Zurüch zum Inhalt Tilbage til indhold.  Aus den "Deutschen Nachrichten" Fra den tyske avis Einzelne Lager Om de enkelte lejre

 

Walter Franz: Kløvermarken 5

geschrieben 1947 bis 1949.

Walter Franz: Kløvermarken 5

 nedskrevet fra 1947 til 1949.

 
Zurück zu wfranz4
 1        Nach der Kapitulation hatte der Bund der Freiheitskämpfer ja eigentlich seine Aufgabe erfüllt und sollte -- ich glaube am 15. August 1946 (n1) -- aufgelöst werden. Das war dem zugelaufenen Mob nicht angenehm. Er organisierte Überfälle auf deutsche Lazarette, und die Zeitungen berichteten dann, man habe in Gärten, z. B. vom Lazarett Nyelandsvej, Waffen vergraben gefunden und aus den Fenstern sei geschossen worden.        Efter kapitulationen havde modstandbevægelsen jo egentlig opfyldt deres opgave og skulle opløses -- jeg tror det var den 15. august 1946. Det var ikke noget, der passede det ros, der var kommet tilløbende. De organiserede overfald på tyske lazaretter, og aviserne berettede så om, at man i en have, f. eks. ved lazarettet på Nyelandsvej, havde fundet begravede våben, og om, at der var blevet skudt ud af vinduerne. 
   Aber nach solch empörenden Berichten, an denen einzig wahr gewesen, daß die Dänen auf die (125) Fenster des Krankenhauses das Feuer eröffnet und die Patienten gezwungen hatten, aus den Betten zu springen und hinter den Mauern Schutz zu suchen, schwiegen sie am nächsten Tage vollständig von dem empörenden Eregnis. Men efter sådanne forargelige beretninger, som der kun var det sande ved, at danskerne havde åbnet ild mod sygehusets vinduer og tvunget patienterne til at springe ud af deres senge og søge beskyttelse bag murene, skriver de den næste dag overhovedet ikke noget om den oprørende begivenhed. 
3       Dauernd kamen Freiheitskämpfer zu Revisionen in die Lager and Krankenhäuser und fahndeten nach dänischem und deutschem Geld, nach Photoapparaten und andern Werten. Unserm Arzt in der Kristianiagade wurden ein Bügeleisen und Heizkissen konfisziert. Einer Patientin wurde bei diesem Besuch der auf dem Boden aufbewahrte Koffer zerschnittcn und Juwelen daraus entwandet. Ein Teil dieser Razzien war dänischer- oder englischerseits angeordnet, ein Teil aber auch auf freie Faust unternommen. (n3       Hele tiden kom der frihedskæmpere på revision i lejrene og på sygehusene og søgte efter danske og tyske penge, efter fotoapparater og andre værdigenstande. Vores læge i Kristianiagade fik et strygejern og en varmepude konfiskeret. For en kvindelig patient blev hendes kuffert, der lå på gulvet, snittet i stykker og juveler tage ud derfra. En del af disse razziaer var forordnet fra dansk eller engelsk side, men en del blev foretaget af selvbestaltede grupper. 
4  Ich erinnere mich noch daran, wie ein angetrunkener Freiheitskämpfer unberechtigt in unser Krankenzimmer kam, alles durchstöberte und auch die Milchglaskugel der Deckenbeleuchtung in Schwingung versetzte, um zu prüfen, ob dort ein Revolver oder Banknoten versteckt seien. Millionen deutschen Geldes wurden den Flüchtlingen aus dem deutschen Osten geräubt, und wenn ein Internierter auf diese Weise 50.000.- M. verloren hatte, erhielt er beim Grenzübertritt höchstens 1000.- M zurück. (n4 Jeg kan stadigvæk huske, hvordan en fuld frihedskæmper uberettiget kom ind på vores sygestue, gennemrodede alt og også ødelagde loftsbelysningens glaskuppel for at efterprøve, om der var skjult en revolver eller nogle pengesedler. Millioner af tyske penge blev røvet fra flygtningene fra de tyske østområder, og hvis en interneret på den måde havde mistet 50.000 mark, fik han ved grænsen, når han rejste tilbage, højst 1000 mark tilbage. 
5       Kurz vor dem 15. August berichteten wieder die Zeitungen von einem Gefecht zwischen Freiheitskämpfern und -  ja, wem? ich glaube Anhängern der Nazis. Aber diesmal konnten die Zeitungen nicht umhin zuzugeben, daß dieser Kampf von den Freiheitskämpfern inszeniert worden war, um ihre Notwendigkeit zu erweisen und der Auflösung zu  entgehen. Aber sie kam doch, und alles atmete auf, auch, glaube ich, die Bevölkerung Kopenhagens. Später berichteten die Tagesblätter über Unterschlagungen von Soldgeldern seitens einzelner Mitglieder der Freiheitsbewegung.        Kort før den 15. august berettede aviserne igen om en fægtning mellem frihedskæmperne og -- ja hvem? jeg tror det var tilhængere af nazisterne. Men denne gang kunne aviserne ikke undgå at måtte indrømme, at denne kamp var iscenesat af frihedskæmperne for at vise, at de var nødvendige og for at undgå opløsning. Men opløsningen kom alligevel, og alle åndede lettet op, også, tror jeg, Københavns befolkning. Senere berettede dagspressen om underslæb med lønningerne til medlemmer af modstandsbevægelsen, som enkelte medlemmer af frihedsbevægelsen gjorde sig skyldige i. 
6         Den Flüchtlingen in den Schulen und Krakenhäusern war es verboten, die Fenster zu öffnen und auf die Straße zu sehen. Dies Verbot war sehr hart. Draußen flutete das Leben der
Großstadt, und der dauernd Eingesperrte wollte etwas davon erhaschen. Was war das für ein prächtiger Garten mit saftigem Rasen und entzückenden Rosenbeeten hinter dem herrschaftlichen Haus gegenüber von Hagemanns Kollegium!
       For flygtningene i skolerne og på sygehusene var det forbudt at åbne vinduerne og se ned på gaderne. Dette forbud var meget hårdt. Derude flød storstadens liv af sted, og den, der hele tiden var indespærret, ville opsnappe noget af det. Hvad var det for en prægtig have med blødt grønsvær og henrivende rosenbede bagved det herskabelige hus lige overfor Hagemanns kollegium?
7  Und die Wolken zogen so sehnsuchtsweckend vom Meer herüber und segelten nach Deutschland. (126) Das Großstadtleben strömte an uns vorbei, aber wir hatten keinen Teil daran. Wir waren wie Zuschauer eines Festes, die ihre Nasen draußen an die Fensterscheiben des Saales drücken und hineingucken, aber nicht hineinkönnen -- nur waren wir drinnen, und das Fest fand draußen statt. Da war es nicht verwunderlich, wenn dieser oder jener einmal den Kopf zum Fenster hinaussteckte, um etwas von Kopenhagen zu erhaschen. Og skyerne drog indover fra havet og sejlede mod Tyskland og vakte længsler. Storstadslivet strømmede forbi os, men vi havde ingen del i det. Vi var som tilskuere til en fest, som udenfor trykkede deres næser imod salens vinduer og så ind, men ikke kunne komme ind --  blot var det os, der var inde, og festen, der fandt sted udenfor. Derfor var det ikke mærkeligt, når den ene eller den anden engang imellem stak hovedet ud af vinduet, for at opsnappe noget af København. 
8       Drei Helferinnen, Mädel von 17 - 18 Jahren, guckten aus dem Küchenraum des 3. Stocks von Hagemanns Kollegium und liebäugelten mit dem Posten auf der Straße, einem Freiheitskämpfer, der, wie sie später aussagten, ihnen zugelächelt haben soll; doch scheint dies nicht der Wahrheit zu entsprechen; denn als er die Köpfe der Mädchen sah, riß er seinen Karabiner von der Schulter und schoß.         Tre hjælpere, piger på en 17-18 år, så ud fra køkkenvinduet på tredie sal af Hagemanns kollegium og flirtede med vagtposten på gaden, en frihedskæmper, der, som de senere hævdede, skulle have smilet til dem; dog synes dette ikke at svare til sandheden; for da han så pigernes hoveder, rev han sit gevær ned fra skulderen og skød. 
9  Der in der Straße laut widerhallende Knall ließ die Kleinen der Kinderstation laut aufschreien. Glücklicherweise fehlte das Geschoß, es ging dicht an den Köpfen der Mädchen vorbei und fuhr in das Steingesims des Daches. Auch ein zweiter Posten schoß nach Flüchtlingen, die aus dem Fenster schauten. Ich muß zur Ehre der Dänen zugeben, daß diese Freiheitskämpfer nach einer polizeilichen Untersuchung ihres Postens enthoben wurden. In angenehmer Erinnerung ist mir von den Freiheitskämpfern der eine der beiden Wachthabenden, ein feingebildeter, hilfsbereiter Mensch; und auch manch anderer war ungefährlich, frei von Haß. Skuddet, der gav genlyd i gaderne, fik de små i børnehaven til at skrige højt. Heldigvis ramte skuddet ved siden af, det gik tæt forbi pigernes hoveder og endte i tagets stengesims. Også en anden vagtpost skød efter flygtninge, der så ud af vinduet. Jeg må til ære for danskerne indrømme, at disse frihedskæmpere efter en politiundersøgelse fik frataget deres poster. Jeg har den ene af de to vagthavende frihedskæmpere i behagelig erindring, en fint dannet menneske, der var parat til at hjælpe; og også mange andre var ufarlige, fri for had. 
10       Die Razzien galten nicht nur Geld und Gut, sie galten auch den Menschen, den führenden Nazis. Ein Geisteskranker in Nyelandsvej hatte unglücklicherweise eine entfernte Ähnlichkeit mit Hitler. Ich glaube, fünfmal ist er, eskortiert von Autos mit Maschinengewehren und schwerbewaffneten Motorradfahrern, zum Verhör geholt worden.         Razziaerne gjaldt ikke blot penge og gods, de gjaldt også mennesker, de førende nazister. Én af de sindsyge på Nyelandsvej havde uheldigvis en fjern lighed med Hitler. Jeg tror, det skete hele fem gange, at han, eskorteret af biler med maskingeværer og sværtbevæbnede motorcyklister, blev hentet ind til forhør. 
11  Ein anderer Kranker, der nur taumelnd gehen konnte, wurde von der Wache trotz des Protestes des deutschen Irrenarztes für betrunken erklärt und inhaftiert, bis ihn ein von seinem deutschen Kollegen herbeigerufener dänischer Arzt aus seiner Zelle befreite. Man suchte auch den Gauleiter von Ostpreußen, Erich Koch, der tatsächlich in Kopenhagen gewesen sein soll. Besonders verdächtig erschienen Flüchtlinge mit Barten, da man glaubte, die Haarmatte deckte einstige bekannte Bonzengesichter. (127) En anden syg, der havde en ravende gang, blev af vagten trods den tyske sindsygelæge erklæret for fuld og arresteret, indtil en danske læge, der var hidkaldt af sin tyske kollega, fik ham befriet af cellen. Man søgte også efter gauleiteren fra Østprøjsen, Erich Koch, som bestemt skulle have været i København. Særlig mistænkelige var flygtninge med skæg, da man troede, at skægget dækkede over nogle tidligere bekendte pamperansigter. 
