansigt, og det borttog alle forhåbninger. 
76       Da verbreitete  sich das Gerücht, dass einer der Beschuldigten seinen Ankläger und Verfolger als einen ehemaligen Gestapobeamten  erkannt  habe, der vor 1945 in Drontheim in Diensten Himmlers gestanden habe. Um jeden Verdacht von sich abzulenken, hetzte er die Menschen,  die einst auf derselben Seite gestanden, in die er sich eingereiht hatte.        Da bredte sig det rygte, at én af hans anklagede havde genkendt sin anklager og forfølger som en tidligere gestapoembedsmand, som før 1945 i Drontheim havde stået i Himmlers tjeneste. For at fjerne enhver mistanke fra sig selv, var det at han forfulgte de mennesker, der engang stod på den samme side, som han havde stillet sig på. 
77  Dies Gerücht bewahrheitete sich, und alles atmete auf.  Leider traf es nicht zu, daß auch er nach (49) Mosede gebracht und dort von seinen Opfern gehörig verbleut worden sei. In diesem Falle waren die dänischen Behörden zu anständig. Schufte gibt's in jedem Land, aber es ist besonders peinlich, wenn man sich in der Fremde seiner Landsleute schämen muss. Dette rygte viste sig at være sandt, og alle åndede lettet op. Desværre skete der ikke det, at også han blev bragt til Mosede og dèr blev behørigt tævet igennem af sine ofre. I dette tilfælde var de danske myndigheder for anstændige. Slyngler findes der i ethvert land, men det er særlig pinligt, når man i det fremmede må skamme sig over sine landsmænd. 
78  Den deutschen Ärzten war ein dänischer Amtsgenosse als Kontrollorgan übergeordnet. Dr. Dudenhausen erhielt für die Schulen Weisungen von Herrn Moldt, der durch sein kluges, sachliches und auch wiederum hilfsbereites und warmes Wesen die Zuneigung aller gewann. Und so war es auf allen Gebieten, von der Küche bis zur Kultur: alles mündete letzten Endes in den Händen der Dänen. Som kontrolorgan over de tyske læger var der forordnet en dansk fagfælle. Dr. Dudenhausen fik angående skolerne anvisninger fra hr. Moldt, som gennem sit kloge, saglige og omvendt også hjælpsomme og varme væsen vandt alles hjerter. Og således var det på alle områder, fra køkkeneet til kulturlivet: alt mundede i sidste ende ud i hænderne på danskerne. 
79        Als ich nach Klövermarken kam, waren drei Nielsens Lagerleiter. Später kamen noch hinzu Tripsen Larssen, der die Justiz vertrat, Hemmingsen, der, für die technischen Einrichtungen des Lagers verantwortlich zeichnete, und Jensen, der, wie ich glaube, die Verteilung der Flüchtlinge auf die einzelnen Baracken unter sich hatte. Hemmingsen, der Parteischattierung nach ein Kommunist, war die Güte selbst. Jensen hatte in seiner Blondheit und hünenhaften Gestalt etwas Bäuerliches.         Da jeg kom til Kløvermarken, var der tre Nielsener som lejrledere. Senere kom også Tripsen Larsen til; han tog sig af retsvæsenet, Hemmingsen, der var ansvarlig for lejrens tekniske indretninger, og Jensen, der, tror jeg nok, havde under sig flygtningenes fordeling på de enkelte barakker. Hemmingsen, der af partifarve var kommunist, var godheden selv. Jensen havde noget bondeagtigt over sig med sit blonde hår og høneagtige skikkelse. 
80  Er war eifriger Briefmarkensammler wie auch noch andere Dänen der Lagerleitung. Als die Marken der Militärregierung und die Interzonenserie herauskamen und auf Briefen nach Dänemark zogen, erhielt manch Internierter seine Post ohne Marke. Irgendein Sammler auf der Lagerleitung hatte sie einfach abgeschnitten. Die Deutschen waren eben Menschen zweiten Grades, und ein Diebstahl an ihnen war verzeihlich. Ich wurde eines Sonntagvormittags, also am heiligen Feiertag, wo ich wirklich einmal ein wenig an mich denken konnte, nach vorn auf die Postausgabe bestellt. Han var en ivrig frimærkesamler, ligesom også andre af danskerne i lejrledelsen. Da der udkom frimærker fra militærregeringen og da interzoneserien udkom og breve til Danmark var frankeret med dem, var der mange af de internerede, der fik deres post uden frimærker. Én eller anden samler fra lejrledelsen havde simpelthen klippet dem af. Tyskerne var jo mennesker af anden grad, og et tyveri mod dem kunne tilgives. Jeg blev en søndag formiddag, altså den hellige fridag, hvor jeg virkelig for engangs skyld kunne tænke lidt på mig selv, kaldt frem til postuddeling. 
81  Ich wandere 15 Minuten auf regennassen Wegen dorthin, und da eröffnet mir der deutsche Stellenleiter, dass ein Brief für mich aus Französisch-Marokko vorläge mit drei wunderschönen Kolonialmarken, und Herr Jensen ließe mich fragen, ob ich sie ihm nicht schenken wollte. Daher die gestörte Sonntagsruhe, daher der Weg auf schmutzigen Wegen! Der Herr Lagerleiter geruhten mich zu bestellen, weil er sich herabließ, meine Briefmarken zu begehren. Jeg går de 15 minutter på regnvåde veje derhen, og her meddeler den tyske tjenestemand mig, at der var kommet et brev til mig fra det franske Marokko med skønne kolonialfrimærker på, og at hr. Jensen lod spørge, om jeg ville forære ham dem. Derfor altså den ødelagte søndagsro, derfor vejen derhen på lerede veje! Hr lejrlederen behagede at hidkalde mig, fordi han nedlod sig til at begære mine frimærker. 
82  Dies kleine Erlebnis, so unbedeutend es scheint, kennzeichnet doch den Menschen und seine Einstellung zu den Flüchtlingen. (50) Man fand es auch nicht richtig, daß einzelne Lagerleiter die Arbeitskräfte der Internierten ausnutzten und sich in den Tischlerwerkstätten Klövermarkens von deutschen Handwerkern die Möbel für ein Landhaus, die Einrichtung eines neuen Haushalts oder eines Kinderszimmers anfertigen liessen, aber dies zeugt ja noch immerhin von Wertschätzung deutscher Arbeit, wenn auch die Billigkeit das Ausschlaggebende bei der Angelegenheit gewesen sein dürfte. Denne lille oplevelse, som kan synes ubetydelig, kendetegner alligevel dette menneske og hans indstilling til flygtningene. Man fandt det heller ikke i orden, at nogle lejrledere udnyttede de interneredes arbejdskraft og på Kløvermarkens snedkerværksteder lod de tyske håndværkere lave møbler til sig til sommerhuset, eller lod dem nyindrette hjemmet eller udarbejde et børneværelse, men dette tyder jo alligevel på en værdsættelse af tysk arbejde, selv om nok det, at det var billigt, har været udslaggivende for sagen.
83        Zu Tripsen Larssen war kein rechter Konnex zu finden. Er schien kein Deutschenfreund zu sein. Der junge Börge Nielsen wollte erst ein Charakter werden. Viggo Nielsen war für seine Verdienste in der Untergrundbewegung vom König zum Hauptmann im Heere befördert worden. Er hatte etwas vom Wiking, dem Kämpfen und Ritterlichkeit -- vor allem (auch deutschen) Frauen gegenüber -- Selbstverständlichkeiten waren. Er hielt z. B. gute Freundschaft mit einem höheren deutschen Offizier, der von Amts wegen noch in Dänemark weilte, und nach dem Gesagten ist es ja klar, wo die beiden Männer die Brücke zueinander fanden.         Det var ikke nemt rigtig at få kontakt til Tripsen Larsen. Han syntes ikke at være tyskvenlig. Den unge Børge Nielsen ville først være en karaktér. Viggo Nielsen var af kongen blevet forfremmet til kaptajn i hæren på grund af sine fortjenester i undergrundsbevægelsen. Han havde noget viking over sig, han var én, for hvem kampe og ridderlighed -- først og fremmest overfor kvinder, også tyske kvinder -- var en selvfølge. Han var f. eks. gode genner med en højere tysk officer, der på embeds vegne endnu befandt sig i Danmark, og efter det sagte er det jo klart, hvor de to mænd fandt broen til hinanden. 
84        Bliebe noch Harald Nielsen, die Spitze des Ganzen: eine kompakte Erscheinung mit einem Stierhaupt. Er war kommunistischer Stadtverordneter von Kopenhagen und hatte eine Zeitlang in einem deutschen K-Z gesessen. Er hatte das Geschick, dazu die vielfältigen Geschäfte des Lagers kurz und bündig und sehr großzügig und weitherzig zu erledigen. Wo er helfen konnte, tat er es. Es gab nicht einen unter uns internierten Deutschen, der Harald Nielsen nicht das vollste Vertrauen entgegenbrachte.         Så er der Harald Nielsen tilbage, overhovedet for det hele: en kompakt skikkelse med et tyrehoved. Han var kommunistisk borgerrepræsentant i København og havde en tid lang siddet i tysk koncentrationslejr. Han havde evnen til at afgøre lejrens mangfoldige spørgsmål kort og fyndigt og meget storsindet og vidtfavnende. Hvor han kunne hjælpe, gjorde han det. Der var ikke én af os tyske internerede, der ikke mødte Harald Nielsen med den største fortrolighed. 
85  War einem armen Schächer durch die Wache Schmugglerware abgenommen worden, so bettelte er oft bei Harald Nielsen um Zurückgabe, und dieser setzte es dann meist durch, dass das Banngut zurückerstattet wurde. Wir hatten das Gefühl, dass ein starker Gegensatz zwischen Polizei und Lagerleitung bestand. Diese, die in engen Konnex mit den Flüchtlingen kam, verstand deren Nöte und setzte sich für die Heimatlosen ein, bei der Schwarzen Polizei gab es nur wenig milde Herzen. Havde en stakkelse djævel fået frataget smuglervarer i vagten, så tiggede han ofte hos Harald Nielsen om tilbagegivelse, og denne satte så for det meste igennem, at det banlyste gods blev leveret tilbage. Vi havde følelsen af, at der bestod en stærk modsætning mellem politi og lejrledelse. Denne, der kom i nær forbindelse med flygtningene, forstod deres nød og gik i brechen for de hjemløse, hos det sorte politi var der kun få milde hjerter. 
86  Auf dem kleinen Abschiedsfest für Raloff sagte Harald Nielsen, daß er nach Klövermarken gekommen sei, mit eiserner Stirne Ruhe und Ordnung zu schaffen, dass sein Herz aber weich geworden sei, als er die vielen Tragödien des Flüchtlingsdaseins miterlebt habe. Er hoffe, daß bald die Stunde unserer Rückkehr schlagen werde, und dass er uns einmal in Deutschland, er, der Mensch den Menschen, die Hand drücken könnte. Das war keine Pose, das war Ausdruck seiner wahren Haltung. (51)  Ved den lille afskedsfest for Raloff sagde Harald Nielsen, at han var kommet til Kløvermarken for med jernhånd at skabe ro og orden, men at hans hjerte var blevet blødt, da han havde oplevet flygtningetilværelsens mange tragedier med. Han håbede, at timen for vor tilbagevenden snart ville slå, og at han engang i Tyskland ville kunne trykke os i hånden, som det ene menneske det andet. Der var ikke noget kunstigt over det, det var udtryk for hans sande holdning. 
87  Schöpferische Not

       Im Spätsommer 1946 wurde in einer der größeren Hallen des Lagers eine Ausstellung dessen aufgebaut, was von deutschen Flüchtlingen in Dänemark geschaffen worden war. Die Wände waren  bedeckt mit Ölbildern, Aquarellen, Zeichnungen und Scherenschnitten.  Im grossen Ganzen guter Durchschnitt! Besonders fielen die Scherenschnitte eines ganz einfachen Mädchens ohne irgendwelche künstlerische Schulung auf. Ihre Arbeiten waren vollkommen in Raumverteilung und Materialgerechtigkeit.

Kreativ nød

        I sensommeren 1946 blev der i én af de større haller i lejren opbygget en udstilling af det, som var blevet skabt af de tyske flygtninge i Danmark. Væggene var dækket med oliemalerier, akvareller, tegninger og linoleumssnit. I det store og hele et godt gennemsnit! Især var linoleumssnittene af en ganske simpel pige uden nogensomhelst kunstnerisk skoling påfaldende. Hendes arbejder var fuldkomne i rumfordeling og materialebearbejdelse. 

88         Die Volksbühne brachte Statistiken über Besucherzahlen, aufgeführte und geplante Werke, die Marionettenbühne zeigte die Puppen  ihres ersten  Stückes, und die Berufsschule gab einen Überblick über ihren Aufbau und ihre Kurse.        Folketeatret bragte statistikker over besøgstal, opførte og planlagte værker, marionetteatret viste dukkerne fra deres første stykke, og teknisk skole gav et overblik over dens opbygning og dens kurser. 
89  Von ihren Klassen brachten die Zimmerleute saubere Modelle von Dachstühlen, die Techniker hatten einen  großen Rangierbahnhof gebastelt, und über jedes Lob erhaben waren die Leistungen der Handarbeitsklassen, die aus dem edelsten Material unseres Lagers, dem Strohsackpapier, und aus Flickern und Lumpen die wundervollsten Mappen, Taschen, Gürtel, Bälle, Puppen und Puppenkleider gezaubert hatten. Fra deres klasser hentede tømrerne gode modeller af tagkonstruktioner, teknikerne havde lavet en stor rangerbanegård, og umuligt at prise nok var håndarbejdsklassernes arbejder, som af det ædleste materiale i lejren, stråsækspapiret, og af tøjstumper og -stykker havde fremtryllet de mest vidunderlige mapper, tasker, bælter, bolde, dukker og dukketøj. 
90  Das alles war schlechthin stilecht und vollendet. Ein jütländisches Lager zeigte Korbflechtereien aus Weidenruten; man spürte dahinter die Leitung einer tüchtigen Kunstgewerblerin. Auf einem Tisch in der Mitte der Halle hatte die Klövermarker Bastelstube allerlei Spielzeug aufmarschieren lassen -- aber am meisten interessierte doch, was ohne amtliche Leitung, aus sich selbst heraus, entstanden war. Altsammen var det simpelthen stilægte og fuldendt. En lejr i Jylland viste kurveflet af pilekviste; man mærkede bagved en dygtig kunsthåndværkers ledelse. På et bord i midten af hallen havde Kløvermarkens håndarbejdsstue ladet alle slags legetøj opmarchere -- men det mest interessante var dog det, der var fremstået uden embedsmæssig ledelse, helt af sig selv. 
 
91       Neben den bunten Clowns,  den Tieren und Hampelmännern des Spielzeugtisches standen ausdrucksvolle Kasperleköpfe, prachtvoll geschnitzte Schachfiguren, geschmackvoll gemalte oder gesägte Schächtelchen, charakteristisch geformte Stofftiere und die wunderschön bestickten Holzkothurne der Mädchen.        Ved siden af de brogede klovne, dyrene og sprællemændene på legetøjsbordet stod nogle udtryksfulde Mester Jakel-hoveder, pragtfuldt snittede skakfigurer, smagfuldt malede eller udsavede små æsker, karakteristisk formede stofdyr og pigernes underfuldt broderede trækoturner. 
92  In einer Ecke lagen auf dem Schautisch Klövermärker Importen, aus Eigenbau gedrehte Zigarillos und Zigarren. Und wie große Fabriken den Werdegang ihrer Präparate augenfällig zur Schau stellen, so lagen auch hier neben dem grünen, gelben, (52) getrockneten und dem entrippten Blatt der Gipfel der Produktion, die Zigarre "Klöver Stolz". (n92 I et hjørne lå der på et fremvisningsbord "Kløvermarkimport", cigarillos og cigarer fremstillet af tobak, dyrket i lejren. Og ligesom store fabrikker på anskuelig måde viser, hvordan deres præparater bliver til, således lå også her produktionens højdepunkt, cigaren "Kløvermarkens stolthed", ved siden af et grønt, et gult, et tørret og et afribbet blad. 
93         Auf dieser Schau deutscher Leistung und Findigkeit waren nicht vertreten die  Papiersgardinen, die mir sofort bei meinem Einzug in Klövermarken in die Augen fielen. Gewiss ist dieser lichtraubende Ersatz kitschig in der Idee, aber die in die weissen Hänger geschnittenen Muster wirkten ornamental und wie von feinem Stilempfinden diktiert -- und dann darf man nicht vergessen, daß diese Papierdinger den Bewohnern die Stores und Mullgardinen der Putzstube von einst vortäuschten und dem Raum einen leichten Anstrich von Wohlhabenheit gaben. Am Sehnsuchtshügel war im Fenster einer Baracke ein Kurenkahn auf hochgehenden Wogen aus einem papiernen Scheibengardinchen ausgeschnitten und darunter ein Spruch -- ich hab ihn leider vergessen -- der tiefem Heimweh Ausdruck gab.       På denne udstilling af tysk arbejdsomhed og opfindsomhed så man ikke noget til de papirsgardiner, som straks, da jeg flyttede ind i Kløvermarken, var faldet mig i øjnene. Godt nok er denne lysrøvende erstatning kitsch i sin idé, men de mønstre, der var klippet i de hvide gardiner, virkede ornamentalt og gav indtryk af at være dikteret af fin stilfornemmelse -- og så må man ikke glemme, at disse papirting for beboerne lignede de stores og molsgardiner i stadsstuen, de engang havde, og gav rummet et let anstrøg af rigdom. Ved længselshøjen var der i et barakvindue udklippet en pram fra Kurisches Haff på høje bølger af et lille papirskydegardin, hvorunder der var en lille sentens, som jeg desværre har glemt, der gav udtryk for dyb hjemvé.
 
94          Ausgestellt  waren  auch nicht  die Ergebnisse der vielen Kochkniffe,  mit denen frauliches Geschick den Speisezettel abwechelungsreicher gestaltete: Das  "Gänseschmalz" (als Geschenk bei Geburtstagen gern in  einem Näpfchen auf den Rücken einer aus einer Serviette gedrehten Gans präsentiert), der "Honig"  - die Geheimrezepte für diese Feinkost habe ich damals schon  in Klövermarken nicht behalten, und jetzt sind sie völlig meinem Gedächtnis entschwunden -- der "Kakao" und die Bonbons, die aus braunem, süssem Käse hergestellt wurden, die aus Vollmilch durch Schütteln in einer Milchflasche fabrizierte Butter, die Lagertorte -- das höchste der Gefühle, gebacken aus geriebenem Sigtebrot (gesiebten Roggenbrot) und mit Creme aus Margarine und Aroma aus Kaffeersatz darauf. (n94         Man havde heller ikke udstillet resultaterne af de mange madlavningskneb, hvormed kvindelige evner frembragte en mere afvekslende spiseseddel: "Gåsefedtet", brugt som fødselsdagsgave, anbragt i en lille skål på ryggen af en servietgås, "honningen" -- den hemmelige recept for denne lækkerbidsken glemte jeg allerede dengang i Kløvermarken, og nu er den fuldstændig ude af min hukommelse -- "Kakaoen" og bolcherne, som blev fremstillet af brun, sød ost, smør, som blev lavet ved at man rystede sødmælk i en mælkeflaske, lejrkagen -- den højeste af følelserne, bagt af afskorpet sigtebrød (siet rugbrød) og med creme af margarine og aroma af kaffeerstatning ovenpå. 