12         Welch ein Unterschied zwischen den Freiheitskämpfern und den CBern (Civil Beskyttning) (n12), die sie ablösten! Auch hier waren Kommunisten drunter, die uns Deutschen nicht wohlwollten, aber neben ihnen junge Kaufleute, Bankbeamte, Studenten, die auf diese Weise ihren Militärdienst absolvierten. Sie trugen die blauen Uniformen von 1864, und der dänische Staat kam den Studenten so weit entgegen, dass sie nach kurzer Zeit gänzlich freigestellt wurden; und den Kaufleute erlaubte er, tagsüber ihrem Beruf nachzugehen und erst nachts auf Wache zu ziehen.         Hvilken forskel mellem frihedskæmperne og de CB'ere (Civil Beskyttelse), der afløste dem! Også dem var der kommunister iblandt, og de ville ikke os tyskere noget godt, men ved siden af dem var det unge købmænd, bankansatte, studenter, som aftjente deres værnepligt på denne måde. De havde de blå uniformer fra 1864 på, og den danske stat imødekom studenterne så meget, at de efter kort tids forløb blev helt fritaget; og købmændene tillod staten, at de om dagen måtte varetage deres stilling, og kun stå på vagt om natten. 
13  Dies war noch alles vor den Tagen Klövermarkens. Da war ein Student der Germanistik aus Südschleswig, der mir bereitwilligst aus einer Bibliothek Agnes Miegels Gedichte beschaffte (n13), da war ein Anglist, der mir Galsworthye Dramen zur Lektüre überließ, da war ein dritter, ein herzensguter, feinsinniger Pfarrerssohn, der mir zu Weihnachten eine Krawatte und zum Geburtstag einen englischen Roman schenkte. -- Alt dette skete før Kløvermarkens dage. Dengang var der en studerende i tysk, som beredvilligt fra biblioteket skaffede mig Agnes Miegels digte, der var en engelskstuderende, der overlod mig Galsworths dramaer som lekture, der var en tredie, en hjertensgod, fintsindet præstesøn, som til juleaften gav mig et slips og til min fødselsdag en engelsk roman. -- 
14  Dies alles kennzeichnet die Haltung dieser prächtigen jungen Menschen, die eine Zierde ihres Volkes waren. Zur Weihnachtszeit stifteten sie den Kindern des Krankenhauses Buntpapier und Hampelmänner und schenkten ihren Lieblingen Apfelsinen und Schokolade. Und all diese Freundlichkeiten wußten sie mit ihren Dienstvorschriften in Einklang zu bringen. (n14 Alt dette kendetegner disse prægtige unge menneskers holdning, som var en pryd for deres folk. Til jul forærede de børnene i sygehuset glanspapir og sprællemænd og gav deres kærester appelsiner og chokolade. Og alle disse venligheder kunne de få til at harmonere med deres tjenstlige forskrifter. 
15         Kurz bevor ich nach Klövermarken kam, wurde die C-B. durch die schwarze Polizei, eine Art Hilfspolizei, abgelöst. Uniform waren an ihr nur die schwarze Schirmmütze und schwarze, gelbgerandete Armbinde mit dem Wappen Kopenhagens. Sie fanden und suchten auch nicht den Konnex mit uns wie die C.B.er. Sie waren ja auch nicht so privat, möchte ich sagen, wie jene feinen Menschen, bei denen die Uniform fast wie eine Verkleidung wirkte.         Kort før jeg kom til Kløvermarken, blev CB'erne afløst af det sorte politi, en slags hjælpepoliti. Den eneste uniform, de havde, var den sorte kasket og sorte guldrandede armbind med Københavns våben. De fandt ikke samkvem med os som CB'erne, og søgte det heller ikke. De var jo heller ikke så private, om jeg så må sige, som disse fine mennesker, hos hvem uniformen næsten virkede som en forklædning. 
16  Die Charaktere dieser Polizisten haben wir Klövermärker bei dem Durchgang durch die Torwache kennengelernt. Es gab auch da großzügige, nachsichtige Menschen, aber auch solche, die wie reißende Wachthunde waren und den Rückkehrenden nach allen Regeln der Detektivkunst abtasteten. Es kam öfters vor daß mich aus Kopenhagen heimkommende Frauen bei meinem Austritt aus dem Lager fragten: "Ist scharfe Kontrolle?" und bei meiner Verneinung sichtbar aufatmeten. Disse politifolks karakter har vi fra Kløvermarken lært at kende, når vi skulle igennem portvagten. Der var også blandt dem storsindede, hensynsfulde mennesker, men der var også mennesker, der var som rasende vagthunde og afsøgte de tilbagekommende efter alle detektivkunstens regler. Det forekom ofte, at nogle kvinder, der var på vej hjem, når jeg trådte ud af lejren, spurgte: "Er der streng kontrol?" og når jeg benægtede det, åndede lettet op. 
17  Wie oft habe ich gesehen, (128) daß Leidensgenossen, die ihren kurzen Ausgang verbotenerweise dazu benutzt hatten, für ihre durch Versetzen eines Schmuckstücks erhaltene Krone etwas zu erstehen (oft waren es auch Geschenke bekannter Dänen): ein Ei, dänische Zeutungen, Haferflocken, ein paar Äpfel, Briefpapier, Kuchen, Tabak -- auf der Wache bei der Visitation wieder alles loswurden. Das war ein Anblick, der ins Herz schnitt und nicht gerade freundliche Gefühle für die Polizisten weckte, die ja nur ihre Pflicht taten. Einmal, es war kurz vor Weihnachten, untersuchte sogar ein weiblicher Detektiv die Frauen und legte all die so schwer für die Kinderbescherung besorgte Schmuggelware fein säuberlich auf den Tisch.  Hvor ofte har jeg ikke set, at lidelsesfæller, som havde benyttet deres korte udgang til på forbudt måde at købe noget ved at pantsætte ét af deres smykker (eller som havde fået noget forærende af en dansker, de kendte): et æg, danske aviser, havregryn, et par æbler, brevpapir, kager, tobak -- at de i vagten ved visitationen igen mistede det hele. Det var et syn, der skar i jertet og ikke vakte ligefrem venlige følelser for politibetjentene, der jo kun gjorde deres pligt. Engang, det var kort før jul, undersøgte endog en kvindelig detektiv kvinderne og lagde omhyggeligt alle de smuglervarer, som de med så stort besvær havde fremskaffet til børnene, op på bordet. 
18  Auch ich wurde bei dieser Gelegenhelt untersucht, und mir war nicht ganz wohl dabei; denn unter dem Hosengurt stak auf dem Rücken ein Päckchen Tabak, und ich wurde immer kitslicher, je näher die Hand des Polizisten dem Rückgrat kam, bis er endlich -- wie atmete ich auf! -- von mir abließ. Også jeg blev undersøgt ved den lejlighed, og jeg var ikke helt glad for det; for under livremmen omme på ryggen sad der en lille pakke tobak, og jeg blev mere og mere kilden, jo nærmere politibetjentens hånd kom rygraden, indtil han endelig lod mig gå, og jeg kunne ånde op. 
19  Aber diese Durchsuchung geschah aus besonderem Anlaß. In einem deutschen Krankenhaus Kopenhagens war eine Uhr gestohlen worden. Übrigens gelangte das konfiszierte Weihnachts-gut auf Harald Nielsens Intervention wieder in die Hände der Mütter. Die Polizei kam höchstens mit der jüngeren Weiblichkeit unter den deutschen Flüchtlingen in nähere, oft sehr nahe Berührung trotz Pigtraad (Stacheldraht) und Fraternisierungsverbot (n19); da konnte sie den andern Internierten schon die Sachlichkeit des pflichtgetreuen Beamten zeigen. Men denne gennemsøgning skete på en bestemt foranledning. På ét af de tyske sygehuse i København var der blevet stjålet et ur. Forøvrigt kom de konfiskerede julegaver igen i hænderne på mødrene, fordi Harald Nielsen intervenerede. Politibetjentene kom nok i det højeste i nærmere kontakt med den yngre del af de kvindelige beboere, ofte i meget nær berøring trods pigtråd og fraterniseringsforbud; her kunne de vise de andre internerede sagligheden hos de pligttro tjenestemænd. 
20         Es war dem Flüchtling ja eigentlich nur möglich, den Dänen als Vertreter staatlicher Behörden kennenzulernen, dennoch hatten die meisten -- oder sehr viele -- Internierte auch Bekanntschaft mit Kopenhagener Privatpersonen gemacht.         Egentlig var det jo kun muligt for flygtningen at lære danskeren at kende som repræsentant for de statslige myndigheder. Men trods alt havde de fleste -- eller i hver fald mange -- internerede også gjort bekendtskab med private københavnere.
21      Deren Lob zu singen und ihnen zu danken, reichen meine Worte nicht aus. Die Dänen lieben Blumen, Tiere und Kinder. Sie freuen sich ihres Daseins. Sie feiern gern Feste, hängen bei jeder Gelegenheit den geliebten Danebrog zum Fenster hinaus, essen und trinken ergiebig und laßen Raketen steigen, als wollten sie ihrer Lebensfreude Luft machen. Kann man das kindisch nennen? Eher ist es jene Kindlichkeit, die das Evangelium als notwendig für den Eintritt ins Himmelreich erachtet.          Til at synge deres pris og til at takke dem forslår mine ord ikke. Danskerne elsker blomster, dyr og børn. De glæder sig over deres tilværelse. De kan godt lide at holde fest og hejser ved enhver lejlighed deres kære Dannebrog ud af vinduet, spiser og drikker grundigt og sender raketter op for at få luft for deres livsglæde. Kan man kalde det barnagtigt? Snarere er det den barnlighed, som evangeliet anser som en nødvendighed for at komme i himmeriget.
22  Es ist (129) klug, so zu leben, und wir Deutschen sollten hierin von den Dänen lernen: wir wären glücklicher. Man höre nur einmal das behäbige Lachen eines Dänen bei vollbesetzter Tafel! Das kommt aus dem untersten Grund des Bauches und hat die nötige Resonanz. Das breitet Behagen aus und klingt herzlich und gemütlich. Wißt  Ihr lieben Dänen,  die Ihr uns Vertriebene unter Gefahr, dafür mit Eurer Freiheit zu büßen, in Euer Haus ludet, was Ihr uns botet?  Det er klogt at leve på den måde; og vi tyskere skulle lære af danskerne på det punkt, så ville vi være lykkeligere. Man skal bare én gang have hørt en danskers tilfredse latter ved et veldækket bord! Den kommer nede fra bunden at maven og har den fornødne resonnans. Den udbreder velvære og lyder hjerteligt og hyggeligt. Ved I mon, I kære danskere, hvad I med den risiko, I løber ved at invitere os hjem til jer, har givet os fordrevne?
23  Wißt Ihr, wie es dem Fremdling zumute war, der monatelang unter freiem Himmel genächtigt hatte und so unruhig schlief wie das Getier des Feldes, der dann nur immer die kahlen Wände, das dürftige Mobiliar der Baracke bei fahler Beleuchtung sah, und der nun wieder in ein richtiges Heim mit festen  Steinmauern, mit Teppichen, Blumen, Bildern und Polsterstühlen treten durfte? Ved I, hvordan det var for en fremmed, der i månedsvis har været uden tag over hovedet og sovet så uroligt som et dyr på marken, og som derefter kun så de bare vægge i barakken, de sparsomme møbler i den gustne barakbelysning, men som nu igen fik lov at træde ind i et rigtigt hjem med stenmure, med tæpper, blomster, billeder og polstrede møbler?
24  O, gewiß überfiel ihn schmerzlich zunächst Wehmut über das, was auch er einst besessen und nun verloren hatte;   aber dann doch das Behagen, durch die Güte von Menschen  auf Stunden dem Elend entrückt zu sein, an einem vollbesetzten Tisch mit Porzellan und Gläsern und festlicher Dekoration  sitzen zu dürfen und wieder Einkehr zu halten in einer Welt, die ihm untergegangen war. Ihr habt mehr dafür getan, daß wir wieder an Menschlichkeit glaubten, als Eure Behörden mit den verdienstlichen Einrichtungen im Lager, die ja auch  ein Ausweis dafür waren, daß Dänemark eine Kulturnation ist.  Jo, vist nok blev han i første omgang smerteligt angrebet at vemod over det, som også han en gang har besiddet, men nu har mistet. Men så kom velværet over i nogle timer, takket være menneskers godhed, at være rykket ud af elendigheden og have lov til at sidde ved et smukt dækket bord med porcelæn og glas og en festlige dekoration og igen holde indtog i en verden, som var gået under for ham. I har gjort mere for, at vi igen har kunnet tro på menneskelighed end jeres myndigheder med deres fortjenstfulde indretninger i lejren, som jo også er et bevis på, at Danmark er en kulturnation. 