95  Ich war Gast  bei einer Konfirmationsfeier, bei der 20 Gäste es nicht fertig brachten, die hergestellten Lagertorten zu verspeisen. Wie muss die Familie sich wochenlang Fett und Brot von Munde abgespart haben, um wieder einmal recht gastfrei sein zu können!  Über die Lagertorte geht höchstens noch eine schöne Röstschnitte von Sigtebrot, noch ganz warm, getränkt mit Margarine und bestreut mit Zucker.  Jeg var gæst ved en konfirmation, hvor de tyve gæster ikke blev færdige med at spise sig igennem de frembragte lejrkager. Hvor må familien dog ikke have sparet op af fedt og brød for igen at kunne være rigtig gæstfrie! Mere lækker end lejrkagen er det højst en skønt stykke ristet sigtebrød, der kan være, endnu ganske varmt, smurt med margarine og overstrøet med sukker. 
96  Monatelang gab es zweimal in der Woche Grütze zu Mittag. Sie war sehr wohlschmeckend und mit Milch gekocht, nur hatte sie den großen Fehler,  daß sie einen zu schnell wieder verließ. So blieb meist recht viel vom Mittagessen über. Diese Reste der (53) Grütse wurden durch Schlagen und durch Untermengen von Zucker veredelt. Das Ergebnis der Bemühungen war bekömmlichere und schmackhafte "Klövermarker Schlagsahne". An Grützetagen standen überall Frauen und Kinder vor den Baracken und hieben mit dem Löffel stundenlang auf die Grütze ein, bis ein schaumiger hoher Berg aus dem Napf quoll. (n96) Aber die Grütze wurde auch auf der Pfanne geröstet und lieferte so Kaffee-Ersatz. Måneder igennem var der to gange om ugen grød til middag. Den var meget velsmagende og kogt med mælk, kun havde den den store fejl, at den forlod én for hurtigt. Derfor blev der for det meste temmelig meget tilovers fra middagsmaden. Disse rester af grød blev forædlet ved at man piskede den og blandede noget sukker i. Det, man fik ud af anstrengelserne, var den mere letfordøjelige og velsmagende "Kløvermarksflødeskum". Når det var grøddag, stod der overalt kvinder og børn foran barakkerne i timevis og bankede ind i grøden med en ske, indtil et skumbjerg steg op af skålen. Men grøden blev også ristet på panden og kunne således blive til kaffeerstatning. 
97  Konservenbüchsen hatten für uns den Wert von Edelmetall. Daraus konnte man Eßnäpfe, Gießkannen, Schöpfkellen formen. Schnitt man sie der Länge nach bis über die Hälfte der Seitenwand in Streifen und rollte diese zurück, so erhielt man einen Aschenbecher. Ein Stück Zinkblech, und war es auch Wellblech, gab das Material für die so nötigen Wannen, und alte Telefonkabelrollen lieferten die Räder zu kleinen Lastwagen. Konservesdåser havde for os værdi som ædelmetal. Deraf kunne man forme spiseskåle, hældekander, øseskeer. Skar man dem halvvejs over på langs i strimler og rullede strimlerne tilbage, fik man et askebæger. Et stykke zinkblik -- det kunne også være bølgeblik -- afgav materiale til de så nødvendige kar, og gamle telefonkabelruller leverede hjulene til små lastvogne. 
98        Wer das Glück hatte, irgendwie Tabak zu ergattern, der konnte noch lange nicht rauchen, denn dazu gehörten auch Pfeife und Streichhölzchen. Beides war knapp. Nun, eine Pfeife schnitzte man sich, und die Zündhölzer ersetzten Brenn- oder Brillengläser. Da sah man die Rauchsüchtigen oft wie Seeoffiziere "die Sonne schießen".         Den, der havde helt til at hugge noget tobak, han kunne slet ikke ryge det endnu, for det skulle man også bruge pibe og tændstikker til. Begge dele var der mangel på. Men en pibe kunne man snitte sig, og tændstikker blev afløst af brændglas eller brilleglas. Og så så man ofte de røgsyge som andre søofficerer "skyde solen". 
99  War es ein klarer Sommertag, so hatten die wie Säulenheilige an den warmen Barackenwänden stehenden Schmaucher auch Erfolg, aber bei trubem Wetter und im kühlen Frühling oder Herbst nutzte alles geduldige Harren und Schielen nach dem Himmelslicht nichts, und sie mussten sich entschließen, entweder kalt zu rauchen oder bei andern Feuer schnorren zu gehn, wenn nicht ein Stückchen glühender Torf ihre Leiden stillte. Var det en klar sommerdag, så havde rygerne, der stod som søjlehelgener ved de varme barakvægge, også heldet med sig, men hvis vejret var overskyet og hvis det var køligt forår eller efterår, nyttede al tålmodig venten på og skelen til himmellyset ikke noget, og de måtte beslutte sig til enten at ryge koldt eller gå hen og tigge sig ild hos andre, hvis da ikke et lille stykke tørv stillede deres lidelser. 
100        Gestaunt habe ich immer wieder über den Erfindungsreichtum der Frauen bei der Ausgestaltung ihrer Garderobe. Sie sind ja auch darauf angewiesen, aufzufallen und zu gefallen. Die Holzsandalen wurden schon erwähnt. Oft ersetzte die Strohsohle die hölzerne. Ihr Flechten war den Mädchen des Lagers in besonderen Kursen gelehrt worden. Alte Seidenstrümpfe und Müllbinden gaben Stopffäden her, ja, aus dem Verbandsmull strickte man die schönsten, allerdings ein wenig fusselnden Blusen, oder ihre Streifen mussten dazu herhalten, Scheibengardinen vorzutäuschen.        Jeg er igen og igen blevet overrasket over kvindernes opfindsomhed, når de skulle udstyre deres garderobe. De er jo også anvist på at virke påfaldende og at behage. Træsandalerne er allerede blevet nævnt. Ofte erstattede såler af strå træsålerne. Pigerne i lejren blev på særlige kurser oplært i at flette dem. Gamle silkestrømper og gazebind kunne man få stoppegarn ud af, ja af gazebindene kunne man strikke de smukkeste bluser, selv om de fnuggede lidt, eller deres strimler kunne også tjene til at gøre det ud for skydegardiner. 
101  Ein Kapitel für sich waren die Theaterkostüme, die mit den geringsten Mitteln größten Effekt erzielten. Wie herrlich (54) sah das wundervolle Brautkleid der Celia in "Wie es euch gefällt" aus mit seinen Rüschen und Volants aus Mullbinden. Die Leiterinnen der Berufsschule wollten offenbar beweisen, daß man aus Papier alles herstellen könne, denn sie trugen "Strohhüte", die aus Papier geflochten waren. Aber da war das Frauenhaar ohne jeden Pappdeckel doch eine schönere Kopfbedeckung. Die Frauen des Lagers entbehrten lieber eine Decke oder einen blaukarierten Bettbezug, als dass sie in zerschlissenen Kleidern einhergingen. Et kapitel for sig var teaterkostymerne, som med de ringeste midler opnåede den største effekt. Hvor herligt så Celias brudekjole i "Som man behager" ud med dens pibestriber og flæser af gazebind. Lederne af teknisk skole ville åbenbart bevise, at man kunne lave alting af papir, for de havde "stråhatte" på, som var flettet af papir. Men så var alligevel kvindehår uden nogen dække af pap en smukkere hovedbeklædning. Lejrens kvinder ville hellere undvære et tæppe eller et blåternet dynebetræk, end de ville trække i ituslidte kjoler. 
102  Die Decken waren oft unter geschickter Ausnutzung der Streifen zu schnittigen Mänteln verarbeitet worden, und durch die anmutigen Kleider aus kariertem Bettbezug fühlte man sich geradezu in den Wiener Wald versetzt -- wenn die Umgebung nicht den Flug der Phantasie sogleich gehemmt hatte. Durch abweichende Form, durch Besticken der Karrees durch eine andersfärbige Kante und durch die Schürzen kam so viel Abwechslung in die Tracht der Mädchen, dass kein Kleid dem andern glich, und die jungen Damen, die sie auf hohen Holzkothurnen trugen, sahen wirklich nicht wie wandelnde Bettsäcke aus. (55) Tæpperne var ofte forarbejdet til velsiddende jakker, idet man udnyttede striberne, og i kraft af de yndefulde kjoler af ternede dynebetræk følte man sig næsten hensat til Wiener skoven -- hvis ikke omgivelserne straks havde hæmmet fantasiens flugt. Gennem en afvigende form, ved at brodere firkanten med en anderledes farvet kant og ved at bruge forklæder kom der så megen afveksling ind i pigernes dragt, at ingen kjole lignede den anden, og de unge damer, som bar dem på deres højhælede træsko, så virkelig ikke ud som omvandrende dyner. 
103  Der g'wampet Feldscher und die Goldmänner.

Am frühen Morgen öffnete sich täglich die Barackentür, eine Schwester guckte herein: "Alles gesund?" Wurde die Frage bejaht, so klappte die Türe wieder zu, war ein Leiden zu melden, so spazierten aus der Medikamententasche der Samariterin Pflaster, Pillen oder Salben in die Hand des Patienten, der bei ernsteren Fällen an den Revierarzt verwiesen wurde. 

Den laskede feltskær og guldmændene

I den tidlige morgen blev barakdøren hver dag åbnet, en sygeplejerske så ind: "Er alle raske?" Hvis der blev svaret ja, så klappede døren i igen, hvis man meldte sig syg, så spadserede plastre, piller eller salver fra sygeplejerskens medikamenttaske over i patientens hånd. Ved mere alvorlige tilfælde blev patienten henvist til områdelægen. 

104  Von ihnen gab es vier bis fünf, die ihre Stationen in den verschiedenen Vierteln des Lagers aufgeschlagen hatten. Sie unterstanden einem deutschen Lagerarzt. Die Oberaufsicht hatten natürlich Mediziner, die häufig zu Revisionen im Lager erschienen und in Zweifelsfällen die Art der Behandlung bestimmten. Schon die Altersverhältnisse der Flüchtlinge bedingten es ja, daß der Andrang zu den Sprechstunden recht groß war, aber dennoch konnte der Gesundheitszustand, noch bei der nicht gerade ideal zu nennenden Unterbringung in zugigen Baracken, nicht als schlecht bezeichnet werden. Af dem var der fire eller fem. De havde opslået deres konsultation i lejrens forskellige kvarterer. De stod under en tysk lejrlæge. Hovedopsyn havde naturligvis medicinere, som hyppigt viste sig i lejren til inspektion og i tvivlstilfælde bestemte behandlingens art. Alene flygtningenes aldersfordeling bevirkede, at trængslen ved konsultationerne var ret stor, men alligevel kunne sundhedstilstanden ikke betegnes som dårlig, heller ikke skønt indkvarteringen i utætte barakker ikke just kunne kaldes ideel. 
105  Nachts wachte stets eine Schwester in den Revieren, die in Notfällen den Nachtdienst habenden Arzt herbeirief. Besonders stark war der Ansturm auf die Sprechstunden, wenn Lebertran ausgegeben wurde, dann standen Menschenschlangen vor der Arztbude. Lebertran ist sicher ein wichtiges Heil- und Vorbeugungsmittel, wenn es richtig eingenommen wird, aber ist auch reich an Fetten und an solchen Trantagen roch es in den meisten Baracken entsetzlich nach in Lebertran gebratenem Fisch. (n105 Om natten var der altid en sygeplejerske, der vågede i områderne. Hun kunne i nødsfald tilkalde den vagthavende læge. Særlig stærk var stormløbene på konsultationerne, når der blev udleveret levertran, så stod der lange køer foran lægernes konsultationer. Levertran er et meget vigtigt helbredelses- og forebyggelsesmiddel, hvis det indtager rigtigt, men det er også rigt på fedt, og på sådanne trandage lugtede det i de fleste barakker rædselsfuldt af fisk, stegt i levertran. 
106        An Klövermarken grenzten zwei Krankenanstalten, deren Gebäude auch aus Baracken bestanden: die Infirmarie (ein Wort, das auch im Deutschen Ritterorden für Hospital üblich war, und das sich aus dem lateinischen infirmus = siech, schwach, krank herleitet) für Lungenkranke im Nordwesten des Lagers und Krudttaarnsvej, wo es Spezialärzte für Augen-, Ohren-, Hals-, Nasen-  und innere Leiden gab. In der Stadt lagen Flüchtlingskrankenhäuser in der Prinsessegade (chirurgische und orthopädische Abteilung), in Hellerup (Kinderklinik) und in Nyelandsvej (Hospital für Frauenleiden, Nervenerkrankungen und auch für (56) Hals-, Nasen- und Ohrenschäden).         Op til Kløvermarken grænsede to sygehuse, hvis bygninger også bestod af barakker: Infirmeriet (et ord, som også var gængs i den tyske ridderorden, hvor det betød hospital, og som udledes af det latinske infirmus, der betyder syg, svag) for lungesygdomme i den nordvestlige del af lejren og Krudttårnsvej, hvor der var speciallæger for øjen-, øre-, hals- og næsesygdomme og for indre lidelser. I byen lå der flygtningesygehuse i Prinsessegade (kirurgisk og ortopædisk afdeling), i Hellerup (børneklinik) og på Nyelandsvej (hospital for kvindesygdomme, nervesvækkelser og også for hals-, næse- og øresygdomme). 
107  Der Gang zu einem dieser Hospitäler gab manchem Flüchtling die Möglichkeit den Stacheldraht für ein paar Stunden zu entfliehen. Zahnärzte praktisierten sowohl in Krudtaarnsvej wie in Nyelandsvej, Dentisten in Lager selbst. Ja, sogar ein Schularzt war eingesetzt, der Reihenuntersuchungen der Kinder durchführte und erforderliche Behandlung veranlasste. Det at komme ind på ét af disse hospitaler gav mange af flygtningene mulighed for at undgå pigtråden for nogle timer. Tandlæger praktiserede både på Krudttårnsvej og i Nyelandsvej, dentister i lejren selv. Ja, endog en skolelæge var der ansat, han udførte helbredsundersøgelser af børnene og gav besked om behandling, hvis det behøvedes. 
108   Recht viele Schüler waren tbc-gefährdet, und als bei einem Kollegen die Krankheit erneut ausbrach, wurde die ganze Lehrerschaft in der Infirmarie durchleuchtet. Später ergänzte den Schularzt ein Zahnschularzt, der entsezt über den Zustand der Gebisse vieler Kinder war. Er musste feststellen, dass manche sich seit Monaten nicht die Zähne geputzt hatten, zum Teil, weil sie keine Zahnbürsten besaßen und neue nicht erhielten. Temmelig mange elever var angrebet af tuberkulose, og da sygdommen påny brød frem hos en kollega, blev hele lærerkollegiet gennemlyst på infirmeriet. Senere kom der i stedet for skolelægen en skoletandlæge. Han blev forbløffet over tændernes tilstand hos mange børn. Han blev nødt til at fastslå, at mange i flere måneder ikke havde børstet tænder, tildels, fordi de ikke havde nogen tandbørste og ikke fik nogen nye. 
109        Bei ganz sachlichem Urteil muß man zugeben, daß das Streben nach Reinlichkeit und Sauberkeit groß war. Die Sauna wurde stark benutzt. Wer den überaus heißen Dampf infolge hohen Blutdrucks nicht vertragen konnte, durfte sich im Vorraum zum eigentlichen Schwitzbad nach Herzenslust mit heissem Wasser abschrubben. (n109         Ved en ganske saglig bedømmelse må man indrømme, at bestræbelserne efter renlighed og rengøring var store. Saunaen blev meget benyttet. Den, der på grund af højt blodtryk ikke kunne tåle den overordentlig varme damp, kunne skrubbe sig i forrummet til det egentlige varmerum så meget han ville med varmt vand. 
110  Natürlich hätte man im Hochsommer lieber ein Freibad im nahen Sund genommen, aber daran hinderte der Stacheldraht, und wer unsern heimischen Samlandstrand mit seinem breiten Sandstreifen kannte, der hatte die Lust verloren, in den verschlammten Rand des Meeresarmes hier am Lager zu tauchen. Selbst der Strand des weithin bekannten Klampenborg erinnerte mehr an Wannsee vor allem durch die Menschenmassen, als an den stillen Strand der Nehrung, und bezahlt musste auch noch werden für ein kleines Fleckchen auf dem übervolkerten schmalen Sandstrich. Naturligvis ville man i højsommeren hellere have taget et friluftsbad i det nærliggende Øresund, men det forhindrede pigtråden, og den, der kendte vor hjemlige Samlandskyst med dens brede sandstrande, han mistede lysten til at dykke ned i den slamfyldte udkant af Østersøen her ved lejren. Selv stranden ved den videnom bekendte Klampenborg mindede mere om Wannsee fremfor alt ved menneskemasserne, end om den stille strand på Nehrung, og man måtte også betale for en lille plet på den overbefolkede smalle sandstribe. 
111        Leider verwanzte ein großer Teil der Baracken. Da trat der Entwesungstrupp in Tätigkeit, und seinen Bemühungen gelang es tatsächlich, das Ungeziefer zu bekämpfen. Die Prozedur war nicht ganz einfach für die Barackeninsassen, mussten sie doch im Freien auf ihrer Habe warten, bis ihnen der Einzug in das gesauberte Heim wieder gestattet wurde.          Desværre blev en stor del af barakkerne fyldt med væggelus. Så trådte aflusningstroppen i virksomhed og i kraft af dens anstrengelser lykkedes det faktisk at bekæmpe utøjet. Proceduren var ikke helt enkel for dem, der boede i barakkerne, de måtte i det frie sidde oven på alt deres habengut og vente, indtil de igen fik lov til at gå ind i deres rensede hjem. 
112  Das konnte einen ganzen Tag dauern, und die mißvergnügt auf ihren Bundeln Wartenden erinnerten
an halbvergessene Bilder der Flucht. Auch in die Schulklassen kamen Sanitätstrupps, untersuchten das Haupthaar der Kinder -- leider nicht immer ganz erfolglos -- und schmierten eine gelbe Flüssigkeit vorbeugend auf die Kopfhaut. (57)
Det kunne vare en hel dag, og de, der misfornøjede sad på deres bagage og ventede, mindede om halvforglemte billeder fra flugten. Sanitetsfolk kom også ind i skoleklasserne, undersøgte børnenes hovedhår -- desværre ikke altid helt uden resultat -- og smurte som forebyggelse noget gult, flydende stads ud på hovedhuden. 