25  Wer aber dankte Euch für Eure heimliche Nächstenliebe, für Eure Opfer, die Ihr den Heimatlosen botet? Wie ehrend und schön waren die Tränen in den Augen der Kaufmannsfrau, die sie weinte, weil ich nicht frei über meine Zeit verfügen konnte, sondern  aufbrechen mußte,  um zum festgesetzten Termin im Lager zu sein. Gewiß, jede gute Tat trägt den Lobn in sich, Euch aber ist es zuzuschreiben, wenn uns Flüchtlingen aus dem deutschen Osten noch heute das Herz warm wird, wenn wir an Dänemark denken. Ihr verstandet zu schenken, ohne den Gast zu kränken, und in Euch haben wir wahrhaft freie Menschen kennengelernt, denen das Helfen ein selbstverständliches Gebot des Herzens war. Habt Dank dafür! Men hvem har takket jer for jeres hjemlige næstekærlighed, for jeres offer, som i tilbød den hjemløse? Hvor beærende og smukke var tårerne i øjnene på købmandsfruen, da hun græd, fordi jeg ikke kunne forføje frit over min tid, men måtte bryde op for at kunne være i lejren til den fastsatte tid.
Ganske vist er det rigtigt, at enhver god gerning bærer lønnen i sig selv, men det er takket være jer, at vi flygtninge fra det tyske Østen stadig bliver varme om hjertet, når vi tænker på Danmark. I forstod at give uden at krænke gæsten, og i jer har vi lært virkeligt frie mennesker at kende, for hvem det at hjælpe var et hjertets anliggende. Det skal I have tak for!
26         Nach der Kapitulation vertauschte der Däne die deutsche Besatzung mit der englischen. Das neutrale Land hatte einen neuen Herrn gefunden,  der als oberste Instanz auch über das (130)  Schicksal der Internierten entschied. Noch konnte der Däne also nicht nach  eigenem Ermessen in seinem Lande schalten. (n26         Efter kapitulationen byttede danskerne den tyske besættelse ud med den engelske. Det neutrale land havde fundet en ny herre, der som øverste instans også afgjorde de interneredes skæbne. Endnu kunne danskeren altså ikke gøre i sit land efter sit eget forgodtbefindende. 
27  Von Zeit zu Zeit wurde in den Zeitungen  das Datum angegeben, an dem die Engländer Dänemark verlassen würden -- ein Zeichen der Sehnsucht nach völliger Freiheit -- aber sie sind noch da zum Trost aller Deutschen westlich des "Eisernen Vorhangs" und der einsichtigen Dänen, die zwar das Bombardement und die Bezetzung Bornholms durch die Russen ruhig hinnahmen, weil sie mußten, aber doch dadurch sehr nachdenklich gestimmt wurden. Fra tid til anden blev der i aviserne angivet en dato for, hvornår englænderne ville forlade Danmark -- et tegn på længsel efter fuldstændig frihed -- men de er her endnu til trøst for alle tyskere vest for "Jerntæppet" og for de indsigtsfulde danskere, som ganske vist tog russernes bombardement og besættelse af Bornholm roligt, fordi det var nødt til det, men som dog derigennem blev grebet af en meget eftertænksom stemning. 
28         Wer im Mai 1945 durch die Straßen Kopenhagens schritt, konnte mit Freuden feststellen, wie viele deutsche Waren Dänemark bezogen hatte: Klaviere, Farben, Tinten, Bleistifte, ja selbst Drehorgeln. Die gelähmte Produktion unseres Landes ließ in Dänemark vieles zur Mangelware werden, vor allem Eisen- und Stahlwaren, aber auch Knöpfe und anderen Kleinkram. Dann rückten John Bulls Fabrikate in die Schaufenster. Irdene Ware -- nach unserm Geschmack von schlechter Dekor -- Feuerzeuge, Regenmäntel, Unterwäsche. Aber Dänemark verglich mit der guten deutschen Ware, und die Hutfabrikanten mußten feststellen, daß die deutschen Filze farbechter gewesen waren als die englischen.         Den, der i maj 1945 gik igennem Københavns gader, kunne med glæde fastslå, hvor mange tyske varer Danmark havde at fremvise: Klaverer, farver, blæk, blyanter, ja selv lirekasser. Vort lands lammede produktion lod mange ting blive til mangelvare i danmark, fremfor alt jern- og stålvarer, men også knapper og andre småting. Så rykkede John Bulls fabrikater ud i udstillingsvinduerne. Lervarer  -- efter vor smag af ringe de prydværdi -- fyrtøj, regnfrakker, undertøj. Men Danmark sammenlignede med de gode tyske varer, og hattefabrikanterne måtte fastslå, at de tyske hatte var mere farveægte end de engelske. 
29  Groß-Britannien verstand es, seinen Vorteil wahrzunehmen: Dänemark verpflichtete sich, Eier und Bacon in riesigen Mengen zu liefern, und England bot Gegenwerte zu hohen Preisen. Aber was für Gegenwerte? Ein Wahlplakat der sozialdemokratischen Partei stellte ein gestraucheltes Kamel dar, das an den Füßen Rollschuhe mit dem Aufdruck: "Made in England" trag. Storbritannien forstod at tage vare på sin fordel: Danmark forpligtede sig til at levere æg og bacon i kæmpestore mængder og England tilbød til gengæld varer til høje priser. Men hvilke varer? En valgplakat for det socialdemokratiske parti forestillede en kamel, der var snublet, og som på fødderne havde rulleskøjter med påskriften: "Made in England". 
30  Um die Bedeutung dieser Zeichnung zu verstehen, muß man wissen, daß die Staatsschuld in Dänemark mit Kamelbuckel bezeichnet wird und daß unter den englischen Lieferungen auch Rollschuhe waren, und zwar in solchen Mengen, daß Dänemark damit auf 2 Jahre versorgt wurde. Ein dänischer Fleischer der mit der Preispolitik seiner Regierung nicht einverstanden war, setzte in einem Koben ein lebendes Schwein in sein Schaufenster, dem er eine Zehnkronennote an den Schwanz gebunden hatte.  For at forstå, hvad meningen med denne tegning er, må man vide, at statsgælden i Danmark betegnes med en kamelpukkel, og at der blandt de engelske leveringer også var rulleskøjter, og det i en sådan mængde, at Danmark havde nok til to år. En dansk slagter, der ikke var indforstået med sin regerings prispolitik, udstillede i sit udstillingsvindue et levende svin i en svinesti, og i halen på den havde han bundet en ti-kroneseddel. 
31 Ein Zettel gab bekannt, daß das Schwein "gegen England" führe. Polizeilich konnte man dem Schlachter diesen aufsehenerregenden Einfall nicht verbieten, so bemühte man den Tierschutzverein, um die vielbelachte Schau (131) zu beenden. Darauf setzte der erboste, aber witzige und findige Fleischer eine leere, umflorte Buttertonne ins Fenster. Dänemark muß Butter und Speck exportieren, zum Leidwesen der einfachen Bevölkerung, deren Stimmung sehr vom Magen ahhängt. En påskrift forklarede, at svinet skulle rejse "til England". Politiet kunne ikke forbyde slagteren dette opsigtsvækkende indfald, derfor overtalte man dyreværnsforeningen til at afslutte denne udstilling, der vakte megen moro. Derpå satte den fortørnede slagter, der tillige var vittig og opfindsom, en tom, floromvunden smørtønde i vinduet. Danmark må eksportere smør og spæk til ulempe for den almindelige befolkning, hvis stemning meget afhænger af maven. 
32      Als ein Postbeamter vor Weihnachten 1946 nicht das gewünchte Schweinefleisch erhielt, das selbst in der Zeit der deutschen Besatzung vom Metzger zu erstehen war, äußerte er ganz laut im Laden: "Wir haben wohl doch aufs falsche Pferd gesetzt."         Da en postembedsmand før jul 1946 ikke kunne få det ønskede svinekød, som man selv under den tyske besættelse kunne få fra slagteren, sagde han ganske højt i butikken: "Vi har nok satset på den forkerte hest". 
33      Nach der Kapitulation erschienen eine Menge Bücher über die Not der Besatzungszeit und über Dänen in deutschen Konzentrationslagern, und zuweilen waren sie ungerecht in ihrer Beurteilung, so wenn sie deutsche Soldaten feige nannten. Aber das Interesse an diesen Veröffentlichungen ließ schnell nach. Man wollte an dergleichen nicht mehr erinnert werden,  sondern nun sein Leben  genießen und das Versäumte nachholen. Natürlich möchte Dänemark ganz  frei sein, aber freudiger erträgt es natürlich die Anwesenheit des Siegers als die des besigten anmaßenden  "Herrenvolkes".          Efter kapitulationen dukkede der en mængde bøger op om nøden under besættelsen og om danskere i tyske koncentrationslejre, og af og til var de uretfærdige i deres bedømmelse, f. eks. når de kaldte tyske soldater feje. Men interessen for disse bøger dalede snart. Man ville ikke mere erindres om den slags, men nu nyde sit liv og indhente det forsømte. Naturligvis ville det være rart, om Danmark blev helt frit, men man udholdt naturligvis de sejrendes tilstedeværelse med større glæde end det besejrede, anmassende "herrefolks" tilstedeværelse. 
34        Zu den andern  skandinavischen Reichen bestehen alte historische Beziehungen  (Drei Kronen!), aber sie kommen kaum über das Zweckmäßige und Nutzbringende hinaus. Ein tieferes Gefühl der Zusammengehörigkeit und inniger Freundschaft besteht kaum. Die drei  Länder sind durch die geographische Lage aufeinander angewiesen.         Der består gamle historiske forhold til de andre skandinaviske riger (tre kroner!), men de kommer ikke meget ud over det hensigtsmæssige og nyttige. En dybere følelse af samhørighed og et mere inderligt venskab kan man ikke sige eksisterer. De tre lande er henvist til hinanden i kraft af deres geografiske beliggenhed. 
35  Als die dänischen Freiheitskämpfer eine Ausstellung in  Stockholm veranstalteten, wurden sie dort ausgepfiffen, ja, wenn man der Zeichnung einer dänischer Zeitung glauben darf,  rief man ihnen sogar: "Dansk Svin!" nach.  Helge Rosvaenge prozessierte gegen ein schwedisches Tageblatt, weil es ihn einen Nazi genannt hatte. Die Klage wurde mit der Begründung abgelehnt, in Schweden  sei Nazi  kein  Schimpfwort. So verschieden war die Einstellung  zu Deutschland in zwei  nordischen Ländern, die nur der Sund voneinander schied. (132) (n35 Da de danske frihedskæmpere foranstaltede en udstilling i Stockholm, blev de udpebet dèr, ja, hvis man kan tro tegningen i en danske avis, råbte man endog "danske svin" efter dem. Helge Rosvænge lagde sag an mod et svensk dagblad, fordi det havde kaldte ham nazist. Klagen blev afvist afvist med den begrundelse, at "nazist" ikke er noget skældsord i Sverige. Så forskellig var indstillingen til Tyskland i to nordiske lande, som kun Sundet skilte fra hinanden. 
36  Die große Kälte.

Ich hatte ja schon etwas vom vorigen Winter hier in Klövermarken erlebt. Damals war der Torf gut und verhältnismäßig reichlich bemessen. 

Den store kulde

      Jeg havde jo allerede oplevet noget af den forrige vinter her i Kløvermarken. Dengang var tørvene gode og udmålt forholdsvis rigeligt. 

37 Meine Mitbewohner, deren Untermieter ich sozusagen war, verstanden es auch, den verantwortlichen "Torfminister" durch Wort und Tat (Brot und Tabak) zu bezaubern (n37), so daß nur nachts, wenn der Ofen ausgegangen war und er nicht mehr die Kraft besaß, bis in meine Kammer zu strahlen, die Kälte sich so unangenehm bemerkbar machte, daß ich darüber erwachte. Aber in diesem Jahr kam der Winter sehr schnell über uns. Schon im Dezember gab es eine schneelose, recht herbe Frostperiode -- und der Torf war sehr schlecht und sehr knapp.  Mine værelsesfæller, som jeg jo så at sige boede til leje hos, forstod også at fortrylle den ansvarlige "tørveminister" med ord og handling (brød og tobak), så at det kun var om natten, når ovnen var gået ud og ikke mere havde kraft til at stråle helt ind i mit værelse, at kulden gjorde sig så ubehagelig bemærket, at jeg vågnede ved det. Men i år kom venteren hurtigt over os. Allerede i december kom der en sneløs, ret barsk frostperiode -- og tørvene var dårlige og der var få af dem. 
38 Die Öfen qualmten und rauchten und wurden nicht warm. Die Stubben, die das am sogenannten Torf noch Brennbare zum Feuern anregen konnten, wurden knapper und knapper und blieben endlich ganzlich aus. An ihre Stelle trat das Tannenstrauchwerk. Die Zentralküche wurde mit Stroh beheißt, und täglich brachten Lastautos dies flüchtige Brennmaterial, oft quitschnass, ins Lager. Ovnene kvalmede og røg og blev ikke varme. De stubber, som endnu kunne få det, der endnu var af brændbart i de såkaldte tørv, til at brænde, blev der færre og færre af, indtil de til sidst helt udeblev. I stedet for dem trådte grangrenene. Centralkøkkenet blev opvarmet med halm, og dagligt bragt lastbiler dette flygtige brændsel, ofte drivvådt, ind i lejren. 
39 Der himmelragende Strohberg an der Küche wurde geradezu ein neues Kennzeichen Klövermarkens. Aber allmählich wurden die Holzhütten auch nicht mehr mit Strauch beliefert. Da ging plötzlich die Nachricht durchs Lager, Frauen sollten sich freiwillig melden zum Strauchholen aus dem Wald. Aus unserer Baracke stellten sich alle jüngeren weiblichen Wesen zur Verfügung. Sie hatten ja Kohleferien, und sie lockte die Aussicht, in einen Wald zu kommen und beschneite Tannen vor kaltblauem Himmel in der Sonne glitzern zu sehen. Det himmelhøje halmbjerg ved køkkenet blev ligefrem et nyt vartegn for Kløvermarken. Men efterhånden kunne træhytterne heller ikke mere forsynes med grangrene. Da gik der pludselig den melding gennem lejren, at kvinder frivilligt skulle melde sig til at hente grene fra skoven. Fra vores barak stillede alle unge kvinder sig til rådighed. De havde jo kuldeferie (?), og udsigten til at komme ud i skoven og se tilsneede graner mod en iskold himmel i solen lokkede dem. 
40  Sie wurden tadellos in Militärhosen, =jacken, =mäntel, Gummistiefel und Strümpfe der Schwedenspende gesteckt und -- mussten im Lager Schnee schippen. Aber sie taten das unverdrossen zur Ver- und Bewunderung der dänischen Arbeiter. Ein Chauffeur konnte es sich nicht versagen, den redlich auf der Hauptstraße Schuftenden zuzurufen: "Die deutschen Frauen sind fleißig, unsere nicht!" De blev udadleligt stukket i militærbukser, -jakker, -frakker, gummistøvler og strømper fra Sverigespakkerne og -- blev sat til at skovle sne i lejren. Men det gjorde de ufortrødent til de danske arbejderes forundring og beundring. En chauffør kunne ikke lade være med at råbe til dem, der ivrigt skovlede løs på hovedgaden: "De tyske kvinder er flittige, det er vores ikke!"
41 Was half die Lob, das Strauchwerk blieb aus. Jetzt griff man zur Selbsthilfe: es wurde organisiert, und dabei entwickelte man ein großes Talent. Leider wurden die Kinder (133)  von vielen Eltern dazu bestimmt, Holz zu besorgen, und so zum Stehlen erzogen. Im Winter 1945/46 als noch nicht alle Bezirke geöffnet und bezogen waren, hatten sie darin schon große gewonnen. Wenn ein neuer Bezirk aufgemacht wurde, schwärmten sie sofort hinein und suchten nach Bauresten, hiessen auch einmal eine Türe oder ein schönes Brett mitgehen, nahmen volle Deckung,  wenn der Posten mit dem Karabiner schoss und liefen dann doch mit ihrem Diebsgut weiter. Hvad hjalp den ros, vi fik ikke nogen grene. Nu griber man til selvhjælp: der blev organiseret, og derved udviklede man et stort talent. Desværre blev børnene af forældrene bestemt til at sørge for træ, og således opdraget til at stjæle. I vinteren 1945/46, da endnu ikke alle områder var åbnet og beboet, havde de allerede vundet stort ved det. Når et nyt område blev åbnet, sværmede de straks ind og søgte efter byggerester, lod også engang en dør eller et skønt brædt gå med i købet, tog fuld dækning, når vagtposterne skød med deres geværer og løb så videre med deres tyvegods. 
42  Jetzt krochen sie in der Dunkelheit unter die Baracke und lösten Bretter von untersten Boden, so daß die Glaswolle heraushing. Dabei waren die Baracken in diesem scharfen Winter so fußbodenkalt, daß mir wie vielen andern in der Wohnung die Füße anfroren. Viele hatten aus Erde oder unverwendbarem Torfgrus Anschüttungen (#63) an die Wände gemacht,  damit der Wind nicht so hindurchpfiff und den Fußboden  auskühlte, aber diese Schutzwalle hatten den Nachteil, daß bei  Schnee oder Regen die Erdfeuchte in die Holzwande stieg.  Nu krøb de i ly af mørket ind under barakkerne og løsnede indskudsbrædderne, så glasulden faldt ned. Derved blev barakkerne i denne kolde vinter så fodkolde, at jeg som mange andre i huset frøs fødderne. Mange havde lavet påfyldninger af jord eller ubrugelig tørvegrus op mod væggene, for at vinden ikke skulle pibe igennem og afkøle gulvene, men disse beskyttelsesmure havde den ulempe, at jordfugten ved sne eller regn steg op i trævæggene. 
43 Morgens konnte man zuweilen die überraschende Feststellung machen,   daß über nacht die wuchtigen, großen Holzdeckel der Müllgruben verschwunden waren,  und danach gingen die Diebe an den Abbau der Aborte. Vor den eigentlichen Sitzgelegenheiten waren nämlich Holzwände aufgeschlagen, die Deckung gegen Sicht, gegen Wind und Regen bieten sollten. Om morgenen kunne man af og til gøre den overraskende konstatering, at der om natten var sket det, at de tunge store trædæksler over latringruberne var forsvundet, og derefter gik tyvene efter at nedbryde lokummerne. Foran de egentlige siddeanordninger var der nemlig opstillet trævægge, som skulle yde dækning med indsyn, vind og regn. 
44  Bei  ihnen begann man mit dem Abmontieren!  Zuerst kamen die Seitenabschirmungen heran, dann die richtige Vorderwand. Als auch diese verschwunden war, machte man sich an die Klappen der Hinterwande, durch die die Kotkübel entfernt  und nach Entleerung wieder hineingestellt wurden. Ja, dann waren die Sitze an der Reihe. Eine furchtbare Aussicht! Da kam es zum  "Sturm im Wasserglas" mit schwerwiegenden Folgen. Med dem begyndte man afmonteringen! Først kom turen til sideafskærmningerne, så de rigtige forvægge. Da også de var forsvundet, tog man fat på bagvæggens klapper, hvorigennem lokumsspandene blev fjernet og efter tømning igen stillet ind. Ja, og så kom turen til sæderne selv! En frygtelig udsigt! Så kom det til en "storm i et glas vand" og det fik tungtvejende følger. 
45       Bezirk V mußte geräumt werden, weil er an Krudttaarnsvej und die dorthin führende Straße grenzte und somit geeignet für die Einrichtung eines internationalen Lagers war. Die Insassen mußten zu einem bestimmten Zeitpunkt in die restlichen Bezirke Klövermarkens übersiedeln. Sie hatten von Harald Nielsen die Erlaubnis erhalten, bestimmte Dinge -- Schränke und Stühle -- aus ihren alten Baracken in die neuen mitzunehmen.         Område fem skulle rømmes, fordi det grænsede op til Krudttårnsvej og de veje, der førte derhen, og derfor var egnet til indretning af en international lejr. Beboerne skulle på et bestemt tidspunkt flytte til de resterende områder i Kløvermarnek. De havde af Harald Nielsen fået tilladelse til at tage bestemte ting -- reoler og stole -- med fra deres gamle barakker over i de nye. 
46  Als aber die Stunde des Auszugs schlug, erschienen Lagerleiter Jensen und der junge Börge Nielsen auf dem Motorrad und verboten jegliche Ausfuhr aus (134) den alten Wohnräumen.  Da bestanden die Umziehenden auf ihrem Schein, und als die beiden Lagerleiter bei ihrem Verbot blieben, ging der Schmuggel in die neuen Wohngebiete im Schutz der Baracken los; und was konnten zwei Dänen, gegen die Menge ausrichten. Men da timen kom, da de skulle flytte, viste sig lejrleder Jensen og den unge Børge Nielsen på en motorcykel og forbød, at man tog nogetsomhelst med ud fra de gamle beboelsesrum. Da stod de, der skulle flytte, fast på det løfte, de havde fået, og da de to lejrledere holdt fast ved deres forbud, gik smugleriet igang i ly af barakkerne over til de nye boligområder; og hvad kunne to danskere udrette imod mængden. 
47  Sie konnten ein Paar Übeltäter fassen, aber die glaubten sich durch die Vollmacht des obersten Lagerleiters gedeckt und ließen sich ihr Gut nicht willig rauben. Es kam zu  Schimpfkanonaden, wobei beide Teile das seeliche Gleichgewicht verloren. Eine Frau spielte auf die Jugend von Börge an -- sie konnte seine Mutter sein -- und knallte ihm die mitgenommenen Bettbretter vor die Füße. De kunne gribe et par overtrædere, men de troede sig dækket ind under den øverste lejrlederes fuldmagt og lod ikke godvilligt nogen tage deres gods fra dem. Det kom til gensidig udskældning, og begge parter mistede den sjælelige ligevægt. En kvinde spillede på Børges ungdom -- hun kunne være hans mor -- og knaldede de medtagne sengebrædder ned for hans fødder. 
48  Ja, die Erregung wurde so groß, daß sich die Menge von den beiden Lagerleitern durch Singen des Deutschlandliedes deutlich absetzte. -- Harald Nielsen mußte natürlich seine Kollegen decken und verfügte als Strafe strenge Ausgangssperre für alle. Am nächsten Tage wurden alle Lokusklappen auf Befehl von Börge Nielsen abgeschraubt. Vermutlich wollte man sie vor dem Verheiztwerden retten. Aber die Flüchtlinge brachten  diese Maßnahmen natürlich mit dem kleinen Putsch in  Zusammenhang, und das zeitliche Zusammentreffen zwischen Revolte  und Klappendemontage mußte solch einem Gerücht natürlich frische Nahrung geben.  Ja, ophidselsen blev så stor, at mængden ved at synge tysklandssangen tydeligt tog afstand fra de to lejrledere. -- Harald Nielsen måtte naturligvis dække over sine kolleger og idømte som straf udgangsforbud for alle. Den næste dag blev alle lokumsklapperne på Børge Nielsens befaling skruet af. Formodentlig ville man redde dem fra at blive brændt. Men flygtningene satte naturligvis dette tiltag i forbindelse med det lille oprør og den tidslige sammenhæng mellem revolten og klapafmonteringen måtte naturligvis give et sådant rygte frisk næring. 