113        Natürlich waren bei solch einer Ballung von Menschen Impfungen gegen alle möglichen Seuchen notwendig, vor allem gegen Typhus und Diphtheria. Solch eine Impfung  wiederholte sich nahezu alle Monate und war ein wenig schöner Einschnitt in unser friedliches Dasein.        Naturligvis var det ved en sådan sammenklumpning af mennesker nødvendigt med vaccinationer mod alle mulige epidemier, fremfor alt mod Tyfus og Difteri. Den slags vaccinationer gentog sig næsten hver måned og var en mindre skøn afbrydelse af af vores fredelige tilværelse.
114         Besondere sorgfältige Pflege wurde den Neugeborenen und Altersschwachen zuteil. Jenen gehörte eine stets warm gehaltene, besonders saubere Baracke am Ostrande des Lagers, und kräftiges Quäken aus diesem Froschteich erfreute die Vorübergehenden; diesen waren zwei große Baracken an der Hauptstraße zugewiesen, und dort konnte man die Greise und Greisinnen in der Sonne auf Bänken sitzen sehen und von Erinnerungen sprechen hören, die ihnen mehr Erlebnis waren als die Gegenwart. Ausgesuchtes Schwesternpersonal betreute die jüngsten und die ältesten der Internierten.        Særlig omhyggelig pleje blev de nyfødte og de alderssvækkede til del. Der var indrettet en altid opvarmet, særlig ren barak ved lejrens østside til de førstnævnte, og en kraftig kvækken fra denne frødam glædede de forbipasserende; de andre havde fået tildelt to store barakker ved hovedgaden, og dèr kunne man se oldingene sidder på bænkene i solen og høre dem tale om de minder, der for dem var en større oplevelse en nutiden. Udsøgt sygeplejerskepersonale havde fået betroet de yngste og de ældste af de internerede. 
115        Bliebe noch ein etwas dunkles Kapitel der Hygiene: die Aborte. (n115) Sie lagen nicht zu weit weg von den Baracken, aber bei Darmkatarrh nützte oft auch ein Endspurt nichts. Längs der Querstrassen standen diese Bretterbuden, abgeteilt in zweisitzige Kabinen, und je ein Häuschen für Männer, Frauen, Jungen und Mädchen.        Så er der kun det noget dunkle kapitel tilbage angående hygiejnen, der hedder retiraderne. De lå ikke lagt borte fra barakkerne, men ved tarmkatarr var det af og til, at selv ikke en slutspurt slog til. Langs tværvejene stor disse brætboder, opdelt i tosædede kabiner, og med et lille hus hver for sig for mænd, kvinder, drenge og piger. 
116  Es klingt sonderbar, wenn ich dies betone, aber in den ersten Anfängen des Lagers soll diese reinliche Scheidung durchaus nicht bestanden haben, und die Kinder bevorzugten auch später noch die Aborte der Erwachsenen, die ihnen ein herrlicher Spielplatz waren und ihren künstlerischen Neigungen reichliche Holzflächen für Kreidezeichnungen boten. Det lyder mærkeligt, når jeg understreger dette, men i begyndelsen af lejren skal der slet ikke have været denne rene opdeling, og børnene foretrak også senere stadig de voksnes aftrædelsessteder, som var en herlig legeplads for dem og bød på rigeligt med træflader til kridttegninger, så de kunne få afløb for deres kunstneriske tilbøjeligheder. 
117  Dem Eindringen der Kleinen war es auch hauptsächlich zuzuschreiben, dass die Aborte sehr oft verunreinigt waren, und die Klofrauen schimpften besonders oft über den Zustand der Frauenaborte. Ja, es gab auch den Beruf der Klofrauen, die für einen Tribut der Anlieger an Brot, Fett und Wurst diese Gebäude der "Parfumboulevards" sauber hielten.  Når de små kom ind til de voksne, skyldtes det hovedsagelig, at lokummerne meget ofte var beskidte, og toiletkonerne skældte især ofte ud over kvindetoiletternes tilstand. Ja, der var faktisk en stilling som toiletkone. Disse holdt disse bygninger i "parfumeboulevarden" rene mod en betaling fra brugerne i brød, fedt og pølse. 
118  Wir alten Soldaten waren ja das erhebene Thronen in Öffentlichkeit und Gemeinschaft gewohnt, aber hier im Zivilleben war es doch ein eigen Ding, wenn sich plötzlich die Türe öffnete, ein Landsmann eintrat und die besinnliche Tätigkeit durch tiefgründige Gespräche unterhaltsamer machte. Ein Gespräch, das aus der Nebenbaracke herübertönte, ist mir noch in Erinnerung: (58) Vi gamle soldater var jo også vant til den ophøjede tronen i offentlighed og fællesskab, men her i civillivet var det dog en særegen sag, når pludselig dørene åbnedes, en landsmand trådte ind og gjorde den tankevækkende virksomhed mere underholdende ved meget grundige samtaler. En samtale, der lød ovre fra sidebarakken, kan jeg stadigvæk huske: 
119  "Na, Koarl, nu öss et wedder Morje."
"Na ond?"
"Eck  segg di,  denn ward et ok Meddach on Oavend."
"Nå, makker, nu øser det ned hver morgen".
"Nå ja, hvad så?"
"Jeg siger dig, så bliver det også middag om aftenen". (?)
120         Erfreulich war die Tatsache, daß  selbst  im Hochsommer der üble Geruch des Parfumboulevards nicht allzu aufdringlich war. Es wurde auch reichlich Chlorkalk gestreut.       Det var en dejlig kendsgerning, at den grimme lugt fra parfumeboulevarden selv i højsommeren ikke var altfor påtrængende. Der blev også strøet rigeligt med klorkalk på. 
121        Ich glaube, die Guanoproduktion der Lagerinsassen bestritt einen Teil der Unkosten, den der Unterhalt verursachte.  Täglich sah man die  "Goldmänner" die vollen Koteimer zuschrauben, auf ihre breiten Lastwagen heben und leere wieder hinunterstellen -- Wobei  die Lagerjugend emsig half, ohne sich zu scheuen, die schmutzigen Behälter zu berühren -- war es ihr dann  doch meistens erlaubt, bei dem Abtransport ein Stückchen auf dem Wagen mitzufahren. (n121        Jeg tror, at guanoproduktionen fra lejrens beboere betalte en del af de omkostninger, som opholdet gav anledning til. Dagligt så man "guldmændene" skrue de fulde lortespande til, stille dem op på deres brede lastbiler og stille tomme spande ned igen. -- Det hjalp lejrungdommen ivrigt med til uden at være bange for at berøre de beskidte beholdere -- de fik dog for det meste lov til, når vognen kørte bort, at køre med på vognen et lille stykke. 
122  Diese Goldmänner wurden  auch von  der männlichen Bevölkerung  sehnsüchtig erwartet, brachten sie doch den heißbegehrten  "Schniefke" ins Lager, (3#79) und oft harrten ihrer nicht nur die Männer: in einem Sololehrerabort der Schulstadt wurde solch ein dänischer Fuhrmann mit einer Flüchtlingsfrau überrascht, und der Liebeslohn, eine Tüte Tomaten, war auch dabei -- aber das gehört ja schon mehr in das Kapitel "Lagerpsyche". (59) Disse guldmænd blev også med længsel ventet af den mandlige befolkningsdel, de bragte jo med sig den hedtbegærede "Schniefke" med ind i lejren, og ofte var det ikke blot mændene, der ventede på dem: på et lokum, der alene var beregnet for lærerne på skolen blev sådan en danske chauffør overrasket med en flygtningekvinde, og kærlighedsbetalingen, en pose tomater, var der også -- men det hører nok mere hjemme i kapitlet "Lejrpsyke". (3#63). 
123  Kulturträger

Es ist kühl in den Baracken geworden, aber noch kann der Ofen nicht geheizt werden: Die Brennung wird noch nicht ausgegeben.

Kulturbærer

Det er blevet køligt i barakkerne, men endnu kan der ikke tændes op i ovnen: Der er endnu ikke udleveret brændsel. 

124        Das Nahen des Herbstes kündet sich hier in Klövermarken nicht durch den Fortzug der Singvogel an; denn das Lager hat keine, kann keine haben, weil Baum und Strauch fehlen. Das Singen  der Lerchen aus der Umgebung ist schon lange verstummt, Wildgänse ziehen über uns hin nach Süden, und dann und wann lappt auch ein Flug Wildschwane schwerfällig über die Stadt hinter Stacheldraht und fällt in den nahen Sund ein; aber kein gefiederter Sänger sucht  sich das Lager als Heimat aus.         At efteråret nærmer sig, viser sig her i Kløvermarken ikke ved, at sangfuglene drager bort; for dem har lejren ingen af, ja dem kan den ikke have nogen af, for der mangler træer og buske. Lærkernes sang fra omegnen er allerede forlængst forstummet, vildgæssene trækker hen over os mod syd, og nu og da er der også en flok vildsvaner, der svipper hen over byen bag pigtråden og slår sig ned i det nærliggende Øresund; men ingen fjedret sanger udsøger sig lejren som sit hjem. 
125  Hin und wieder verirrt sich eine Amsel aus den nahen Kleingärten, fliegt  aber bald wieder kreischend ab. Nur einmal sah ich ein Bachstelzchen  auf einem Barackengiebel kokett mit dem Schwänzchen wippen. Selbst die Krähe, die doch in östlichen Städten Deutschlands der Vorbote des Winters ist, zeigt sich nicht uns Vertriebenen.  Af og til er der en solsort, der forvilder sig herind fra de nærliggende kolonihaver, men den flyver snart igen skrigende bort. Kun én gang så jeg en vipstjert koket vippe med sin hale på en barakgavl. Selv kragerne, som dog i Tysklands østlige byer er tegn på vinterens komme, viser sig ikke for os fordrevne. 