49 Das Entfernen der Klappen war ein großer Mißgriff,  gegen den der Lagerarzt sofort protestierte. Neben den gesundheitsschädigenden Wirkungen hatte die Sache auch noch unästhetische Folgen, und drittens froren die Exkremente in den Kübeln, so daß diese nicht mehr entleert werden konnten. Nach ein paar Tagen waren die Klappen wieder dran,  aber jetzt ging man mit den schwersten Strafen gegen Holzfrevler vor. Am mitternächtigen Pochen und Sägen in der Baracke und am gut qualmenden Schornstein am folgenden Tage glaubte man Anhaltspunkte dafür zu finden, wo Holzfrevler hausten.  At man fjernede klapperne var en stor misforståelse, som lejrlægen straks protesterede imod. Ud over de sundhedsskadelige virkninger havde sagen også nogle uæstetiske følger, og for det tredie frøs ekskrementerne i tønderne, så at disse ikke mere kunne tømmes. Efter et par dage var klapperne på igen, men nu gik man frem med de hårdeste straffe imod dem, der stjal træ. Hvis nogen hakkede og savede i barakkerne ved midnatstide, og hvis der var skorstene, der kvalmede godt i de følgende dage, så mente man at finde beviser for, hvor trætyvene boede. 
50 Mitten in der Nacht wurden plötzlich von Börge Nielsen Kontrollen durchgeführt und nach gestohlenem Holz  gefahndet.  Leider wurde unsere Mutter Giesa auch dabei erwischt, wie sie zum Heil der ganzen Baracke ein Brett ihres Bettes opferte, um die Temperatur in der Wohnung erträglich zu machen. Sie mußte mit auf die Administration und kehrte erst um 1/2 2 Uhr morgens zurück: Oberhäuptling Harald  hatte sie milde lächelnd entlassen. Leider fanden bei dem nächtlichen Besuch auch unsere Tisch- und eine Deckenlampe nebst (135) besorgtem Kabell ein unrühmliches Ende in den Taschen von Börge Nielsen. (3#41 Midt om natten blev der pludselig af Børge Nielsen gennemført kontrolbesøg og søgt efter stjålet træ. Desværre blev vores mor Giesa også nuppet ved den lejlighed, fordi hun til gavn for hele barakken havde ofret et brædt fra hendes seng for at gøre temperaturen i boligen udholdelig. Hun måtte med på administrationen og vendte først tilbage klokken halv to om morgenen: Overhøvding Harald havde mildt smilende ladet hende gå. Desværre fandt ved det natlige besøg også vores bordlampe og vores loftslampe og den ledning, der forsynede dem, en flov ende i Børge Nielsens lommer. 
51        Dann kam der schreckliche Tag, wo der Befehl erscholl: "Feuer aus!" Die Belegschaft einer Baracke, die diesem Befehl trotzte, sollte in ein Straflager kommen und nach ihrer Rückkehr auf verschiedene Bezirke des Lagers verteilt werden. (n51        Så kom den skrækkelige dag, hvor denne befaling udgik: "Sluk ilden!" De barakbeboere, der trodsede denne befaling, skulle sendes i straffelejr og efter at de kom tilbage fordeles i lejrens forskellige områder. 
52       Stürme peitschten Klövermarken und stützten ungeheure Massen Schnees auf Hütten und Erde. Das Dach einer Nachbarbaracke wurde vom zerrenden Orkan mitten in der Nacht abgedeckt, und der naßkalte Luftwirbel  jagte die Schläfer aus den Betten.        Storme piskede ind på Kløvermarken og læssede uhyre mængder sne af på hytterne og på jorden. En nabobaraks tag blev revet af midt om natten af den rivende orkan og den iskolde luft jagede beboerne ud af deres senge. 
53        Grauer Winterhimmel lastete auf den verschneiten Baracken, deren  Schornsteine nicht mehr qualmten. Kaum ein Mensch war auf der Straße. Alles still, tot, erstarrt in Eis und Schnee. Wenn wenigstens der Rauch, der Atem des Hauses, den Himmel  belebt hätte. So stand die graue unheildrohende Wand der schweren Wolken über den Holzhütten und schien nur darauf zu warten, alles mit einem Schneetuch zuzudecken, alles Leben zu löschen. So muß ein Winter in Sibirien sein.        En grå vinterhimmel lå tungt over de tilsneede barakker, hvis skorstene ikke mere røg. Næsten ingen mennesker var på gaden. Alt lå stille, dødt, stivnet i is og sne. Hvis i det mindste bare røgen, husets åndedræt, havde oplivet himlen! Således stod den grå, uheldssvangre væg af tunge skyer over træhytterne og syntes kun at vente på at kunne tildække det hele med et sneklæde, at udslette alt liv. Sådan må en vinter være i Sibirien. 
54        Glücklicherweise wurde die Belieferung mit warmen Speisen nicht eingestellt. Wohlig klammerten sich die Finger um die Essgeschirre, um etwas Wärme abzufangen. In den Baracken waren  schöne, dicke Militärdecken verteilt worden, leider unzureichend an Zahl.  Der Unterricht an den Schulen und der Volkhochschule, der Theater- und Konzertbetrieb wurden eingestellt, und in vielen der so freigewordenen Baracken waren Wärmehallen  eingerichtet worden.         Heldigvis ophørte forsyningen med varme retter ikke. Det var rart at holde fingrene op mod tallerkenen, for at kunne indfange lidt varme. I barakkerne var der blevet fordelt gode, tykke militærtæpper, desværre var der ikke nok af dem. Undervisningen på skolerne og på folkehøjskolen, teaterforestillinger og koncerter blev indstillet, og i de mange barakker, der således blev frigivet, blev der indrettet varmehaller. 
55  Dort konnte man sich bis 9 Uhr abends aufhalten und dicht am Ofen ein paar Kalorien erhaschen,  wenn man das Geschrei und Gespiele der Kinder ertrug und es nicht vorzog, durch das stille Lager zu wandern. Die nassen Schuhe konnten jedoch nicht getrocknet werden,  denn der Ofen brannte ja nicht mehr. Sie (136) setzten Schimmel an, und mit Schaudern fuhr man am Morgen in die feucht-kalten Trittlinge.  Die Stimmung sank. Dèr kunne man opholde sig indtil klokken 9 om aftenen og tæt ved ovnen nappe sig et par kalorier, når man kunne udholde børnenes skrigeri og leg, og ikke foretrak at gå igennem den stille lejr. De våde sko kunne alligevel ikke tørres, for ovnen brændte jo ikke mere. De begyndte at få skimmel, og det var med gysen, at man om morgenen stak i de fugtigkolde undersåtter. Stemningen sank. 
56  Für die Kleinkinder war die Kälte besonders schwer, obwohl für sie bestimmte Baracken tagsüber gehetzt wurden; aber nachts kam doch die rauhe Kälte an die wärmebedürfigen Körper der zarten Säuglinge. Man fror trotz aller Vorbeugungsmaßnahmen, und die Zeit schien stille zu stehen. Wir freuten uns über jeden verlaufenen Tag, brachte er uns doch dem Frühling näher. For småbønene var kulden særlig vanskelig, selv om bestemte barakker var opvarmet dagen igennem af hensyn til dem; men om natten kom dog den rå kulde ind til de varmetrængende kroppe hos de sarte spædbørn. Man frøs trods alle afværgeforholdsregler, og tiden syntes at stå stille. Vi glædede os over hver dag, der gik, den bragte os dog nærmere til foråret. 
57 Abends, wenn man gestiefelt und gespornt in Strümpfen und Kleidern auf seinem Strohlager ruhte, mit allen Decken betan, freute man sich kindlich, wenn die Füße allmählich warm wurden. Dann konnte man so recht die Minnesänger mit ihrer Klage über den Schnee und den rauhen Winter, mit Ihrer Sehnsucht nach dem Lenz verstehen. Die Hoffnung war der kommende Frühling; und die Tatsache, daß es bereits Februar war, der einzige Trost. (kaum lesbare Hinzufügung unten auf der Seite). (in sonnigen Mittagen spürte man draußen in windstillen Dänemarken, wie die eiskalte Luft und sar  an den Strahlen des Himmelslichts erwärmte)  Om aftenen, når man bestøvlet og omklamret af strømper og tøj hvilede på sit stråleje med alle tæpper over sig, glædede man sig som et barn, når man efterhånden mærkede, at ens fødder blev varme. Så kunne man rigtig forstå minnesangernes klage over sneen og den rå vinter, deres længsel efter våren. Håbet var det kommende forår; og kendsgerningen, at det allerede var februar, den eneste trøst. (næsten ulæselig tilføjelse nederst på siden: Når solen skinnede ved middagstid, mærkede man derude i det vindstille Danmark, hvordan den iskolde luft  ... opvarmedes af himmellysets stråler). 
58        Aber die schöpferischen Kräfte regten sich, um das Lager aus der  Erstarrung zu reissen. Das Kulturleben lief wieder an. Bestimmte Räume, wie die Tischlerei, die Buchbinderei, das Jugendheim und die Handnähstube, mußten täglich geheizt werden und waren abends unbenutzt. So wurden wieder Konzerte gegeben. Hilde Schneider-Tiefenbach baute eine neue Revue auf,  und Tönges und ich begannen  in der Handnähstube Dichterlesungen unter Mitwirkung meiner Schüler.         Men de kreative kræfter rørte på sig for at bringe lejren ud af dens stivnen. Kulturlivet fik igen frit løb. Bestemte lokaler, f. eks. snedkeriet, bogbinderiet, ungdomshjemmet og håndsystuen, måtte opvarmes om dagen og stod om aftenen ubenyttede hen. Så blev der igen givet koncerter. Hilde Schneider-Tiefenbach opbyggede en ny revy, og Tönges og jeg begyndte i håndsystuen at arrangere digtoplæsninger under medvirken af mine elever. 
59   Gewiss kamen manche Besucher dorthin nur, weil die Räume geheizt waren -- gewisse Stammkunden waren Abend für Abend da und blieben auch sitzen (oder schlafen), wenn wir an einem Abend zweimal hintereinander dieselbe Folge vortrugen. Aber wir fühlten und wussten es,  dass wir vielen wirklich Freude bereiteten. Wir lasen den Faust I, Maria Stuart, brachten heitere Abende, und ganz allein meiner Schule kam die Gestaltung eines Balladen- und Ostpreußenabends zu. Vist var der mange af de besøgende, der kun kom, fordi rummene var opvarmede -- visse stamkunder var der aften efter aften og blev også siddende (eller sov) når vi på én aften oplæste det samme to gange efter hinanden. Men vi følte og vidste, at der var mange, for hvem det var en virkelig glæde. Vi læste første del af Faust, Maria Stuart, vi arrangerede muntre aftener, og min skole fik helt alene overdraget arrangementet med en balladeaften og en Østprøjsenaften. 
60  Es war rührend zu sehen, wie den alten Mütterchen die Tränen über die Wangen liefen, als ich zu ihnen von der Schönheit unserer Heimat sprach, als sie die plattdeutschen Gedichte und die Lieder Ihres Dorfes aufklingen hörten: Oadeboa möt Noamen,  Schloap, min Kindke, lange; Es dunkelt schon in der Heide. Ich denke gern an diese Gemeinschaftsarbeit mit Tönges zurück.  Es war so schön, auf dem Weg aus der kalten Baracke durch das furchtbare Schneetreiben die Fensterreihe der (137)  Handnähstube freundlich erhellt uns zuwinken und beim Eintritt eine Menschenmenge uns freudig erwarten zu sehen. Det var rørende at se, hvordan tårerne løb ned ad kinderne på de gamle mødre, da jeg talte til dem om vor hjemegns skønhed, da de hørte oplæst de plattyske digte og deres landsbys sange: ??? med ???, Sov mit barn, sov længe, Heden mørkner allerede. Jeg tænker gerne tilbage på dette studiekredsarbejde sammen med Tönges. Det var så skønt på vejen ud af den kolde barak gennem de frygtelige snedriver at se håndsystuens vinduesrække venligt oplyst vinke til os og menneskemængden møde os i glad forventning, når vi trådte ind. 
61  Hier hatte man Zeit und Liebe für deutsche Dichtung, hier war für die Vertragenden ein fruchtbarer, harrender Acker. Lied und Dichtung unserer Heimat haben uns treu in die fremde begleitet und im Ausland uns angeweht mit dem frischen Anhauch unserer Seen und Wälder. Ach, erst wenn man die Heimat verloren hat, empfindet man so recht, was sie uns bedeutet! Her havde man tid og kærlighed til tysk digtning, her var der for dem, der læste op, en frugtbar, længselsfuld ager. Sange og digtning fra vores hjemstavn har været vore trofaste følgesvende i det fremmede og her i udlandet blæst et frisk pust ind over os fra vore søer og skove. Ak, først når man har mistet sin hjemstavn, føler man ret, hvad den betyder for os! 
62      Dann kam der amerikanische Kohlenstreik, und Dänemark, das auf Einfuhr von Übersee angewiesen war, musste sparen an Strom und Heizung.  Die Wege wurden so Gut wie garnicht mehr erhellt; im ganzen Lager brannten etwa vier Lampen an hohen Masten. Man  stieß im Dunkel gegen Betonklötze,  die aus dem Wege ragten; denn um dem schwarzen Schotter Halt zu geben, hatten die Dänen wabenförmige Zementringe aneinandergefügt, sie mit schwarzem Grus gefüllt und so schnell eine Straße geschaffen; aber bald war sie durch die Lastautos höckerig geworden und musste dauernd ausgebessert werden. (n62        Så kom den amerikanske kulstrejke, og Danmark, der var henvist til at indføre kul fra udlandet, måtte spare på strøm og opvarmning. Vejene blev så godt som ikke mere oplyst; i hele lejren brændte der kun fire lygter på høje master. Man stødte i mørket imod betonklodser, der ragede op i vejen; for for at danne grundlag for det sorte grus havde danskerne lagt sekskantede cementringe ved siden af hinanden, fyldt dem med sort grus og således hurtigt skabt en vej; men snart havde lastbilerne gjort den ujævn, og den måtte hele tiden udbedres. 
63  Einige Kopenhagener wollten gesehen haben, daß die Flüchtlingslager so reichlich mit Torf versehen waren,  dass die Vorräte gar nicht aufgebraucht würden und von den überbleibseln hohe Anschüttungen (#42) an den Barackenwanden gemacht worden waren.  Eine Zeitung berichtete empört darüber. Eines Morgens erschien  ein Läufer in unserer Baracke und gebot: "Bis 10 Uhr müssen  alle Anschüttungen von den Baracken entfernt sein!"  Nogle københavnene mente at have set, at flygtningelejren var forsynet med så rigelige tørv, at forrådene slet ikke blev opbrugt og der af det tiloversblevne brændsel var blevet bygget høje påfyldninger op mod barakvæggene. En avis berettede oprørt om det. En morgen viste der sig en ordonnans i vores barak; han befalede: "Inden klokken 10 skal alle påfyldninger være fjernet fra barakkerne!"
64  Wir begnügten uns damit, einige Luftlöscher in die Erdwalle zu bohren und glaubten,  damit unsere Pflicht getan zu haben. Wie wir erfuhren, waren andere Bezirksleiter nicht  so verständig wie die unserem Gebiet vorstehende Dame gewesen, und hatten mitten in der Nacht die Insassen herausgetrommelt, damit die zur Besichtigung im Lager erscheinende Kommission nichts mehr von Torf an den Baracken vorfände und ihre Kopenhagener ob des Brennstoffverschleisses in Klövermarken beruhigen könnte. Vi nøjedes med at bore nogle lufthuller i jordvoldene og mente dermed at have gjort vores pligt. Som vi erfarede, var andre områdeledere ikke så forstående som den dame, der stod i spidsen for vores område, og de havde midt om natten sammentrommet beboerne, for at den kommission, der kom for at inspicere lejren ikke mere kunne finde tørv op mod barakkerne og derfor kunne berolige københavnerne med hensyn til brændselsforbruget i Kløvermarken. 
65        Plötzlich erscholl die Freudenbotschaft: Es kann wieder Theater gespielt werden. So hörten, leider, unsere Dichterlesungen auf, und wir mimten weiter Eichendorffs Freier.        Pludselig gjaldede glædesbudskabet: Der kan igen spilles teater. Så hørte, desværre, vore digtoplæsninger op, og vi spillede igen Eichendorffs "Frier". 
66       Dann kam auch der Tag, wo die Macht des Winters gebrochen schien. Tauwetter setzte ein. Alle Mann mussten die (138) Schneewehen aus der Barackennähe schaufeln und mit Torfkübeln und Wannen an höhergelegene Stellen tragen und dort hohe Berge schichten. Klövermarken wurde eine Lagunenstadt, als diese Wülle schmolzen. Die Wege wurden fast ungangbar. Verschiedene Viertel standen völlig unter Wasser und waren von der Rest des Lagers abgeschnitten.             Så kom den dag, da vinterens magt syntes brudt. Det satte ind med tøvejr. Alle mand måtte skovle snedriverne væk fra barakkernes omegn og med tørvespande og baljer bære det hen til højereliggende steder og der stuve det op til høje bjerge. Kløvermarken blev en laguneby, efterhånden som disse bunker smeltede. Vejene blev næten umuligt at gå på. Flere kvarterer stor fuldstændig under vand og var afskåret fra resten af lejren. 
67 Das Wasser spülte bis zur hochgelegenen Türschwelle und blockierte die  Insassen. Musste jemand zum "Parfumboulevard",  so war er gezwungen, einen Schemel ins Wasser zu setzen, einen zweiten in die Hand zu nehmen und ihn ein Stück weiter wieder ins Wasser zu  stellen, und so konnte er allmählich den rettenden Ort erreichen. Vandet krøb op til det øverste dørtrin og lukkede beboerne inde. Hvis nogen skulle hen på "parfumeboulevarden", var han tvunget til at sætte en skammel i vandet, tage en anden skammel i hånden og sætte den et stykke længere borte i vandet, og således kunne han efterhånden nå frem til redningsstedet. 
68  Das Sjaelandsk Udrykningskommando musste lange Schläuche legen und die Wassermassen in einen Wallgraben an der Grenze des Lagers pumpen, damit einzelne Baracken den Eingang frei  bekamen und ihre Bewohner nicht immer durchs Fenster hindurch mussten.  Der große Kinderspielplatz war ein Meer. Wie Dämme markierten  sich die Wege in der allgemeinen Wasserwüste. Unaufhörlich kamen Fuhren mit schwarzes Grus, und die Barackenmannschaften besserten die Wege aus, während die uniformierten Frauen Notstege zwischen den einzelnen Wohnungen bauten.  Sjællandske Udrykningskommando måtte udlægge lange slanger og pumpe vandmasserne ud i en voldgrav ved lejrens grænse, for at nogle af barakkerne kunne få adgang via indgangen, så beboerne slap for hele tiden at krybe gennem vinduerne. Den store legeplads var et hav. Vejene stak op som dæmninger i den almindelige vandørken. Uophørlig kom der vogne med sort grus, og barakmandskaberne udbedrede vejene, mens de uniformerede kvinder byggede nødgangbroer mellem de enkelte boliger. 
69       Der Frühling nahte. Schon hingen wieder die ersten Lerchen in der Luft. Da stieg die Sehnsucht nach Deutschland allmächtig in unser aller Herz. Mich hatte die Schule solange hier festgehalten, aber jetzt bröckelte sie unaufhaltsam ab. Transporte in die  französische und amerikanische Zone gingen ab, auch die Rhein- und Ruhrgegend der britischen Zone wurde den Heimkehrern geöffnet. (n69        Foråret nærmede sig. Allerede hænger igen de første lærker i luften. Da steg længslen efter Tyskland op i alles hjerter. Mig havde skolen længe holdt fast her, men nu smuldrede den hele tiden bort. Transporter afgik til den franske og amerikanske zone, også Rhin- og Ruhrområdet i den britiske zone blev åbnet for hjemtransport. 
70 Oft mussten sich die Auswanderer nachts vor der Lagerleitung oder in der Kirche versammeln und dort der LKW's harren, die sie zum Bahnhof bringen sollten. Radio und musikalische Darbietungen von Virtuosen des Lagers kürzten die Wartezeit.  Die Klassen schmolzen wie der Schnee draussen. Manch lieber Kollege, manch lieber Schüler war nicht mehr da, als der Unterricht nach den Kohleferien wieder begann. Das Gerücht von der Auflösung Klövermarkens, das schon im Herbst aufgetaucht war, verdichtete sich immer mehr.  Ofte måtte de, der skulle af sted, samle sig om natten foran lejrledelsen eller i kirken og dèr vente på lastbilerne, som skulle bringe dem til banegården. Radio og musikalske ydelser fra lejrens virtuoser forkortede ventetiden. Klasserne smeltede bort som sneen udenfor. Mangen kær kollega, mangen kær elev var ikke mere her, da undervisningen igen begyndte efter kuldeferien (?). Rygtet om Kløvermarkens nedlæggelse, som allerede var dukket op i efteråret, blev mere og mere påtrængende. 
71  Alles drängte fort, um nicht noch in ein fremdes Lager nach Jütland zu kommen, in eine neue, fremde Umgegend.  Zwar, so hiess es, sollten dort die Flüchtlinge  einen Auslauf von 3 km, Wald und Badegelegenheit haben, und der Stacheldraht sollte fallen - aber keiner glaubte daran (und die (139) Zweifelenden behielten  ja auch Recht). Wer nicht die  Möglichkeit besaß, zu Verwandten in die französische Zone zu kommen, aber einmal der Wehrmacht angehört hatte, meldete sich zur Reise und wurde als einstiger Soldat beim Abtransport bevorzugt. (n71 Alt skulle gå hurtigt, så man ikke kom i endnu en fremmed lejr i Jylland, i en ny fremmed omgivelse. Ganske vist hed det sig, at flygtningene dèr i en afstand af 3 km skulle have skov og bademulighed, og at pigtråden skulle tages bort -- men det var der ingen, der troede på (og de, der tvivlede, fik jo også ret). Den, der ikke havde mulighed for at komme til familie i den franske zone, men engang havde tilhørt værnemagten, meldte sig til afrejse og blev som tidligere soldat foretrukket ved borttransporten. 
72 Allgemeine Aufbruchsstimmung ergriff das Lager. Wöchentlich gab es großes Abschiednehmen,  und traurig und unruhig wurden die, die keine Aussicht hatten, bald das Vaterland wiederzusehen. Man suchte nach Mitteln, erlaubten und unerlaubten, stiftete künstlich Verwandtschaften, um als Reisebegleiter hinauszukommen, kurz, es war ein Brausen und eine Unruhe im Lager wie in einem Bienenstock vor dem Schwärmen. Almindelig opbrudsstemning greb lejren. Hver uge var der store afskedssceneer, og bedrøvede og urolige blev de, der ikke havde nogen udsigt til snart at gense fædrelandet. Man søgte efter midler, tilladte og ikke-tilladte, stiftede kunstige familieskaber for at komme ud som rejseledsager, kort sagt, der var en tisken og en uro i lejren som i en bikube, før den sværmer. 
73        Wir feierten  gerade das einjährige Bestehen der Volksbühne mit Kaffee und Ansprachen und einem Tanz zum Abschluss, da wurde mir der Bescheid, dass auch ich an einem der nächsten Tage zur Abreise ausersehen war. Ich freute mich; zugleich aber beschlich mich eine große Traurigkeit darüber, die Gemeinschaft verlassen zu müssen, der ich über ein Jahr angehört hatte, all die Schüler und andern lieben Menschen, mit denen ich so lange zusammengearbeitet hatte.        Vi havde netop fejret étårsdagen for folketeatrets beståen med kaffe og taler og en dans som afslutning, så fik jeg besked om, at også jeg var udset til at rejse én af de nærmeste dage. Jeg glædede mig; men samtidig faldt der stor bedrøvelse over mig, fordi jeg skulle forlade det fællesskab, som jeg i over et år havde tilhørt, alle de elever og andre kære mennesker, som jeg så længe havde arbejdet sammen med. 
74  Nur das Schöne stand mir vor Augen, das in allem Elend erblüht war. Die eben neu gezimmerte Welt brach wieder zusammen. Und eines wusste ich ganz deutlich: Nie wurde mir wieder eine solche Wirkungsmöglichkeit,  ein so befriedigendes Arbeitsfeld zuteil werden wie hier in Klövermarken. Kun stod det skønne mig for øje, som i al denne elendighed var blomstret op. Den just ny optømrede verden brød igen sammen. Og ét vidste jeg ganske sikkert: Aldrig ville der igen blive tildelt mig en sådan mulighed for virke, et så tilfredsstillende arbejdsfelt som her i Kløvermarken. 
75        Zweimal konnte ich noch den Ulrichs in Halbes Strom spielen -- das Bühnenbild war wie immer vortrefflich, die Aufführung eine der besten überhaupt -- dann kam der Tag der Abreise. Am meisten rührte mich ein Kärtchen, eine Dankadresse mit zierlichen Blumenstrauss in Ölkreidestift darauf, das mir von vier völlig fremden Damen als Anerkennung für mein Wirken in Klövermarken  überreicht wurde. Ich spürte an allem, dass meine Zeit in Dänemark nicht vertan und verloren war, dies Jahr hinter Stacheldraht. (140)        To gange endnu kunne jeg spille Ulrik i den halve strøm -- scenebilledet var som altid fortræffeligt, opførelsen én af de bedste overhovedet -- så kom dagen for min afrejse. Mest rørte et lille kort mig, en takkeadresse med en sirlig blomsterbuket i oliekridt på, som blev overrakt mig af fire fuldstændig fremmede damer som anerkendelse for mit virke i Kløvermarken. Jeg mærkede på det altsammen, at min tid i Danmark ikke havde været forgjort og fortabt, dette år bag pigtråd. 
76  Heimkehr. (Mein Foto von dieser Seite ist kaum lesbar)