126  Nur die Möven bleiben uns jahrüber treu und stehen immer in dem windzerzausten Himmel über Klövermarken. Anfangs  fehlten sogar die Sperlinge. Aber diese Gassenjungen unter den Vögeln  entdeckten bald, daß es auch im Lager Abfälle gab, und so erlebten wir geradezu ihre Eroberung dieses neuen Geländes. Doch wurde ihre Zahl nie groß,  weil die Baracken keine Dachpfannen hatten, unter denen sie nisten könnten. Sie machten vom nahen Stadtrand aus ihre täglichen Einfälle ins Lager, im Sommer wie im Winter. Kun mågerne er trofaste imod os året rundt og står altid over Kløvermarkens vindblæste himmel. I begyndelsen manglede endog spurvene. Men disse gadedrenge blandt fuglene opdagede snart, at der også var affalld i lejren, og således oplevede vi ligefrem, at de erobrede dette nye område. Dog blev de aldrig mange i tal, for barakkerne havde ikke nogen tagsten, som de kunne bygge rede under. De foretog deres daglige indfald i lejren fra den nærliggende bygrænse, både om sommeren og om vinteren. 
127       Kahl  sind die Beete, und die Ringelblume trägt nur noch wenige Blüten an ihrem filzig~grünen  Stiel. Der Sonnenglanz beherrscht das Feld und hat seine Wacht rings um die Holzhäuser gestellt. Nur wenige Gartenfreunde sind in den Genuss der von ihnen angebauten Mohrrüben gekommen; denn Diebsgesindel hat die meisten nachts aus der Erde gerissen und den Vorteil von der Mühe anderer gehabt. Bedene er nøgne, og morgenfruerne har kun få blomster på deres filtetgrønne stængel. Solsikken behersker feltet og har opstillet sin vagt rundt om træhusene. Kun få havevenner nåede frem til at kunne nyde de gulerødder, de havde sået; for tyvepak har om natten revet de fleste op og fået fordel af andres møje. 
128  Häufiger strömt der Regen,  und öfters werden die Füße nass auf den aufgeweichten, überfluteten Wegen. Früh am Morgen und früh am Abend müssen die düsteren Birnen (60) angeknipst werden, damit wenigstens die notwendigsten Hantierungen in der Baracke verrichtet werden können. Ich bin stets froh, in dieser lichtarmen Zeit um 6 oder 7 Uhr abends in die helleren Gefilde der Volksbühne wandeln zu können. Regnen strømmer hyppigere, og det sker tiere, at fødderne bliver våde på de opblødte, oversvømmede veje. Tidligt om morgenen og tidligt om aftenen må de mørke pærer tændes, for at i det mindste den mest nødvendige rumsteren i barakkerne kan udøves. Jeg er altid glad for, at jeg i denne lysfattige tid mellem 6 og 7 om aftenen kan gå hen på folketeatrets lysere græsgange. 
129         Jetzt sind die Veranstaltungen sehr gesucht, die den langen Abend kürzen. Einmal in der Woche läuft den ganzen Nachmittag hindurch ein Film: Die goldene Stadt, Münchhausen, Das Bad auf der Tenne, La Paloma. Die Karten finden reißenden Absatz. Daneben geben verschiedene Spielgruppen in Versammlungsräumen bunte Programme: Frau Hilde Tiefenbach baut eine Revue auf, Karl-Heinz Neander eine zweite, jene glänzt durch Black-outs, diese durch Papierkostüme und Chansons, denen der Gegensatz Wien-Berlin dankbaren Stoff liefert.         Nu bliver de arrangementer meget besøgt, der kan forkorte de lange aftener. Én gang om ugen vises der hele eftermiddagen igennem en film: Den gyldne by, Münchhausen, Badet på logulvet, La Paloma. Billetterne finder rivende afsætning. Desuden er der forskellige skuespilgrupper, der opviser brogede programmer i forsamlingsrummene: Fru Hilde Tiefenbach opbygger en revy, Karl-Heinz Neander en anden revy, den ene udmærker sig ved black-outs, den anden ved papirkostymer og revyviser, som modsætningen Wien-Berlin leverer taknemligt stof til. 
130  Neander ist Emigrant und zieht in allen Lagern dieselbe Schau auf unter Auswahl der geeigneten Kräfte unter den Flüchtlingen. (n130) Eine Gruppe Schienemann glänzt durch Artistik. Die Spielschar bringt ansprechende harmlose Bauernkomödien und Lustspiele (Körners "Nachtwächter"), und Jugendliche üben sich in der Darstellung von Märchen.  Neander er Emigrant og fremviser i alle lejrene det samme skuespil, idet han udvælger sig egnede kræfter blandt flygtningene. En gruppe "Schienemann" gør sig bemærket som artister. Skuespillerne bringer succesrige harmløse bondekomedier og lystspil (Körners "Nachtwächter") og de unge øver sig ved at fremvise eventyr. 
131  Niemand braucht sich zu langweilen, er kann zum mindesten die Zeit totschlagen, wenn er dabei auch nicht immer auf seine Kosten kommt. Im grossen ganzen darf man sagen, dass das Bemühen des Kulturamtes, jedem Geschmack gerecht zu werden und allzu Kitschiges auszuscheiden, Erfolg hatte. Jeden Sonnabend vormittag tagt zu diesem Zweck der Kulturausschuss, in dem Vertreter aller geistigen Bezirke vereinigt sind. Der er ingen, der behøver at kede sig, i det mindste kan man slå tiden ihjel, selv om man derved ikke altid får sine udgifter dækket. I det store og hele kan man sige, at kulturudvalgets anstrengelser om at give noget for enhver smag og om at frasortere det, der var altfor meget kitsch, gav resultat. Hver lørdag formiddag holdt kulturudvalget møde med denne hensigt, og i det var repræsentanter for alle åndelige områder forenet. 
132        Eine Bereicherung des Theaterlebens war entschieden die Marionettenbühne, zu deren Gründung sich drei Männer zusammengetan hatten. Leider eröffneten sie das Unternehmen mit einem ungeeigneten Stück, das nicht die Möglichkeiten des Puppenspiels ausschöpfte, doch war die Leistung der Sprecher anzuerkennen. Besser war schon die zweite Aufführung: Poocis "Sieben Raben". Nachdem dies Stücklein abgespielt war, reisten die Herren Theaterdirektoren mit der ihnen von den Dänen geschenkten Bühne nach Deutschland.        En berigelse af teaterlivet var afgjort marionetteatret. Tre mænd havde slået sig sammen om at grundlægge det. Desværre åbnede de foretagendet med et uegnet stykke, som ikke udtømte dukkespillets muligheder, alligevel måtte man anerkende de talendes præstation. Bedre blev det allerede med den anden opførelse: Poocis "Syv Ravne". Efter at de havde spillet dette lille stykke, rejste de herrer teaterdirektører til Tyskland med det teater, de havde fået foræret af danskerne. 
133         Der herannahende Herbst rief alle sportlich Begeisterten auf den Plan. An  Sonntagnachmittagen hörte man vom großen Sportplatz her in Intervallen ein großes Gebrüll aufsteigen und rasch verebben: ein Fußballkampf war im Gange, und einer der (61) Favoriten hatte durch besondere Leistung geglänzt. Vier Fußballklubs kämpften um Pokalehren. Unbestrittener Meister war "Schwalbe".        Det sig nærmende efterår fik alle sportsbegejstrede frem på arenaen. Søndag eftermiddage hørte man fra den store sportsplads med mellemrum et brøl stige op og straks gå ned igen: En fodboldkamp var i gang, og én af favoritterne havde udmærket sig ved en særlig præstation. Fire fodboldklubber kæmpede om æren ved pokalen. Den ubestridte mester var "Svalen". 
134  Sie verteidigte ihren Ruf auch gegen die deutschen Gäste, die von der Zitadelle, wo sie beim Engläder arbeiteten, zu Wettkämpfen ins Lager kamen. [Auch der Gatte von Frau Schneider-Tiefenbach gehörte der Klasse A von Klövermarkens Fußballern an, und wir von der Volksbühne fürchteten oft, daß eines gebrochenen Beines wegen eine Vorstellung ausfallen müßte. Den forsvarede også sit ry mod de tyske gæster, som kom fra Citadeltet, hvor de arbejdede for englænderne, til konkurrencer i lejren. [Også fru Schneider-Tiefenbachs mand hørte til Kløvermarkens fodboldspilleres første klasse, og vi fra folketeatret var ofte bange for, at en forestilling skulle blive aflyst på grund af et brækket ben.]
135  So schlimm kam es nun nicht, aber einen beträchtlichen Bluterguss zog er sich einmal zu, und zu allem Unglück hatte er noch eine Rolle, in der er einen Kniefall tun musste. Wenn seine Partnerin ihm nicht Hilfestellung gegeben hätte, wäre er nie mit dem Knie auf den Boden gekommen. Så slemt gik det nu ikke, men han pådrog sig engang en betragtelig blodsudgydelse, og til alt uheld havde han stadig en rolle, hvori han skulle falde på knæ. Hvis hans partnerske ikke havde hjulpet ham, var han aldrig kommet op fra gulvet med sit knæ. 
136        Jedenfalls machte die Fußballgemeinde diese Sportart zur beliebtesten in Klövermarken, und überall wurden Lumpenbälle von kleinen Bengeln durch die Gegend gekickt, und oft ging dabei der schießende Klotzkorken unbeabsichtigt mit durch die Luft und bedrohte die Haupter der Passanten.         I hvert fald gjorde fodboldmenigheden denne sportsgren til den foretrukne i Kløvermarken, og overalt blev tøjbolde af små lømler sparket rundt i omgivelserne, og ofte gik ufrivilligt den skydende klodsprop (?) med gennem luften og truede de forbipasserendes hoveder. 