Der Tag der Abreise kam. Es war der 9. April 1947. Früh an einem kühlen Vorfrühlingsmorgen versammelten sich vorne an der Kirche die zum Abtransport vorgesehenen 60 Mann -- alles Wehrmachtangehörige. Die LKW's liessen auf sich warten. Erst gegen 10 Uhr erschienen sie. Aber die Kollegen, Schüler und Bekannten, die sich zum Abschied eingefunden hatten, verkürzten die Zeit des Wartens.

Hjemkomst (Mit foto af denne side kan næsten ikke læses)

Afrejsedagen kom. Det var den 9. april 1947. Tidligt på en kølig morgen -- det var knap nok forår --  forsamlede sig foran kirken de cirka 60 mand, der var udtaget til at skulle transporteres bort -- allesammen "værnemagtspåhæng". Lastbilerne lod vente på sig. Først henimod klokken 10 var de der. Men kolleger, elever og bekendte, som havde indfundet sig for at sige farvel, forkortede ventetiden. 

77  Endlich war es so weit. Nach Aufruf konnte jeder auf seinen Wagen klettern. Meine Schüler sangen mir zum Scheiden das schöne Dowlandsche, ? "Komm zurück", der Wagen schnurrte an, und bald lag der Tor Klövermarkens hinter uns, die Baracken kamen ausser Sicht; ein wichtiger Abschnitt meines Lebens hatte seinen Abschluss gefunden. Endelig var man kommet så vidt. Efter navneopråb kunne alle klatre op på vognene. Mine elever sang til afsked den skønne Dowlandske vise: "Kom tilbage", bilen gassede op og snart lå Kløvermarkens port bag os, barakkerne kunne vi ikke mere se, et vigtigt afsnit af mit liv havde fundet sin afslutning. 
78        Zunächst wurden wir in der Internierungslager Ryvej gefahren, das dänische Militär unterstand. Dort stissen noch andere Auswandere zu uns. Nach vier Tagen wurden wir nach dem Kopenhagener Hauptbahnhof transportiert und in einem behaglichen D-Zug untergebracht, der uns nach zwei Stunden Fahrt nach Korsör führte. Von hier trug uns die große Dampfähre über den endlich vom Eise befreiten großen Belt -- mächtige Schollen schwammen noch genug herum -- nach Nyborg. Wieder bestiegen wir einen Zug und gelangten am Abend auf dem Grenzbahnhof Padbord an.         Først blev vi kørt til interneringslejren Ryvej, som stod under det danske militær. Dèr var der andre udvandrere, der stødte til os. Efter fire dage blev vi transporteret ind til Københavns Hovedbanegård og anbragt i et behageligt D-tog, som bragte os til Korsør efter to timers rejse. Herfra sejlede den store dampfærge os over det Storebælt, der langt om længe var befriet for is -- mægtige skosser svømmede endnu omkring i stort tal -- og over til Nyborg. Igen gik vi op i et tog og nåede om aftenen frem til grænsestationen Padborg. 
79  Wir warteten auf dem Bahnsteig auf die LKW's, die uns nach dem Grenzlager Kollund bringen sollten. Auf einem Nebengleis stand der Nordlandexpress, voll besetzt mit Dänen, Amerikanern und anderen vornehm gekleideten Ausländern. Ein französischer Pressephotograf -- man erkannte ihn als solchen sofort an der Kamera mit Blitzlichteinrichtung -- wollte unser Elendshäufchen knipsen. Ich kehrte ihm den Rücken zu, und meinem Beispiel folgten die andern. Vi ventede på perronen på de lastbiler, der skulle bringe os til grænselejren Kollund. På et spor ved siden af stor Nordlandsekspressen, fyldt med danskere, amerikanere og andre fornemt klædte udlændinge. En fransk pressefotograf -- man kunne se, han var pressefotograf, for han havde et kamera med blitzindretning -- ville tage et billede af den lille gruppe elendige mennesker. Jeg vendte ryggen til ham, og de andre fulgte mit eksempel. 
80  Wir machten wirklich keinen guten Eindruck. Die meisten von uns standen in einem Alter zwischen 50 und 60, waren beladen mit dem letzten Rest unserer Habe, gekleidet in alte, zerlumpte Militäruniformen. Wir waren keine stattlischen Männer mehr. Das Lagerleben und das, was wir vorher durchgemacht hatten, waren nicht spurlos an unserer Erscheinung vorbeigehüscht. Aber der Franzose liess nicht locker.  Vi gjorde virkelig ikke noget godt indtryk. De fleste af os var mellem 50 og 60 år gamle, gik og bar på den sidste rest af vore ejendele, klædte i gamle lappede militæruniformer. Vi var ikke statelige mænd mere. Lejrlivet og det, som vi havde gennemlevet, var ikke gået sporløst hen over vort udseende. Men franskmanden slap ikke taget i os. 
81 Er kletterte aus seinem Abteil 2. Klasse heraus (141)  und knüpfte mit den Kameraden ein Gespräch an. Eine ihn begleitende Dame kam hinzu und verteilte Zigaretten. O weh, wo blieb da der deutsche Stolz! Wie Schweine zum Trog drängten sich die meisten hinzu, der Konditoreibesitzer aus Regnit, der Fleischermeister aus Gumbinnen und all die andern, nur um eins der lockenden Stäbchen zu erhalten, und widerstandslos boten sie jetzt ihre Visagen dem Knipser dar. Wie tief waren wir gesunken! Ich schämte mich. Han klatrede ud af sin andenklasses kupé og begyndte at tale med mine kammerater. En dame, der fulgte med ham, kom derhen og uddelte cigaretter. O vé, hvad blev der da af den tyske stolthed! Som svin ved truget trængte de fleste sig frem, konditoriejeren fra Regnit, slagtermesteren fra Gumbinnen og alle de andre, kun for at få én af de fristende hvide småpinde, og uden modstand lod de nu knipseren knipse deres kontrafejer. Hvor dybt var vi ikke sunket! Jeg skammede mig. 
82        In Kollund hatten wir 10 Tage Fettlebe. Von einer Anhöhe konnten wir in die Vorstädte Flensburgs und auf die Förde schauen, und dieser Blick ins Vaterland ließ die Ungeduld wachsen. Dann kam der Zeitpunkt des Grenzübertritts. LKW's brachten uns nach Krusaa, wo dänische Militär eine mehr als milde Gepäckrevision vornahm. Drei Vierpfundbrote, ein Stück Speck und Wurst dürften wir ins hungernde Deutschland hinübernehmen.         I Kollund havde vi ti dages vellevned. Fra en bakke kunne vi se Flensborgs forstæder og se ud på fjorden, og det at kunne se ind i fædrelandet fik utålmodigheden til at vokse. Så kom tiden til at gå over grænsen. Lastbiler bragte os til Kruså, hvor det danske militær gennemførte en mere end mild bagageundersøgelse. Tre firepundsbrød, et stykke spæk og en pølse måtte vi tage med ind i det sultende Tyskland. 
83  An der Grenzstation stunden die Transeuropaischen Schwedenbusse, die in Richtung Paris fahren wollten. Einige Schweden gesellten sich zu uns und erkundigten sich teilnahmsvoll nach unsern Schicksalen. Auch  sie verteilten Zigaretten, aber wie anders, wie taktvoll!  Sie verstärkten die gute Meinung, die wir von ihren Vaterland hatten. Ved grænsestationen stod de transeuropæiske sverigesbusser, som skulle køre til Paris. Nogle svenskede slog følge med os og spurgte deltagende om, hvordan det var gået os. Også de uddelte cigaretter, men hvor anderledes, hvor taktfuldt! De forstærkede den gode mening, vi havde om deres fædreland. 
84        Dann überschritten wir den Niemandsstreifen und waren in Deutschland.         Så gik vi over ingenmandsland og var i Tyskland. 
85       Schnell passierten wir die Kontrolle der Zollbeamten, deren Mützen -- welch weher Anblick!  -- keine schwarz-weiß-roten Kokarden mehr trugen, stiegen dann in unsere LKW's und fuhren hinein ins liebe Vaterland,  hinein in den Frühling. Wie andere schien hier die Luft,  wieviel grüner die Bäume! Wir sahen wieder Wald,  deutschen Wald,  wenn auch gelichtet durch die Brennstoffnot des harten Winters. Es war Deutschland, aber nicht unsere Heimat Ostpreussen. Nun erst spürten wir es ganz deutlich, dass sie für uns verloren war.         Hurtigt passerede vi tolderens kontrol, deres huer -- ak det var sørgeligt at se -- havde ikke mere den sort-hvid-røde kokarde, så steg vi op i vore lastbiler og kørte ind i det kære fædreland, ind i foråret. Hvor helt anderledes skinnede ikke luften her! Hvor meget grønnere var træerne! Vi så skov igen, tysk skov, selv om der var gjort lyst i den på grund af brændselsmanglen i den hårde vinter. Det var Tyskland, men ikke vores hjemstavn Østprøjsen. Først nu gik det helt op for os, at det var gået tabt for os. 
86        Durch Schleswig-Holstein und Hannover ging die Fahrt, über Flensburg,  Schleswig, Rendsburg, Hamburg bis Munsterlager. Die in die englische Zone wollenden kamen schon nach 2 Tagen fort. Wir Amerikaner mussten noch warten und in dieser Frist leichte Arbeit verrichten: Bäume fällen, Holz sägen, Ziegel stapeln, Müllgruben reinigen, Kohlen schippen. (142)         Turen gik gennem Slesvig-Holsten og Hannover, over Flensborg, Slesvig, Rendsborg, Hamburg indtil Munsterlager. De, der skulle til den engelske zone, forlod os allerede efter to dages forløb. Vi "amerikanere" måtte endnu vente, og i denne tid udføre let arbejde: Fælde træer, save brænde, stable tegl, gøre affaldsspande rene, skovle kul. 
87         Am 2. Mai um 10 Uhr bestiegen wir den Zug, der uns nach Dachau bringen sollte. Es war ein alter Lazarettzug ohne jede Ausstattung, ohne Bänke und z. T. auch ohne Fenster. 110 Mann kamen in einen Wagen hinein. Wir gingen nicht vom Fenster weg. Mit uns fuhren Gefangene aus Griechenland, Ägypten, England und Amerika, Männer, die z. T. schon sechs Jahre der Heimat fern gewesen waren. Auf größseren Stationen fanden einzelne von ihnen schon ihre Angehörigen.          Den 2. maj kl 10 gik vi op i det tog, der skulle bringe os til Dachau. Det var et gammelt lazarettog uden nogen indmad, uden bænke og til dels også uden vinduer. 110 mand kom ind i én vogn. Vi gik ikke bort fra vinduet. Sammen med os rejste fanger fra Grækenland, Ægypten, England og Amerika, mænd, som delvis allerede havde været borte fra hjemmet i seks år. På de større stationer var der enkelte af dem, der fandt deres pårørende. 
88  War das ein Wiedersehen, wenn der Vater nach Jahren der Trennung zum erstanmal wieder seine Kleinen auf den Arm hob oder der Gatte die liebe Frau in seine Arme schloss! Wie schlag uns andern das Herz, wenn wir Zeuge dieses Findens waren! Aber bald stürmte der Zug weiter und trennte noch einmal die Liebenden, wenn auch nur für kurze Zeit. Hvilket gensyn, når faderen efter års adskillelse for første gang igen tog sine små op på armen eller sluttede sin ægtehustru, sin kære kone, i sine arme! Hvor slog dog hjerterne på os andre, når vi var vidne til denne genfinden! Men snart stormede toget videre og adskilte endnu engang de elskende, omend kun for en kort tid. 
89        Wie froh waren wir, daß Deutschland noch lebte. Bei Werleshausen grüßt uns der Ludvigsstein. Hoch ragt er von seinem Hügel über das Land und die ruhig fließende Werra, in der sich ein mostgrüner Abendhimmel spiegelt. Und dann Süddeutschland! Die Fachwerkhäuser Frankens, die Burgen und Stifter auf den Höhen! Es ist Frühling! Ochsen ziehen den Pflug durch unser Land, und deutsche Bauern führen den Sterz.        Hvor var vi glade over, at Tyskland endnu levede. Ved Werleshausen hilser Ludvigsstenen os. Højt rager den fra sin høj op over landet og den roligt flydende Werra, hvori en mostgrøn aftenhimmel spejler sig. Og så Sydtyskland! Bindingsværkshusene i Franken, borgene og stiftelserne på højdedragene! Det er forår! Okser trækker ploven gennem vort land, og tyske bønder fører ploven. 
90  Schwalben fliegen über die mailichen Wiesen. Auf den Bahndämmen haben die Himmelsschlüsselchen die Wacht bezogen. Und hügelan stürmen die Obstbäume mit schneeigen Blütenhäuptern im Triumphzug des Lenzes. Auch der deutsche Wald hat den Krieg überstanden. Hoch ragen die Tannen aus tiefen Schluchten zu uns empor.  Svaler flyver ud over maj måneds enge. På baneskråningerne har kodriverne holdt vagt. Og op ad bakke stormer frugttræerne med snehvide blomsterhoveder i vårens triumftog. Også den tyske skov har overstået krigen. Højt rager granerne op til os fra de dybe slugter. 
91  Das Land ist also noch da -- in der Schönheit des Mais. Zwar schänden seinen Leib Die Brandmale der Städte. Wie tot wirkt Würzburg in der kühlen Mondnacht mit seinen starrenden, ausgebrannte Ruinen! Aber auch diese Wunden werden verharschen. Wir wollen stärker sein als das Unglück und zu retten versuchen, was zu retten ist. Deutschland, wir grüssen dich!  Landet er der altså endnu -- i maj måneds skønhed. Ganske vist skænder byernes brændemærker dets krop. Hvor død virker ikke Würzburg i den kølige måneskinsnat med sine stivnede, udbrændte ruiner! Men også disse sår vil danne skorpe. Vi vil være stærkere end ulykken og forsøge at redde, hvad reddes kan. Tyskland, vi hilser dig! 
92  Aus deinem Boden soll uns neue Kraft zuströmen, neue Stärke zu schwerer Arbeit, zum Ausharren und zum Aufbauen. Gib uns einen Winkel, eine Ecke, ein Plätzchen, wo wir Heimatlosen in deiner mütterlichen Erde neue Wurzel schlagen können, vielleicht nur so lange, bis wir wieder unsere Heimat hoch in Norden schauen dürfen, wie die Elche röhren und der Sturm den Bernstein an den Strand der Ostsee spült. (143) Ud fra din jord skal ny kraft strømme ind i os, ny styrke til det tunge arbejde, til udholdenhed og opbygning. Giv os bare en krog, et hjørne, en lille plads, hvor vi hjemstavnsløse kan slå nye rødder i din moderlige jord, måske kun så længe indtil vi igen får lov at skue vor hjemstavn højt oppe i norden, høre, hvordan elgene brøler, og stormen skyller rav op på Østersøens strand. 
93   Abgesang.