137        Die geistig Anspruchsvolleren hielten sich vor allen an die Musik, die Dichterlesungen und die Volksbühne.        De, der var mere åndeligt krævende, holdt sig fremfor alt til musikken, til digtoplæsningerne og til folketeatret. 
138       Savery hatte seine Gemeinde. Besonders verehrten ihn die Frauen. Die Männer standen ihm kritischer gegenüber, vor allem, weil ihm die Höflichkeit der Könige fehlte. Sie wollten Musik hören und ausüben. Sie verzichteten gerne auf die Zeitungsausschnitte, die Herr S. zur Darlegung der politischen Situation Europas vorlas, und auch auf die spöttischen Rückblicke auf Deutschlands jüngste Vergangenheit. Aber S. war liebenswürdig, stets lächelnd und freundlich, ein Helfer in jeder Not.         Savery havde sin egen menighed. Især kvinderne kunne lide ham. Mændene stod mere kritisk overfor ham, først og fremmest, fordi han manglede kongernes høflighed. (?) De ville høre musik og udøve musik. De gav gerne afkald på de avisudsnit, som hr. Savery læste op af for at fremlægge den politiske diskussion, og gav også gerne afkald på de spottende tilbageblik på Tysklands nyeste historie. Men Savery var elskværdig, stadig smilende og venlig, en hjælper i enhver nød. 
139  Er sammelte unter seinen dänischen Freunden Kleidungsstücke, Rauchwaren, Seife, Rasiercreme für seinen Chor. Er widmete sich nahezu ausschließlich Klövermarken, aber die dänische Flüchtlingsverwaltung drängte endlich darauf, daß er auch die anderen Lager bedachte. Das wäre einem Abschied von seiner Gemeinde gleichgekommen, und diese war vom Schrecken gelahmt. Han indsamlede blandt sine danske venner klæder, tobaksvarer, sæbe, barbercreme til sit kor. Han ofrede sig næsten helt for Kløvermarken, men den danske flygtningeforvaltning krævede omsider, at han også skulle betænke de andre flygtningelejre. Det ville betyde en afsked med hans menighed, og denne var lammet af skræk. 
140  Vor allem bewegte jeden Chorsänger die Frage: Wer wird sein Nachfolger? Herr S. schlug selbst einen dänischen Musiker vor, aber dieser wie auch ein tüchtiger Danziger aus dem Lager wurden von den Anhängern des Vielgeliebten abgelehnt. (62) Da fand Herr S. die günstigste Lösung: Seine rührige Adlata, die Leiterin des katholischen Kirchenchors, sollte den Proben vorstehen, und er wollte aus Jütland zu den Aufführungen herüberkommen. So wurde seine Geburtstagsfeier doch noch nicht der endgültige Abschied, und alle Getreuen des Meisters strahlten ob dieses glücklichen Ausgangs. Først og fremmest var enhver korsanger optaget af det spørgsmål: Hvem vil blive hans efterfølger? Hr Savery foreslog selv en dansk musiker, men denne og også en dygtig danziger fra lejren blev afvist af tilhængerne af den meget elskede. Da fandt hr. Savery den bedste løsning: Hans driftige Adlata, lederen af det katolske kirkekor, skulle forestå prøverne, og han ville kommer over fra Jylland, når opførelserne skulle foregå. Således blev hans fødselsdagsfest dog ikke endnu den endegyldige afsked, og alle mesterens trofaste tilhængere strålede over denne lykkelige udgang på sagen. 
141        Herr S. gab vor seinem vermuteten Scheiden aus Klövermarken in einem Konzert eine Übersicht über das von ihm Geleistete. Da wurden geboten Mozarts Ave verum, der 21. Psalm von Bortnianski, die Serenata im Walde zu singen von jenem Johann Peter Abraham Schultz, der aus Deutschland fliehen mußte, als er es gewagt hatte, einer von ihm geliebten deutschen Prinzessin eine Komposition zu widmen, und der in Kopenhagen eine neue Heimat fand, weshalb ihn die Dänen mit einigem Recht in die etwas dürftige Schar ihrer Komponisten einreihen.         Hr Savery gav før sin formodede afsked fra Kløvermarken i en koncert en oversigt over, hvad han havde nået. Her blev der budt på Mozarts Ave verum, på den 21. salme af Bortnianski, på Serenader at synge i skoven af den Johann Peter Abraham Schultz, der måtte flygte fra Tyskland, eftersom han havde vovet at tilegne en elsket tysk prinsesse en komposition, og som fandt et nyt hjem i København, hvorfor danskerne med nogen ret tæller ham med i deres noget beskedne skare af komponister. 
142 S. führte auch eine Gruppe Jugendlicher vor, die er schöpferisch in die Musik eingeführt hatte und die in einem von ihnen nach und nach zusammengesetzten Tongemälde ("Marktleben") und in Hörübungen zeigten, was sie gelernt hatten, dass sie vor allem, um mich der Worte ihres Lehrers zu bedienen, die äußere Zucht durch innere ersetzt hätten. Nun, ich glaube, unserm Geschmack gemäßer ist eine harmonische Paarung von innerer und äußerer Zucht. Savery fremførte også en gruppe unge, som han kreativt havde indført i musikken og som i et af dem efterhånden sammensat tonemaleri ("Markedsliv") og i høreøvelser viste, hvad de havde lært, at de fremfor alt, for nu at bruge deres lærers ord, havde erstattet den ydre tugt med den indre. Nuvel, jeg tror, at det falder bedre i vores smag at foretage en harmonisk parring af den indre og den ydre tugt. 
143         Dies alles war in der Hauptsache ein Extrakt aus den Wunschkonzerten, bei deren Ausführung Herrn S. mehrere Lagerinsassen halfen: Frau Mozarski, die vortreffliche Pianistin, die sauber Bach spielte, Herr Förster, der Violinist, der lange in Königsberg geweilt hatte und Konzertmeister an der dortigen "Komischen Oper" gewesen war, die Sopranistin Hausdörfer aus Danzig, die nicht nur über eine klare hohe Stimme, sondern auch über Charme im Vortrag verfügte, Frau Neumann, vom Königsberger Rundfunk als Schubertsangerin bekannt, und Frau Smarsch, die Altistin aus Danzig.         Alt dette var i hovedsagen en ekstrakt af de ønskekoncerter, ved hvis gennemførelse hr Savery hjalp flere andre lejrbeboere: Fru Mozarski, den fortræffelige pianistinde, som var en renfærdig Bach-fortolker, hr Förster, violinisten, som havde boet i Kønigsberg i lang tid og havde været koncertmester ved den derværende "Komiske Opera", sopranen Hausdörfer fra Danzig, som ikke blot forføjede over en klar, høj stemme, men også over charme i sit foredrag, fru Neumann, bekendt som Schubert-sangerinde fra Kønigsberg radio og fru Smarsch, en alt fra Danzig. 
144         Stundenlang vor Eröffnung der Konzerthalle standen die Musikbegeisterten in Schlange davor, um einen guten Platz zu erhaschen, wenn Herr S. an Sonntagnachmittagen oder an Feiertagen ein Volkskonzert leitete. Viele hörten in ihrer Musikfreude sich dasselbe Programm zwei- oder dreimal an, obwohl im allgemeinen (63) manches aus dem vorhergehenden in das folgende übernommen wurde, z. B. Cesar Francks feierlicher Klaviersatz, den Herr S. besonders zu lieben schien.          Timer før åbningen af koncerthalllen stod de musikbegejstrede i kø for at kunne snuppe en plads, når hr Savery på søndag eftermiddage eller på helligdage ledede en folkekoncert. Mange hørte i deres musikglæde det samme program to eller tre gange, selv om meget fra det foregående blev gentaget i det følgende, f. eks. Cesar Francks festlige klaversats, som hr Savery syntes at holde særlig meget af. 
145        Einmal stellte sich der beliebte Musiker als Pianist in einem Konzert vor, das er ganz allein bestritt. Es ist kennzeichnend für sein Wesen, daß er von allen Komponisten am stärksten Chopin schätzte, demnächst Liszt. Beethoven habe ich stärker, kongenialer interpretieren hören. Dankten die Freunde Saverys ihm bei dieser Gelegenheit durch tobenden Beifall und ungeheure Blumensträuße, die die Gärten Klövermarkens verödeten, so zeigten sie ihm ihre ganze Liebe erst recht bei seinem Geburtstag.         En gang stillede den elskede musiker sig op som pianist i en koncert, som han bestred helt alene. Det er kendetegnende for hans væsen, at han af alle komponister holdt mest af Chopin, dernæst af Liszt. Beethoven har jeg hørt interpreteret stærkere, mere kongenialt. Og Saverys venner takkede ham ved denne lejlighed med tordnende bifald og uhyre blomsterbuketter, som lagde Kløvermarkens haver øde, i den grad viste de ham deres hele kærlighed først rigtigt på hans fødselsdag. 
146  Der Elitechor hatte alle geübten Lieder von einem Lehrer fein säuberlich abschreiben lassen, eine Dame, die auch im Lagerleben durch "Besinnliche Abende" sich bemerkbar machte, verfasste ein Gedicht, die Mitglieder setzten ihre Namen darunter, die Buchbinderei tat alles in einen schönen Einband, und so gaben die Sänger ihrer Verbundenheit in diesem bescheidenen, aber geschmackvollen Geschenk Ausdruck.  Elitekoret havde ladet alle sange meget omhyggeligt afskrive af en lærer, en dame, som også havde gjort sig bemærket i lejrlivet med sine "eftertænksomme aftener", forfattede et digt, medlemmerne satte deres navne under, bogbinderiet gav det hele en smuk indbinding, og således gav sangerne udtryk for deres forbundethed med denne beskedne, men smagfulde gave. 
147  Die Streicher ließen durch Meister Endrigkeit (n147) eine schöne Dankadresse aufsetzen mit einem Schattenriss, der Herrn S. als Dirigenten darstellte, und Bürgermeister Müller ernannte das Geburtstagskind zum Ehrenburger der deutschen Stadt Klövermarken. Natürlich wurde der Jubilar aufs herzlichste auch in einer Anzahl von Dankesreden gefeiert. Strygerne lod gennem mester Endrigkeit en smuk takkeadresse sætte op med et skyggerids, som fremstillede hr Savery som dirigent, og borgmester Müller udnævnte fødselsdagsbarnet til æresborger i den tyske by Kløvermarken. Naturligvis blev fødselaren også fejret på det herligste med et stort antal takketaler. 
148       Und doch - soviel Herr S. unbestritten für die deutschen Flüchtlinge in Dänemark geleistet hat, viele konnten sich nicht dem allgemeinen Jubel ganz rückhaltlos anschließen, weil zu oft in seinem Verhalten eine gewisse Eitelkeit zutage trat. Aus dieser Veranlagung heraus strafte er auch das Musikleben, das sich außerhalb seines Kreises betätigte, mit einer gewissen Verachtung. Jedenfalls wurde ihm dieser Vorwurf von den Kulturwarten des Lagers gemacht.        Og dog -- hvor meget hr Savery end ubestridt har ydet til de tyske flygtninge i Danmark, mange kunne ikke tilslutte sig den almindelige jubel helt uden forbehold, fordi der for ofte i hans opførsel trådte en vis forfængelighed for dagen. På grund af dette anlæg rettede han også bebrejdelser mod det musikliv, der udfoldede sig udenfor hans kreds med en vis foragt. I hvert fald blev denne bebrejdelse rettet imod ham af lejrens kulturbemyndigede. 
149  Gerne hätten die andern Chorleiter gesehen, dass er zu ihren Veranstaltungen -- ich nenne nur die vorzügliche Darbietung alter Musik, vor allem von Madrigalen, durch den Cornelissenchor -- erschienen wäre, da er doch gewissermaßen der Musikwardein Klövermarkens war, aber das geschah äußerst selten. Gerne havde de andre korledere set, at han ville være dukket op til deres arrangementer -- jeg nævner kun den fortræffelige fremstilling af gammel musik, fremfor alt af madrigaler, som Cornelissenkoret fremførte -- eftersom han dog på en måde var Kløvermarkens musikleder, men det skete yderst sjældent. 
150  Frau Mozarski, die Pianistin, und Frau Hausdörfer, die Sopranistin, konnten es sich zur großen Ehre anrechnen, (64) daß Herr S. ihr ausgezeichnetes Konzert (Lieder von Schubert und Brahms, Klavierstücke von Bach) mit seiner Gegenwart beglückte, aber das war mehr eine Dankesschuld gegen zwei treue Mitarbeiterinnen. Immerhin -- wer ist ohne Fehler? Und en sei nochmals gesagt: die erwähnte kleine Schwäche kann seinen grosser Verdiensten um das Musikleben der Flüchtlinge keinen Abbruch tun. Herr S. soll gegenwärtig in der Schweiz weilen und dort versuchen, eine Internationale Musikschule aufzuziehen. Fru Mozarski, pianistinden, og fru Hausdörfer, sopranen, kunne regne det for en stor ære imod dem, at hr Savery lyksaliggjorde deres udmærkede koncert (sange af Schubert og Brahms, klaverstykker af Bach) med sin tilstedeværelse, men det var mere en taknemlighedsgæld imod to trofaste medarbejdere. Alligevel -- hvem er uden fejl? Og lad det være sagt endnu en gang: de nævnte små svagheder kan ikke gøre noget skår i hans store fortjenester for flygtningenes musikliv. Hr Savary skal for tiden opholde sig i Schweiz og dèr forsøge at oprette en international musikskole.
Weiter zu wfranz3!
Anmerkungen Noter
n2:  Auch Edith Barth hat von der Einweihung des Theaters und von dem Premiere erzählt, siehe barth#82bff Også Edith Barth har fortalt om indvielsen af teatret og om premieren. 
n42:  Vergleich mix-cit#115i! Sammenlign mix-cit#115i.
n52:  Von Theo Müller, siehe sein Bericht in den Deutschen Nachrichten, 46-07#13 Om Theo Müller, se hans beretning i Deutsch Nachrichten. 
n63:  Von Tripsen Larsen, siehe auch barth#78d Om Tripsen-Larsen, se også Barth. 
n65:  Siehe eventuell kloev#33f!  Se eventuelt billederne på kloev#33f. 
n67:  Eine Merkwürdigkeit, über die auch Mix erstaunt war: mix-cit#61a. Und wie stimmt diese Beobachtung mit #72 übereins?  En mærkværdighed, som også Mix er blevet forbavset over. Og hvordan stemmer denne iagttagelse med #72? 
n68:  Von Gerichtsverhandlungen, siehe havhed#228e Om domsforhandlinger, se havhed#228e!
n69:  "Emigrant" als Bezeichnung für die Menschen, die schon 1933 vor dem Hitlerterror geflohen waren, scheint mir ein wenig übel angebracht. "Hitlerflüchtlinge" wäre doch eine bessere Bezeichnung (Siehe z. B. 46-23#1). Aber sowohl Dr. Franz als K.-G. Mix verwendet diesen Term. Mix hat auch bemerkt, dass diese Emigrante den Bombenterror nicht miterlebt haben, sieht aber dies nur als einen Grund dafür, dass sie einen zu schnelle Erfolg ihrer politischer Arbeit sehen wollen. (mix-cit#163a).  At bruge betegnelsen "emigrant" om de mennesker, der allerede i 1933 var flygtet fra Hitlers terror, forekommer mig lidt ilde anbragt. "Hitlerflygtninge" ville måske være en bedre betegnelse. (se f. eks. 46-23#1). Men både dr. Franz og K.-G. Mix bruger denne terminus. Mix går også opmærksom på, at disse emigranter ikke har oplevet bombeterroren, men ser det kun som begrundelse for, at de vil se for hurtige resultater af deres politiske arbejde. 
n70:  Die "Deutsche Nachrichten" wurden von einem Redaktionsausschuss geleitet. Vom Flucht Reinowskis, siehe 46-09#26, und vielleicht unter Lebensbeschreibungen im Sachregister Deutsche Nachrichten blev ledet af et redaktionsudvalg. Om Reinowskis flugt, se 46-09#26, og eventuelt også under levnedsskildringer i sagregistret. 
n72:  Es gab nur drei Straflager, Masnedø, Pilhus und Mosede. Die Beschreibung hier stimmt mit der vorigen nicht übereins, siehe #67, wenn es sich um dasselbe Lager handelt. Siehe auch havhed#228d Der var tre straffelejre, Masnedø, Pilhus og Mosede. Beskrivelsen stemmer ikke med det forrige, se #67, hvis det da drejer sig om den samme lejr. Se også Havrehed!
n74:  Der im Weissbuch erwähnte Sachverständiger (siehe hvid-cit#139c) ist vielleicht mit Dr. G. identisch.  Den sagkyndige, der nævnes i hvidbogen (se hvid-xit#139c) er måske den samme som dr. G. 
n92: Es muss sich um der zentralen Ausstellung handeln, die Mix in mix-cit#167d erwähnt.  Det må dreje sig om den udstilling for alle lejre, som Mix nævner. 
n94:  Mix gibt die Rezepte weiter und bringt eine Warnung: mix-cit#112g Mix gengiver opskriften og kommer med en advarsel. 
n96:  Hildegard Steinky erzählt, dass man in Kibæk die kalte Grütze mit Zucker schlug, um ein sehr leckeres Dessert zu bekommen. (Arne Gammelgaard: Treibholz).  Hildegard Steinky fortæller, at man i Kibæk piskede den kolde grød med sukker for at få en meget lækker dessert. (Arne Gammelgaard i Drivtømmer). 
n105  Erna Henke erzählt auch von dem Braten die Fische in Lebertran, siehe mix-cit#105i Erna Henke fortæller også om, at man steger fiskene i levertran. 
n109:  Man vergleiche mit den  Verhältnissen in Ollerup (Fünen), wovon Hildegard Neufeld erzählt. (neufeld#61 Man sammenligne med de forholde i Ollerup (på Fyn), som Hildegard Neufeld fortæller om. 
n115:  Man vergleiche mit der Beschreibung in dem Weissbuch, hvid4,2#33, und man kann mit Sicherheit feststellen, dass die des Dr. Franzens am humoristischen ist.  Man sammenligne med beskrivelsen i hvidbogen, så kan man med sikkerhed fastslå, at dr. Franz' beskrivelse er den mest humoristiske. 
n121:  Man versteht, dass es mit den Goldmännern sehr schnell vor sich geht. Dass die Goldmänner zuweilen zu schnell in ihrer Arbeit waren, geht von dem Bericht der Edith Barth hervor, siehe barth#77g Man forstår, at det gik hurtigt for sig med disse "guldmænd". At "guldmændene" af og til var lidt for hurtige i deres arbejde, fremgår af Edith Barths beretning. 
n130:  Von Karl Heinz Neander, siehe havhed#174b Om Karl Henz Neander, se Havrehed, side 174. 
n147:  Endrigkeit war ein danziger Graphiker, der u. a. die Programme des Theaters mit seinen Zeichnungen ausgeschmückt, 3#46, und die Bühnenbilder skizziert hatte, 3#54 Endrigkeit var en grafiker fra Danzig, som blandt andet udsmykkede teatrets programmer med sine tegninger, og opridsede scenografien på teatret.