Nicht lange nach meinem Fortgang begann der Abbruch Klövermarkens. Die Baracken wurden entwest, zerlegt und verkauft. Mein Häuschen aus der Roten Tintengasse sah man unzerteilt auf einem Lastwagen durch Kopenhagens Straßen rollen. Der kleine Überrest der Flüchtlinge Klövermarkens, der nicht nach Jütland kam, fand Unterkunft in Krudttaarnsvej. Mitte August 1947 bestand das Lager nicht mehr.

Slutstrofe

      Ikke længe efter at jeg var rejst, begyndte nedbrydningen af Kløvermarken. Barakkerne blev desinficeret, skilt ad og solgt. Mit lille hus fra den røde blækgyde så man rulle gennem Københavns gader i hel figur på en lastvogn. De få flygtninge, der var tilbage i Kløvermarken, og som ikke kom til Jylland, fandt logi på Krudttårnsvej. Midt i august bestod lejren ikke mere. 

94        Ende 1948 fiel das Fraternisierungsverbot, um die Jahreswende 1948/49 das Eheverbot zwischen Deutschen und Dänen. Jetzt sind wohl alle Internierten heimgekehrt. Dänemark ist die ungebetenen Gäste los.      I slutningen af 1948 bortfaldt fraterniseringsforbuddet, ved årsskiftet 1948/49 ægteskabsforbuddet mellem tyskere og danskere. Nu er vel alle de internerede vendt hjem. Danmark er blevet fri for sine ubudne gæster. 
95         Nun sind wir ungebetene Gäste in Deutschland -- nein nicht im Deutschland, Deutschland ist nicht mehr: in Bayern, im Rheinland, in Westfalen, in Niedersachsen, in Schleswig-Holstein. Die Bayernpartei fordert offen: "Bayern den Bayern!"; und im Stillen folgt jedes Land diesem Beispiel. In München hieß es: Mit Ihrer Heimat haben Sie Ihr Recht verloren!       Nu er vi ubudne gæster i Tyskland -- nej, ikke i Tyskland, Tyskland eksisterer ikke mere: i Bayern, i Rhinlandet, i Westfalen, i Niedersachsen, i Slesvig-Holsten. Bayern-partiet kræver åbenlyst: "Bayern for bayere!"; og i det stille følger ethvert land dette eksempel. I München hedder det: I har mistet jeres ret sammen med jeres hjemstavn!
96        Haben wir nicht schon schwer genug gebüßt durch den Verlust der Heimat und durch den Aufenthalt [in der Fremde] im Auslande, der uns jetzt keinen Arbeitsplatz finden läßt?       Har vi ikke bødet nok ved at have mistet vores hjemstavn og ved at have opholdt os i udlandet, et ophold, som nu forhindrer  os i at finde nogen arbejdsplads? 
97         Ist es da ein Wunder, wenn wir zuweilen zurückdenken an die Stadt hinter Stacheldraht, wo unsere Gemeinschaft uns eine zweite Heimat bot? Unsere Vaterstadt ging auf in Flammen und Rauch, kein Stein steht dort mehr auf dem andern, und eine fremde Sprache tönt in ihren Straßen, aber sie bleibt in unseren Herzen so schön, wie sie einst war -- unverlierbar in der Erinnerung.         Er det da underligt, hvis vi af og til tænker tilbage på byen bag pigtråd, hvor vort fællesskab bød os en anden hjemstavn? Vore fædres by gik op i flammer og røg, der blev ikke ladt sten på sten tilbage, og der lyder et fremmed sprog i dens gader, men den forbliver i vore hjerter lige så smuk, som den var engang -- vi kan ikke miste den i vor erindring. 
98   Und wenn auch die tausend Baracken Klövermarkens nicht mehr das öde Feld bedecken, wir hören in Nebelnächten noch oft das Heulen der Seekuh, und unser geistigen Auge sieht noch immer die silbernen Schwingen der Möwen in der windzerzausten Luft über dem Sund, und ein wenig Sehnsucht ergreift uns nach dieser bittersüßen Zeit der Verbannung,  da wir eins waren durch gemeinsames Schicksal und Erleben und da wir zusammenstanden, wir Kinder einer verlorenen Erde. (144) Og selv om heller ikke længer Kløvermarkens tusind barakker dækker den nu øde mark, vi hører ofte i tågenætter stadig tågehornets brølen, og vort åndelige øje ser stadig mågernes sølverne sving i den vindblæste luft over Sundet, og en smule længsel griber os efter denne bittersøde forbandelsens tid, hvor vi var ét i kraft af fælles skæbne og oplevelse, og hvor vi stod sammen, vi, en mistet jords børn. 
99 Ende. Slut 
100  D
101  D

 
Anmerkungen Noter
n1:  Ich haben nirgends von einem solchen Datum gehört. Wenn es ein solches Datum gab, muss es eher 1945 als 1946 gewesen sein. Die gewaltsamen Ereignisse, von denen Dr. Franz berichtet, sind alle aus seiner Zeit in Kristianiagade. Im Sommer 1945 kam es zu einem Kampf auf Argumente zwischen Mitglieder der Widerstandsbewegung und die Politiker. Wenn ein Mann von der Widerstandsbewegung äusserte: "Wir, die wir die Waffen haben, sollen uns nichts sagen lassen", erwiderte H. C. Hansen, der später als Statsminister Dänemarks bekannt wurde, mit einer Warnung gegen "Tendenzen, denen wir im demokratischen Dänemark nicht gewohnt sind". (Danmark besat, Krig og Hverdag, 2006, side 682f)  Jeg har aldrig hørt om en sådan dato. Hvis der har været en sådan dato, må det snarere være 1945 end 1946. De voldsepisoder, som dr. Franz beretter om, stammer alle fra hans tid i Kristianiagade. I sommeren 1945 kom det til en kamp på argumenter mellem medlemmer af modstandsbevægelsen og politikerne. Da en mand fra modstandsbevægelsen sagde: "Vi, der har våbnene, skal ikke lade os noget byde", svarede H. C. Hansen, der senere blev kendt som Danmarks statsminister, med en advarsel imod "Tendenser, vi ikke er vant til i det demokratiske Danmark". 
n3:  Unmittelbar nach der Kapitulation gab es viele solche nicht-autorisierte Razzien. Siehe z. B. 46-29#78. Dass Bügeleisen und Heizkissen konfisziert worden sind, kann aber als der Erfolg einer autorisierten Razzia angesehen werden, wenn es sich um elektrische Apparaten handelte.  Umiddelbart efter kapitulationen var der mange sådanne ikke-autoriserede razziaer, se f. eks. 46-29#78. Men at strygejern og varmepuder blev konfiskeret, kan godt være resultatet af en autoriseret razzia, hvis der var tale om elektriske apparater. 
n4:  Eine verständige Reaktion auf solche Ereignisse weisst Herr Gerloff auf, siehe 46-35#56 En forstående reaktion på den slags hændelser ser vi hos hr Gerloff, se. 46-35#56. 
n12:  CB war eine Abkürzung von Civil Beskyttelse.  CB fra en forkortelse for Civil Beskyttelse. 
n13:  Agnes Miegel lebte im Lager Oksbøl als Flüchtling.  Agnes Miegel levede i Oksbøllejren som flygtning. 
n14:  Das Fraternisierungsverbot galt natürlich auch am Weihnachten, wurde aber vielleicht nicht so rigoristisch aufrechterhalten.  Fraterniseringsforbudet gjaldt naturligvis også ved juletid, men blev måske ikke overholdt så rigoristisk. 
n19:  Diesen Witz hat ein Kopenhagener Schuldirektor, Thorkild Jensen, gebraucht in einer Zuschrift in Politiken 29-8 1945; siehe havhed#229g. Doch verwendet er ihn über die CB's, nicht über die Politisten.  Denne vittighed har også en københavnsk skoledirektør, Thorkild Jensen, brugt i et læserbrev i Politiken 29-8 1945, se Havrehed. Dog anvender han den om CB'erne ikke om politifolkene. 
n26:  Diese merkwürdige und von uns Dänen nie verwendete Aussage, dass wir nach der Kapitulation die deutsche Besatzung mit der englischen vertauscht haben, hat in sich die richtige Beobachtung festgehalten, dass wir Dänen die deutschen Flüchtlinge nicht los werden konnten. Wir konnten also mit Hinblick auf die Flüchtlinge in unseren Land nicht nach eigenem Ermessen schalten. (siehe auch pigtraad#40 Dette mærkværdige udsagn, der aldrig er blevet brugt af os danskere: at vi efter kapitulationen udskiftede den tyske besættelse med den engelske, har i sig den rigtige iagttagelse, at vi danskere ikke kunne slippe af med de tyske flygtninge. Vi kunne altså med hensyn til flygtningen i vort land ikke opføre os efter forgodtbefindende. 
n35:  Ich hatte früher den Verdacht gegen Dr. Franz gehabt, er könne zwischen Deutschland und Nazi-Deutschland nicht unterscheiden (siehe z. B. 4#121: "Der National-Sozialismus hatte ... wir haben von jeher" wird ein bisschen später zu einem gemeinsamen "wir" zusammengeschlagen: "Nun spürten wir, dass ...". Hier wird dieser Mangel deutlischer: "So verschieden war der Einstellung zu ...", nein nicht zu den Nazis, wie man hätte glauben sollen, sondern zu Deutschland Jeg havde tidligere haft den mistanke mod dr. Franz, at han ikke kunne skelne mellem Tyskland og Nazi-Tyskland (se f. eks. 4#121). Sætningerne "Nationalsocialismen havde ... " og "vi har fra gammel tid .. " bliver lidt senere slået sammen til et fælles "vi": "Nu mærkede vi, at ..." Her bliver denne fejl tydeligere: "Så forskellig var indstillingen til ..." nej, ikke til nazisterne, som man skulle have troet, men til Tyskland. 
n37:  Hier wird klar, dass was früher (3#18) als extra Torfversehung aus alter Freundschaft beschrieben wurde, sich tatsächlich um pure Bestechung handelt.  Her bliver det klart, at de, der tidligere blev beskrevet som en ekstra tørveforsyning på grund af gammelt venskab, faktisk drejede sig om ren og skær bestikkelse. 
n51:  Ich weiss nicht, ob man auch in anderen Lagern eine so drastische Massnahme vorgenommen hatte. Dass aber Kälte den normalen Moral untergräbt, sieht man überall, z. B. in Knivholt, wovon Hildegard Neufeld schreibt, neufeld#71 Jeg véd ikke, om man også i andre lejre iværksatte en så drastisk forholdsregel. Men at kulde undergraver den almindelige moral, det ser man overalt, f. eks. i Knivholt, hvorfra Hildegard Neufeld skriver. 
n62:  Betreffend diese Zementringe, siehe hvid4,2#36 Angående disse cementringe, se hvidbogen. 
n69:  Tatsächlich wurde der erste Transport nach Deutschland November 1946 vorgenommen. Siehe auch die Statistik Havreheds: havhed#336a Faktisk blev den første transport til Tyskland foretaget i november 1946. Se også Havreheds statistik. 
n71:  Dr. Franz erwähnt hier die sekundäre Möglichkeit des Heimkehrs: wenn man als Wehrmachtsangehörige anerkannt wurde, konnte man früher nach Deutschland kommen als die normalen Flüchtlinge. Siehe pigtraad3#75 Dr. Franz nævner her den anden mulighed for at komme tilbage til Tyskland: Hvis man blev anerkendt som værnemagtspåhæng, kunne man komme tidligere til Tyskland end de normale Flygtninge. Se pigtraad3#75.